Forskningsfonden

 

Arbejdsmiljøforskningsfonden afsætter midler til projekter inden for de prioriterede arbejdsmiljøområder samt en arbejdsmedicinsk udredning

Opslag juni 2012

Udredninger om erhvervssygdomme – projektopslag i Arbejdsmiljøforskningsfonden 2012

Tema: Erhvervsmæssig udsættelse for svejserøg og udvikling af iskæmisk hjertesygdom (Exposure to metal welding fume particles and risk for ischemic heart disease (IHD)).

Læs hele opslaget her samt retningslinjer for ansøgning.   
 
Der anvendes ansøgningsskema mv. som ved øvrige ansøgninger til fonden. 

For English applicants

Reviews of occupational diseases – project notice – the Working Environment Research Fund 2012

Theme: Occupational exposure to metal welding fume particles and risk for ischemic heart disease (IHD)

Application form, the theme in its entirety, click here and for guidelines for applying, click here

Projekter inden for de prioriterede områder

Arbejdsmiljøforskningsfonden afsætter midler til forskning inden for de tre områder, der er prioriteret i regeringens arbejdsmiljøstrategi frem til 2020. Det drejer sig om ’psykisk arbejdsmiljø’, ’arbejdsulykker’, og ’muskel- og skeletbesvær’. Desuden afsættes der midler til forskning inden for virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet.

Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter forskning og udvikling i arbejdsmiljø med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøforskningsfonden har udarbejdet en strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2012-2013 med en række temaer, som vil blive opslået i perioden. (Læs mere om Arbejdsmiljøforskningsfonden, fondens strategi mv., her).

I forbindelse med dette opslag er der afsat ca. 25 mio. kr.

1. Indkaldelse af ansøgninger

Arbejdsmiljøforskningsfonden kan i denne ansøgningsrunde yde støtte til forskning og udvikling inden for følgende temaer:

• Psykisk arbejdsmiljø
• Arbejdsulykker 
• Muskel- og skeletbesvær
• Virkemidler i arbejdsmiljøet 

Temaerne er beskrevet mere detaljeret nedenfor. Støtte til enkeltstående ph.d.-projekter kan søges inden for ovennævnte temaer.

For de tre prioriterede arbejdsmiljøproblemer er der fastsat mål om reduktion af hhv. alvorlige arbejdsulykker, psykiske overbelastninger samt overbelastninger af muskler og skelet. Det vil derfor være relevant med forskning inden for disse områder.

I relation til de nævnte temaer er der desuden behov for forskning i intervention og implementering af viden og øvrige arbejdsmiljømæssige tiltag på arbejdspladserne, samt forskning i forebyggelse med brug af eksisterende viden. Der vil være behov for videreudvikling af forebyggelsesmetoderne, så de kan tilpasses og håndtere det komplekse samspil mellem det individuelle og det kollektive niveau.

Der er også behov for viden om, hvordan et godt arbejdsmiljø kan sikres, samtidig med, at en høj produktivitet og en god kvalitet i ydelsen opnås. Her skal et godt arbejdsmiljø også forstås som positive faktorer som udvikling af medarbejdernes motivation og engagement.

Arbejdsfastholdelse og forebyggelse er også et område, der vil kunne behandles som et aspekt i projekter under de prioriterede temaer.

Inden for alle prioriterede temaer kan projekter til udvikling af indikatorer og målemetoder støttes. Teorier og metoder fra andre forskningsområder og -emner kan overføres til arbejdsmiljøområdet, når det er relevant, og der kan anvendes tværgående forskning, der inddrager forskellige arbejdsmiljøproblematikker.

Problemstillinger relateret til unge og nyansatte, kønsforskelle, etnisk baggrund, alder, samt udsatte og svage grupper er relevant at få belyst inden for alle fire temaer.

