Læs også

Et støjsvagt arbejdsmiljø

En vejledning om måling af støj på arbejdspladsen, indkøb af maskiner og indretning af lokaler.

Forord

Arbejdstilsynet har med denne vejledning ønsket at vejlede bredt om emner indenfor støjområdet. Nogle emner, måling af støj, indkøb af maskiner og akustisk regulering, har fået en forholdsvis grundig behandling, mens en grundig behandling af begrebet støjdæmpning ikke kan rummes i en vejledning som denne. Der henvises i stedet til speciallitteraturen. Vejledningen henvender sig til rådgivere og indkøbere uden akustisk specialviden, til BSTer og naturligvis til Arbejdstilsynets egne tilsynsførende. Den kan også læses af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationer med interesse for måling af støj og for indkøb af støjsvage maskiner.

Planlægning af et støjsvagt arbejdsmiljø

Det er vigtigt at skabe et positivt samarbejdsklima, når man planlægger, hvordan støjen på en virksomhed skal bekæmpes. På de virksomheder, der har en arbejdsmiljøorganisation, er det især væsentligt, at få arbejdsmiljøorganisationen inddraget i arbejdet på et tidligt tidspunkt. På alle virksomheder er det desuden af stor betydning at få »manden på gulvet« til at medvirke i støjbekæmpelsen. Erfaringen viser nemlig, at de personer, der arbejder med støjende maskiner, ofte har det bedste kendskab til maskinernes funktion.

Elementer i planlægningen af et støjsvagt arbejdsmiljø er bl.a. følgende:

Måling af støj på arbejdspladsen
Indkøb af støjsvage maskiner
Støjdæmpning af maskiner
Forbedring af rummets lydforhold

De næste afsnit vil beskæftige sig med disse forhold.

Måling af støj på arbejdspladsen

Valg af måleudstyr

Valget af måleudstyr afhænger af støjens karakter.

Almindelige støjmålere med visuel aflæsning kan bruges, hvor støjen højst varierer 5 dB(A). (Måleren skal indstilles på »slow« og A-vægtning).

Dosimetre kan være velegnede til måling af støjbelastning for personer, der opholder sig i skiftende støj.

En integrerende støjmåler kan måle alle typer støj. Den registrerer et gennemsnit af støjen, den såkaldte L_Aeq-værdi. Det er især nyttigt, hvor støjen varierer mere end 5 dB(A).

En støjmåler bør have indstillingsmuligheden »peak«, og den skal kunne måle korrekt - ikke mindst når det drejer sig om impulsstøj. Den bør opfylde kravet til et klasse 2 instrument i international standard IEC 61672-1 sound level meters.

Måling og beregning

Man bruger både målinger og beregninger for at finde frem til, hvor meget en person er belastet af støj.

I praksis bør man vælge denne fremgangsmåde:

For at finde frem til støjbelastningen måler man på de steder, hvor personen arbejder. Her må man bestræbe sig på at anbringe mikrofonen ca. 10 cm fra personens værst belastede øre. Det har ingen betydning, om personen bruger høreværn, når man måler støjbelastningen.

Der måles over en støjmæssig typisk periode af arbejdsdagen. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt at måle over et minut - eller kortere. Kun sjældent er det nødvendigt med målinger, der er længere end 5-10 minutter. Også kortvarige dosimetermålinger er ofte tilstrækkelige.

Hvis personen i løbet af dagen er udsat for støj af forskellig styrke og varighed, skal der beregnes et gennemsnit (L_Aeq-værdi), se afsnittet om »Beregning af støjbelastning«.

Hvis støjen forekommer skarp eller smældende, indeholder den sikkert impulser, og støjens spidsværdi bør måles (stilling »peak«).

Sådan kraftig impulsstøj forekommer f.eks. ved:

Slag, metal mod metal
Presser, især mekaniske
Afblæsninger fra trykluft

Når støjimpulserne er kraftige, skal den aflæste »slow« eller L_Aeq-værdi korrigeres. Arbejdstilsynets praksis er:

Der skal korrigeres, hvis støjen er »impulsagtig«, og dens spidsværdi overstiger 115 dB(A) eller dB(C) mere end én gang i minuttet. Der kan frit vælges mellem dB(A) og dB(C)
Korrektionen er +5 dB(A)

Beregning af støjbelastning

Støjbelastningen beregnes som L_Aeq-værdien normeret til en 8 timers arbejdsdag.

Arbejdes der længere end 8 timer en dag, bliver støjbelastningen derfor højere end den målte værdi.

Eksempler på beregning af støjbelastning er givet herunder. Der beskrives dels en metode, der gør brug af lommeregner, dels en metode hvor der anvendes tabeller. Ved beregning skal man være opmærksom på:

Støjniveauerne skal måles i dB(A) som »slow« eller »L_Aeq-værdier«
Eventuel korrektion for impulsstøj skal foretages

Eksempel

En pladesmed er beskæftiget med opretning af bilkarrosserier. I løbet af en arbejdsdag er han udsat for følgende støj (L_Aeq):

Mejsling 94 dB(A) i 1 time
Slibning 90 dB(A) i 0,5 time
Svejsning 86 dB(A) i 1,5 time
Montage m.v. 77 dB(A) i 5 timer

Ved mejsling er støjen »impulsagtig«. Spids-værdierne måles til mellem 125 og 130 dB(A). De 94 dB(A) skal derfor korrigeres med + 5 dB(A) til 99 dB(A).

Metode 1

Se beregning i pdf-filen.

Metode 2

Til beregning af støjbelastningen anvendes tabel 1 og tabel 2:

I tabel 1 aflæses følgende:

Mejsling, 99 dB(A) i 1 time  395 »støjpoint«

Da 99 dB(A) ikke findes i tabellen, aflæser man under den nærmeste værdi 100 dB(A).

Slibning 90 dB(A) i 0,5 time  20 »støjpoint«
Svejsning 86 dB(A) i 1,5 time  20 »støjpoint«
Montage m.v. 77 dB(A) i 5 timer  5 »støjpoint«
Sammenlægning giver  440 »støjpoint«

I tabel 2 ses:

at 400 »støjpoint« svarer til 91 dB(A)
at 500 »støjpoint« svarer til 92 dB(A)

Da 440 er nærmest 400, er pladesmedens støjbelastning 91 dB(A) over hele arbejdsdagen. Ser man på de enkelte processers »støjpoint«, fremgår det, at mejsling klart er den værste støjkilde.

