Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Arbejdsmiljøforskningsfonden afsætter midler til projekter indenfor de prioriterede arbejdsmiljøområder

Opslag 1. ansøgningsrunde 2016

Arbejdsmiljøforskningsfonden afsætter midler til projekter indenfor de prioriterede arbejdsmiljøområder

Arbejdsmiljøforskningsfonden afsætter midler til forskning indenfor de tre områder, der er prioriteret i den nationale arbejdsmiljøstrategi frem til 2020. Det drejer sig om ’psykisk arbejdsmiljø’, ’arbejdsulykker’, og ’muskel- og skeletbesvær’. Desuden afsættes der midler til forskning indenfor virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet.

Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter forskning og udvikling i arbejdsmiljø med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. På Fondens hjemmeside kan man se en oversigt over henholdsvis afsluttede projekter og igangværende projekter støttet af Fonden. Se www.at.dk/forskningsfonden under ”projekter og rapporter”.

Arbejdsmiljøforskningsfonden har udarbejdet en strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2016-2017 med fire temaer, som vil blive opslået i perioden. Opslaget skal ses i sammenhæng med Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi, som kan læses her.

I forbindelse med dette opslag er der afsat 30 mio. kr.

Arbejdsmiljøforskningsfonden modtager gerne flere ansøgninger inden for området arbejdsulykker, og specielt ser fonden gerne ansøgninger med nye vinkler på området.  

1. Indkaldelse af ansøgninger

Arbejdsmiljøforskningsfonden kan i denne ansøgningsrunde yde støtte til forskning og udvikling inden for følgende temaer:

  • Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet
  • Arbejdsulykker
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Muskel- og skeletbesvær

Temaerne er beskrevet mere detaljeret nedenfor. Støtte til enkeltstående ph.d.-projekter og post.doc.-forløb kan søges inden for alle ovennævnte temaer.

Arbejdsmiljøforskningsfonden har til opgave at stimulere kvalitet og relevans af arbejdsmiljøforskningen inden for prioriterede temaer. Fonden støtter forskning og udvikling med henblik på at få ny viden til brug for at forbedre arbejdsmiljøet. Målet er at forebygge og begrænse arbejdsulykker, negative fysiske og psykiske påvirkninger i arbejdet og arbejdsbetingede sygdomme. Dermed skal forskningen bidrage til at modvirke udstødelse fra arbejdsmarkedet, fastholde mennesker i arbejde og tilvejebringe et sundt, sikkert og produktivt arbejdsliv til gavn for den enkelte, virksomhederne og samfundet.

Der ses gerne projekter, som går på tværs af temaerne – f.eks. projekter, der giver ny viden om samspillet mellem det psykiske arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær.

Inden for alle fire temaer er der behov for mere viden om, hvordan et godt arbejdsmiljø kan sikres, samtidig med, at en høj produktivitet og en god kvalitet i ydelsen sikres. Her skal et godt arbejdsmiljø også forstås som positive faktorer som udvikling af medarbejdernes trivsel, motivation og engagement. Problemstillinger relateret til kønsforskelle, sproglig og kulturel baggrund, alder, unge og nyansatte, korttidsansatte, nye virksomheds- og ansættelsesformer (fx freelancere og frie agenter) samt udsatte grupper er relevant at få belyst inden for alle temaer. Inden for alle temaerne kan projekter til udvikling af indikatorer og målemetoder støttes.

Fonden opfordrer til, at der drages nytte af de unikke danske registre – eksempelvis data om arbejdsmiljøforhold fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, og at flere af disse data gøres tilgængelige og nyttiggøres i arbejdsmiljøforskningen. Arbejdsmiljøforskningsfonden ser også gerne et øget samarbejde med forskergrupper i de nordiske lande om udnyttelse af data i de mange detaljerede registre i Norden.

Fonden opfordrer i det hele taget til, at projekterne inddrager udenlandske resultater, erfaringer og best practice.

Eftersom produktionen af viden indenfor de enkelte temaer vurderes at være betragtelig, ser Fonden et behov for en sammenfatning og sammenvejning af denne viden. Vidensopsamlinger i form af udredninger, metaanalyser og systematiske reviews, der afdækker den kendte viden og identificerer behovet for forskning inden for nye problemstillinger, eller som tydeliggør vidensmangler, er nødvendige for at kvalitets- og relevanssikre fremtidig forskning og den fremtidige indsats på arbejdsmiljøområdet.