I det følgende beskrives de fire temaer. Under hvert tema er der eksempler på emner, som et projekt kan beskæftige sig med. Eksemplerne er kun til inspiration og der kan søges om midler til alle relevante projekter, der omhandler forskning, udvikling eller udredning inden for de fire nævnte temaer. Dette gælder også interventionsprojekter

Tema 1: Psykisk arbejdsmiljø

De kommende års udvikling af arbejdsmarkedet forventes at påvirke det psykiske arbejdsmiljø i både positiv og negativ retning. Det psykiske arbejdsmiljø har betydning for individets sundhed, arbejdsglæde, kreative evner og identitetsdannelse. Psykisk arbejdsmiljø påvirker en virksomheds sygefravær, personalerekruttering og -omsætning, motivation, produktivitet, innovation og omstillingsevne og har på samfundsniveau betydning for velfærd, konkurrenceevne og rummelighed på arbejdsmarkedet.

Der er behov for forskning, som kan afdække udviklingen og de mekanismer på samfunds- og virksomhedsniveau, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Hvilken rolle spiller det globaliserede arbejdsmarked og Danmarks fortsatte udvikling mod et videns- og servicesamfund, hastige ændringer i ledelsesformer, øget retaylorisering, grænseløst arbejde, øget overvågning, øget forventning om fleksibilitet, skiftarbejdstider, anvendelse af nye organisationsformer, anvendelse af IT-teknologier på alle områder samt øvrig teknologi for det psykiske arbejdsmiljø? Hvilken rolle spiller de konkrete arbejdsbetingelser, såsom arbejdets indhold, arbejdstilrettelæggelse, samspil mellem kolleger indbyrdes og ledelse?

Der er behov for forskning, der tager udgangspunkt i, hvilken betydning virksomheders sociale kapital har for det psykiske arbejdsmiljø, og hvordan man kan konsekvensforebygge.

Der er behov for forskning, som tager udgangspunkt i forskellige teorier og metoder, herunder psykologiske, etnografiske, sociologiske, organisatoriske og medicinske.

Der er endvidere behov for forskning, som kan belyse både risikofaktorer og positive faktorer i relation til forskellige brancher og jobgrupper.

Der er behov for forskning, der udvikler metoder og redskaber til at afdække og afhjælpe problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Desuden vil det være af stor betydning at få iværksat studier af forskellig karakter, der kan samle op på de senere års mange forskningsresultater, og som kan konsolidere vurderingerne.

Der kan f.eks. forskes inden for følgende:

Ledelse og produktion

• Ledelsens betydning for det psykiske arbejdsmiljø f.eks.:  
  - Hvordan man ledelsesmæssigt sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø samtidig med høj produktivitet og god kvalitet i ydelsen
  - Sammenhænge mellem lederes og medarbejderes psykiske arbejdsmiljø
• Hvilken betydning har investeringer i psykisk arbejdsmiljø for virksomhedens økonomi og produktion?

Organisation, kultur og forandring   

• Effekten af den nye arbejdsmiljøorganisation (AMO) i forhold til virksomhedernes evne til at arbejde strategisk med psykisk arbejdsmiljø
• Hvordan ledelse og medarbejdere i samspil kan sikre en god virksomhedskultur, der mindsker risikoen for dårligt psykisk arbejdsmiljø
• Konsekvenser af udbredelsen af det fleksible og grænseløse arbejde i forhold til trivsel, stress, sociale relationer samt balance mellem arbejde og privatliv – for forskellige jobgrupper.
• Forandringsprocesser, f.eks.:
  - Hvordan sikres og fastholdes et godt psykisk arbejdsmiljø under og efter?
  - Hvordan kommunikeres forandringer bedst?
  - Hvordan kan de ansatte inddrages og medvirke i forandringsprocessen?
• Psykisk arbejdsmiljø for unge og nyansatte; f.eks. modtagekultur i forhold til sygefravær og fastholdelse?

