Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Arbejdstilsynet sætter fokus på psykisk arbejdsmiljø med nye tilsynsindsatser

Arbejdstilsynet har i 2014 taget hul på tre nye tilsynsindsatser om psykisk arbejdsmiljø inden for hospitaler målrettet psykiatri og sygeplejersker, døgninstitutioner og parkeringsvagternes arbejde.

Indsatserne betyder, at der bliver gennemført målrettede tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø ved, at de tilsynsførende bl.a. skal afdække, om de ansatte kan blive udsat for vold og trusler eller høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Initiativet er et af flere, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen lancerede i august 2012 for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Indsatserne bliver gennemført i nedslidningstruede brancher og jobgrupper, hvor de ansatte kan blive e udsat for psykiske belastninger som vold og trusler samt høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Denne type tilsynsindsatser, der udelukkende har fokus på det psykiske arbejdsmiljø, startede i april 2013. I 2014 er turen så nået til hospitaler, døgninstitutioner og parkeringsvagternes arbejde.

Læs mere

Læs mere om indsatser i 2013-2015 med fokus på psykisk arbejdsmiljø.

Kontakt

Arbejdstilsynets pressetelefon: 72 20 93 94.