Nøjagtigheden forbedres, hvis man interpolerer mellem værdierne i tabel 1.

Varighed pr. dag	Støjniveau, dB(A)
	75	80	85	90	95	100	105	110	115
2 min					5	15	40	130	415
3 min					5	20	65	200	625
4 min					10	25	85	265	835
5 min				5	10	35	105	330	1040
6 min				5	15	40	125	395	1250
8 min				5	15	55	165	525	1670
10 min				5	20	70	210	660	2080
12 min			5	10	25	80	250	790	2500
14 min			5	10	30	90	290	920	2920
16 min			5	10	35	105	330	1050	3330
18 min			5	10	40	120	375	1190	3750
20 min			5	15	40	130	415	1320	4170
24 min			5	15	50	160	500	1580	5000
30 min			5	20	65	200	625	1980	6250
36 min			10	25	75	235	750	2370	7500
42 min		5	10	30	90	275	875	2770	8750
48 min		5	10	30	100	315	1000	3160	10000
1 t		5	15	40	125	395	1250	3950	12500
1 t 12 min		5	15	45	150	475	1500	4740	15000
1 t 24 min		5	20	55	175	555	1750	5530	17500
1 t 36 min		5	20	65	200	630	2000	6320	20000
1 t 48 min		5	25	70	225	710	2250	7110	22500
2 t	5	10	25	80	250	790	2500	7910	25000
2 t 24 min	5	10	30	95	300	950	3000	9490	30000
2 t 48 min	5	10	35	110	350	1110	3500	11100
3 t 12 min	5	15	40	125	400	1260	4000	12600
3 t 36 min	5	15	45	140	450	1420	4500	14200
4 t	5	15	50	160	500	1580	5000	15800
5 t	5	20	65	200	625	1980	6250	19800
6 t	10	25	75	235	750	2370	7500	23700
7 t	10	30	90	275	875	2770	8750	27700
8 t	10	30	100	315	1000	3160	10000	31600

Tabel 2. Omsætning af "støjpoint" til LA_eq over en 8 timers arbejdsdag.

Sum af støjpoint	Energi-ækvivalent støjniveau dB(A)
10	75
15	77
20	78
25	79
30	80
40	81
50	82
60	83
80	84
100	85
125	86
160	87
200	88
250	89
315	90
400	91
500	92
630	93
800	94
1000	95
1250	96
1600	97
2000	98
2500	99
3150	100
4000	101
5000	102
6300	103
8000	104
10000	105
12500	106
16000	107
20000	108
25000	109
31500	110

Rapport om måling af støj

En rapport med dokumentation for støjforhold bør indeholde følgende punkter:

Virksomhedens navn og adresse
Den ansvarlige person for målingen og dennes firma/BST
Medvirkende fra virksomheden (AMO)
Dato for udførelse af målingerne
Navn på afdeling
Antal eksponerede personer
Evt. navn på den/de personer der måles på
Arbejdsforhold på måledagen inkl. produktionens omfang
Beskrivelse af/navn på de maskiner/processer personerne er beskæftiget ved
Angivelse af hvor lang tid der arbejdes i hver situation
Evt. skitse eller fotos
Identifikation af måleudstyr
Mikrofonplacering - tæt (10 cm) ved operatørens øre
Aflæste niveauer med angivelse af lydmålerindstilling, slow/L_Aeq og Peak
Angivelse af, hvor lang tid der er målt - ved L_Aeq og dosimetermålinger
Angivelse af kalibrering
Korrektion for impulser
Sammenregning af støjbelastning
Vurdering af måleresultater i forhold til grænseværdien
Evt. brug/udlevering af høreværn
Evt. forslag til foranstaltninger

I det almindelige sikkerhedsarbejde vil vejledende målinger af mere orienterende karakter normalt være tilstrækkelige. Lydmåler og kalibrator bør kontrolmåles. Retningsgivende skal det nævnes, at Miljøstyrelsen for at godkende målinger kræver, at kalibratoren skal kontrolmåles én gang hvert år, og lydmåleren hvert andet år.

Indkøb af støjsvage maskiner

Kun få virksomheder formulerer deres egne krav til tilladelige støjniveauer, når de anskaffer en maskine. Ofte leveres maskinerne uden støjdæmpning eller oplysning om støjniveauet, og først når »skaden er sket«, tager man stilling til støjdæmpningen. Herved bliver arbejdet med støjdæmpning mere besværligt og ofte dyrere. Samtidig kan dæmpning af maskiner, der er taget i brug, bevirke, at betjeningsforholdene forringes og give andre ulemper.

Derfor bør støjniveauet altid indgå i virksomhedens og arbejdsmiljøorganisationens bedømmelse af tilbud på nye maskiner.

Leverandørens oplysninger om støj

Efter gældende regler skal leverandøren bl.a. i brugsanvisningen oplyse, hvor meget maskinen støjer (støjdeklaration). Herved får køberen mulighed for at sammenligne maskiner fra forskellige leverandører og vælge dem, der støjer mindst.

Har man sikret sig, at maskinerne er målt efter samme standard (målemetoder), kan man umiddelbart sammenligne dem.

For en del maskiner er der ikke udarbejdet målestandarder, der beskriver målemetode og driftsforhold. Her skal leverandøren i stedet oplyse under hvilke driftsbetingelser, der er målt, og køberen må ud fra disse oplysninger vurdere, om de oplyste værdier for disse maskiner kan sammenlignes.

Brugsanvisningens støjoplysninger kan med nogen forsigtighed endvidere anvendes til at vurdere støjforholdene, når maskinen er i drift hos køberen, men det er forbundet med en del usikkerhed, fordi rummet, som maskinen opstilles i, har indflydelse på lydtrykniveauet, og det samme har støjen fra andre maskiner i nærheden.

Maskinens aktuelle drift hos køberen har også afgørende betydning for afgivelsen af støj. Målestandarden foreskriver kun én, eller højst nogle få, driftstilstande til måling.

Derfor må køberen sikre sig, at maskinens aktuelle anvendelse ikke afviger væsentligt fra standardens, hvis leverandørens oplysninger skal være grundlag for vurderinger i virksomheden.

Checkliste til brug ved indkøb af maskiner

Inden indkøb af en maskine bør man sikre at:

Arbejdsmiljøorganisationen er inddraget
Der er støjdeklarationer på de tilbudte maskiner
Maskinerne er målt efter samme standard
Driftsbetingelserne, der ligger til grund for støjdeklarationerne, er ens, såfremt der ikke findes en støjmålestandard for denne type maskine
Det er oplyst, om der er målt med eller uden støjdæmpende foranstaltninger (partielle indkapslinger, særlige lyddæmpere o.lign.)
Eventuelt støjdæmpende udstyr, som leverandøren kan levere, er tilbudt, og at de støjreduktioner, der kan opnås herved, er oplyst
Leverandøren har oplyst, hvordan maskinen yderligere kan støjdæmpes på køberens foranledning, og hvilke tøjreduktioner, der kan opnås herved
Maskinen støjmæssigt passer til de omgivelser, hvor den skal opstilles

Krav til støjende maskiner

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler indeholder de krav en maskine skal opfylde, for at den må sælges inden for EU. Kravene er meget omfattende og dækker alle aspekter vedrørende sikkerhed og sundhed ved maskiner.

Der stilles krav om et lavt støjniveau fra maskinen og til, at leverandøren oplyser om maskinens lydudstråling.

Krav om lavt støjniveau

Støjniveauet skal bringes så langt ned, som det er rimeligt i forhold til den tekniske udvikling. Leverandøren skal derfor anvende eksisterende midler til støjdæmpning, så støjen når det lavest mulige niveau.

For at hjælpe leverandøren har den europæiske standardiseringsorganisation CEN udarbejdet standarder, der beskriver principper for støjbekæmpelse, og de enkelte maskinstandarder vil ofte indeholde en vejledende liste over støjdæmpningsløsninger.

Oplysninger om maskiners lydudstråling

Til alle maskiner skal der være en brugsanvisning. Brugsanvisningen skal oplyse om maskinens lydudstråling.

Lydtrykniveauet på operatørpladsen skal angives, med mindre det er meget lavt
Spidsværdien af lydtrykniveauet skal angives, når det overstiger en vis værdi
Når lydtrykniveauet er kraftigt, skal også lydeffektniveauet fra maskinen angives

Bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler indeholder nærmere herom.

Ovenstående oplysninger om lydudstrålingen kan man endvidere finde i tekniske datablade, brochurer o. lign. for maskinen.

CEN har udarbejdet standarder, der fastlægger, hvordan målingerne for en række maskintyper skal udføres, så resultaterne kan sammenlignes. Både de akustiske og de driftsmæssige forhold beskrives.

Der stilles endvidere krav i standarderne til målerummet, så indflydelsen herfra på lydtrykniveauet minimeres (det svarer til at måle udendørs). Derved kan disse værdier direkte bruges til sammenligning af maskiner. Til gengæld vil den angivne værdi ofte være for lille sammenlignet med virkeligheden indendørs hos en køber.

Lydeffektniveauet (se afsnittet »Grundbegreber«) er meget velegnet, når man skal sammenligne maskiner indbyrdes, fordi det udtrykker maskinens samlede lydudstråling, uafhængig af målerum og opstillingsrum. Man skal være opmærksom på, at lydeffektniveauet typisk ligger 10-15 dB(A) over lydtrykniveauet, så de to værdier må ikke forveksles.

Støjdæmpning af maskiner samt støjskærme

Støjdæmpning ved kilden

Først og fremmest må man sørge for at vælge den mest støjsvage proces, der kan anvendes. Stop maskinen, når den ikke bruges, og undgå tomgangskørsel.

Ved dæmpning af kilden kan man gribe ind på 3 principielt forskellige steder:

Hvor lyden skabes
Under udbredelsen inde i maskinen
Hvor lyden udstråles

Indgreb hvor lyden skabes

Meget lyd opstår ved, at genstande eller maskindele støder mod hinanden. Lyddæmpning opnås ved at lade processer tage længere tid, eller foregå med mindre kraft, eksempelvis:

Når der anvendes skråtslebne tandhjul i stedet for lige fortandede, dannes der mindre støj, fordi kraftudvekslingen mellem de enkelte tænder foregår over længere tid ved de skråtslebne hjul. Når emner falder ned i transportkasser, kan stødtiden forlænges, og støjen dæmpes ved beklædning med gummi. Hvis det er muligt at mindske faldhøjden, bliver støjen dæmpet, fordi stødet sker med mindre kraft. Det er muligt at undgå toner (fløjten, hylen ) i støjbilledet. Når savtænder går i indgreb, eller når en ventilator drejer rundt, opstår der toner. De kan undgås, hvis man kan anbringe tænderne eller ventilatorens blade med uens afstand.

Indgreb under udbredelse i maskinen

Transmissionsvejen fra det sted, hvor lyden skabes, og til store, udstrålende flader skal afbrydes eller hæmmes, eksempelvis:

En hydraulikpumpe må ikke boltes direkte til olietanken. Anbring den et helt andet sted, eller sørg i det mindste for, at den direkte forbindelse er afbrudt med gummiisolatorer.

Lydudbredelsen i en maskines struktur kan dæmpes ved at påføre en særlig dæmpemasse, eller hvis strukturen er hul ved at fylde den op med sand.

Indgreb hvor lyden udstråles

Udstrålingen fra tynde maskinsider kan dæmpes med dæmpemasse eller -plader, eksempelvis:

I mange tilfælde vil man kunne beklæde maskinsiderne indvendig med en lydabsorbent. Er pladerne tynde, vil udstrålingen fra dem herved blive dæmpet, og i alle tilfælde vil de komme til at virke som tætsiddende skærme eller som en indkapsling.

Hvis en beskyttelsesskærm laves af hulplade eller af net, vil udstrålingen fra skærmen formindskes. Til gengæld har den ingen virkning som lydskærm. Hvor fx emner føres frem gennem rør og slår mod rørvæggen, kan støjen dæmpes med en strålingsmindskende beklædning. Den kan bestå af en skumplast, der limes udvendig på rørvæggen. Uden på skumplasten limes en tung, blød plast, der vil være dårlig til at udstråle lyd.

Indkapsling af maskiner

I en indkapsling opnås god lydisolering med vægge af tunge, tætte materialer, fx 1-2 mm jernplade, der indvendigt er beklædt med lydabsorberende materiale. Er det nødvendigt med betjenings- eller ventilationsåbninger, skal der monteres lydsluser. Åbninger og utætte låger og døre vil formindske den støjdæmpende virkning væsentligt.

Vibrationsisolering af maskinen kan være nødvendig. Dette opnås ved opstilling på særlige vibrationsdæmpere eller på et særskilt fundament.

Ved en god indkapsling dæmpes støjen typisk 15 - 20 dB(A).

Støjskærme og adskillelse af arbejdsprocesser

En støjskærm kan sænke støjniveauet med op til 10 dB(A) tæt bag ved skærmen. På større afstand bliver virkningen noget mindre, og støjskærme virker desuden bedst ved høje frekvenser.

Støjrefleksioner fra loft og vægge omkring en skærm mindsker skærmens virkning betydeligt. Derfor bør der altid placeres absorbenter i et område over skærmen.

Eksempel på en støjindkapsling med lydsluser - se pdf-filen

Forhold som påvirker afskærmningens effekt - se pdf-filen

Skærmen skal være så høj, at sigtelinjen mellem støjkilde og modtager brydes, og jo højere skærmen er, jo bedre bliver dæmpningen. Hvis skærmen ikke for enden slutter mod en væg eller lignende, må den være så lang, at lyden rundt om skærmen begrænses mest muligt.

For at opnå bedst mulig dæmpning må skærmen placeres så tæt på støjkilden som muligt, alternativt så nær modtageren som muligt. Skærmen bør slutte tæt til gulvet.

Den side af skærmen, der er vendt mod støjkilden, bør være lydabsorberende. Såfremt der også udføres støjende aktiviteter på modtagerens side, bør skærmen også her være absorberende. Man skal søge at adskille støjende og støjsvage arbejdsprocesser fx støjende maskiner fra arbejdspladser, hvor der foretages støjsvagt montagearbejde.

Det bedste resultat opnås ved at opdele produktionslokalet med støjtætte skillevægge. Er der tale om meget store produktionslokaler, kan man i stedet placere de støjende arbejdsprocesser langt væk fra mere stille arbejde.

Det er endvidere vigtigt at placere støjende hjælpeudstyr som fx kompressorer, ventilatorer, hydraulikstationer o. lign. uden for produktionslokalet i støjisolerede aggregatrum.

Akustisk regulering

I rum med en dårlig akustik runger det, man bliver generet af fjerntliggende arbejdspladser, og støjniveauet er højere end nødvendigt. I sådanne rum kan akustikken forbedres ved, at man opsætter lydabsorberende materialer på rummets loft, vægge og andre overflader. Opsætning af absorbenter kaldes akustisk regulering.

Absorbenter i rummet forhindrer, at lyden kastes tilbage, og kan i mange tilfælde bevirke, at lydniveauet sænkes med op til 6 dB i nogen afstand fra maskinerne. Tæt ved maskiner dominerer den direkte lyd, og den dæmpes i mindre grad. Forbedringen opleves dog mærkbart i hele lokalet. Når reflektionerne dæmpes, kan man bestemme retningen til de enkelte støjkilder, mens man i et lokale uden lyddæmpning kan have fornemmelsen af at drukne i støj.

De krav, som Arbejdstilsynet i sin praksis stiller til akustikken, findes i anvisning nr. 1.1.0.1 om akustik i arbejdsrum. Anvisningen kræver et godt kendskab til akustiske begreber, og i det følgende redegøres der for de mest nødvendige begreber og formler, som er forudsat kendt i anvisningen.

Nogle gode råd om opsætning af absorbenter

Er absorbenten udsat for stød, kan den beskyttes af en tynd perforeret plade med en perforeringsgrad på mindst 25%.

Ved bemalede absorbenter skal en specialmaling anvendes for ikke at forringe absorptionen.

Det er vigtigt at vedligeholde absorbenterne. Skader kan forårsage drys.

Absorbenter behøver ikke udgøre en sammenhængende flade. Virkningen er lige så god ved opsætning af adskilte afsnit.

For at sikre god absorption af de lave frekvenser bør absorbenter opsættes i en afstand af minimum 10 cm fra loft eller vægge.

Absorbenter bør i princippet opsættes jævnt fordelt i rummet. Men er støjkilderne placeret i rummets ene ende, er det fordelagtigt at placere hovedparten af absorbenterne i denne del.

Af praktiske hensyn opsætter man ofte absorbenter i loftet, hvilket kan betyde, at man må flytte eksisterende lysarmaturer, sprinklere o.lign. I nogle tilfælde kan det undgås, hvis man opsætter nedhængte bafler.

Bafler er meget nemme at udskifte i tilfælde af beskadigelse, men virkningen er ikke så god ved lave frekvenser.

Absorptionskoefficienter og ækvivalent absorptionsareal

Se tegningen i pdf-filen

Absorptionskoefficienten for en flade er et mål for den lydenergi, der absorberes af fladen i forhold til den energi, der rammer. Absorptionskoefficienten afhænger af lydens frekvens.

Mineraluldsabsorbenter og absorbenter af skumplast har absorptionskoefficienter på over 0,9 ved høje frekvenser. Absorptionen er mindre ved lavere frekvenser, men jo tykkere en absorbent er, desto bedre er den til at absorbere de lave frekvenser. Er der meget lavfrekvent støj, kan man anvende andre absorbenttyper, fx membran- og resonansabsorbenter.

Hvis en flade med et areal på S₁m² har en absorptionskoefficient på a₁, vil fladens totale absorptionsmængde være :

A₁ = S₁´ a₁

Den totale absorptionsmængde på et rums flader udregnes som summen af fladernes absorptionsmængde

A = S₁ ´ a₁ + S₂ ´ a₂ . . . . . .

Den absorberende virkning af inventar som fx. maskiner, eventuelle støjskærme og reoler skal også medregnes (se appendiks B).

Luftabsorptionen kan medtages, men har dog kun praktisk betydning i store rum. Rummets totale absorptionsmængde A kaldes også det »ækvivalente absorptionsareal«.

Efterklangstid

Et rums efterklangstid er et mål for, hvor hurtigt lydreflektionerne dør ud. Efterklangstiden er den tid, det tager lydtrykniveauet at falde 60 dB, efter at en lydkilde er afbrudt. I Nordtest Metode NT ACOU 053 er måling af efterklangstid beskrevet.

Efterklangstiden afhænger af rummets volumen og mængden af absorberende materiale.

Sammenhængen mellem rummets efterklangstid, T, og ækvivalente absorptionsareal kan findes af Sabines formel:

T = 0.16 ´ V/A

hvor V er rummets volumen og A er det ækvivalente absorptionsareal. Sabines formel forudsætter, at lydfeltet er diffust, dvs. at lydenergien er nogenlunde ligeligt fordelt i rummet. Dette vil ofte være tilfældet, hvis rummets dimensioner er af samme størrelsesorden, og hvis rummet er hårdt. Man kan dog også normalt regne med diffust lydfelt i et højloftet rum, selv om loftet er absorberende.

Derimod er lydfeltet sjældent diffust, hvis rumhøjden er lille i forhold til længden og
bredden (under ca. 1/3).

Man skal være opmærksom på at efterklangstiden - ligesom absorptionskoefficienten - er frekvensafhængig. Ofte er det således, at de høje frekvenser hurtigere dør ud, end de lave.

Arbejdstilsynets krav

Arbejdstilsynets krav findes som nævnt i At-anvisning om Akustik i arbejdsrum. For små og middelstore rum stilles der krav til efterklangstiden. For store rum stilles kravet til det ækvivalente absorptionsareal. Kravet stilles til gennemsnitsværdien af absorptionsarealet respektivt efterklangstiden ved de angivne heloktav frekvenser. Derudover stilles der krav om, at afvigelsen fra den krævede værdi ved den værste frekvens, højest må være en bestemt værdi, der også er angivet i anvisningen.

Se tegning i pdf-filen

Ved projektering af nye rum beregnes det ækvivalente absorptionsareal ud fra absorptionskoefficienterne for de enkelte materialer og arealerne af fladerne. En liste over absorptionskoefficienterne for almindeligt forekommende bygningsmaterialer findes i appendiks A. Absorptionskoefficienten for de egentlige lydabsorberende materialer kan oplyses hos leverandøren.

Følgende fremgangsmåde anvendes, når det skal beregnes, hvor meget absorbent, der skal tilføres et eksisterende rum:

Ved små og middelstore rum beregnes den nødvendige absorptionsmængde ud fra en ønsket/krævet efterklangstid. Ud fra en målt efterklangstid beregner man dernæst, hvor stor en absorptionsmængde rummet allerede indeholder. Forskellen mellem den nødvendige og den indeholdte absorptionsmængde angiver så, hvor meget absorbent, der skal tilføres.

Ved store rum beregnes de eksisterende absorptionsmængder ud fra absorptionskoefficienterne for rummets overflader og disses areal. Her medtages også inventar m.v. Det samlede ækvivalente absorptionsareal sættes i forhold til gulvarealet og sammenlignes derefter med kravet i anvisningen.

I appendiks C gives to eksempler, der illustrerer principperne i beregningen.

Lydreduktion pr afstandsfordobling

En nyere metode til bedømmelse af akustikken i arbejdslokaler beskrives i den internationale standard ISO 11690 »Recommended practice for design of low-noise workplaces containing machinery, part 1-3«.

Heri defineres størrelsen »Lydreduktion pr. afstandsfordobling« (DL2), der beskriver, hvor meget lydtrykniveauet aftager, når man fordobler afstanden til lydkilden. Udendørs vil DL2 være 6 dB, når der ikke forekommer lydrefleksioner fra bygninger o.lign. Indendørs vil DL2 derimod variere, alt afhængigt af hvor stort rummet er, hvor meget rummets flader absorberer, og af rummets møblering.

Det forventes at DL2 vil blive mere anvendt i fremtidige vurderinger af arbejdslokalers akustiske kvalitet. Der er endnu ikke ret mange danske erfaringer med denne størrelse, så rådgivende firmaer opfordres til at indsamle erfaringer med den - specielt for store rum.

Appendix A: Absorptionskoefficienter

Absorptionskoefficienter som funktion af frekvensen for en række almindeligt forekommende byggematerialer.

Appendix B: Absorption af maskiner og inventar

Maskiner og andet inventar bidrager også til et lokales absorption. Maskinernes bidrag til absorptionsarealet kan overslagsmæssigt beregnes af følgende formel:

A_maskiner = 4 . q . V . a _maskinerV er lokalets volumen.

a _maskinerer absorptionskoefficienten for maskinerne.

q beskriver maskintætheden i lokalet (m¹).

q bestemmes af, hvor stor en procentdel af gulvet, der er dækket af maskiner. q kan findes efter følgende retningslinier:

Maskiner dækker mindre end 20% af gulvarealet: q = 0.01

Maskiner dækker 20-50% af gulvarealet: q = 0.033

Maskiner dækker mere end 50% af gulvarealet: q = 0.1

Absorptionskoefficienterne a _maskiner for maskiner og andet inventar kan skønnes efter denne tabel:

Frekvens (Hz)	125	250	500	1000	2000	4000
Gulve
Trægulv på strøer Trægulv lagt i asfalt Kork, linoleum eller gummi på beton Gulvtæppe, 9 mm på beton Gulvtæppe, med filtunderlag, ialt 16 mm	0,15 0,04 0,04 0,09 0,20	0,11 0,04 0,04 0,08 0,25	0,10 0,07 0,05 0,21 0,35	0,07 0,06 0,05 0,26 0,40	0,06 0,06 0,03 0,27 0,50	0,07 0,07 0,02 0,37 0,75
Vægge, evt. lofter
Upudset mursten Pudset mursten med tapet Pudset og malet mursten eller beton Pudset træforskalling Træpanel, 11 mm med 8 cm luft bagved	0,02 0,02 0,01 0,03 0,30	0,02 0,03 0,01 0,05 0,25	0,03 0,04 0,01 0,06 0,20	0,04 0,05 0,02 0,08 0,17	0,05 0,07 0,02 0,04 0,15	0,05 0,07 0,02 0,06 0,10
Gipsplade, 13 mm på 10 cm lægter med mineraluld i hulrum Gipsplade, 2x13 mm malet på 50 mm stål- skelet med mineraluld i hulrum Mineraluld, 25 mm på mur Mineraluld, 100 mm på mur Træbeton, 50 mm	0,30 0,12 0,09 0,40 0,08	0,12 0,10 0,23 0,65 0,20	0,08 0,08 0,53 0,90 0,45	0,06 0,06 0,72 0,92 0,80	0,06 0,06 0,75 0,95 0,66	0,05 0,06 0,77 0,99 0,85
Leca-beton Døre (lette) Massiv trædør Fliser Mangehulsten, 78 huller · 6x6 mm pr. sten, 50 mm hulrum bagved med mineraluld	0,15 0,25 0,14 0,01 0,48	0,19 0,20 0,10 0,01 0,77	0,44 0,15 0,06 0,01 0,38	0,63 0,10 0,08 0,02 0,27	0,52 0,08 0,10 0,02 0,65	0,75 0,07 0,10 0,02 0,35
Enkeltrude, 3 mm glas Dobbeltrude, 10 mm glasafstand, 2-3 mm glas Åbning til det fri	0,08 0,10 1,00	0,04 0,07 1,00	0,03 0,05 1,00	0,03 0,03 1,00	0,02 0,02 1,00	0,02 0,02 1,00