Positivfaktorer og sammenhæng

• Social kapital, f.eks. erfaringer, viden og effekter.
• Status på eksisterende viden indenfor psykisk arbejdsmiljø i forhold til hvilke virkemidler og indsatser, der virker samt hvornår og hvordan. F.eks:
  - Mellemlederes/lederes psykiske arbejdsmiljø
  - Forebyggelse og håndtering af stress
  - Organisering af arbejdet
  - Forskellige jobtyper
• Sammenhænge mellem kvalitative og kvantitative krav
• Sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og helbred, herunder muskel- og skeletbesvær
• Sygefraværs- og sygenærværsmønstre for forskellige job- og aldersgrupper som følge af psykiske belastninger i arbejdet.
• Sammenhænge mellem, at medarbejdere forstår og har frihed til at udføre deres kerneopgaver og kan udføre dem godt og rigtigt, og et godt arbejdsmiljø.
• Hvordan tages bedst hånd om medarbejdere med begyndende psykiske problemer med henblik på, at disse kan forblive i arbejdet – samtidig med at der sikres et godt arbejdsmiljø for kollegaerne og tages højde for kerneydelsen?

Under hvert punkt vil det også være muligt at undersøge positivfaktorers betydning for det psykiske arbejdsmiljø.

Tema 2: Arbejdsulykker

Alvorlige ulykker rammer stadig mange, og det er vigtigt at få afprøvet de forskellige forklaringer, årsager og mulig forebyggelse gennem forskning og udvikling.

Spørgsmål om økonomiske aspekter af arbejdet med ulykker er også relevant. Her tænkes f.eks. på investeringer i sikkerhed og besparelser ved at undgå ulykker og efterfølgende sygefravær, samt omkostninger mere bredt i forhold til ulykker og sygefravær, såsom tab af goodwill, forringet omdømme mm.

Arbejdskultur, sikkerhedskultur, anciennitet, arbejdstempo, arbejdsmængde, instruktion, organisations- og ansættelsesformer eller andre faktorer kan være blandt de mulige forklaringer på arbejdsulykker. Tværgående forskning, der inddrager øvrige arbejdsmiljøproblematikker i forhold til arbejdsulykker, kan foretages, og samtidig er der behov for at undersøge, hvordan flere ulykkesbekæmpende aktiviteter supplerer hinanden.

Det er af interesse at få efterprøvet initiativer, hvor man bearbejder og udvikler processer og strukturer i relation til sikkerhedskultur og har en fremadrettet planlægning, der kan identificere og forebygge risikosituationer. Der er desuden behov for øget viden om de komplekse sammenhænge og samspil mellem belønning, motivation, normer og viden i forhold til ulykker.

Den forventede samfundsudvikling og nye arbejdsformer som f.eks. ”shared workplaces” kan også indebære risici, og kan derfor også være et område, der kan forskes indenfor.

Der kan f.eks. forskes inden for følgende:

Ledelse, organisation og kultur

• Hvordan kan ledelse og medarbejdere i samspil sikre en god virksomhedskultur, der mindsker risikoen for ulykker?
• Hvordan reagerer ansatte, ledere og organisationer under tidspres i relation til forebyggelse af ulykker? F.eks.:
  - I hvilke former optræder tidspres?
  - Hvilke tiltag kan anvendes til at forebygge eller håndtere tidspres
  Arbejdsulykker for unge og nyansatte. F.eks. i relation til modtagekultur eller sikkerhedskultur
• Instruktion. Hvordan sikres en succesfuld instruktion, som mindsker ulykkesrisiko, herunder muligheder og barrierer

Intervention og forskellige typer af ulykker

• Afprøvning af forebyggelsestiltag gennem intervention og udvikling af implementeringsmodeller
• Samfundsmæssige konsekvenser af alvorlige arbejdsulykker
• Ulykker i trafikken i forbindelse med arbejde, herunder omfang og forebyggelse

Positivfaktorer og sammenhænge

• Opsamling på erfaringer fra lande, der har succes med at reducere ulykker, herunder virkemidler og strategier.
• Hvad motiverer virksomheder til at prioritere sikkerhed? Herunder f.eks.:
  - Hvorfor har sammenlignelige virksomheder ikke prioriteret ulykkesforebyggelse?
  - Betydning af arbejdskultur, kollegaskab, generationsforskelle, holdninger og status
• Sammenhæng mellem personsikkerhed og effektiv drift i virksomheder
• Hvilke faktorer er i spil ved akut fysisk overbelastning, f.eks. af ryggen, udover byrdevægt, arbejdsstillinger og ved personforflytninger?

