Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Kampagne: Bedre arbejdsmiljø i hele arbejdslivet

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur har netop skudt deres nye kampagne i gang.
Temaet i 2016 og 2017 er: ”Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre”.

Fokus på alle aldre

Formålet er at forbedre arbejdsmiljøet i hele arbejdslivet. Og kampagnen giver fx virksomheder og medarbejdere information og værktøjer til at skabe gode arbejdsmiljøforhold for en aldrende arbejdsstyrke.

Det er bl.a. værktøjer og materialer, der handler om: 
  • Praktiske løsninger på arbejdsmiljøledelsesproblemer for både små og store virksomheder 
  • undervisningsmaterialer til arbejdsmiljødrøftelsen i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, på uddannelsesinstitutioner mv.
  • nye europæiske casestudier og informationsmateriale om arbejdsmiljø til medarbejdere og arbejdsmiljøansvarlige.

Workshops og priser

I forbindelse med kampagnen afholdes der en række lokale danske arrangementer om arbejdsmiljø for fx virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner. Det er blandt andet workshops og seminarer, hvor ledere, arbejdsmiljøansvarlige og medarbejdere kan hente inspiration til at fremme et godt arbejdsmiljø. 

Desuden afholdes der en særlig arbejdsmiljøuge i både oktober 2016 og oktober 2017, og i april 2017 kan danske virksomheder vinde priser for god arbejdsmiljøpraksis.

Mere information

Værktøjer, materialer og kampagneaktiviteter (aktiviteterne opdateres løbende) 

Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre