Accept af cookies fra arbejdstilsynet.dk

Arbejdstilsynet.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Arbejdstilsynets eksterne kommunikationsstrategi

Arbejdstilsynet har i 2006 vedtaget en ny kommunikationsstrategi, som vi vil arbejde efter de næste 3-5 år. Strategien udtrykker et mål for vores eksterne kommunikationsarbejde. Den beskriver, hvad vi vil fokusere på.

Resumé af kommunikationsstrategien

Vi vil kommunikere direkte til vores målgrupper. Kommunikationen skal være modtagerorienteret, det vil sige modtagerens viden, holdning og handlinger skal danne udgangspunkt for den måde vi kommunikerer på. Vores primære målgruppe er virksomheder. Vi skal sørge for og sikre at alle virksomheder overholder arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet vil styrke den gode relation til virksomhederne. Det vil vi vise ved at tale og skrive direkte. Blandt andet ved at skrive til dig som virksomhedsleder og til jer som både ledere, ejere og medarbejdere.
 
Arbejdstilsynet tilrettelægger og formidler viden, love og regler om arbejdsmiljø. Det gør vi primært via 3 kanaler: Hjemmesiden; vejledninger, vejvisere m.v. og tilsynsmedarbejderne, som besøger alle virksomheder i Danmark. Vi vil skrive i et sprog der er åbent og enkelt, og som er kendetegnet ved at være imødekommende, ærligt og lige til. Værdierne i vores kommunikation er respekt og samarbejde.