Frekvens (Hz)	125	250	500	1000	2000	4000
Maskiner mv. (metaloverflader)	0.03	0.04	0.04	0.05	0.05	0.06
Anden møblering (træ o.l)	0.08	0.08	0.09	0.09	0.10	0.12

Hvis maskintætheden i et større lokale er forskellig i områder, kan absorptionsarealet beregnes på grundlag af de forskellige delvolumener.

Kilder:
VDI 3760 »Berechnung und Messung der Schallausbreitung in Arbeitsräumen«. ISO 11690 »Recommended practice for design of low-noise workplaces containing machinery, part 3«

Appendix C: Eksempler

Eksempel 1

Dette eksempel illustrerer, hvorledes man beregner den absorptionsmængde, der skal tilføres til et mindre lokale.

Beregningen her udføres ved 1000 Hz. Tilsvarende beregninger skal udføres for de øvrige frekvenser, som ønskes reguleret.

I et lokale på 200 m³ er der målt en efterklangstid på 1,9 sekund ved en frekvens på 1000 Hz. Idet der ønskes en efterklangstid på 0,8 sekund ved 1000 Hz, skal det beregnes, hvor meget absorbent der skal tilføres rummet.

Ved en efterklangstid på 0,8 s kræves der ifølge Sabines formel et ækvivalent absorptionsareal på :

0,16 ´ 200/0,8 = 40 m²-Sab.

Rummets oprindelige absorptionsareal er på :
0,16 ´ 200/1,9 = 17 m²-Sab .

For at sikre den ønskede efterklangstid skal der altså tilføres en absorptionsmængde på 40 - 17 = 23 m²-Sab.

Hvis den valgte absorbent har en absorptionskoefficient på 0,7 ved 1000 Hz, skal der tilføres 23 / 0,7 = 33 m² af absorbenten.

Eksempel 2

Dette eksempel illustrerer, hvorledes man beregner den absorptionsmængde, der skal tilføres til et større lokale, for at overholde At-anvisningens krav.

Beregningen her udføres ved 1000 Hz. Tilsvarende beregninger skal udføres for de øvrige frekvenser, som angivet i At-anvisningen.

Rummet der regnes på, har et volumen på V = 1890 m³, og et gulvareal på S_gulv = 24 ´ 15 m² = 360 m². Loftshøjden i rummet varierer mellem 4.5 m og 7.0 m. Nærmere beskrivelse af rummets flader findes i nedenstående skema.

Først beregnes hvor stort et ækvivalent absorptionsareal, der findes i rummet. Dette gøres ved at finde absorptionskoefficienter for alle fladerne i rummet og gange dem med deres respektive areal:

A = S_gulv ´ a_gulv + S_loft ´ a_loft + . . . . . . . .

En del af absorptionskoefficienterne kan findes i listen i appendiks A. Beregningerne kan med fordel opstilles i et skema.

Det ækvivalente absorptionsareal findes nu ved at summere den sidste kolonne:

A = 11 + 4 + 1 + 4 + 1 + 15 + 24 + 5 m2 = 65 m²

Kravet til absorptionsarealet er ifølge At-anvisningen på 0.7 gange gulvarealet, da rummets volumen overstiger 1000 m³, og gennemsnitslofthøjden overstiger 5 m. Dette giver et krav til absorptionsarealet på:

A_krav = 0.7 ´ S_gulv = 0.7 ´ 360 m² = 252 m²

Det betyder at der mangler et absorptionsareal på:

A_tilføres = A_krav - A = 252 - 65 m² = 187 m²

For at rummet skal kunne leve op til anvisningens krav, planlægges det nu at beklæde 300 m² af loftet med en

Beskrivelse	areal s (m2)	abs. koeff. a	s ´ a (m2)
Gulv af beton	360	0.03	0.03´360 = 11
Facade af stål	84	0.05	0.05´84 = 4
Facade af beton	40	0.03	0.03´40 = 1
2 gavle af beton	134	0.03	0.03´134 = 4
Port metal/glas	24	0.05	0.05´24 = 1
Åbning t. naborum	15	1.00	1.00´15 = 15
Loft af gipsplade	398	0.06	0.06´398 = 24
Kontor af træ	30	0.15	0.15´30 = 5

absorberende plade, der har en absorptionskoefficient på 0.80 ved 1000 Hz. Derved

tilføres

der et absorptionsareal på 0.80 * 300 m² = 240 m².

Men når der sættes 300 m² absorberende plader op, kommer de til at dække for et lige så stort areal af de oprindelige gipsplader. Derfor kommer der et

fradrag

i absorptionsarealet på 300 m² ´ a_gibs = 300 ´ 0.06 m² = 18 m².

Det totale ækvivalente absorptionsareal ved 1000 Hz i rummet efter opsætning af absorberende plader bliver nu:

A_ny = A + 240 - 18 = 65 + 240 - 18 m² = 287 m²

Der skal nu laves helt tilsvarende beregninger ved de andre frekvenser i området 125-2000 Hz. Resultatet af disse beregninger er vist i det næste skema.

Frekvens (Hz)	125	250	500	1000	2000
A_ny(m²)	213	224	246	287	301

Gennemsnitsværdien af absorptionsarealerne findes til:

A_gen = (213 + 224 + 246 + 287 + 301)/ 5 = 254 m²

Dette er nok til at overholde kravet på A_krav = 252 m², selv om større sikkerhed normalt må foretrækkes. Men som det ses i tabellen, ligger absorptionsarealerne ved 125, 250 og 500 Hz under kravet på 252 m², og det skal derfor kontrolleres, at de ikke afviger for meget.