Tema 3: Muskel- og skeletbesvær

Muskel- og skeletbesvær er en væsentlig følge af påvirkninger på arbejdspladsen, og der er fortsat mangel på viden om fysiske og psykiske årsager hertil. Der er behov for viden om, hvordan der kan foretages primær forebyggelse af muskel- og skeletbesvær og hvordan effektiv restitution opnås, samt hvordan der kan konsekvensforebygges, når medarbejdere får begyndende muskel- og skeletbesvær og således fastholde medarbejdere på arbejdspladsen.

Der er behov for øget forskning i årsager til muskel- og skeletbesvær samt effekten af konkrete forebyggelsesmetoder og værktøjer. Det er nødvendigt med en systematisk opsamling og bearbejdning for at sikre en fortsat udvikling og styrkelse af indsatsen mod muskel- og skeletbesvær, herunder reduktion af sygefravær.

Muskel- og skeletbesvær er en hyppigt forekommende årsag til udstødelse fra arbejdsmarkedet. I sådanne forløb sker der et komplekst samspil mellem belastningerne på arbejdspladsen, personens oplevelse af smerter og reaktioner på samme, samt de procedurer og rutiner, som anvendes i håndteringen af disse forløb. Der er et behov for at forstå dette samspil bedre, både for at få en dybere indsigt i årsagsmekanismerne og for at forbedre succesraten i fastholdelses- og rehabiliteringsforløb.

Andre arbejdspladser har ikke nævneværdige fysiske belastninger, men derimod stillesiddende og inaktivt arbejde. Der er brug for forskning i, hvilke konsekvenser fysisk inaktivitet har i forhold til muskel- og skeletbesvær.

Der kan f.eks. forskes inden for følgende:

Produktion og udførelse af arbejdet

• Sammenhæng mellem lean og risiko for muskel- og skeletbesvær, nedslidning og tidlig udstødelse. Herunder f.eks. også samspil med det psykiske arbejdsmiljø.
• Sammenhænge mellem arbejdets organisering og fysiske faktorer, som manuel håndtering, EGA/EBA og arbejdsstillinger. Under arbejdets organisering kan være frekvens, varighed, tidspres og variation. Det kan f.eks. være:
  - Hvilke kombinationer øger eller mindsker risikoen for muskel- og skeletbesvær og nedslidning?
  - Hvordan spiller dette sammen med psykisk arbejdsmiljø?

Organisation og kultur

• Veje til at integrere et systematisk arbejdsmiljøarbejde med indsatsen mod muskel- og skeletbesvær inden for den biopsykosociale referenceramme
• Hvordan kan løn- og arbejdsvilkår indgå i en strategi for forebyggelse af muskel- og skeletbesvær?
• Karakteristika for arbejdspladser, hvor medarbejderne bliver længe. Herunder f.eks.:
  - Fysiske og organisatoriske forhold, der giver mulighed for at +60-årige kan arbejde uden at få gener?
• Planlægning og tilrettelæggelse af ’det gode’ arbejde i relation til fysiske påvirkninger. Herunder eksempelvis:
  - Hvordan tages hensyn til forskellige typer af medarbejdere?
  - Hvordan gives en effektiv oplæring og instruktion?

