Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2014-2015

1. Indledning

Arbejdsmiljøforskningsfonden har til opgave at styrke arbejdsmiljøforskningen ved at uddele midler til prioriterede arbejdsmiljøtemaer. Fonden støtter forskning og udvikling i arbejdsmiljø med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. Hensigten er at forebygge og begrænse arbejdsulykker, fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsbetingede lidelser af både fysisk og psykisk karakter og dermed modvirke udstødelse fra arbejdsmarkedet, fastholde mennesker i arbejde og tilvejebringe et sundt og sikkert arbejdsliv til gavn for den enkelte og for samfundet. 

Fonden har i perioden 2003-13 støttet knap 211 projekter med i alt ca. 585 mio. kr. på baggrund af de temaer, som Fonden prioriterede i strategien for denne periode. Fonden råder i årene 2014-15 over ca. 118 mio. kr. Som udmøntning af satspuljeaftalen for 2006 er det aftalt at gennemføre udredninger om erhvervssygdomme til brug for løbende opdatering af erhvervssygdomsfortegnelsen.

2. Fondens mission og visioner

Mission:
Fonden skal: 
• Gennem sin støtte til forskning og udvikling sikre en stadig produktion af ny, relevant og praktisk anvendelig viden om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde samt 
• bidrage til, at nuværende og fremtidige arbejdsmiljøproblemer bliver belyst på en sådan måde, at lovgiver, myndighed, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, rådgivere og leverandører kan træffe beslutninger om ændringer i arbejdsmiljøindsatsen på et mere velfunderet grundlag.
Visioner:
Fonden medvirker til en kvalificering af beslutningsgrundlaget for den samlede arbejdsmiljøindsats. Det skal ske gennem opfyldelse af Fondens seks visioner: 

1. Styrket kvalitet i forskningen 
2. Styrket relevans i forskningen 
3. Styrket prioritering af midlerne 
4. Styrket koordinering og samarbejde 
5. Styrket formidling
6. Styrket forskerkompetence

Fonden styrker kvaliteten i forskning og udvikling på arbejdsmiljøområdet. Fonden udbyder temaer til et bredt ansøgerfelt i åben konkurrence for at opnå høj kvalitet i projekterne. Fonden fastsætter en række videnskabelige kvalitetskriterier for vurderingen af indkomne projekter og støtter kun forskningsfagligt kvalificerede projekter.

Fonden styrker relevansen i forskning og udvikling på arbejdsmiljøområdet gennem uddeling af midler til prioriterede temaer ud fra en strategisk vurdering af, hvor der mangler viden, og hvor der er særligt behov for støtte til forskning og udvikling på arbejdsmiljøområdet. Fonden har opstillet en række kriterier til vurderingen af relevansen af indkomne projekter. Det er bl.a. projektets forventede betydning for arbejdsmiljøet, og om projektets resultater er overførbare og kan indgå som en del af grundlaget for arbejdsmiljøindsatsen. Fonden lægger vægt på at støtte udviklingsprojekter rettet mod udvikling og implementering af arbejdsmiljøviden på arbejdspladserne.

Fonden styrker prioriteringen af forskningsmidlerne på arbejdsmiljøområdet. Fonden sikrer en bedre udnyttelse af begrænsede forskningsmidler ved, at midlerne er samlet et sted, og de uddeles efter strategiske overvejelser.

Fonden styrker koordineringen af forsknings- og udviklingsaktiviteterne og fremmer tværgående samarbejde, samt tværgående arbejde på tværs af emner og problemstillinger. Fonden lægger ved vurderingen af indkomne projekter vægt på tværgående samarbejde mellem forskellige ansøgere og forskningsmiljøer, når det er relevant i forhold til problemstillingen. Fonden ser gerne, at arbejdsmiljøforskningen styrkes gennem øget internationalt forskningssamarbejde og gennem samarbejde med forskningsmiljøer, der ligger uden for den traditionelle arbejdsmiljøforskning.

