
Nr. 11 - 20. december 2010
Virksomheder får hjælp til bedre arbejdsmiljø
TILSKUD: Fra den 1. januar får udvalgte brancher hjælp til at skabe et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Gennem Forebyggelsesfonden kan virksomheder søge om tilskud til forebyggelsespakker, som kan forbedre arbejdsmiljøet.
Dialog i fokus i 2011
TILSYN: Arbejdstilsynet skal i 2011 på særlige indsatsbesøg, hvor der skal være fokus på dialog med virksomhederne om deres ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Besøgene vil finde sted inden for bygge- og anlægsbranchen, døgninstitutioner og hjemmepleje.
FARESYMBOLER: Fra den 1. december og frem til 2017 vil man på kemikalier kunne se enten de kendte orange faresymboler, eller røde og hvide firkanter, som er de nye farepiktogrammer fra EU. Det skyldes, at leverandører af kemikalier skal mærke stoffer og materialer efter nye regler.
ULYKKESFARE: Den seneste tid er flere overdækkede stilladser styrtet sammen under store snemasser. Det er livsvigtigt at overholde de forholdsregler, der gælder for opsætning af stilladser, for at undgå sådanne alvorlige ulykker.
Sne på tagene kan skjule vinduer
ULYKKESFARE: Den megen sne, der er faldet de seneste uger er en hård belastning for tagkonstruktionerne. Dels kan de i værste fald styrte sammen, dels kan sneen skjule vinduer, som dermed udgør en risiko for gennemtrædning.
Gyldige førercertifikater til gaffeltruck og kraner mv.
FØRERCERTIFIKATER: Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at certifikater udstedt i Danmark til at føre gaffeltruck, gaffelstabler, kran og teleskoplæsser kun er gyldige, hvis de er udstedt af Undervisningsministeriet og tidligere Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.
PULJE: Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder ansøgninger om temaerne "Viden og handling - virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet", "Støjbelastninger i arbejdsmiljøet", "Psykisk arbejdsmiljø" og "Smerter og sygdomme i bevægeapparatet" samt ansøgninger til to udredninger om erhversvsygdomme. Der er ansøgningsfrist den 1. marts 2011.
ARTIKEL: Sådan lød hovedkonklusionen, da offentlige arbejdsmiljøchefer og -ledere var samlet i Næstved den 6. december for at udveksle erfaringer med at forebygge ulykker.
FORSKNING: Træning med kettlebell – en metalkugle med håndtag – mindsker smerter og ømhed i nakke, skuldre og ryg og øger muskelstyrken i ryggen. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Traditionel rygtræning foregår ofte med rolige og langsomme bevægelser. Kettlebelltræning adskiller sig ved at foregå ved høj hastighed og med forholdsvis høj muskelkraft over ryggen.
STUDIE: Formændene for to arbejdssjak i bygge- og anlægsbranchen talte næsten dagligt med deres medarbejdere om sikkerhed. Det gav en positiv og varig forbedring af sikkerhedsniveauet på byggepladsen i forhold til de sjak, hvor lederne ikke talte så regelmæssigt om sikkerhed. Det viser resultater af et interventionsstudie, som bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har deltaget i.
SEMINAR: Virksomheder kan få investeringen tre til ti gange igen, når de sætter penge i et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der er baseret på resultater af arbejdsmiljøforskningen. Alligevel bliver der ikke gjort nok for at omsætte forskningsresultaterne til praksis. Det kom frem, da repræsentanter for arbejdsmiljøforskere, det politiske system, arbejdsmarkedets parter og virksomheder i Europa mødtes til PEROSH-seminaret “Research in Action”.
STATISTIK: Mænd får anerkendt flere arbejdsskader end kvinder og får mest i erstatning for ulykkerne. Til gengæld får kvinder mest i erstatning for erhvervssygdommene. Kvinder kommer især til skade ved arbejde i sundhedsvæsenet og socialsektoren, mens mændenes skader opstår i fremstillingsindustrien samt i bygge- og anlægssektoren. Det viser nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen.
UNDERSØGELSE: De fleste offentligt ansatte har ondt et sted i kroppen hver dag eller flere gange om ugen. En ny undersøgelse blandt 4.000 offentligt ansatte viser, at det kun er knap ti procent, der slet ikke har haft ondt i kroppen de seneste tre måneder. 42 pct. har haft ondt dagligt eller flere gange om ugen. Godt 63 pct. har haft ondt i nakke eller skuldre, og 57 pct. har haft ondt i ryggen. Omkring 30 pct. har haft ondt i knæ, arm eller håndled.
EVALUERING: Kampagnen "Fra stress til trivsel" har skabt et godt afsæt for det videre arbejde med stress og trivsel på en lang række offentlige arbejdspladser. Det viser en evaluering af den kampagne, som Videncenter For Arbejdsmiljø har målrettet den offentlige sektor.
