Forskningsfonden

 

Psykisk arbejdsmiljø

Titel: Prognose for hukommelses og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Ansøger: AMK Herning

1 ph.d.

Formålet med projektet er, at undersøge om personer med arbejdsrelateret stress har flere dokumenterbare koncentrations- og hukommelsesproblemer sammenlignet med personer uden stress og at sammenligne udviklingen i kognitive problemer i de to grupper gennem en 1-årig opfølgningsperiode. Endvidere vil projektet undersøge, hvilken rolle arbejdsmæssige forhold spiller for prognosen af de kognitive problemer.
1,8 mio.
Titel: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper

Ansøger: NFA

Projektet undersøger sammenhænge mellem arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning med fokus på særligt udsatte grupper. Til formålet benyttes spørgeskemadata fra omkring 140.000 deltagere i 13 store arbejdsmiljøkohorter i seks europæiske lande, som sammenkobles med registre vedrørende sygefravær, førtidspension, arbejdsløshed, hospitalsindlæggelse og medicinforbrug.

Projektet vil skabe ny viden om det psykiske arbejdsmiljøs betydning for udviklingen af psykiske helbredsproblemer i særligt udsatte grupper samt om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og udstødning fra arbejdsmarkedet, særligt angående førtidspension.
Op til
2,8 mio.
Titel: Kognitive kapaciteter og arbejdsliv

Ansøger: NFA

Projektet vil gennemføre en systematisk litteraturgennemgang af den empiriske evidens for sammenhæng mellem arbejdsforhold og reduktion, bevarelse eller forbedring af kognitive funktioner, som har relevans for arbejdsevne blandt ældre personer. Projektet kan danne grundlag for empiriske og teoretiske undersøgelser.
Op til
0,5 mio.
Titel: Vilkår i arbejdsmiljøet for opfyldelse af forældrebehov, arbejdslivsproduktivitet, kvalitet og køn

Ansøger: NFA

Projektets formål er at skabe tværgående viden om de vilkår i arbejdsmiljøet, der påvirker mulighederne for at opfylde køns- og samlivsspecifikke forældrebehov, og undersøge dette både i familie- og arbejdskonteksten.

Projektet undersøger, hvordan en bedre forståelse af sammenhænge mellem arbejdsmiljø, køn og tilpasning mellem arbejdsliv og familieliv kan målrette arbejdsmiljøindsatsen over for småbørnsforældre.

1 phd støttes
1,8 mio.
Titel: Følelsesmæssige krav i arbejdet

Ansøger: Arbejdsmedicinsk klinik Herning

Projektet undersøger betydningen af følelsesmæssige krav i arbejdet for ansattes helbred og arbejdsliv. Det vil bidrage med viden om, hvilken betydning følelsesmæssige krav har for de ansattes helbred, og det vil bidrage med viden om, hvordan følelsesmæssige krav opleves og håndteres. Denne viden er nødvendig for at vurdere, hvilke muligheder og begrænsninger der er for at intervenere på området og dermed også for at nedbringe de belastningsreaktioner, som høje følelsesmæssige krav kan have på helbredet. Fængselsbetjente er valgt som gruppe, men konklusionerne kan perspektiveres til andre brancher, kendetegnet ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet som fx socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker.

1 phd støttes
1,8 mio.
Titel: Hvad betyder senere pensionsalder for hjertesygdom og depression?

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg

I projektet belyses forekomst af kredsløbssygdom og depression i årene før og efter overgang til efterløn eller anden ikke-helbredsbetinget pension. Vor hypotese er, at ikke alene den subjektive oplevelse af helbredet, men også regulær sygdomsforekomst mindskes i umiddelbar relation til pensionering når det daglige arbejdspres ophører. Såfremt den hypotese, som ikke tidligere er undersøgt i større befolkningsgrupper, kan bekræftes, vil det have betydning for tilrettelæggelsen af kommende seniorordninger og vilkår i forbindelse med ændring af tilbagetrækningsalderen.

