Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010
Overvågningsrapport 2010 er den femte og sidste i en række rapporter fra Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådet, der følger op på den tidligere VK-regerings plan for arbejdsmiljøindsatsen i 2006-2010
De fire prioriterede emner og mål for arbejdsmiljøindsatsen var:
- 20 pct. reduktion i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker – det vil sige arbejdsulykker, der har ført til varigt mén eller længerevarende sygefravær
- 10 pct. reduktion i sygefravær, der relaterer sig til psykisk arbejdsmiljø
- 10 pct. reduktion i sygefravær, der relaterer sig til muskel-skeletbelastninger
- 15 pct. reduktion i antal beskæftigede, der arbejder i høreskadelig støj i støjbelastede brancher, og 10 pct. reduktion i antal beskæftigede, der er udsat for generende støj
I rapporten "Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsat 2006-2010" præsenteres de endelig målinger af reduktionsmål, og det vurderes, hvorvidt målene for aktørernes samlede indsats i planperioden blev nået. I særskilt bilagsbind findes tabelmateriale samt på visse områder yderligere analyser.