Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Politiet, gartnerier og elektronikindustrien får hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse udbyder 3. februar 2014 nye forebyggelsespakker til politiet, gartnerier og elektronikindustrien. Med en forebyggelsespakke får virksomhederne økonomisk støtte til at gennemføre et forløb, der sætter fokus på at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden. Det eneste det kræver, er viljen til at skabe et bedre arbejdsmiljø. 

Forebyggelsespakker til politiet

De nye forebyggelsespakker til politiet hjælper med at forebygge og håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Gennem et fremtidsværksted finder medarbejdere og ledelse i fællesskab løsninger, der forbedrer det psykiske arbejdsmiljø. Man kan også vælge en forebyggelsespakke, der som supplement giver støtte til fysisk træning. 

Alle virksomheder inden for branchen Politi, beredskab og fængsler kan søge pakken. 

Læs mere om de nye forebyggelsespakker til politiet 

Forebyggelsespakke til gartnerier

Den nye forebyggelsespakke til gartnerier hjælper virksomhederne med at afprøve nye løsninger i forhold til at:
  • Undgå tunge løft
  • Forbedre dårlige arbejdsstillinger
  • Arbejde, hvor der bæres
  • Arbejde med mange ensartede bevægelser
Forebyggelsespakken sætter også fokus på lederens instruktion af medarbejderne. Pakken indeholder videoer, så medarbejderne nemt kan se løsningerne for sig. Virksomheden vælger selv, hvilke arbejdsopgaver og løsninger, der skal sættes fokus på. 

Alle virksomheder inden for branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri kan søge pakken. 

Læs mere om den nye forebyggelsespakke til gartnerier

Forebyggelsespakke til elektronik

Forebyggelsespakken til elektronikindustrien hjælper virksomhederne med at inddrage medarbejderne i arbejdsmiljøarbejdet. Ved hjælp af en guide får medarbejderne mulighed for at finde løsninger til aktuelle problemstillinger inden for:
  • Dårlige arbejdsstillinger
  • Tunge løft
  • Arbejde med mange ensartede bevægelser

Medarbejderne bruger fotos til at dele viden med hinanden. Der er mulighed for at komme i gang med træning ved at søge tillægspakken ”Mere bevægelse i hverdagen”.

Alle virksomheder inden for branchen Elektronik kan søge. 

Læs mere om de nye forebyggelsespakker til elektronikindustrien

Sådan søger I

Pakkerne søges gennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Der er ingen ansøgningsfrister, så virksomheder kan ansøge løbende fra 3. februar 2014. Virksomheder skal søge digitalt ved at udfylde et ansøgningsskema på www.forebyggelsesfonden.dk. Her er der også mere information om pakkerne.