Nyt anmeldesystem til læger og tandlæger
Fra 1. juni kan læger og tandlæger anmelde erhvervssygdomme elektronisk til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet i et nyt anmeldesystem.
Det er først fra 1. juli, at læger og tandlæger har pligt til at anmelde i det nye system, men det er allerede nu tilgængeligt, så brugerne kan lære det at kende, inden den gamle papiranmeldelse forsvinder.
Enkelt og brugervenligt
Sammenlignet med det gamle, er det nye anmeldesystem langt mere overskueligt og brugervenligt.
Selve anmeldeskemaet fylder er barberet ned til en enkelt side, og der er langt færre felter, der skal udfyldes. Samtidig vil udbetalingen af honoraret for anmeldelsen fremover ske automatisk, så lægen slipper for administrationen ved at skulle indsende en elektronisk faktura. Netop det er væsentligt at bemærke, idet læger og tandlæger pr. 1. juli ikke længere får udbetalt honorar, hvis de anmelder på papir.
Prøv det nye anmeldesystem
Læs mere om det nye anmeldesystem
Kontakt for mere information:
Projektleder Søren Bjerregaard Jensen, tlf. 72 20 86 30