I At-anvisningen findes, at ved 125 og 250 Hz må afvigelsen højest være 0.2 gange gulvarealet, og det giver i dette tilfælde en maksimal afvigelse på 0.2 ´ S_gulv = 0.2 ´ 360 = 72 m². Med andre ord skal absorptionsarealet ved 125 og 250 Hz være større end 252 - 72 = 180 m², hvilket er overholdt for begge frekvenser.

Tilsvarende angiver At-anvisningen, at ved frekvenser over 250 Hz må afvigelsen højest være 0.1 * gulvarealet. Ved de samme beregninger som ovenfor findes at absorptionsarealet skal være større end 216 m². Dette er overholdt ved alle frekvenserne, så det er tilstrækkeligt at sætte 300 m² absorberende plade op i lokalet.

Støjens virkning

Støj og hørelse

Øret er et højt udviklet sanseorgan, der er i stand til at opfatte meget fine nuancer i lyden.

Til beskrivelse af lydstyrken bruges decibel-skalaen, og den er lagt således, at et ungt menneske med normal hørelse kan høre et lydtrykniveau på ca. 0 decibel (dB). Smertetærsklen ligger på ca. 120 dB.

Decibel-skalaen er en logaritmisk skala, og det betyder, at når lydstyrken stiger med ca. 3 dB fordobles lydenergien, der når øret. Dæmpes støjniveauet med 3 dB, kan man derfor opholde sig dobbelt så længe i støjen og have uændret risiko for høreskade, idet den modtagne energi er uændret. En sænkning af støjen på nogle få dB er derfor også af betydning.

Når støjen stiger med 10 dB, opleves lydstyrken som dobbelt så kraftig. Det vil med andre ord sige, at 90 dB lyder dobbelt så kraftigt som 80 dB.

Almindelig samtale foregår med en styrke på ca. 60 dB. Overstiger støj fra omgivelserne 75 dB, er det nødvendigt at hæve stemmen. Ved støj over 90 dB må man råbe.

I det efterfølgende gives en kort oversigt over de vigtigste begreber i forbindelse med øret.

Ørets opbygning

Øret kan opdeles i tre dele. Det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre er det, vi kan se, samt øregangen ind til trommehinden. Funktionen af det ydre øre er at forstærke lyden, inden den rammer trommehinden, og at bidrage til, at vi kan retningsbestemme lyde.

Mellemøret er et luftfyldt hulrum, hvor de tre øreknogler hammeren, ambolten og stigbøjlen sidder. Disse knogler overfører svingningerne fra trommehinden til det indre øre. I mellemøret findes der også to små muskler. Den ene bruges til at spænde trommehinden, og den anden bruges til at sikre, at der ikke kommer for store svingninger i stigbøjlen. På den måde kan øret i korte perioder selv dæmpe en smule for store lydstyrker.

Det indre øre er et væskefyldt hulrum, hvor ligevægtsorganet og øresneglen findes. I øresneglen sidder en række hårceller. De omdanner svingningerne til nerveimpulser, der via nervebanerne sendes til hjernen.

Ørets følsomhed medfører, at der sker en vis vægtning af det lydbillede, man hører. Det er derfor hensigtsmæssigt at lave en vægtning af de målte lydtrykniveauer, så de passer bedre med det, der høres. Det gøres med et såkaldt »A-vægtnings filter«. A-vægtningen bevirker, at der »skæres af« de høje og de dybe toner, når der måles. Når en målt lydstyrke er korrigeret med A-vægtningsfilter, angives lydstyrken som dB(A).

Se figuren i pdf-filen

Høreskaders opståen

Høreskader opstår, når en person udsættes for vedvarende støj på over ca. 80 dB(A) igennem længere tid. Høreskaden opstår ved, at de mikroskopiske hårceller, der opfanger bevægelser i øresneglens væske, nedslides. Hårcellerne vil først blive deformeret, og ved yderligere støjpåvirkninger, vil hårcellerne ødelægges. Er dette sket, vil høreskaden være permanent, og personen må leve med den resten af livet.

Høreskade kan også opstå ved en enkelt, kraftig støjimpuls som fx en eksplosion. Herved kan et område med hårceller blive ødelagt momentant. Denne skade vil også være permanent.

En høreskade opstår i reglen først i frekvensområdet omkring 4000 Hz. Hvis man udsættes for støjen gennem længere tid, vil høretabet ved 4000 Hz blive større, og det vil brede sig til højere og lavere frekvenser. Dog er der sjældent noget betydende høretab under ca. 1000 Hz.

Det skal nævnes her, at en høreskade ofte ikke opdages af personen selv, før skaden er alvorlig.

Risiko for høreskader

Hvorvidt en høreskade opstår, afhænger meget af den person der udsættes for støjen. Nogle mennesker siges at have »sten-ører«, hvor andre har »glas-ører«. Der er dog flere faktorer, der er generelle:

Støjens styrke og varighed har væsentlig betydning for risikoen for høreskader. Risikoen stiger, når man gennem år opholder sig i støjende omgivelser.

Risikoen for at pådrage sig en høreskade ved forskellige støjniveauer fremgår af nedenstående tabel, som er hentet fra Dansk Standard DS 797 »Bedømmelse af støjeksponering på arbejdspladsen med henblik på hørebeskyttelse«:

Støjbelastning på arbejds-pladsen i 10 år	Risiko for støjskade
80 dB(A) 85 dB(A) 90 dB(A) 95 dB(A)	0 % 4 % 11 % 24 %

De skadelige virkninger

En høreskade medfører social isolation. Man mister evnen til at kommunikere med andre. En begyndende høreskade giver sig tit udslag i, at den skadede person synes, at alle andre »mumler«. Det skyldes, at høreskaden starter ved de høje toner, og personen ikke længere kan høre visse konsonanter, fx t- og s-lyde. Der er allerede nu opstået en permanent høreskade. På dette stade oplever personen tit misforståelser, og at folk »vender ham ryggen«, da han er svær at tale med. Det vil også være svært at følge med i samtaler, hvor flere personer taler samtidigt, da det er blevet svært at skelne lyde fra hinanden.