Fonden understøtter formidling og anvendelse af forsknings- og udviklingsresultater af Fondens egne projekter. Fonden lægger ved vurdering af indkomne projekter stor vægt på, at de har en gennemarbejdet formidlingsplan, der tydeligt viser, hvordan projektet tænkes formidlet og gjort tilgængeligt for relevante interessenter og brugere af projektets resultater. Fonden stiller ved uddeling af midler krav om, at forsknings- og udviklingsresultater gøres offentligt tilgængelige med henblik på, at resultaterne kan anvendes som en del af grundlaget for arbejdsmiljøindsatsen. For at fremme forståelsen og nyttiggørelsen af resultaterne skal alle projekter i slutrapporten beskrive og vurdere, hvordan projektets resultater på kort og langt sigt kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet, og så vidt muligt beskrive, hvordan projektets resultater forholder sig til andre relevante forskningsresultater. Fondens formidlingsstrategi er beskrevet mere detaljeret i appendix 1.

Fonden styrker forskeruddannelse på arbejdsmiljøområdet gennem årlige bevillinger til ph.d.- og post.doc.-projekter.

3. Temaer - strategiske satsninger

Der er i strategien taget udgangspunkt i bl.a. 2020-arbejdsmiljøstrategien, den forventede samfunds- og arbejdsmiljømæssige udvikling i perioden, og der er samtidig set på inden for hvilke områder, der mangler specifik viden. 

Fonden vil styrke forskning og udvikling i arbejdsmiljøet, herunder følgende typer af forskning og udvikling: 
• Arbejdsmiljøfaktorernes betydning for sikkerhed, sundhed, trivsel og velfærd
• Arbejdsmiljøindsatser på jobfunktions-, virksomheds-, branche- og samfundsniveau
• Arbejdsmiljøindsatser på individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau. 
• Den samfundsmæssige udviklings betydning for arbejdsmiljøet

Fonden har ved beskrivelsen af temaerne taget udgangspunkt i:  
• Den nationale 2020-strategi for arbejdsmiljøindsatsen, inkl. Arbejdsmiljørådets tilbagemelding, herunder 
o de tre hovedprioritetsområder:
- Arbejdsulykker
- Psykisk arbejdsmiljø
- Muskel- og skeletbesvær
o Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet
• Resultater fra arbejdsmiljøovervågningen og løbende forskningsresultater

I perioden 2014-2015 vil Fonden udmønte sine forskningsrettede aktiviteter på følgende måde:
  • Temaerne arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær og virkemidler vil blive udbudt to gange i 2014 og to gange i 2015.
  • Der vil under de enkelte temaer være mulighed for at søge midler til udredninger, som afdækker den kendte viden og identificerer behovet for forskning inden for nye, ikke beskrevne eller ukendte problemstillinger.
  • Ud over nedenstående temaer vil der blive udbudt udredninger efter konkret vurdering. 
  • Der vil i perioden blive udbudt et antal arbejdsmedicinske udredninger efter aftale med Arbejdsskadestyrelsen. 
  • Fonden kan supplere med yderligere temaer som f.eks. indeklima, kemi og støj, hvis der vurderes behov herfor. Dette vil blive præciseret i konkrete opslag.
Hvert tema i strategien er beskrevet i en generel tekst, som dækker indholdet og bredden i temaet. Der kan både forskes i områder, der tager udgangspunkt i kendte teorier og metoder med henblik på en mere målrettet indsats, og i områder, som tager udgangspunkt i nye og uudforskede problemstillinger og anvender nye teorier og metoder, og hvor tilgangen er mere eksplorativ. Uddybning i form af eksempler under de enkelte temaer vil fremgå, når de enkelte temaer opslås. 

Forskningsfonden opfordrer til, at man samkører flere survey- og registerdata og gør flere datasæt tilgængelige for arbejdsmiljøforskning, da de forskningsmæssige perspektiver herved er ganske betydelige. 

Der er behov for videreudvikling af forebyggelsesmetoderne, så de kan tilpasses og håndtere det komplekse samspil mellem det individuelle og det kollektive niveau. 

