Strategi for Arbejdstilsynets arbejde med forebyggelse af arbejdsulykker

Arbejdsulykker er udpeget som et af fire prioriterede arbejdsmiljøproblemer frem til og med 2010. Arbejdsulykker har mange forskellige konsekvenser. Ud over at enkelte ulykker desværre ender med dødsfald, kan ulykker også føre til længerevarende sygefravær eller permanent eller midlertidig tab af erhvervsevne. Arbejdsulykker er derfor ofte omkostningsfulde - især for den, der bliver ramt, men også for virksomheden og for samfundet.
 
Målet for den samlede indsats på området frem til 2010 er at reducere arbejdsulykker med 20 pct. Arbejdsmarkedets parter har fastsat tre overordnede punkter for ulykkesindsatsen, der skal måles på frem til 2010. Det drejer sig om:
  • Ulykker, der medfører sygefravær af mere end 14 dages varighed.
  • Ulykker, der medfører, at personen får tilkendt méngodtgørelse som følge af skaden.
  • Ulykker, der medfører, at personen får tilkendt erstatning for erhvervsevnetab som følge af skaden.

Arbejdstilsynet har altid haft stort fokus på ulykker. Vi afgiver mange reaktioner på ulykkesrisici og især på mangler ved tekniske hjælpemidler. Ulykker kan have mange årsager. Udover at de tekniske forhold ikke er i orden, kan årsagerne også findes i uhensigtsmæssig adfærd, eksempelvis hastværk. Fælles for ulykkerne er, at de som oftest sker som følge af noget, der opstår pludseligt, og hvor forløbet er uventet i ulykkesøjeblikket.

Denne strategi vil fastholde og udbygge den allerede eksisterende indsats og samtidig øge opmærksomheden på nye områder indenfor ulykkesforebyggelse.

Sikkerhed

Nogle farekilder er indlysende farlige og vil ofte, hvis de fører til ulykker, medføre død eller varige men. Det kan fx være en eksplosion eller en maskinulykke. Det er velregulerede områder, og de fleste mennesker er helt bevidste om, at man skal passe på i disse situationer. Andre farekilder er mindre oplagte og bevidstheden om at passe på er derfor også mindre. Alligevel kan de have alvorlige konsekvenser, hvis de fører til en ulykke. Det kan fx være ulykker, der sker, fordi man glider på gulvet eller bærer på en kasse, der er for tung.
 
Når en ulykke sker, er der efterfølgende ofte kun fokus på den umiddelbare årsag - fx at teknikken ikke virkede, eller at nogen gjorde noget forkert. Den egentlige forebyggelse ligger imidlertid i at ændre på de bagvedliggende faktorer og årsager til ulykken. Det kan fx være manglende vedligeholdelse, instruktion, planlægning, organisering eller tilrettelæggelse af opgaver samt instruktion og supervision. Også holdninger og handlinger, ikke blot hos medarbejderne, men også hos ledelsen har afgørende betydning. Alle disse forhold kan tilsammen betegnes som virksomhedens sikkerhedskultur.
 
Mange af disse bagvedliggende faktorer er årsag til ulykker med tekniske hjælpemidler - fx en maskine, som den enkelte ikke har fået instruktion i at bruge, eller sikkerhedsudstyr, som man i travlheden undlader at tage på. Mange arbejdsulykker skyldes således arbejdets organisering og/eller medarbejdernes adfærd, mens selve de tekniske risici ofte spiller en mindre rolle.
 
Virksomheden skal derfor på den ene side skabe så stor en passiv sikkerhed som muligt. Passiv sikkerhed er den sikkerhed, der ikke stiller særlige krav til menneskers adfærd. Det kan fx være teknologiske tiltag eller procedurer, der enten afgrænser farekilden eller sikrer, at hændelserne ikke sker eller får alvorlige konsekvenser. På den anden side skal virksomheden også skabe en god aktiv sikkerhed, som betyder, at alle medarbejdere er opmærksomme på den risiko, der hele tiden er til stede. Aktiv sikkerhed kan sikre, at den enkelte medarbejder ved, hvad der skal til for at arbejde sikkert - og gør det. De forskellige dele af sikkerhedskulturen er illustreret i denne model:

Model over "sikkerhedskultur"

Sikkerhedsledelse og sikkerhedspraksis

  • Normer og værdier - arbejdsmoral og etik, hvad er vigtigt i vores virksomhed
  • Rammerne for både aktiv og passiv sikkerhed er til stede
  • God sikkerhedsledelse opbygger god sikkerhedskultur
  • Handlinger fra ledelsens side

Passiv sikkerhed

Fx

  • Områder med fuld detailregulering - fx maskinbeskyttelse og kræftfremkaldende stoffer
  • Områder med lovpligtig uddannelse
  • Begrænsning af risikoen

Aktiv sikkerhed

Vurdering af fx

  • Instruktion
  • Brugsanvisninger
  • Vedligeholdelse
  • Betydningen af adfærd
  • Planlægning og etablering af nødvendige foranstaltninger til forebyggelse

Den hidtidige indsats

Forebyggelse af arbejdsulykker har været et tema siden den første arbejdsmiljølov i 1874. Ulykkesforebyggelsen har stået ekstra højt på Arbejdstilsynets dagsorden siden 1996, hvor området blev udpeget som et af syv visionsområder i forbindelse med regeringens handlingsprogram for et ”Rent arbejdsmiljø år 2005”. I perioden 2002-05 har arbejdsulykker desuden været udvalgt som et blandt fire særligt højt prioriterede arbejdsmiljøproblemer.