1 phd støttes
1,8 mio.

Titel: Stress, nye ledelsesformer og intervention - grænseløst arbejde i offentlige organisationer

Ansøger: Danmarks Pædagogiske universitet

Projektet vil undersøge, om indførelse af nye ledelsesformer - New Public Management, NPM - i den offentlige sektor i form af bl.a. mere fleksibel arbejdstid samt rammer for udførelse af opgaver mv. fører til mere stress blandt medarbejderne. Undersøgelsen er rettet mod skoler og universiteter, der er ved at indføre nye ledelses- og samarbejdsformer samt dele af kommunal forvaltning, der qua kommunalreformen står over for en række nye udfordringer med nye arbejdsopgaver, organisering mv.

2,0 mio.

Titel: Tidsmiljøet i grænseløst arbejde

Ansøger: RUC

Projektet tager udgangspunkt i begrebet tidsmiljø, hvorved forstås en større eller mindre ophævelse af den faste arbejdstids strukturering af arbejdet. Projektet vil undersøge tidsmiljøet i det grænseløse arbejde og hvordan forskellige former for tidsmiljøer skaber enten psykisk belastning eller forbedrer det psykiske arbejdsmiljø

2,9 mio.

Titel: Sammenhænge mellem produktivitet og arbejdsmiljø 

Ansøger: DTU

Projektet vil undersøge, om faktorer som forudsigelighed, ledelseskvalitet, social støtte, anerkendelse, rolleklarhed og rollekonflikter har betydning for det psykiske arbejdsmiljø og derefter for produktiviteten.

3,2 mio.

Titel: Betydningen af forældres arbejdsliv og psykosociale arbejdsmiljø for familieliv og for social ulighed i unges helbred og trivsel

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Herning

Færdiggørelse af et igangværende phd-projekt vedrørende sammenhængen mellem forældrenes arbejdsliv og psykiske arbejdsmiljø og deres børns helbred og trivsel. Der lægges endvidere vægt på at undersøge, i hvilket omfang forskelle i arbejdsmiljø kan tænkes at øve indflydelse på (opretholdelsen af) ulighed i helbred for den kommende generation.

0,115 mio. 

Titel: Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred

Ansøger: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

2 ph.d. projekt

Projektets overordnede formål er at skabe ny viden om:
1) Hvorvidt og hvordan det psykiske arbejdsmiljø bidrager til udvikling af behandlingskrævende psykiske helbredsproblemer, herunder depression, angstlidelse og søvnforstyrrelse.
2) Hvilke psykiske arbejdsmiljøfaktorer og arbejdspladsforhold, der kan bidrage til reduceret sygefravær og forbedret arbejdspladsfastholdelse blandt lønmodtagere med forringet psykisk helbred.

4,8 mio.

Titel: Engagement og mistillid - kontrol, evaluering og social kapital i folkeskolen

Ansøger: TeamArbejdsliv

1 ph.d. projekt

Projektet vil undersøge om der kan dokumenteres en sammenhæng mellem kontrol og evaluering og social kapital. Det skal ske ud fra en to antagelser: at kravene til dokumentation (deres karakter og kvalitet) har indflydelse på arbejdsmiljøet samt at en høj social kapital styrker mulighederne for at dokumentationskrav ikke udgør samme belastning som ellers.
 

3,3 mio.

Titel: Effektvurdering af intervention rettet mod belastningsreduktion og genoptagelse af arbejde

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Herning

1 ph.d. støttes

Projektets formål er at evaluere effekten af en intervention rettet mod sygemeldte personer og deres arbejdspladser. Der er tale om sygedagpengeklienter fra Herning og Ringkøbing – Skjern kommuner, der er sygemeldt med baggrund i psykiske problemer.

1,6 mio.

