Titel: Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø – Lydmiljøets betydning for et godt arbejdsmiljø i skolen
Ansøger: NFA |
Støj og dårlige akustiske forhold (”lydmiljøet”) kan udgøre et væ-sentligt arbejdsmiljøproblem, særligt hvis der er tale om koncen-trationskrævende arbejde eller arbejde, hvor samtaler og dialog udgør en vigtig del af arbejdsprocesserne.
Projektet vil undersøge i hvor høj grad, og hvordan lydmiljøet er vigtigt for lærernes arbejds- og undervisningsmiljø. Et forbedret arbejds- og undervisningsmiljø kan føre til øget trivsel, hvilket kan have potentiel stor betydning for skolelærernes arbejdsmarkedstilknytning, produktivitet og sygefravær. Resultaterne vil kunne anvendes i andre sammenhænge, hvor støj og akustiske forhold spiller en vigtig rolle for arbejdsmiljøet, fx åbne kontorlandskaber, daginstitutioner, hospitaler osv. Projektet er en del af det større projekt, hvor lydmiljøets betydning for lærere og elever undersøges i sammenhæng.
|
Op til 4,4 mio. |
Titel: Støjstress. Ekstraauditive virkninger af støj og stress på arbejdspladsen.
Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Århus
1 ph.d.
|
Projektets formål er at undersøge, om udsættelse for støj i arbejdsmiljøet medfører risiko for højt blodtryk, søvnforstyrrelse, sygefravær og hvordan stresshormonerne påvirkes. Hvis sådanne sammenhænge kan bekræftes vurderes om de gældende grænseværdier for støj, som er baseret på påvirkning af hørelsen, yder tilstrækkelig beskyttelse mod de ekstraauditive virkninger af støjen. Vi vil også undersøge om kombinationen af støjudsættelse og psykosociale belastninger på jobbet medfører ekstraordinær blodtryksforhøjelse og belastning af kroppens stress-systemer.
|
2,4 mio. |
|
Titel: Ikke-høreskadende støj og mental træthed i kommunikations- og koncentrationskrævende arbejde
Ansøger: NFA
|
Projektets hovedformål er at afdække betydningen af omgivelsernes akustik, oplevet psykosocialt arbejdsmiljø og egen hørelse for udviklingen af mental træthed i kommunikations- og koncentrationskrævende arbejde. Udgangspunkt for undersøgelsen er lærere i folkeskolen, fordi mange skoler har undervisningslokaler af relativ lav akustisk kvalitet og gennemsnitsalderen blandt lærere er høj, dvs. aldersbetinget let hørenedsættelse må forventes at være relativt udbredt.
Resultatet af projektet vil være et idekatalog med gode råd og vejledning. Det vil indeholde en række anbefalinger til indretningsmæssige tiltag, der kan begrænse generende støj samt anbefalinger til værdier for en række nye, akustiske parametre.
|
4,2 mio. |
Titel: Støj og stress i storrumskontorer
Ansøger: NFA
|
Projektets hovedformål er at udforske effekter af udsættelse for baggrundsstøj fra storrumskontorer gennem længere tid, når man samtidig skal løse kognitivt anstrengende opgaver. De anvendte effektmål er relateret til akutte fysiologiske stressreaktioner, udvikling af mental træthed samt præstationsevne ved løsning af kognitivt anstrengende opgaver. Hovedspørgsmålene er, om der er en virkning af støj, og dernæst om virkningen er større hos personer, der oplever en høj grad af gener pga. støj på deres arbejde.
|
2,7 mio. |
Titel: Støjbelastning i arbejdsmiljøet og risiko for tinnitus og nedsat høreevne.
Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Århus
1 phd
|
Projektet vil undersøge, hvordan udsættelse for støj over og under de gældende grænseværdier påvirker forekomsten af tinnitus og hørenedsættelse. Der tages udgangspunkt i personer undersøgt i et projekt fra 2002, hvoraf en del vil blive undersøgt igen og der rekrutteres også nye personer til undersøgelsen. Resultaterne kan bruges til prioritering af indsatsen over for støj, herunder målrettet vejledning af støjudsatte. |
4,0 mio. |