Video-spot om AMO
Arbejdstilsynet har produceret et videospot om de nye regler om arbejdsmiljøorganisation, der bl.a. indebærer, at alle virksomheder med ansatte skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse.
Den 1. oktober 2010 trådte der nye regler i kraft om, hvordan virksomheder skal organisere deres arbejdsmiljø. I den forbindelse skiftede sikkkerhedsorganisation (SIO) navn til arbejdsmiljøorganisation (AMO). Ændringerne skal sikre en mere fleksibel måde at organisere arbejdsmiljøarbejdet.
Ændringerne indebar også, at alle virksomheder med ansatte fremover skal holde en drøftelse en gang om året, hvor de planlægger, hvordan de tilrettelægger deres arbejdsmiljø. Det er et nyt krav og Arbejdstilsynet vil derfor i fremtiden kræve dokumentation for, at virksomheden har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
For at gøre virksomhederne opmærksomme på de nye regler har Arbejdstilsynet produceret et videospot, som vises i OBS fra den 29. november til den 5. december og igen i januar samt på en række strategisk udvalgte hjemmesider, der sikrer så bred en visning som muligt.
Læs også
Guide til årlig arbejdsmiljødrøftelse