Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Samlet vejledning til nye restauranter

Nystartede restauranter kan se frem til én samlet vejledning, når Fødevarestyrelsen kommer på besøg med SKATs og Arbejdstilsynets regler under armen.

Nye restauranter skal have styr på mange regler, fx når det gælder fødevarer, skat og arbejdsmiljø. Derfor er Fødevarestyrelsen, SKAT og Arbejdstilsynet gået sammen om et projekt, der skal give dem bedre overblik over de vigtigste regler.

Fødevarestyrelsen tager de vigtigste regler fra SKAT og Arbejdstilsynet med, når de besøger nye restauranter for første gang. På den måde får restauranterne ét samlet overblik over deres ansvar og pligter som nystartet virksomhed. 

De vigtigste regler om arbejdsmiljø præsenteres i Arbejdstilsynets ”Startpakke” til nystartede virksomheder. Startpakken indeholder information om arbejdspladsvurdering, den årlige arbejdsmiljødrøftelse samt instruktion og oplæring.

Det fælles projekt gennemføres fra marts til maj 2013, hvor Fødevarestyrelsen vil besøge ca. 400 nye restauranter.

Læs mere i pjecen ”Ny restaurant – kom godt i gang”