Positivfaktorer, sammenhænge og årsager

• Hvordan tages bedst hånd om medarbejdere med begyndende muskel- og skeletbesvær med henblik på, at disse kan forblive i arbejdet samtidig med, at der sikres et godt arbejdsmiljø for kollegaerne og tages højde for kerneydelsen?
• Forskelle på håndteringen af smerter og muskel- og skeletbesvær i forskellige jobgrupper. Herunder hvilken betydning det har for differentiering i forebyggelses- og fastholdelsestiltag?
• Årsager til muskel- og skeletbesvær samt effekten af konkrete forebyggelsesmetoder og værktøjer
• Sammenhænge mellem psykiske belastninger i arbejdsmiljøet og muskel- og skeletbesvær, f.eks. stress i relation til skulder- og nakkesmerter
• Hvordan gøres et godt fysisk arbejdsmiljø som markedsføringsparameter på linje med grøn energi og økologi?

Tema 4: Virkemidler

Med virkemidler forstås en handling eller aktivitet, hvis mål er at forbedre arbejdsmiljøet, sundheden på arbejdspladsen samt nedbringe sygefravær og førtidigt arbejdsophør blandt de ansatte.

I praksis er virkemidler en række af tiltag overfor virksomhedens arbejdsmiljø og er et meget bredt felt. Virkemidlerne kan være virksomhedens egne indsatser, lovpligtige såvel som øvrige. Virkemidlerne kan være konkrete handlinger, såsom ændringer i arbejdsgange og indretning af arbejdspladsen. Det kan også være ændret lovgivning, ændret adfærd som følge af ny viden og nye erfaringer, økonomi, nye medarbejdere osv.

Virkemidler skal også ses i forhold til en række forskellige aktører på arbejdsmiljøområdet, der har forskellige holdninger, motiver, interesser og tilgange til arbejdsmiljø og som virksomhederne bliver påvirket af, enten tvungent eller frivilligt. Aktørerne kan være virksomheden selv, de statslige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, forskningsinstitutioner, fonde, arbejdsmiljørådgivere og private konsulentfirmaer.

Fondens hovedprioritering er virkemidler, der påvirker eller skaber forudsætninger for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og arbejdsmiljøforhold. Der er således behov for viden om, hvordan arbejdsmiljø som strategisk element i virksomhederne påvirker arbejdsmiljøet. Der er også behov for mere viden om, hvilke virkemidler, der påvirker virksomhedernes indsats for en bedre og mere effektiv arbejdsmiljøindsats. Det er også relevant at få viden om, hvilke sammenhænge, der er mellem virksomhedernes viden og holdninger, virksomhedskultur og virksomhedernes adfærd i forhold til at anvende forskellige virkemidler for at ændre arbejdsmiljøet og effekten af disse virkemidler. Desuden er der behov for viden om virkemidler i forhold til forskellige typer af virksomheder og med forskellige typer af ejerskab, samt i forhold til brancher og jobgrupper.

Der er behov for tværfaglig forskning, der undersøger, om og hvordan forskellige typer af virkemidler og aktører spiller sammen, herunder udvikle, teste og implementere virkemidler, samt inddrage international viden om og erfaringer med virkemidler.

Der er desuden behov for viden om forskellige virkemidlers langsigtede effekt.

Der kan f.eks. forskes inden for følgende områder i forhold til de tre prioriterede arbejdsmiljø¬områder, psykisk arbejdsmiljø, ulykker og muskel- og skeletbesvær:

Retlige og økonomiske virkemidler samt vejledning og kommunikation

• Er arbejdsmiljølovens/speciallovgivningers strafbestemmelser effektive virkemidler og virker de efter hensigten? Herunder f.eks.:
  - Hvad er det der virker?
  - Bør der suppleres med andre virkemidler?
• Kan samme mål opnås med soft law?
• Effekter af forskellige metoder og typer af information og vejledning, herunder kampagner, sociale medier mv.
• Metoder til formidling i særlige grupper, f.eks. nye virksomheder, små virksomheder og unge og nyansatte
• Hvordan kan samspillet mellem tilsyn, kommunikation, rådgivning og andre virkemidler optimeres med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet i virksomheder med et lavt forebyggelsesniveau?
• Hvordan kan samspillet med myndigheden og branchearbejdsmiljørådene optimeres?
• Udvikling af APV som redskab, herunder til brug for risikovurdering