Tema A: Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet

Der er behov for interventions- og implementeringsforskning, så viden om forebyggelse af risikofaktorer testes i praksis, og nye arbejdsmiljømæssige tiltag på arbejdspladserne kan udvikles og forankres. Det vil være relevant at inddrage eksisterende viden samt danske og internationale erfaringer i forskningen. Der er også behov for at videreudvikle forebyggelsesmetoderne, så de kan håndtere det komplekse samspil mellem det individuelle og det kollektive niveau.

Med virkemidler forstås en handling eller aktivitet, hvis mål er at forbedre arbejdsmiljøet, sundheden på arbejdspladsen samt nedbringe sygefravær og førtidigt arbejdsophør blandt de ansatte. Virkemidlerne kan være virksomhedens egne indsatser i form af konkrete handlinger såsom ændringer i arbejdsgange og indretningen af arbejdspladsen. Virkemidler kan også være eksterne i form af lovgivning, politiske aftaler, aktiviteter og handleplaner på brancheniveau etc., som tilskynder virksomheder til indsatser eller konkrete handlinger til forbedring af arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøforskningsfonden ser gerne, at der gennemføres pilotprojekter og projekter af kortere varighed (1-2 år), som afprøver effekten af virkemidler til forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer inden for de tre prioriterede områder.

Virksomhedernes egenindsats

Fonden prioriterer virkemidler, der påvirker eller skaber forudsætninger for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og arbejdsmiljøforhold. Der er behov for mere viden om, dels hvordan arbejdsmiljøet kan integreres som et strategisk element i virksomhedens ledelse og daglige drift, og dels om der kan påvises positive effekter af at integrere arbejdsmiljø i virksomhedens ledelse. Der er i sammenhæng hermed behov for studier af, under hvilke omstændigheder udvikling af nye arbejdsmiljøtiltag kan blive en integreret del i løsningen af de daglige opgaver frem for blot at være en parallel indsats.

Der savnes mere viden om, hvilken betydning et veltilrettelagt, planlagt og effektivt arbejde har for arbejdsmiljø, produktivitet, kvalitet og trivsel i virksomheden.

Der er behov for udvikling af metoder, værktøjer og koncepter, der kan fremme implementering og forankring af forebyggelsesstrategier knyttet til virksomhedernes kerneopgaver og strategiske mål.

Eksterne virkemidler

Der er behov for mere viden om, hvilke eksterne virkemidler, der påvirker virksomhederne og de enkelte målgrupper/aktører til en bedre og mere effektiv arbejdsmiljøindsats. Konkret ønskes der mere viden om, hvordan virkemidler og incitamenter som fx smiley-ordningen, arbejdsmiljøcertificeringen, partsaftaler, handleplaner og informationskampagner påvirker virksomheders adfærd, og hvilken effekt de har på arbejdsmiljøet, især i forhold til arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær. Der savnes også viden om betydningen af indførelse af arbejdsmiljøkrav i offentlige kontrakter, og hvilken betydning et offentligt-privat partnerskab har for arbejdsmiljøet.

Der er behov for forskning i økonomiske omkostninger og gevinster ved arbejdsmiljøindsatser, herunder udvikling af business-cases, som virksomheder kan anvende i det strategiske arbejdsmiljøarbejde. Der er behov for forskning i økonomiske incitamenter, der kan påvirke virksomheder til at indtænke arbejdsmiljø i den daglige ledelse.

Det er også relevant at få viden om, hvilken betydning virksomhedernes adfærd, viden, holdninger og kultur har på valget af virkemidler for at ændre arbejdsmiljøet og på effekten af disse virkemidler. Effekten af virkemidler kan fx undersøges ved at følge virkningen af igangsatte initiativer ude i virksomhederne under deres gennemførelse. Det er i forlængelse heraf vigtigt at få viden om, hvordan branche og virksomhedstype påvirker disse sammenhænge. I relation hertil er der også behov for viden om, hvordan en arbejdspladskultur kan ændres eller påvirkes med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet.