Der er behov for forskning i intervention og implementering af viden og øvrige arbejdsmiljømæssige tiltag på arbejdspladserne, samt forskning i forebyggelse med brug af eksisterende viden. Det vil også være relevant at inddrage udenlandske erfaringer og best practice og undersøge dem i en dansk kontekst. 

Der er også behov for viden om, hvordan et godt arbejdsmiljø kan sikres, samtidig med, at en høj produktivitet og en god kvalitet i ydelsen opnås. Her skal et godt arbejdsmiljø også forstås som positive faktorer som udvikling af medarbejdernes motivation og engagement.

Taget i betragtning, at arbejdskraftudbuddet mindskes i fremtiden, og det forhold at tilbagetrækningsalderen udskydes, er det et naturligt aspekt af forskningen at have fokus på, hvordan forebyggelse og konsekvensforebyggelse kan bidrage til at fastholde medarbejderne i arbejde. 

Inden for alle prioriterede temaer kan projekter til udvikling af indikatorer og målemetoder støttes, mens egentlig løbende overvågning falder uden for Fondens område. Teorier og metoder fra andre forskningsområder og -emner kan overføres til arbejdsmiljøområdet, når det er relevant, samt anvende tværgående forskning, der inddrager forskellige arbejdsmiljøproblematikker.

Problemstillinger relateret til kønsforskelle, etnisk baggrund, alder, unge og nyansatte, korttidsansatte samt udsatte grupper kan være relevant at få belyst inden for alle temaer.


Tema A: Arbejdsulykker
Alvorlige ulykker rammer stadig mange, og det er vigtigt at få afprøvet de forskellige forklaringer, årsager og mulig forebyggelse gennem forskning og udvikling. Der er især brug for studier, som differentierer imellem ulykkestyper og deres forebyggelse.

Arbejdspladskultur, sikkerhedskultur, anciennitet, arbejdstempo, arbejdsmængde, instruktion, organisations- og ansættelsesformer, forskydninger i erhvervsstrukturen eller andre faktorer kan være blandt de mulige forklaringer på arbejdsulykker. Der ønskes forskning i årsager til arbejdsulykker, tværgående forskning, der inddrager øvrige arbejdsmiljøproblematikker i forhold til arbejdsulykker, og undersøgelser af, hvordan flere ulykkesbekæmpende aktiviteter supplerer hinanden.

Det er af interesse at få undersøgt barrierer og potentialer på brancheniveau for at forebygge ulykker, herunder hvordan teknologisk udvikling, metoder til risikovurdering, erhvervsfaglig kompetence, økonomiske incitamenter samt ledelse og samarbejde om arbejdsmiljø på arbejdspladsen kan styrke sikkerhedskulturen. Det er også af interesse at belyse betydningen af planlægning af arbejdet (sikkerhed via design) og betydningen af at integrere sikkerhedstænkning i udførelsen af arbejdsopgaverne.

Det er af interesse at få efterprøvet initiativer, hvor man bearbejder og udvikler processer og strukturer i relation til sikkerhedskultur, og hvor man har en fremadrettet planlægning, der kan identificere og forebygge risikosituationer. Der er desuden behov for øget viden om de komplekse sammenhænge og samspil mellem belønning, motivation, normer og viden i forhold til ulykker.

Der er behov for studier af, hvordan der i små virksomheder kan skabes en større forståelse af betydningen af god sikkerhed i arbejdet og herunder også en god sikkerhedskultur på arbejdspladsen.

Tema B: Psykisk arbejdsmiljø
Danmark udvikler sig fortsat hen imod et videns- og servicesamfund med fokus på konkurrence, udlicitering, globalisering og effektivisering. Som led i denne udvikling ses der indenfor både den offentlige og private sektor bl.a. ændrede ledelsesformer og organisationsformer, grænseløst arbejde med fleksible arbejdstider, øget kontrol og overvågning af medarbejdere samt anvendelse af IT-teknologier på en lang række nye områder. Det er vigtigt at få afklaret, hvilken betydning denne udvikling har for det psykiske arbejdsmiljø.

