Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nyhedsbrev

E-nyt nr. 8 - 19. september 2013

Mange udenlandske virksomheder bryder reglerne 

SOCIAL DUMPING: Der er fortsat mange udenlandske virksomheder, der har problemer med at følger reglerne på det danske arbejdsmarked. Det blev afsløret, da Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i begyndelsen af september gennemførte årets femte landsdækkende aktion mod social dumping. 

Fysisk aktivitet i fritiden forlænger livet – uanset jobbet

FORSKNING: Anlægsgartner, lærer, tømrer eller socialrådgiver. Uanset om jobbet er stillesiddende eller fysisk krævende, er det godt at være fysisk aktiv i fritiden. Det mindsker risikoen for hjertekarsygdom og for tidlig død og forlænger livet med flere år. Det viser en analyse af data om 16.327 personer fra Østerbroundersøgelsen, som bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag. 

Udfordringen er farlige sømpistoler – ikke de unge håndværkere

FORSKNING: Sikre sømpistoler kan nedbringe antallet af arbejdsulykker markant. Det lyder let, men forskerne brugte ti år på at finde løsningen. I lang tid var fokus rettet mod de unge håndværkere, som kom til skade. Men det var fejlagtigt, konstaterer amerikansk professor, som har siddet i en ekspertgruppe bag en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om forebyggelse af ulykker.

Færre klager over arbejdsmiljø­sager

KLAGER: Arbejdsmiljøklagenævnet oprettede 350 nye sager i 2012. Det er et fald i forhold til både 2011 og 2010. Samlet blev der i 2012 truffet afgørelse i 425 sager, hvoraf de fleste handlede om brug af arbejdsmiljørådgiver. Også sager om ergonomi og tekniske hjælpemidler fik mange til at klage. Arbejdsmiljøklagenævnet ændrede helt eller delvist Arbejdstilsynets afgørelse i 26 pct. af sagerne.

Få inspiration til at forebygge arbejdsmiljøproblemer

IDEKATALOG: Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse har lanceret et inspirationskatalog, hvor arbejdspladser kan få inspiration til at udvikle arbejdsmiljøet og forebygge psykiske og fysiske belastninger. Kataloget indeholder 13 arbejdsmiljøemner som stress, mobning, løft, støj og sygefravær. Også områder som ledelsens rolle, kulturforandringer og viden om arbejdsmiljø er en del af inspirationskataloget. 

ØKONOMI: Hvordan påvirkes arbejdsmiljøarbejdet, når virksomheder bruger et særligt økonomiværktøj til at få overblik over omkostningerne ved et dårligt arbejdsmiljø? Det skal undersøges i et nyt projekt med titlen "Intervention som arbejdsmiljøøkonomiværkstøj". Projektet har fået 2,6 mio. kr. i støtte fra  Arbejdsmiljøforskningsfonden. 

Otte råd til at sænke sygefraværet

FOREBYGGELSE: Nøglen til et lavt sygefravær ligger hos ledelsen. Den skal dog ikke løse problemet alene – medarbejderne skal inddrages, når der skal udvikles en god kultur for, hvordan man håndterer sygefraværet. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI) har med otte råd sat fokus på, hvordan man som leder tager hånd om sin virksomheds sygefravær og får det bragt ned. 

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER

Møder om seniorpakker, forebyggelsespakker og inspirationskatalog

INFORMATIONSMØDER: Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse afholder tre informationsmøder om fondens tilbud til virksomheder i form af seniorpakker, forebyggelsespakker og inspirationskatalog. De tre møder afholdes den 26. september i Aalborg, den 2. oktober i Fredericia og den 8. oktober i København.

Social kapital og forandringsledelse

KONFERENCE: Gode forandringer kan gennemføres ved at øge arbejdspladsens sociale kapital, viser erfaringer. Så hvordan leder du med høj social kapital? Hvordan tackler du vanskelige forandringer? Hvilken rolle kan samarbejdssystemet spille? Og hvordan opbygger du tillid, hvis der er "minus på kontoen"? Hør nyt om social kapital og forandringsledelse på to konferencer den 7. november i København og den 21. november i Aarhus. Konferencerne er arrangeret af 3BAR.  

Social kapital i praksis

KONFERENCE: Øget trivsel og bedre produktivitet er nogle af de frugter, der kan høstes ved at arbejde med arbejdspladsens social kapital. Prøv nye værktøjer, hør erfaringer fra offentlige arbejdspladser og få inspirerende oplæg fra arbejdsmiljø- og organisations-konsulenter på tre konferencer, som 3BAR arrangerer den 14. november i København, den 22. november i Middelfart og den 28. november i Aalborg.

Forskning i stress

KONFERENCE: Københavns Stressforskningscenter, der er et samarbejde mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, Afdelingen for Socialmedicin ved Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, afholder den tiende stressforskningskonference den 19. november i København. Konference sætter fokus på emnerne "stress under graviditet" og "mobning på arbejdspladsen".

VÆRKTØJ, PJECER OG ANDRE NYE MATERIALER OM ARBEJDSMILJØ

Det du mærker

TEMASIDE: "Det du mærker tæller også" er en ny temaside om psykisk arbejdsmiljø, som BAR Handel har udarbejdet primært til detailhandlen. Den har til formål at gøre opmærksom på, at der ikke skal være langt fra det, du mærker, til mulighed for handling. Hjemmesiden indeholder bl.a. materialer til henholdsvis ledere og medarbejdere om bl.a. krav, konflikter og stres samt ti små film om emner som belønning, indflydelse og social støtte. 

Er I udfordret af trusler og vold?

FOLDER: Mange lærere og pædagoger, der arbejder på skoler og uddannelsesinstitutioner, er udsat for trusler og vold på arbejdet. BAR SoSu og BAR U&F har derfor udarbejdet en folder, der sætter fokus på identifikation, forebyggelse og håndtering og er målrettet arbejdsmiljøgruppen på specialskoler samt skoler og uddannelsesinstitutioner. Folderen giver inspiration og faglige input til, hvordan man kan forebygge volden og dens skadevirkninger. 

---

Send en e-post til E-nyt redaktionen, hvis du har forslag til forbedringer og ændringer eller andre kommentarer til Arbejdstilsynets e-nyhedsbrev.