Tema B: Arbejdsulykker

Alvorlige arbejdsulykker rammer stadig mange, og det er vigtigt at få udbygget viden om årsager og mulig forebyggelse. Der tænkes i den forbindelse både på de umiddelbare årsager og de bagvedliggende forklaringer på, at risici er til stede. Der er især brug for studier, som differentierer mellem ulykkestyper og deres forebyggelse i forskellige brancher.

Sikkerhedskultur i ulykkestunge brancher

Det er af interesse at få undersøgt barrierer og potentialer på brancheniveau for at forebygge ulykker i ulykkestunge brancher, herunder hvordan teknologisk udvikling, metoder til risikovurdering, erhvervsfaglig kompetence, økonomiske incitamenter samt ledelse og samarbejde om arbejdsmiljø på arbejdspladsen kan styrke sikkerhedskulturen. Det er også af interesse at belyse betydningen af planlægning af arbejdet (sikkerhed via design) og betydningen af at integrere sikkerhedstænkning i udførelsen af arbejdsopgaverne.

Med ulykkestunge brancher forstås brancher, der både har et stort antal alvorlige ulykker og en relativt høj forekomst af alvorlige ulykker set i forhold til antallet af medarbejdere i branchen.

Det er af interesse at få efterprøvet initiativer, hvor man bearbejder og udvikler processer og strukturer i relation til en sikkerhedskultur, hvor man har en fremadrettet planlægning, der kan identificere og forebygge risikosituationer. Der er desuden behov for øget viden om de komplekse sammenhænge og samspil mellem belønning, motivation, normer og viden i forhold til ulykker.

Forebyggelse af ulykkesrisikoen ved manuelle løft og håndtering af byrder

Der er behov for viden om hændelsesforløb for ulykker, der sker i forbindelse med manuelle løft, personforflytninger samt håndtering og bæring af byrder, som resulterer i en akut fysisk overbelastning af kroppen. Denne ulykkestype udgør en væsentlig andel af de alvorlige ulykkestilfælde. Der mangler belysning af andre betydende faktorer, som fx ringe udsyn, uhåndterlige emner, underlag, tidspres, forkert eller manglende brug af tekniske hjælpemidler mv. Der er behov for viden og dokumentation på dette område til brug for fx risikovurderinger og det forebyggende arbejde i virksomhederne.

Oplæring og instruktion

Det er velkendt, at gode faglige kompetencer, oplæring, instruktion og tilsyn er afgørende for sikkerheden. Der er interesse for undersøgelser af, hvilke elementer der bør indgå i god oplæring, instruktion og tilsyn, og hvilke barrierer og udviklingsbehov der er hos virksomhederne blandt ledelse og medarbejdere.

Anmeldelse af arbejdsulykker

Anmeldelse af arbejdsulykker til myndighederne udgør en central del af videngrundlaget for det forebyggende arbejde. Der er behov for både kvalitative og kvantitative udredninger med henblik på afdækning af incitamenter og barrierer for anmeldelse af arbejdsulykker og betydningen heraf.

Små virksomheder

Tidligere undersøgelser viser, at små virksomheder ofte ikke indhenter viden om arbejdsmiljø og gennemfører selvstændige arbejdsmiljøinitiativer. Med baggrund i disse undersøgelser er det af interesse at få undersøgt, hvordan sikkerhed i arbejdet kan indarbejdes i små virksomheders daglige arbejdsgange. Det er desuden af interesse at få undersøgt, hvordan god praksis og viden om sikkerhed i arbejdet kan formidles i en form, som ledere og medarbejdere i små virksomheder kan anvende umiddelbart. Der bør i den sammenhæng tages højde for, at også små virksomheder er forskellige bl.a. i forhold til ledelse, organisationsformer og brancheforhold.

