Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Konference: Samarbejde om forebyggelse

Som led i Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (EU-OSHA) kampagne ”Samarbejde om forebyggelse” gennemfører det nationale netværk en konference, der sætter fokus på arbejdsmiljøorganisationens rolle i det forebyggende arbejde. 

Konferencen er gratis og finder sted den 24. oktober kl. 12.30-ca. 17.00 i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Konferencen gør status over udviklingen i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og peger fremad med inspiration og anbefalinger til, hvordan ledere og medarbejdere i arbejdsmiljøorganisationen får mest ud af samarbejdet om arbejdsmiljøindsatserne.

Den primære målgruppe for konferencen er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationerne. Hurtig tilmelding anbefales, men er ikke en garanti for deltagelse, da vi tilstræber en bred repræsentation af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra både private virksomheder og offentlige institutioner.

Du kan tilmelde dig konferencen på denne e-mail adresse. Sidste frist for tilmelding er 14. oktober.

Læs og download dagens program (PDF). Få mere information om konferencen hos chefkonsulent Jan Lorentzen, Dansk Industri eller miljøkonsulent Henrik Hansen, 3F.