Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

At-vejledning om forebyggelse af stik- og skæreskader

Ny At-vejledning handler om de krav, der gælder for forebyggelse af arbejdsskader, som skyldes, at de ansatte i sygehus- og sundhedssektoren kommer til skade på fx kanyler og skalpeller.

Arbejdsskader, som skyldes, at ansatte kommer til skade på fx kanyler, skalpeller, sakse og lignende arbejdsredskaber, forekommer typisk på hospitaler, i ældre- og hjemmeplejen, hos tandlæger og praktiserende læger.

Uheld med spidse eller skarpe instrumenter indebærer risiko for at blive smittet med alvorlige sygdomme som hepatitis og HIV.

Med vejledningen sættes der fokus på de krav i arbejdsmiljølovgivningen, som er særligt relevante i forebyggelsen af stik- og skæreskader. Virksomhederne får hermed et bedre overblik over de krav, der gælder på området, når risikoen for skader skal forebygges.