Tema C: Psykisk arbejdsmiljø

Danmark udvikler sig fortsat hen imod et videns- og servicesamfund med fokus på konkurrence, udlicitering, globalisering og effektivisering. Som led i denne udvikling ses der indenfor både den offentlige og private sektor bl.a. forandringer i ledelses- og organisationsformer, stigende produktivitetskrav, grænseløst arbejde med fleksible arbejdstider, virtuelle samarbejdsformer, øget kontrol og overvågning af medarbejdere samt indførelse af ny teknologi på en lang række nye områder. Det er vigtigt at forstå hvilken betydning denne udvikling har for det psykiske arbejdsmiljø. Der ses også et øget forventningspres fra borgerne, der møder offentligt ansatte med forventninger om bedre service, individuelt tilpassede serviceydelser, og hurtig og klar besked. Disse jobs indebærer ofte høje følelsesmæssige krav. Det er vigtigt at få afklaret forskningsmæssigt, hvordan negative sider af disse tendenser kan vendes til positivt udviklende arbejde, eksempelvis ved i højere grad at afstemme borgernes/brugernes forventninger.

Der er behov for prospektive kohortestudier, der kan skabe viden om hvordan, og under hvilke omstændigheder, psykosociale forhold på arbejdet kan påvirke helbred, arbejdsevne og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der mangler især pålidelig epidemiologisk viden om, hvorvidt faktorer som ledelseskvalitet, retfærdighed, rolleuklarhed, rollekonflikter og social kapital på arbejde er relateret til udvikling af psykiske og somatiske sygdomme samt arbejdsfastholdelse. Der mangler også viden om, hvilken betydning samspillet af arbejdsmiljøfaktorer med ikke-arbejdsrelaterede faktorer har for arbejdstageres helbred.

Der er behov for studier, der udvikler og afprøver forebyggelsesmetoder rettet mod kendte risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, herunder mobning, samt studier, der udvikler og tester metoder og redskaber til risikovurdering af det psykiske arbejdsmiljø.

Vold, trusler og krænkende adfærd

Chikane, mobning, krænkende adfærd, trusler og vold på arbejdspladsen er i flere store undersøgelser forbundet med mangedoblet risiko for f.eks. depressiv lidelse. Der er både behov for at bekræfte årsagsvirknings-sammenhænge ved forskning baseret på uafhængige data om påvirkning og sygdom og for at udvikle og afprøve forebyggelsesstrategier.

Stressede medarbejdere kan have svært ved at håndtere konfliktfyldte situationer i forhold til patienter/ klienter/kunder. Der er brug for forskning i, hvilken betydning arbejdsmiljø og arbejdspladskultur har for forebyggelsen af arbejdsrelateret vold, og hvilke ledelsesmæssige tiltag, der kan forebygge vold, og der er behov for studier af organisatoriske risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer, der har betydning for forebyggelse af vold og konsekvenserne af vold og trusler (psykiske problemer, øget sygefravær mv.).

Det ønskes belyst, på hvilken måde medarbejderes faglighed, herunder kompetencer vedr. konflikthåndtering, kan bidrage til at reducere risikoen for vold og trusler på arbejdspladsen.

Det ønskes desuden belyst, hvordan chikane og udhængning på internettet og sociale medier påvirker arbejdsmiljø, trivsel og helbred.

Positive faktorer

Der er behov for forskning, der kan udbygge den foreliggende viden om positive faktorer i arbejdet. For det første på baggrund af kvantitative undersøgelser, hvor positive faktorers betydning for væsentlige outcomes, som fx helbred, psykisk og fysisk trivsel, sygefravær og effektiv løsning af kerneopgaven belyses. For det andet på baggrund af kvalitative undersøgelser. Og for det tredje på baggrund af interventionsstudier, der fokuserer på, hvorledes positive faktorer i arbejdsmiljøet kan fremmes og fastholdes på nutidige arbejdspladser.

Ledelse og organisation

Det ønskes belyst, hvordan forskellige ledelses- og styringsmodeller inden for såvel den private som den offentlige sektor påvirker det psykiske arbejdsmiljø.

Der er behov for studier af organisatorisk forebyggelse af belastninger, herunder studier, som proces- og effektevaluerer organisatoriske tiltag rettet mod reduktion af psykiske belastninger.

Der er fortsat behov for forskning i organisationsforandringer, deres implementering og konsekvenser. Der er dog i særlig grad behov for at undersøge, om og hvordan forskellige typer af organisatoriske forandringer kan have forskellig indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø samt medarbejdernes helbred og trivsel, og hvordan forandringerne som resultat deraf bør ledes og håndteres.

