Formål og opgaver
Læs om Arbejdstilsynets formål og opgaver, vores organisation, resultatkontrakt og årsrapport
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Grundlaget for Arbejdstilsynets opgaver er arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser.
Mission - Arbejdstilsynet medvirker til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering og information.
Vision - Arbejdstilsynet fokuserer på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer og retter indsatsen mod virksomheder med et belastende arbejdsmiljø.
Organisation
Arbejdstilsynet er en organisation med hovedsæde i København. Her ligger to af de seks centre: Arbejdsmiljøfagligt Center og Administrativt Center. Tilsynet med virksomhederne er samlet i tre regionale tilsynscentre. Arbejdstilsynet har i alt ca. 750 medarbejdere med direktør Jens Jensen i spidsen.
Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdstilsynet har udarbejdet en forretningsstrategi, hvoraf det fremgår, hvilke resultater Arbejdstilsynet skal nå i 2011.
Arbejdstilsynets aktiviteter afrapporteres i den årlige årsrapport.