RAPPORT: Danske kvinder har den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder i EU. Godt 73 pct. af kvinderne i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse. Det viser Beskæftigelsesministeriets årlige analyse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, der bl.a. også viser, at forskellen på kønnenes tilknytning til arbejdsmarkedet bliver stadig mindre.
UNDERSØGELSE: Veluddannede udenlandske arbejdstagere i Danmark er tilfredse med livskvaliteten, miljøet, den personlige tryghed og vilkårene for børnefamilier. De sætter stor pris på den danske arbejdskultur og den gode balance mellem familie- og arbejdsliv. Det er nogle af resultaterne af ”The Expat Study 2010”, der dog også viser, at de udenladske arbejdstagere er frustrerede over bureaukrati og uoverskuelige arbejdsgange.
RAPPORT: Arbejdsmiljøregler, ansættelsesvilkår og overenskomster er ofte fremmedord for udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark. Derfor bliver de udsat for flere arbejdsulykker og har ringere løn og længere arbejdstider end deres danske kollegaer. Det er særligt i forhold til midlertidig ansat udenlandsk arbejdskraft og udstationerede arbejdstagere, der er problemer. Det viser rapporten "Udenlandsk arbejdskraft i Norden" fra Nordisk Ministerråd.
HANDLINGSPLAN: I 2011 sætter Forebyggelsesfonden særligt fokus på rengøringsbranchen, som bl.a. har et højt sygefravær og mange medarbejdere, som kommer på førtidspension eller efterløn. Fonden afsætter derfor 10 mio. kr. specielt til forebyggelsesarbejde i denne branche i det nye år. Herudover har fonden udpeget tre særlige indsatsområder for 2011. Det drejer sig om muskel- og skeletbesvær, fastholdelse af udsatte grupper på arbejdsmarkedet og forbedring af social kapital på arbejdspladserne.
PRISUDDELING: Arla Foods (i kategorien arbejdsulykker), Børnehuset Søholm (i kategorien støj), Hvidovre Kommunes Hjemmepleje (i kategorien muskel- og skeletbesvær) og Hoffmann A/S (i kategorien psykisk arbejdsmiljø) blev de fire vindere af ArbejdsmiljøPrisen 2010.
KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER
MØDER: BAR Social & Sundhed inviterer til seks korte møder, hvor man præsenterer de to e-læringsværktøjer om henholdsvis forflytning og rengøring. Møderne afholdes seks forskellige steder i landet: Den 12. januar i Odense, den 13. januar i Nykøbing F, den 19. januar i Skive, den 20. januar i Aabenraa, den 24. januar i Helsingør og den 27. januar i København.
KONFERENCER: BAR Service og tjenesteydelser sætter fokus på konflikter på to heldagskonferencer den 18. og 19. januar i København. Programmet omfatter teater, film, oplæg, dialog og aktivitet - og der er plads til erfaringsudveksling og gode råd.
MØDER: Er du og din virksomhed opdateret om arbejdsmiljø? Det kan I blive nu! Fra den 18. januar og tre uger frem inviterer CO-Industri, Lederne og DI til fyraftensmøder i hele landet. Her præsenteres nyheder, overblik og redskaber, der giver styr på arbejdsmiljøet i virksomhederne. Møderne henvender sig især til virksomheder i metal- og maskinindustrien, men alle er velkomne.
NYE BRANCHEVEJLEDNINGER
VEJLEDNING: BAR transport og engros har udarbejdet en ny branchevejledning om indsamling af storskrald. Vejledningen beskriver indsamling af forskellige typer af storskrald på villaveje og på opsamlingssteder i ejendomme. Den indeholder gode råd om, hvordan de forskellige affaldsfraktioner kan håndteres, så skader og overbelastning af kroppen kan minimeres så meget som muligt.
VEJLEDNING: Sundhedsstyrelsen har opstillet aktionsværdier for PCB i indeklimaet, og Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet en vejledning, som man kan bruge, når man skal måle PCB i indeklimaet.
TEMASIDE: Videncenter for Arbejdsmiljø har lanceret en ny kampagneside om smerter i muskler og led. Kampagnesiden er første led i en flerårig informationsindsats, der er målrettet ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. På kampagnesiden finder man bl.a. ny forskningsfaglig viden om smerter i muskler og led, gode råd og værktøj, praktiske øvelser til at styrke musklerne og forebygge smerter og eksempler fra forskellige virksomheder.
TEMASIDE: Bliv klogere på, hvem der skal tage sig af mulighedserklæringer, fastholdelsesplaner og sygefraværssamtaler på BAR Kontors nye temaside om sygefravær, hvor ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen kan få et overblik over, hvem der gør hvad i forbindelse med sygefravær.
VÆRKTØJ: "Kilden til vækst - sammen mod mobning" er et elektronisk undervisningsværktøj, som ved hjælp af videoklip og gode råd giver inspiration til at forebygge mobning og dårlig trivsel på arbejdspladsen.
---
Send en e-post til E-nyt redaktionen, hvis du har forslag til forbedringer og ændringer eller andre kommentarer til Arbejdstilsynets e-nyhedsbrev.