Ledelse, kultur og udbud 

• Hvordan kan ledere og medarbejdere sammen skabe en virksomhedskultur, der medfører et godt arbejdsmiljø samtidig med en høj produktivitet og god kvalitet i ydelsen?
• Selvledelse – herunder ledelsesmæssige udfordringer og nødvendige rammer.
• Hvordan kan arbejdsmiljøhensyn få større vægt i udbud af byggeopgaver og tjenesteydelser, med henblik på en positiv effekt på det faktiske arbejdsmiljø

Positivfaktorer, sammenhænge og årsager  

• Hvad motiverer virksomhederne, så deres arbejdsmiljøviden bliver omsat til handling og forebyggende aktiviteter?
• Hvordan implementeres arbejdsmiljøindsatser bedst muligt og hvad skal der til for at de fastholdes?
• Hvorfor prioriterer nogle virksomheder arbejdsmiljøet og har et højt forebyggelsesniveau mens andre tilsvarende ikke gør - herunder:
  - Hvad kan motivere dette?
  - Hvordan har virksomhederne gjort i praksis?
  - Hvorfor får virksomheder med en fornuftig arbejdsmiljøpolitik ikke omsat den i praksis?
• Hvilke økonomiske incitamenter er der til at skabe et godt arbejdsmiljø. F.eks. tilskudsordninger, fradragsordninger via skattesystem, bedre økonomiske resultater. Herunder f.eks.:
  - Hvilke har effekt på arbejdsmiljøet
  - Er der andre områder, hvor økonomiske incitamenter med fordel kunne anvendes?
• Afprøvning af forebyggelsestiltag gennem intervention og udvikling af implementeringsmodeller.

2. Procedure ved behandling af ansøgninger

Ansøgninger til fonden skal først igennem en vurdering af ansøgningens kvalitet, og de kvalificerede ansøgninger skal herefter bedømmes efter relevanskriterier og prioriteres herudfra.

Der er forskellige procedurer for vurdering af ansøgningens kvalitet:

Ansøgninger om støtte til forskningsprojekter skal igennem en videnskabelig bedømmelse af kvaliteten i forskningen. Den videnskabelige kvalitet vil blive vurderet af Det Strategiske Forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning § 18, stk. 2. Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg under fonden fungerer som rådets rådgivende underudvalg og vil bistå med vurderingen.

Ansøgninger om støtte til udviklingsprojekter og udredninger skal igennem en videnskabelig/faglig bedømmelse af kvaliteten i udviklingsprojektet eller udredningen. Kvaliteten vil blive vurderet af Udvalget for Udvikling og Udredning.

For en beskrivelse af udvalgenes definitioner og retningslinjer ved vurdering af ansøgninger, se venligst link til Arbejdstilsynets ansøgningsvejledning under punkt 7 og evt. bilaget.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg vurderer dernæst alle de kvalificerede ansøgninger ud fra en samlet vurdering af følgende relevanskriterier:

• Projektets samfundsmæssige perspektiver, herunder projektets forventede betydning for arbejdsmiljøindsatsen
• Om projektet indeholder et tværgående samarbejde mellem forskellige ansøgere, når det er velbegrundet i forhold til problemstillingen
• Om projektets resultater kan omsættes til praktisk anvendelse for relevante interessenter
• Om projektet indeholder en gennemarbejdet plan for formidling af projektets resultater til relevante brugere.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg indstiller ansøgninger til beskæftigelsesministerens godkendelse.

Arbejdstilsynet er sekretariat for fonden og administrerer midlerne. Arbejdstilsynet giver de godkendte ansøgere tilsagn om tilskud. De øvrige ansøgere giver Arbejdstilsynet et afslag.