Titel: Positive tilstande i arbejdet

Ansøger: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

Projektet vil på baggrund af eksisterende databaser undersøge baggrunden for og betydningen af positive (vurderet pga. involvering i arbejdspladsen og oplevelse af mening i arbejdet) tilstande i arbejdslivet. 
 

 1,6 mio.

Titel: Attraktive arbejdspladser for aktive seniormedarbejdere

Ansøger: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvorvidt implementering af seniorordninger som virkemiddel kan forbedre seniormedarbejderes arbejdsmiljø og derved motivere medarbejdere i ældreplejen til at forblive længere tid i arbejdet
2,8 mio.
Titel: Arbejdsmiljøproblemer og konflikthåndtering på specialpædagogiske tilbud

Ansøger: Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet

Projektets formål er dels at afdække den sammenhæng, der eksistere mellem socialt samspil i arbejdssituationer, arbejdsmiljøbelastninger og konflikter, dels at identificere modeller for organisering af arbejdet og konflikthåndtering, der på en og samme tid forbedrer det psykiske arbejdsmiljø og forebygger fysisk magtanvendelse og overgreb.
2,4 mio.
Titel: Vold på Arbejdspladsen

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Herning

1 ph.d.

Det overordnede formål med dette projekt er at etablere den nødvendige viden om risikofaktorer for arbejdsrelateret vold til at kunne udvikle en teoretisk og databåren intervention rettet mod forebyggelse af vold, der vil blive afprøvet i et solidt videnskabeligt design i en kommende interventionsundersøgelse.
1,6 mio.
Titel: Fysiologiske biomarkører for kronisk stress

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Hillerød

1 phd

Det overordnede formål med dette ph.d. projekt er derfor at udvikle et objektivt og samlet fysiologisk mål for kronisk stress. Første delformål er påvisning af ændringer i fysiologiske biomarkører ved kronisk stress. Næste delformål er at afprøve, om et samlet mål baseret på niveauer af forskellige fysiologiske biomarkører kan anvendes som objektivt mål for kronisk stress.
1,6 mio.
Titel: Kollektiv stress

Ansøger:
Arbejdsmedicinsk Klinik Herning

1 ph.d.

Projektets formål er at undersøge kollektive stressprocesser på arbejdspladser. Hensigten er således at undersøge: 1) I hvilket omfang der forekommer kollektive stressprocesser på arbejdspladser? 2)Hvilke arbejdsmæssige faktorer og sociale interaktionsformer der forårsager kollektive stressprocesser? 3) Hvilke arbejdsmæssige faktorer og sociale interaktionsformer der forårsager kollektive positive forholdemåder til arbejdsmiljøet?
1,6 mio.
Titel: Risikoen for psykisk lidelse ved udsættelse for negative handlinger i arbejdslivet

Ansøger: AMK Bispebjerg

1 ph.d. støttes

Projektets formål er at undersøge, om mobning er forbundet med en øget risiko for udvikling af en psykisk lidelse (depression, angst, somatisering), om mobning fører til ændring i stress-hormon balancen samt i hvilket omfang og hvordan mobning påvirker arbejdsevnen og langvarigt sygefravær.
5,8 mio.
Titel: Psykisk helbred og velbefindende i omsorgsarbejdet

Ansøger: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

1 phd

Projektets formål er at belyse arbejdsmiljøets betydning for psykisk helbred blandt omsorgsarbejdere i ældreplejen. Endvidere vil projektet søge at gøre målinger af psykisk arbejdsmiljø mere objektive med henblik på at foretage mere uafhængige målinger af selve arbejdsmiljøet og de mulige konsekvenser heraf, hvilket giver et bedre grundlag for analyser af årsagssammenhænge. Projektet vil udarbejde en manual til observationsbaseret arbejdsmiljøvurdering.
3,5 mio.
Titel: Processtøttede arbejdsmiljøindsatser med kerneopgaven i centrum

Ansøger: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
 
Forskningsprojektets formål er at undersøge om systematiske processtøttede indsatser med fokus på bedre udførelse af kerneopgaven kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø, nedsætte antallet af sygedage og øge kvaliteten af ydelsen. Forskningsprojektet studerer effekten af en intervention, der gennemføres i pædagogiske institutioner i København i et projekt støttet af Forebyggelsesfonden.
4,0 mio.
Titel: Effekten af et stressbehandlingsprogram på den sygemeldtes sygefravær, symptomniveau og arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø.

