Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Samarbejde om forebyggelse - glasset er halvt fyldt

Sådan lyder meldingen fra lektor på DTU, Niels Møller, som har undersøgt effekterne af den AMO-reform, der blev indført i 2010.

Resultaterne af undersøgelsen og den forsigtige optimisme blev fremlagt på konferencen ”Samarbejde om forebyggelse - Arbejdsmiljøorganisationernes rolle”, som blev afholdt i Industriens Hus den 24. oktober. Her var repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, ledere og en lang række medlemmer af arbejdsmiljøorganisationer fra forskellige private og offentlige virksomheder samlet.

Målet med konferencen var bl.a. at gøre status over de nye regler for organisering af arbejdsmiljøet fra 2010 og at få præsenteret gode cases fra virksomheder og organisationer, der har arbejdet konstruktivt med den nye arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Fra SiO til AMO

Tilsynschef i Arbejdstilsynet, Anne Therese Schultz Petersen startede konferencen med en gennemgang af historien og hensigterne bag AMO-reformen.

Arbejdsmiljøorganisationen, erstattede Sikkerhedsorganisationen (SiO), der havde eksisteret siden 1977. Ambitionen bag den nye AMO-reform var da også, at den i højere grad skulle matche nutid og fremtid i forhold til blandt andet ledelse, organisationsudvikling, teknologi, medarbejderkvalifikationer og arbejdsmiljøproblemer.

Målsætningen var desuden, at den nye måde at organisere arbejdsmiljøarbejdet på, skulle være proaktiv og sikre større fleksibilitet, og dermed passede bedre til virksomhedernes egentlige organisering. Det skulle sikre, at samarbejdet om arbejdsmiljø på virksomhederne blev styrket og mere fokuseret.

AMO begynder at give effekt

Og hvordan er det så gået med AMO siden reformen blev indført i 2010? Det kunne Lektor på DTU, Niels Møller, som sagt give et bud på, da han har stået i spidsen af en undersøgelse af reformen. Undersøgelsen blev lavet i samarbejde med CAVI, Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidler.

Udgangspunktet for undersøgelsen var at undersøge, om AMO og de nye regler har betydet en bedre integration af arbejdsmiljøarbejdet i virksomhedernes strategi?

60 virksomheder indgik i undersøgelsen, som blandt andet viste:

  • at kun én ud af fem virksomheder har ændret organiseringen af deres arbejdsmiljøarbejde som en direkte følge af reformen
  • Fire ud af fem virksomheder kender reformen (primært store virksomheder)
  • To virksomheder har anvendt reformen til en ”slankning” af arbejdsmiljøarbejdet.

De tal kunne måske få optimister til at lægge ansigtsfolderne i en bekymret mine. Niels Møller understregede dog, at det ikke så sort ud endda. Undersøgelsen viste for eksempel også, at fire ud fem virksomheder gennemfører den årlige drøftelse, som reformen lægger op til. Lige som fire ud af fem virksomheder tilbyder løbende uddannelse til deres AMO–repræsentanter.

Dog var det svært for de adspurgte virksomheder at forholde sig til, om AMO-reformen havde bevirket en bedre integration af arbejdsmiljøet i deres strategi. Generelt kunne virksomhederne dog oplyse, at AMO-reformen kun var én ud af flere drivkræfter bag udviklingen af deres arbejdsmiljøarbejde.

Hovedkonklusionen af undersøgelsen var derfor, at effekten af AMO-reformen indtil videre er begrænset, men at virksomhederne værdsætter de frie rammer som den lægger op til og at der er stor grund til at tro, at den vil bidrage til en fortsat positiv udvikling af arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne.

Fokus på sikkerhed og psykisk arbejdsmiljø har givet priser og anerkendelse

Den pointe kunne de to virksomhedscases på konferencen genkende:

Firmaet Yara Praxair, som er leverandør af diverse industrigasser og tøris, har arbejdet intenst med sikkerhed som alt i virksomheden starter og slutter med. AMO og ledelsen på Yara Praxair har i fællesskab valgt at have særlig fokus på adfærd og ikke kun tekniske løsninger på diverse arbejdsmiljøudfordringer og har nu passeret 2195 dage uden hændelser, der har givet fravær.

Også Rigshospitalet deltog med repræsentanter fra diverse afdelinger. Rigshospitalet har arbejdet intenst med at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø og vandt i år en europæiske arbejdsmiljøpris for deres arbejde med at samarbejde.

Parternes anbefalinger

Konferencen sluttede med en række anbefalinger fra parterne til, hvordan man får mest muligt ud af samarbejdet på virksomhederne. Parterne var repræsenteret ved hhv. Henrik Hansenn fra 3F og chefkonsulent Jan Lorentzen, DI. Jan Lorentzen fremhævede tre gode råd, nemlig, at:

  • Sætte konkrete mål for arbejdsmiljøet og huske at gøre status over dem
  • Bruge arbejdsmiljødrøftelsen til at se på de resultater, man har nået. Herunder 1. hvad der har virket/ ikke virket, 2. om organisationen er trimmet til at håndtere de problemer, der måtte opstå, 3. hvor skal der eventuelt strammes op eventuelt med hjælp far eksterne rådgivere.
  • Lave en plan for uddannelse.

Jan Lorentzen fremhævede også, at der skulle holdes fokus på sundhedsfremme i virksomhederne.

Henrik Hansen understregede, at samarbejde er nøglen til bedre arbejdsmiljø og at samarbejde kræver gensidig anerkendelse og de rette organisatoriske forhold. Ikke mindst var det vigtigt, at AMOs medlemmer bliver løbende uddannet til at løse opgaverne i samarbejdet. På den måde bliver AMO en ressource for virksomheden og en uomgængelig samarbejdspartner.

Konferencen fandt sted som led i Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs kampagne ”Samarbejde om forebyggelse”.