Puljer

 

Ansøgningsskema

Generelle oplysninger

Virksomheden kan få refusion af udgifter til rådgivningsopgaver, hvis den benytter ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
 
Virksomheden kan ikke få refusion af udgifter til rådgivningsopgaver, hvis den benytter sin egen autoriserede arbejdsmiljørådgiver. Der kan heller ikke ydes støtte til rådgivningsopgaver, konsulentbistand mv., hvis der er en indgået rammeaftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om køb og levering af ydelser.
 
Der ydes ikke støtte til rådgivningsopgaver, der er forbundet med opfyldelse af rådgivningspåbud eller til opfyldelse af øvrige myndighedskrav, herunder udgifter til at efterkomme påbud fra Arbejdstilsynet.
 
Forhåndstilsagnet bortfalder, hvis virksomheden efterfølgende får et rådgivningspåbud om samme arbejdsmiljøfaglige emne, f.eks. psykisk arbejdsmiljø eller ergonomiske belastninger, som et evt. forhåndstilsagn vedrører.
 
Det er en forudsætning for udbetaling af refusion, at Arbejdstilsynet inden 3 måneder fra rådgivningsforløbets afslutning har modtaget dokumentation for det faktiske forbrug til rådgivningsbistand i form af fakturakopier, som er attesteret af en underskriftsberettiget.
 
Beløbsgrænser for refusion:
Der skal kan minimum søges om 10.000 kr. eksklusiv moms i refusion. Ansøgninger under 10.000 kr. vil blive afvist.
 
Der kan årligt søges om maksimum 500.000 kr. eksklusiv moms i refusion. Beløbsgrænsen gælder den juridiske enhed.
 
Refusionsordningen er etableret indenfor EUs såkaldte de minimis-regel. Det betyder, at den enkelte virksomhed maksimalt kan få ca. 1,5 mio.kr. i refusion over en 3-årig periode (tre regnskabsår).
 
Fremsendelse af ansøgning:
Udfyld samtlige punkter i ansøgningsskemaet (word). Mærk ansøgningen "Tilskud til arbejdsmiljørådgivning" og send den elektronisk til Arbejdstilsynet på e-post: tilskud@at.dk.
 
Ansøgere som ikke har en digital signatur, kan sende "Tro og loveerklæring" som indscannet dokument sammen med ansøgningen.