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg
Projektet er en udbygning af et igangværende hovedprojekt med det formål at vurdere effekten af et stressbehandlingsprogram. Effekten af programmet måles ved hastigheden af tilbagevenden til arbejde, arbejdsmarkedstilknytning efter 1 år, forbedring i symptomniveau og effekt på det psykiske arbejdsmiljø på deltagerens arbejdsplads.
1,6 mio.
Titel: Udvikling af metoder til og modeller for effektvurdering af TTA initiativer for sygemeldte med psykiske problemer

Ansøger: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

Projektet vil udvikle modeller og metoder for effektvurdering af virksomhedsrelateret TTA-initiativer. Projektet udgør en forskningsmæssigt overbygning til interventionsprojekter som finansieres af Forebyggelsesfonden. Videre er det hensigten at projektet skal knytte an til andre NFA-projekter finansierede af Forebyggelsesfonden angående TTA.
1,4 mio.
Titel: Styreformer, social praksis, psykisk arbejdsmiljø og trivsel i den danske ældrepleje
 
Ansøger: Roskilde Sygehus

1 ph.d.

Dette projekt vil besvare tre spørgsmål i relation til arbejde i ældreplejen: 1) Sammenhæng mellem oplevelse af psykisk arbejdsmiljø og oplevelse af BUM-organisering. 2) Medarbejdernes reaktion på alternativ organisering til BUM. 3)Kan organisatoriske ændringer medføre et forbedret psykisk arbejdsmiljø.

Det første spørgsmål besvares ud fra analyse af eksisterende/nye spørgeskemaoplysninger. Oplysning om oplevelse af BUM fra 2006 og om oplevelse af psykisk arbejdsmiljø fra 2009. De to andre spørgsmål besvares ud fra et interventionsprojekt i Haderslev kommune. 
1,6 mio.
 

Indhold

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress   
Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper
Kognitive kapaciteter og arbejdsliv
Vilkår i arbejdsmiljøet for opfyldelse af forældrebehov, arbejdslivsproduktivitet, kvalitet og køn
Følelsesmæssige krav i arbejdet
Hvad betyder senere pensionsalder for hjertesygdom og depression?  
Stress, nye ledelsesformer og intervention - grænseløst arbejde i offentlige institutioner
Tidsmiljøet i grænseløst arbejde
Sammenhænge mellem produktivitet og arbejdsmiljø
Betydningen af forældres arbejdsliv og psykosociale arbejdsmiljø for familieliv og for social ulighed i unges helbred og trivsel 
Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred
Engagement og mistillid - kontrol, evaluering og social kapital i folkeskolen
Effektvurdering af intervention rettet mod belastningsreduktion og genoptagelse af arbejde
Positive tilstande i arbejdet
Attraktive arbejdspladser for aktive seniormedarbejdere
Arbejdsmiljøproblemer og konflikthåndtering på specialpædagogoske tilbud 
Vold på arbejdspladsen
Fysiologiske biomarkører for kronisk stress
Kollektiv stress
Risikoen for psykisk lidelse ved udsættelse for negative handlinger i arbejdslivet 
Psykisk helbred og velbefindende i omsorgsarbejdet
Processtøttede arbejdsmiljøindsatser med kerneopgaven i centrum
Effekten af et stressbehandlingsprogram på den sygemeldtes sygefravær
Udvikling af metoder til og modeller for effektvurdering af TTA initiativer for sygemeldte med psykiske problemer 
Styreformer, social praksis, psykisk arbejdsmiljø og trivsel i den danske ældrepleje