Tinnitus er et symptom, der i mange tilfælde følger med en høreskade. Det består af ringen eller susen for ørene. Tinnitus kan variere meget i tone og styrke. Det er beskrevet af flere personer, som svarende til, at man sætter mundingen af en støvsugerslange op til øret. Andre personer oplever en kraftig tone. Tinnitus kan komme i en periode, eller kan blive kronisk, så personerne skal leve med det, dag og nat, resten af livet.

Se billeder i pdf-filen

Følgevirkningerne er ofte søvnbesvær, irritation og i ekstreme tilfælde depressioner. Der findes også eksempler på, at musikere har nævnt tinnitus som så generende, at det væsentligt har medvirket til, at de måtte opgive deres erhverv.

Støj påvirker også andet end hørelsen. Støj kan give stresspåvirkninger, der igen forårsager ændret åndedrætsrytme og forhøjet blodtryk. Støj betyder også nedsættelse af koncentrationsevnen, og er af denne grund stærkt mistænkt for at medføre flere arbejdsulykker.

Se figuren i pdf-filen

Grundbegreber

Lyd og støj

Støj er lyd, der påvirker mennesket negativt.

Lyd udbredes i bølgebevægelse. Højfrekvent lyd er kortbølget og lavfrekvent lyd er langbølget.

Til at beskrive lydbølger findes bl.a. følgende begreber:

Bølgelængden l som måles i meter.
Frekvensen (f) som er antal svingninger pr. sekund og måles i Hertz (Hz).
Lydens hastighed (c) som måles i meter pr. sekund. Således er c = f×l. Lydens hastighed er ca. 340 m/s.

Støjmålingsbegreber

Lydtryk - eller støjniveau (LP):

For forståelsen af denne publikation er det tilstrækkeligt at vide, at LP kan aflæses direkte på en støjmåler, og afhænger bl.a. af frekvens og filter på støjmåleren.
Støjbelastningen

af en person angives ved det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau på arbejdspladsen for en 8 timers arbejdsdag i dB(A), betegnet LAeq (8 timer). Impulskorrektion skal om nødvendigt foretages.
Det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau LA_eq,er det A-vægtede lydtrykniveau af en konstant støj, som har samme energiindhold som den målte eventuelt varierende støj.
DeciBel (dB)

er en logaritmisk måleenhed for lydtrykniveauet:
En ændring af lydtrykniveauet med 1 dB er netop hørbar. Når støj ændres med 3 dB, er »sliddet« på hørelsen fordoblet eller halveret.
Når ændringen er 10 dB, opleves lydstyrken som fordoblet eller halveret.
Frekvensvægtning

* dB(A). Der er under målingen eller databehandlingen anvendt et filter, der tilnærmer ørets opfattelse af frekvenser i støjen. De lave og helt høje
frekvenser dæmpes.

* dB(C). Der anvendes et filter, hvor kun de laveste frekvenser dæmpes.

* dB(LIN). Der anvendes intet filter.
Tidsvægtning:

* Slow er en måleindstilling, der anvendes til måling af lydtrykniveauet, hvor støjen kun varierer lidt.

* Peak er en indstilling, der anvendes ved impulsholdig støj. Indstillingen giver topniveauet af de kraftigste impulser i støjen.

* L_eq er en indstilling, der giver det energiækvivalente lydtrykniveau over en valgt tid. I nogle støjmålere er denne tidsperiode 1 minut.

* Fast giver en viserbevægelse, der er hurtigere end slow. Anvendes især til måling af ekstern støj.
Se tegningen i pdf-filen
Lydeffekt
En kildes lydeffekt er et udtryk for, hvor meget energi der som lyd udstråles pr. tidsenhed. Det drejer sig om små værdier. Et stort orkester kan fx afgive ca. 60 watt lydeffekt.

Lydeffektniveauet er lydeffekten angivet på logaritmisk form med benævelsen dB. Lydeffektniveauet må ikke forveksles med lydtrykniveauet.

For en maskine kan lydeffektniveauet beregnes ved, at man måler lydtrykniveauet i punkter rundt om og over maskinen. Derefter sammenregnes måleværdierne, idet der tages hensyn til målerummets akustiske egenskaber. Bedst er det at måle udendørs, hvor der ikke er nogen lydreflektioner. Der findes standarder for, hvorledes sådanne målinger og beregninger foretages.

Når man kender lydeffekten for en eller flere maskiner, der skal opstilles i et rum, kan man lave beregninger over lydtrykniveauet i rummet. Når man kender lydeffekten for en eller flere maskiner, der skal opstilles i et rum, kan man lave beregninger over lydtrykniveauet i rummet. Sådanne beregninger bliver sjældent helt nøjagtige. Bl.a. fordi maskiner ikke stråler lige meget lyd ud i alle retninger, og fordi driftforholdene under produktion kan være anderledes end under den oprindelige måling.

Når en maskine er anbragt udendørs et sted, hvor der ikke er reflekterende flader, vil lydtrykniveauet aftage med 6 dB pr. afstandsfordobling. Indendørs er denne værdi mindre.

På figuren side 32 (se pdf-filen) ses lydtrykniveauet i varierende afstand fra en lydkilde med et lydeffektniveau på 100 dB(A). Lydeffekten kan især anvendes til sammenligning af maskiner inden køb.

Akustiske begreber

Absorptionskoefficient (a) angiver, hvor stor en del af lydenergien der absorberes, når lyden rammer en flade. Er a=0.6, absorberes 60 % af lydenergien.
Ækvivalent absorptionsareal (A) angiver hvor stor en 100% absorberende flade skulle være, hvis den skulle absorbere lige så meget som en ringere absorberende flade. Fx svarer absorptionen af en 10 m² stor gipsvæg med en absorptionskoefficent på 0.12, til en flade, der er 0.12´10 = 1.2 m², og som absorberer 100 %. Gipsvæggen har derfor et ækviva lent absorptionsareal på 1.2 m².
Efterklangstiden (T) angiver hvor lang tid der går, fra man slukker en lydkilde i et rum, til lydtrykniveauet er faldet med 60 dB. Efterklangstiden måles i sekunder, og den er et mål for, hvor »dødt« eller »klangfuldt« et rum er.

Teksten i pdf-format

Indhold

Forord
Planlægning af et støjsvagt arbejdsmiljø
Måling af støj på arbejdspladsen
Indkøb af støjsvage maskiner
Krav til støjende maskiner
Støjdæmpning af maskiner samt støjskærme
Akustisk regulering
Støjens virkning
Grundbegreber