Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Ny kampagne om smittefarlig MRSA


MRSA er betegnelsen på en stafylokokbakterie, der er resistent overfor behandling med antibiotika, som ellers er standardbehandling mod stafylokokker. Der findes en særlig type af MRSA, som kaldes MRSA CC398. Denne type forekommer oftest i svinestalde, og kan smitte mennesker, der arbejder med smittede dyr. I 2014 offentliggjorde Fødevarestyrelsen en rapport, hvor det fremgik, at omkring to tredjedele af alle svinestalde i Danmark havde MRSA i besætningen.

Hygiejneforanstaltninger er helt centrale for at hindre spredningen af smitten med MRSA. Derfor har Fødevarestyrelsen i samarbejde med bl.a. Statens Seruminstitut, parterne og Arbejdstilsynet lavet en informationskampagnen ”Lad MRSA blive i stalden”.

Informationskampagnen understreger vigtigheden af at holde en høj standard af arbejdshygiejne for at hindre spredning af smitte samt minimere den ansattes påvirkning fra MRSA ved bl.a.:

  • at den ansatte tager bad på arbejdspladsen efter endt arbejdsdag
  • at arbejdstøjet bliver på arbejdspladsen og vaskes der
  • at hænderne vaskes og desinficeres hver gang stalden forlades
  • at så få ting som muligt tages med ind og ud af stalden

Læs mere om MRSA og se kampagnematerialet