
Nr. 10 - 30. november 2010
NEDSTYRTNINGSFARE: To alvorlige ulykker de seneste måneder, hvor medarbejdere er trådt igennem ovenlysplader på et tag, har givet anledning til, at Arbejdstilsynet har ekstra fokus på risikoen ved at arbejde på tage med ovenlysvinduer og -plader. Derfor opfordrer Arbejdstilsynet alle virksomheder, som udfører tagarbejde, til at være særlig opmærksomme på nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfaren.
Fokus på den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VIDEOSPOT: Arbejdstilsynet har produceret et videospot om de nye regler om arbejdsmiljøorganisation, der bl.a. indebærer, at alle virksomheder med ansatte skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse.
Nu er det muligt at anmelde arbejdsulykker på virk.dk
ANMELDELSE: Virksomheder, der har brug for nemt og hurtigt at anmelde en arbejdsulykke digitalt, kan nu også gøre det på virk.dk. Adgangen er tænkt som et nemt og hurtigt alternativ til papirblanketten, som ikke længere er en mulighed for virksomhederne.
ARBEJDSULYKKER: Der blev anmeldt 42.544 arbejdsulykker i 2009. Det er til et fald på 14 pct. i forhold til 2008 og det laveste antal siden 2003. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg kalder udviklingen meget glædelig.
ARBEJDSBETINGEDE SYGDOMME: Muskel-skeletsygdomme tegner sig for ca. 40 pct. af de anmeldte arbejdsbetingede sygdomme i 2009 og er dermed fortsat den største sygdomsgruppe. Det fremgår af Arbejdstilsynets årsopgørelse for 2009.
SATSPULJEN: Svage grupper, handicappede, sindslidende førtidspensionister og arbejdsmiljø bliver tilgodeset med 97,3 mio. kr. de næste fire år. Det er resultatet af forhandlingerne om satspuljen for 2011 på Beskæftigelsesministeriets område. På arbejdsmiljøområdet drejer det sig om 10 mio. kr. til projektet "Vold som Udtryksform", der forebygger vold mod sagsbehandlere i regioner og kommuner.
HOTLINE: Det er oftest medarbejdere i omsorgsfagene, der søger hjælp hos Arbejdstilsynets mobbehotline. Behovet for hjælp er stort, og det er både unge og ældre medarbejdere, der løber ind i problemer med mobning. Arbejdstilsynet har i gennemsnit modtaget ca. 20 henvendelser om ugen, siden hotlinen åbnede i april i år.
FORSKNING: Hårdt fysisk arbejde er ikke en større risikofaktor for at dø af hjerte-karsygdomme for mænd med forhøjet blodtryk end for mænd med normalt blodtryk. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Bispebjerg Hospital og Syddansk Universitet.
ØKONOMI: Der er store skjulte omkostninger ved et dårligt arbejdsmiljø: For hver krone, som arbejdsgiveren har i synlige omkostninger til arbejdsulykker, har han to kroner i skjulte omkostninger. Men gør man noget ved det, er det tjent ind på mindre end to år. Det viser rapporten "Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller", som Cowi har lavet for LO.
FORSKNING: Ledere bør inkludere hensyn til arbejdsmiljøet, når de rationaliserer. Rationaliseringer har nemlig ofte store negative effekter på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Samtidigt illustrerer forskningen de faktorer, som lederne bør tænke på for at udvikle gode arbejdspladser. Det viser et litteraturstudie, der er offentliggjort i tidsskriftet Applied Ergonomics.
ERSTATNING: Arbejdsskadestyrelsen har gennemgået en række skader som følge af arbejde i plejesektoren. De fysiske belastninger, som plejere oplever i deres arbejde, opfylder kun i begrænset omfang betingelserne for at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det betyder, at det fortsat kun er ganske få sager inden for plejeområdet, der kan anerkendes som en erhvervssygdom.
PULJE: Forebyggelsesfonden uddeler 177 mio. kr. i 2011 til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. Første ansøgningsrunde til næste år løber fra den 31. januar til den 7. marts 2011.
PRISUDDELING: Socialministeren har uddelt Balanceprisen for 2010 til tre arbejdspladser, der har gjort en særlig indsats for at skabe balance mellem arbejds- og familieliv.
ARBEJDSMILJØPRISEN: Arbejdsmiljørådet har nomineret 11 virksomheder fordelt på fire kategorier til Arbejdsmiljøprisen 2010. De fire vindere afsløres på ArbejdsmiljøDagen den 2. december i København. Fem af de 11 nominerede virksomheder har i øvrigt modtaget støtte fra Forebyggelsesfonden til projekter om henholdsvis muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø.
OMSTRUKTURERING: Arbejdsdirektoratet har lavet en oversigt over, hvem der overtager direktoratets opgaver, når det bliver nedlagt den 1. januar 2011. Hovedparten af klageområdet overgår til Arbejdsskadestyrelsen, mens resten af klageområdet og tilsynsområdet overgår til Pensionsstyrelsen.
HÅNDBOG: BAR Bygge & Anlæg har udgivet en ny udgave af håndbogen om arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen i et ændret format og med nye tegninger. Håndbogen oplyser om god praksis i håndtering af sikkerhed og sundhed og henvender sig både til virksomheder, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter.
VÆRKTØJ: BAR transport og engros har udgivet en værktøjskasse med gode råd til virksomheder om håndtering af situationer, hvor medarbejderne har været udsat for en traumatisk oplevelse som fx et trafikuheld.
PJECE: Ny pjece fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd fokuserer på risici for eksponering for luftbårne nanopartikler i arbejdsmiljøet og mulige strategier til at forebygge eksponering. Pjecen er henvendt til arbejdsmiljørepræsentanter fra laboratorier, der arbejder med nanopartikelholdige materialer. Den giver inspiration til muligheder for håndtering af luftbårne nanopartikler i laboratoriearbejde. Uddybende information og redskaber findes i det tilhørende inspirationskatalog og i onlineværktøjet NanoSafer.
VÆRKTØJ: BAR Handel har udgivet et interaktivt træningsværktøj om forebyggelse og takling af røverier i detailhandelen.
TEMASIDE: Hvor skadelig er fugt og skimmelsvamp? Hvordan vurdere man omfanget af problemet og finder årsagerne til skimmelsvamp? Og hvordan kan man forebygge og vedligeholde sine bygninger? Indeklimaportalen sætter fokus på fugt og skimmelsvamp i månedens tema.
---
Send en e-post til E-nyt redaktionen, hvis du har forslag til forbedringer og ændringer eller andre kommentarer til Arbejdstilsynets e-nyhedsbrev.