Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Pas på det psykiske arbejdsmiljø, når der sker forandringer

Forandringer er et vilkår i dag. Det var der enighed om i det panel, som den 23. maj åbnede konferencen ”Skab gode forandringer – med fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø”. Som det fremgår af titlen, var konferencen sat i værk for at sætte fokus på, hvordan de uundgåelige forandringer på danske arbejdspladser håndteres, uden at det går ud over det psykiske arbejdsmiljø.

Af Mette Svendsen

Konferencen blev åbnet af Formand for Arbejdsmiljørådet, Lisbeth Lollike, som fremhævede, at det afgørende i dag ikke er, at forandringer sker, men hvordan de sker.

Dette synspunkt blev udgangspunktet for den efterfølgende paneldebat, der havde repræsentanter fra hhv. DA, LO, Lederne, FTF, KL Akademikerne og Arbejdstilsynet.

Bl.a. nævnte Lars Andersen fra lederne, at forandringer er positive og det, som Danmark skal leve af i fremtiden: - Derfor skal der fokuseres på forandringer. Det er afgørende for at skabe det engagement og ejerskab, der skal til for at gennemføre en vellykket forandring, sagde han.

Karoline Klaksvig fra DA, fremhævede, at forandringer kan virke som en trussel for medarbejdere, der ikke kan gennemskue konsekvenserne. Derfor er det altafgørende at kommunikere tilstrækkeligt om blandt andet formålet med en forandring.

Lizette Ringgard fra LO føjede til, at det det er vigtigt at inddrage medarbejderne så tidligt som muligt:
- De der sidder med fingrene nede i dejen vil ofte have gode ideer til, hvordan forandringerne kan gennemføres på en god måde. En forandring må aldrig planlægges som en ren ledelsesstrategisk beslutning, understregede hun.

Bente Sorgenfrei fra FTF fremhævede vigtigheden af også at inddrage medarbejderorganisationen i en god forandringsproces.

Jeanne Borgqvist fra Arbejdstilsynet pointerede, at det psykiske arbejdsmiljø ofte bliver sat under særligt pres, når der sker forandringer. Forskning viser, at der er tre ting, virksomhederne skal være opmærksomme på under forandringer:

  1. Medarbejderne og deres viden skal inddrages i processen.
  2. Ledelsen skal kommunikere, hvad den ved om, hvorfor forandringerne sker, så målet med forandringen står klart.
  3. Ledelsen skal være opmærksom på den situation, medarbejderne eventuelt står i efter forandringen, så den kan være på forkant med behovet for eksempelvis kompetenceudvikling.

Det afgørende er at sikre sig, at medarbejderne ikke bliver syge af den proces, som forandringen udgør.
Lars Qvistgaard fra Akademikerne fremhævede, at de forandringer, der fungerer bedst, er dem tager udgangspunkt i kernopgaverne: - Det er desuden vigtigt at udnytte det engagement, som medarbejdere, der brænder for deres arbejde, har. Det kommer der kun noget godt ud af, sagde han.

Preben Meier, KL, understøttede betydningen af at sikre, at medarbejderne forstår nødvendigheden og årsagen til forandringen. Eksempelvis kan det være en politisk aftale, der forårsager en nødvendig ændring i den måde arbejdet skal organiseres på.

Involvering, kommunikation og medarbejderstøtte

Efter paneldebatten præsenterede Inger Schaumburg, direktør for Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, en række forskningsresultater om god håndtering af forandringer i virksomheder.

Resultaterne stammede fra projekter i henholdsvis Danmark, Finland, Polen og Holland. Projekterne havde vist, at det, der blandt andet er vigtigt for at sikre en god forandringsproces, er en stor opmærksomhed på, at medarbejdere reagerer forskelligt på forandringer: -Jo større opmærksomhed, der er på dette forhold desto større mulighed er der for at dæmme op for det og dermed sikre, at forandringer kan implementeres uden for store menneskelige konsekvenser, sagde hun.

Forskningen viste også, at det er vigtigt at inddrage arbejdsmiljøorganisationen og de øvrige samarbejdsgrupper, der måtte findes i forvejen på virksomhederne. Ikke mindst er det vigtigt, at ledere på alle niveauer, ikke kun toplederne, er behørigt klædt på til at kommunikere de afgørende svar på hvem, hvad, hvornår og hvordan i forbindelse med forandringen. ”Der kan ikke kommunikeres for meget” lød den overordnede konklusion.

Involvering, støtte og kommunikation

Med udgangspunkt i formiddagens konklusioner fik konferencen deltagere lejlighed til at diskutere dem yderligere og høre mere i tre forskellige workshops om henholdsvis involvering af medarbejdere, støtte og kompetenceudvikling og kommunikation, der sikrer trivsel. Alle tre emner havde udgangspunkt i psykisk arbejdsmiljø under forandringer.

Bundlinjens betydning

Konferencen sluttede med et oplæg fra Danmarks Radios generaldirektør Maria Rørbye Rønn. DR har været underlagt store forandringer de senere år på grund af konstant ændrede vilkår både i og uden for organisationen. Det har krævet stor fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Læs oplægget fra Maria Rørbye Rønn her

Konferencen ”Skab gode forandringer- med fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø var arrangeret af Arbejdsmiljørådet, arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet. Baggrunden for konferencen er, at parterne og Arbejdstilsynet i fællesskab har udarbejdet 22 nationale anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, når der skal gennemføres forandringer på arbejdspladsen.