Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Forskningsmidler giver øget viden om fremtidens arbejdsmiljø

Den 15. januar afholdt Arbejdsmiljøforskningsfonden sin årlige konference. Her præsenterede engagerede forskere deres nyeste forskningsresultater fra projekter, som er gennemført med støtte fra fonden.

Projekterne på konferencen omhandlede primært arbejdsmiljøemner, som falder ind under prioriteringerne i den nationale 2020-strategi for arbejdsmiljøindsatsen. Det betyder blandt andet, at de tre prioriterede områder psykisk arbejdsmiljø, ulykker og muskel- og skeletbesvær var rigt repræsenteret.

Blandt andet havde professor Andreas Holtermann, NFA, undersøgt sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav og fitness og sandsynligheden for at udvikle hjerte- karsygdomme. Undersøgelsen viste, at jo højere fysiske krav en person var udsat for i sit arbejde, desto større var dennes risiko for at dø af en hjertekarsygdom. En vigtig opdagelse var dog, hvor stor betydning god kondition har. Det viser sig nemlig, at personer med hårdt fysisk arbejde, som samtidig er i god fysisk form, ikke har forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdom.

Konklusionen var derfor, at det har stor betydning at være fysisk aktiv i sin fritid, når man har et fysisk krævende arbejde. Faktisk viste resultaterne, at den konkrete gevinst ved at være fysisk aktiv, hvis man har et fysisk krævende arbejde, er 2,6 ekstra leveår.

Inden for det psykiske arbejdsmiljø havde seniorforsker Thomas Clausen, NFA, undersøgt sammenhængen mellem ”positive arbejdsrelaterede tilstande” og risikoen for sygefravær og førtidspension, hvor positive arbejdsrelaterede tilstande forstås som bl.a. involvering og engagement i arbejdet og en oplevelse af mening med arbejdet. Undersøgelsen viste, at lav mening og lav involvering øger risikoen for langvarigt sygefravær, mens lav mening øger sandsynligheden for førtidspensionering. Undersøgelsen viste også, at lav indflydelse på arbejdet og lav ledelseskvalitet giver større risiko for langvarigt sygefravær og førtidspensionering end høje kvalitative krav og højt arbejdstempo.

Også ulykkesområdet var genstand for en række af de præsenterede projekter. Blandt andet fremlagde Adjunkt Claus D. Hansen resultaterne fra et projekt, der havde undersøgt, hvorfor mænd generelt kommer ud for flere arbejdsulykker end kvinder. Den oplagte forklaring er naturligvis, at der arbejder flere mænd end kvinder i de fag, der generelt rammes af flest ulykker. Undersøgelsen fra Aalborg Universitet ønskede dog at belyse, om der også var en forbindelse mellem såkaldt ”maskulin adfærd”, forstået som ”idealer om, hvordan mænd bør handle og agere”, og risikoen for ulykker.

Det viste sig, at mere traditionelle maskulinitetsidealer, der for eksempel fremhæver det at kunne ”klare tingene selv”, er associeret med mere risikobetonet adfærd, mindre tilbøjelighed til at rapportere forsømmelser af sikkerhed og det at sætte en ære i at arbejde hurtigt. Disse faktorer er alle med til at øge risikoen for arbejdsulykker. Undersøgelsen pegede dog også på at, traditionelle maskuline karaktertræk i visse situationer kan være en fordel eksempelvis i forhold til at sige fra og kræve sikkerhedsregler overholdt.

Det var dog ikke alle forskningsprojekter, som havde kunnet påvise den eller de sammenhænge, som forskerne havde forventet:

Eksempelvis måtte læge, ph.d.-studerende, Zara Ann Stokholm, konstatere, at industriarbejdere, der til dagligt arbejdede under støjforhold på over 60 dB, ikke oplevede samme negative helbredspåvirkninger, som tidligere har kunnet påvises hos mennesker, der lever i trafikstøj. Et stort registerstudie på 625 forskellige industrivirksomheder kunne således ikke påvise nogen øget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk eller slagtilfælde, ligesom et feltstudie med 665 personer, viste at støj ikke havde nogen vedvarende effekt på stresshormonet kortisol hos industrimedarbejdere.

I alt blev 13 spændende projekter præsenteret af engagerede oplægsholdere fra forskellige forskningsinstitutioner, blandt andre Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitet, Arbejdsmedicinsk Afdeling på Køge Sygehus og Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed. Desuden holdt direktøren for NFA, Inger Schaumburg, et temaoplæg om forskning i risikofaktorer i arbejdsmiljøet, som ikke er dækket af forskningsfondens nuværende strategi.

Derudover var 23 igangværende projekter, der ligeledes er støttet af Arbejdsmiljøforsknings-fonden, repræsenteret med posters i lobbyen. Her kunne myndigheder, forskere, virksomheder, faglige og politiske organisationer, branchearbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørådgivere holde sig opdateret om de seneste forskningsresultater inden for arbejdsmiljø.

Konstruktive forslag til løsninger

Alt i alt herskede der dog ingen tvivl om, at de mange projekter, der blev præsenteret både fra salen og på plakater i foyeren, har stor betydning for arbejdsmiljøindsatsen på landets arbejdspladser. Den viden, som forskningsprojekterne bringer videre, er med til at sikre, at arbejdspladserne kan træffes forholdsregler, der bidrager til danske arbejdstageres fortsatte sundhed og sikkerhed. 

Tidligere formand for Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg, Per Malmros, sluttede da også af med at rose alle projektlederne og -deltagerne for at have fremlagt konstruktive løsningsmuligheder, som vil kunne bidrage til at forbedre fremtidens arbejdsmiljø i Danmark.