Grænseløshed – det grænseløse arbejde

Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet/arbejdstid medfører muligheder for de ansatte i forhold til at planlægge og udføre arbejdet uden for en fast arbejdstid. Imidlertid giver dette også en risiko for, at de ansatte belastes ved, at de arbejder uden tidsmæssig afgrænsning og ikke opnår en tilstrækkelig restitution. Der efterspørges forskning i, dels hvordan man leder ansatte med grænseløst arbejde/fleksibel arbejdstid, så arbejdet ikke bliver en sundhedsskadelig belastning for de ansatte, og dels hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde forebygger belastninger ved grænseløst arbejde.

Endelig ønskes der fokus på, hvordan de positive aspekter ved det grænseløse arbejde spiller ind, og hvilken betydning disse aspekter har for det psykiske arbejdsmiljø og for håndteringen af de negative aspekter af arbejdet.

Tema D: Muskel- og skeletbesvær

Muskel- og skeletbesvær er en væsentlig følge af belastninger i arbejdet, og der er fortsat mangel på viden om fysiske, psykiske og sociale årsager hertil. Inden for den biopsykosociale referenceramme forstås muskel- og skeletbesvær samt konsekvenserne heraf som et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. I denne sammenhæng er der behov for mere præcise og valide eksponeringsmålinger, mere viden om dosis-respons-sammenhænge mellem arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær, og behov for interventions-forskning inden for den biopsykosociale referenceramme.

Der er behov for forskningsprojekter om betydningen af organisation og ledelse, herunder arbejdsplads-kulturen, for håndtering og forebyggelse af smerter/muskel- og skeletbesvær, og der er behov for studier, som belyser effekten af en helhedsorienteret tilgang til arbejdsmiljøet, hvor arbejdspladsen samtidigt gør en indsats for det psykologiske-, sociale og fysiske arbejdsmiljø for at forebygge muskel- og skeletbesvær.

Når muskel- og skeletbesvær fører til smerter, sygemelding og i sidste ende nedslidning, sker der et komplekst samspil mellem belastningerne på arbejdspladsen, personens oplevelse af smerter og reaktioner på samme, samt de procedurer, rutiner, metoder og værktøjer, som bringes i anvendelse. Der er et behov for at forstå dette samspil bedre, både for at få en dybere indsigt i årsagsmekanismerne og for at forbedre succesraten i fastholdelses- og rehabiliteringsforløb på virksomhedsniveau.

Der er behov for viden om, hvordan der kan foretages primær forebyggelse af muskel- og skeletbesvær, hvordan effektiv restitution opnås, samt hvordan der kan konsekvensforebygges, når medarbejdere får begyndende muskel- og skeletbesvær, således at medarbejdere fastholdes på arbejdspladsen.

Der ønskes effektstudier af konkrete forebyggelsesmetoder og værktøjer samt studier, der kan afdække barrierer for forebyggelse, herunder barrierer for effekten af eksisterende forebyggelsestiltag.

2. Procedure ved behandling af ansøgninger.

Ansøgninger til fonden skal først igennem en vurdering af ansøgningens kvalitet, og de kvalificerede ansøgninger skal herefter bedømmes efter relevanskriterier og prioriteres herudfra.

Der er forskellige procedurer for vurdering af ansøgningens kvalitet, afhængig af ansøgningstype:

Ansøgninger om støtte til forskningsprojekter skal igennem en videnskabelig bedømmelse af kvaliteten i forskningen. Den videnskabelige kvalitet vil blive vurderet af Danmarks InnovationsFond, jf. § 5, stk. 1 i Lov om Danmarks Innovationsfond. Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg under Arbejdsmiljøforskningsfonden fungerer som InnovationsFondens rådgivende underudvalg og vil bistå med vurderingen.

Ansøgninger om støtte til udviklingsprojekter og udredninger skal igennem en videnskabelig/faglig bedømmelse af kvaliteten i udviklingsprojektet eller udredningen. Kvaliteten vil blive vurderet af Udvalget for Udvikling og Udredning.