Hvilken rolle spiller de konkrete arbejdsbetingelser, såsom arbejdets indhold, arbejdstiden, tidsmiljøet, arbejdstilrettelæggelsen og samspillet mellem kolleger indbyrdes og ledelse for det psykiske arbejdsmiljø? 

Vold og trusler om vold har været i generel stigning siden 2000. Der er således brug for evidensbaserede metoder til at forebygge vold og trusler. 

Studier tyder på, at et godt psykisk arbejdsmiljø kan spille en forebyggende rolle i forhold til at reducere risikoen for vold på arbejdspladsen. Stressede medarbejdere kan således have sværere ved at håndtere konfliktfyldte situationer i forhold til patienter/ klienter/kunder. Der savnes dog mere viden om sammenhængene mellem psykiske belastninger og risikoen for vold på arbejdspladsen, og der savnes mere viden om, hvordan et godt psykisk arbejdsmiljø tillige kan forebygge vold og reducere konsekvenserne af vold. 

Der er endvidere brug for forskning i, hvilken arbejdspladskultur og hvilke handlinger, der kan forebygge forekomsten af arbejdsrelateret vold. Der er bl.a. brug for viden om, hvilken form for ledelsesmæssig støtte, der kan forebygge vold og hvilke træningsprogrammer eller elementer ved træning, der kan klæde ansatte på til at forebygge vold. Endelig er der brug for velgennemførte studier af effekten af debriefing på det psykiske arbejdsmiljø og helbredsudfald (ud over PTSD) ved udsættelse for vold

Der mangler viden om, hvordan positive faktorer vægter i forhold til risikofaktorer. Det er vigtigt at blive klogere på, i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder tilstedeværelsen af positive faktorer kan opveje risikofaktorer som fx arbejdspres. Der er behov for forskning, som kan belyse disse aspekter i relation til forskellige brancher og jobgrupper. 

Der er behov for forskning, som kan afgrænse og operationalisere alment brugte begreber inden for psykisk arbejdsmiljø, som kan oversættes til praktiske forebyggelsestiltag på arbejdspladsen. Der er fx behov for forskning, som kan bidrage til yderligere at præcisere begrebet social kapital og som kan beskrive, hvilken effekt arbejdspladsers sociale kapital har for det psykiske arbejdsmiljø, produktiviteten og kvaliteten i ydelsen, samt hvordan social kapital kan bidrage til at konsekvensforebygge. 

Der er behov for forskning, der udvikler metoder og redskaber til at afdække, forebygge og afhjælpe problemer i det psykiske arbejdsmiljø, og forskning som afdækker, om der er evidens for sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og helbred.

Der savnes viden om, hvordan organisatoriske forandringer påvirker det psykiske arbejdsmiljø, og hvad man på organisationsniveau, ledelsesniveau og medarbejderniveau kan gøre for, at forandringsprocessen ikke får negative konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø.

Endelig er der behov for viden om, hvilken betydning det har for det psykiske arbejdsmiljø, at arbejdspladser inkluderer og fastholder medarbejdere med begrænsede ressourcer og nedsat arbejdsevne. 

Tema C: Muskel- og skeletbesvær i arbejdsmiljøet
Muskel- og skeletbesvær er en væsentlig følge af påvirkninger på arbejdspladsen, og der er fortsat mangel på viden om fysiske, psykiske og sociale årsager hertil. Inden for den biopsykosociale referenceramme forstås muskel- og skeletbesvær samt konsekvenserne heraf som et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Der er behov for studier, som belyser effekten af en helhedsorienteret tilgang til arbejdsmiljøet, hvor arbejdspladsen samtidigt gør en indsats for det psykologiske-, sociale og biologiske arbejdsmiljø for at forebygge muskel- og skeletbesvær. 

Der er behov for viden om, hvordan der kan foretages primær forebyggelse af muskel- og skeletbesvær, hvordan effektiv restitution opnås, samt hvordan der kan konsekvensforebygges, når medarbejdere får begyndende muskel- og skeletbesvær, således at medarbejdere fastholdes på arbejdspladsen 

Der er behov for øget forskning i årsager til muskel- og skeletbesvær samt effekten af konkrete forebyggelsesmetoder og værktøjer. Det er desuden nødvendigt med en systematisk vidensopsamling og bearbejdning af eksisterende viden for at sikre en fortsat udvikling og styrkelse af indsatsen mod muskel- og skeletbesvær, herunder reduktion af sygefravær.