3. Forskellige oplysninger:

Den økonomiske ramme: Fonden råder i denne ansøgningsrunde over ca. 25 mio. kr. til fordeling på de 4 temaer som er beskrevet i fondens strategi. I udgangspunktet er der således ca. 6,25 mio. kr. til fordeling til hvert tema. Den faktiske fordeling foretages efter konkret vurdering af de indkomne ansøgninger.

Varighed: Der kan i denne ansøgningsrunde ydes støtte til projekter i op til 3 år.

Svar på ansøgning: Ansøgere kan forvente at få endeligt svar ca. 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb.

Krav til ansøgeren: Der kan ydes støtte til et bredt felt af ansøgere, der arbejder med forskning og udvikling i arbejdsmiljø.

Ansøgere kan for eksempel være institutioner/institutter, virksomheder, organisationer, konsortier m.fl.

Det bemærkes, at tilsagn som udgangspunkt ikke gives til enkeltpersoner, men til institutioner, virksomheder osv.
 
Tværgående samarbejde: Fonden lægger vægt på at fremme tværgående samarbejde i forbindelse med støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Ved tværgående samarbejde forstås, at en gruppe af flere ansøgere, f.eks. institutioner, virksomheder, organisationer mv., deltager i projektet.

Fonden kan eventuelt gøre støtten betinget af, at enkeltprojekter slås sammen til større samordnede projekter, hvis det giver en bedre koordinering af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Formidling: Fonden lægger stor vægt på, at forskningsprojekternes resultater offentliggøres og formidles til relevante brugergrupper og interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter, branchearbejdsmiljøråd mv.). Et aspekt af formidlingen er, at der også foretages en mere populærvidenskabelig formidling, der kan nå bredt ud.

Ansøgeren forventes derfor at fremlægge en detaljeret formidlingsplan som en del af ansøgningen med relevante formidlingsformer i forhold til de forskellige målgrupper.

Formidlingen bør som udgangspunkt finde sted, når de enkelte etaper af projektet er færdiggjort.

Læs desuden appendix i fondens strategi, hvor formidlingsstrategien er beskrevet. Se www.at.dk/forskningsfonden.  

4. Formkrav til ansøgning

Ansøgeren skal udfylde Arbejdsmiljøforskningsfondens ansøgningsskema og vedlægge de i skemaet angivne bilag, herunder projektbeskrivelse på max 8 A4 sider, tids- og produktionsplan, plan for offentliggørelse og formidling, detaljeret budget, samt C.V. og publikationsliste.

Ved større ansøgninger skal der vedlægges maksimalt 2 A4-siders projektbeskrivelse per delprojekt.

Ved ph.d.-projekter, som indgår i større projekter, skal ph.d.-projektbeskrivelse på maksimalt 2 A4-sider vedlægges som særskilt bilag.

Ansøgeren kan finde yderligere information i ansøgningsvejledningen om tilskud fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Det bemærkes, at ansøgninger, som ikke opfylder de i vejledningen angivne formkrav, vil blive afvist fra behandling i de to udvalg.

5. Indsendelse af ansøgning

Ansøgning med originalunderskrift og bilag samt 4 kopier heraf skal sendes til Arbejdsmiljøforskningsfonden, Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø. Derudover bedes ansøgning og bilag sendt elektronisk til Arbejdsmiljøforskningsfonden på forskningsfonden@at.dk i word-format.

6. Frist for ansøgning

Ansøgninger skal være Arbejdsmiljøforskningsfonden i hænde senest den 17. september 2012 kl. 12.00.
Det bemærkes, at ansøgninger, som modtages efter fristen vil blive afvist fra behandling i fonden.

7. Øvrige oplysninger

Læs ansøgningsskema og vejledning til ansøgning om tilskud fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. 

Se også bekendtgørelse om Arbejdsmiljøforskningsfonden, samt Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2012-20113.

 

Særlige retningslinjer