  • Ulykkesforebyggelse har derfor været et naturligt element i de brancheindsatser og informationskampagner, der har været gennemført.
  • Der er udviklet en metode til undersøgelse af ulykker i virksomhederne, som fem branchearbejdsmiljøråd (BAR) efterfølgende har udarbejder brancherettede udgaver af.
  • Der er desuden udarbejdet 30 metoder til ulykkesforebyggelse, som efterfølgende er fulgt op af en række branchearbejdsmiljøråd. Materialet har skabt en ny forståelse for ulykkers forebyggelse og deres bagvedliggende årsager. 

Arbejdstilsynet har desuden gennemført en række analyser af de hyppigst forekomne ulykkestyper. Det drejer sig om: Fald til samme niveau, fald til lavere niveau, manuel håndtering og intern transport. I forlængelse af analyserne er der udarbejdet en række vejledninger og gennemført kompetenceudvikling af Arbejdstilsynets tilsynsførende.
 
Den hidtidige indsats har i høj grad været et samarbejde med BAR-systemet om virksomhedsrettede kampagner. Ønsket med denne strategi er at iværksætte tiltag og ideer i Arbejdstilsynet, som kan forankre ulykkesforebyggelse bredere i selve tilsynsarbejdet.

Udfordringer ved ulykkesforebyggelse

Opfattelsen af hvad ulykkesrisici er og hvad der især er vigtigt at undgå, er ofte meget traditionel. Ulykkesrisici forbindes ofte med industriarbejde og arbejde med maskiner eller med bestemte erhverv som fx bygge og anlæg. Det betyder også, at forebyggelsesarbejdet ofte har haft fokus på netop disse risici, selv om mindre oplagte farekilder, såsom at glide på gulvet eller at falde på en trappe, ofte også forårsager alvorlige arbejdsulykker og længevarende sygefravær. 

Handlingsplan for Arbejdstilsynets arbejde med ulykkesforebyggelse

Arbejdstilsynets hovedopgave er at føre kontrol med arbejdsmiljøet. Vi fokuserer på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer og de mest belastede virksomheder. Til opgaven hører også at informere og vejlede - både som hjælp til virksomhedernes egenindsats og i forbindelse med vores tilsynsbesøg. Myndighedsafgørelser er et centralt virkemiddel i Arbejdstilsynets arbejde med at forbedre virksomhedernes ulykkesforebyggelse. Derfor fokuserer denne strategi på en videreudvikling af det, som er Arbejdstilsynets kerneydelser - nemlig kontrol og vejledning i forbindelse med tilsynsaktiviteter samt generel information til virksomhederne.

Formålet med strategien er:

  • At Arbejdstilsynet bidrager til at reducere antallet af arbejdsulykker i danske virksomheder, og dermed nedbringer erhvervsevnetab, varige mén, langt sygefravær og risiko for udstødelse af arbejdsmarkedet som følge af arbejdsulykker.

Målet er:

  • At Arbejdstilsynet fokuserer yderligere på ulykkesforebyggelse i sit tilsynsarbejde.
  • At Arbejdstilsynet sætter yderligere fokus på virksomhedernes egen ulykkesforebyggelse. 

Nogle farekilder er velregulerede og anerkendte, mens andre farekilder opstår i mere uventede situationer, som der derfor ikke altid er nok opmærksomhed omkring i virksomhederne. Med denne strategi lægges op til at fortsætte indsatsen i forhold til de kendte farekilder, men den vil også fokusere på risici af uventet karakter og ricisi på tværs af farekilder. Det vil sige de bagvedliggende årsager til ulykker (herunder betydningen af virksomhedens sikkerhedspraksis).
 
Strategien har fortrinsvist fokus på tiltag, der indarbejder viden og ideer om ulykkesforebyggelse i Arbejdstilsynets tilsynsarbejde. Dette arbejde vil blandt andet foregå i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NAF). Herudover vil Arbejdstilsynet bruge statistisk materiale i det forebyggende arbejde. Vi vil bruge virkemidler som fx særlige indsatser, benchmarking, best practice, synliggørelse af økonomiske fordele o.l., der retter sig mod at motivere virksomhederne til at arbejde med sikkerhedsmæssige tiltag. Det betyder, at vi også vil bruge mere ”bløde” midler til at imødegå nogle af de udfordringer, som virksomhederne har i forhold til deres arbejde med at forebygge ulykker.
 
Vi vil løbende evaluere strategien og holde øje med, om der er behov for justeringer og supplerende tiltag, der kan styrke samarbejdsrelationer mv. Fx vil det være relevant fortsat at udvikle samarbejdet med NFA og BAR-systemet.