For en beskrivelse af udvalgenes definitioner og retningslinjer ved vurdering af ansøgninger, se venligst link til Arbejdstilsynets ansøgningsvejledning under punkt 7 og evt. bilaget.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg vurderer dernæst alle de kvalificerede ansøgninger ud fra en samlet vurdering af følgende relevanskriterier:

  • Projektets samfundsmæssige perspektiver, herunder projektets forventede betydning for arbejdsmiljøindsatsen
  • Om projektet indeholder et tværgående samarbejde mellem forskellige ansøgere, når det er velbegrundet i forhold til problemstillingen
  • Om projektets resultater kan omsættes til praktisk anvendelse for relevante interessenter
  • Om projektet indeholder en gennemarbejdet plan for formidling af projektets resultater til relevante brugere.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg indstiller ansøgninger til beskæftigelsesministerens godkendelse.

Arbejdstilsynet er sekretariat for fonden og administrerer midlerne. Arbejdstilsynet giver de godkendte ansøgere tilsagn om tilskud. De øvrige ansøgere giver Arbejdstilsynet et afslag.

3. Forskellige oplysninger:

Den økonomiske ramme: Fonden råder i denne ansøgningsrunde over 30 mio. kr. til fordeling på de 4 temaer som er beskrevet i fondens strategi.

Varighed: Der kan i denne ansøgningsrunde ydes støtte til projekter i op til 3 år.

Svar på ansøgning: Ansøgere kan forvente at få endeligt svar ca. 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb.

Krav til ansøgeren: Der kan ydes støtte til et bredt felt af ansøgere, der arbejder med forskning og udvikling i arbejdsmiljø.

Ansøgere kan for eksempel være institutioner/institutter, virksomheder, organisationer, konsortier m.fl.

Det bemærkes, at tilsagn som udgangspunkt ikke gives til enkeltpersoner, men til institutioner, virksomheder osv.

Tværgående samarbejde: Fonden lægger vægt på at fremme tværgående samarbejde i forbindelse med støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Ved tværgående samarbejde forstås, at en gruppe af flere ansøgere, f.eks. institutioner, virksomheder, organisationer mv., deltager i projektet.

Fonden kan eventuelt gøre støtten betinget af, at enkeltprojekter slås sammen til større samordnede projekter, hvis det giver en bedre koordinering af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Fonden lægger vægt på, at projekterne i relevant omfang inddrager internationale erfaringer.

Formidling: Fonden lægger ved vurdering af indkomne projektansøgninger stor vægt på, at de har en gennemarbejdet formidlingsplan, der tydeligt viser, hvordan projektet tænkes formidlet og gjort tilgængeligt i både et videnskabeligt og et populært og bredere regi. Det forventes således, at forskningsresultaterne publiceres i videnskabelige tidsskrifter, og at resultaterne formidles til relevante brugergrupper og interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter, branchearbejdsmiljøråd mv.).

Ansøgeren forventes derfor at fremlægge en detaljeret formidlingsplan som en del af ansøgningen med relevante formidlingsformer i forhold til de forskellige målgrupper.

Formidlingen bør som udgangspunkt finde sted, når de enkelte etaper af projektet er færdiggjort.

Læs desuden appendix i fondens strategi, hvor formidlingsstrategien er beskrevet. Se www.at.dk/forskningsfonden under ”Fondens strategi”.

4. Formkrav til ansøgning

Fonden har udarbejdet en udførlig vejledning til brug for udarbejdelse af ansøgningen. Bemærk at vejledningen er revideret siden sidste ansøgningsrunde. Vejledning og ansøgningsskema m.m. kan findes på Fondens hjemmeside på www.at.dk/forskningsfonden under ”Skemaer og skabeloner”.

Det bemærkes, at ansøgninger, som ikke opfylder de i vejledningen angivne formkrav, vil blive afvist fra behandling i de to udvalg.

Hvis ansøgningen er Fonden i hænde senest en uge før fristen, vil fondssekretariatet kunne give en vurdering i forhold til overholdelse af formalia.

5. Frist for ansøgning

Ansøgninger skal være Arbejdsmiljøforskningsfonden i hænde senest den 1. marts 2016 kl. 12.00.

Det bemærkes, at ansøgninger, som modtages efter fristen vil blive afvist fra behandling i fonden.