Muskel- og skeletbesvær er en hyppigt forekommende årsag til arbejdsbetingede lidelser, nedslidning og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Når muskel- og skeletbesvær udvikles, fører til smerter, sygemelding og i sidste ende nedslidning, sker der et komplekst samspil mellem belastningerne på arbejdspladsen, personens oplevelse af smerter og reaktioner på samme, samt de procedurer, rutiner, metoder og værktøjer, som bringes i anvendelse. Der er et behov for at forstå dette samspil bedre, både for at få en dybere indsigt i årsagsmekanismerne og for at forbedre succesraten i fastholdelses- og rehabiliteringsforløb på virksomhedsniveau.

Mange arbejdspladser har ikke nævneværdige fysiske belastninger, men derimod stillesiddende og inaktivt arbejde. Der er brug for forskning i, hvilke konsekvenser fysisk inaktivitet har i forhold til muskel- og skeletbesvær, samt metoder der kan forebygge og afhjælpe disse konsekvenser. 

Tema D: Viden og handling – virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet
Med virkemidler forstås en handling eller aktivitet, hvis mål er at forbedre arbejdsmiljøet, sundheden på arbejdspladsen samt nedbringe sygefravær og førtidigt arbejdsophør blandt de ansatte. I praksis er virkemidler en række af tiltag overfor virksomhedens arbejdsmiljø og er et meget bredt felt. Virkemidlerne kan være virksomhedens egne indsatser, lovpligtige såvel som øvrige i form af konkrete handlinger såsom ændringer i arbejdsgange og indretningen af arbejdspladsen. Virkemidler kan også være eksterne i form af lovgivning, politiske aftaler, aktiviteter og handleplaner på brancheniveau etc., som tilskynder virksomheder til indsatser eller konkrete handlinger til forbedring af arbejdsmiljøet.

Fonden prioriterer her virkemidler, der påvirker eller skaber forudsætninger for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og arbejdsmiljøforhold. Der er således behov for viden om, hvordan arbejdsmiljø som strategisk element i virksomhederne påvirker arbejdsmiljøet. Særligt er der behov for forskning i AMO og i samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheden generelt, herunder integrationen af arbejdsmiljø i den strategiske ledelse og i den daglige drift.

Der er også behov for mere viden om, hvilke virkemidler, der påvirker virksomhedernes indsats for en bedre og mere effektiv arbejdsmiljøindsats. 

Der er behov for forskning i økonomiske omkostninger og gevinster ved arbejdsmiljøindsatser, herunder udvikling af business-cases, som virksomheder kan anvende i det strategiske arbejdsmiljøarbejde. 

Det er også relevant at få viden om, hvilke sammenhænge der er mellem virksomhedernes adfærd, viden, holdninger og kultur i forhold til at anvende forskellige virkemidler for at ændre arbejdsmiljøet og effekten af disse virkemidler. Det er i forlængelse heraf vigtigt at få viden om, hvordan branche og virksomhedstype påvirker disse sammenhænge. I relation hertil er der også behov for viden om, hvordan en arbejdspladskultur kan ændres eller påvirkes med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. 

Der er behov for udvikling af metoder, værktøjer og koncepter, der kan fremme implementering af forebyggelsesstrategier knyttet til virksomhedernes kerneopgave.

Der savnes mere viden om, hvilken betydning et veltilrettelagt, planlagt og effektivt arbejde har for arbejdsmiljø, produktivitet, kvalitet og trivsel i virksomheden.

Der er behov for tværfaglig forskning, der undersøger, om og hvordan forskellige typer af virkemidler og aktører spiller sammen, herunder udvikling, test og implementering af virkemidler, samt inddragelse af international viden om og erfaringer med virkemidler.