Hvad er seksuel chikane?
For at kunne forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen, bør I have viden om, hvad seksuel chikane er. Her kan I læse om, hvad seksuel chikane er, og hvordan I forebygger problemet.
Hotline om mobning på jobbet
Hvis I har behov for yderligere råd og vejledning om seksuel chikane på arbejdspladsen, kan I ringe til Arbejdstilsynets hotline om mobning. Alle kan ringe til hotlinen, både medarbejdere, der bliver udsat for seksuel chikane, virksomheder med akutte problemer med seksuel chikane og virksomheder, der ønsker at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen. I hotlinen kan I bl.a. få rådgivning om, hvordan I kan håndtere konkrete situationer med seksuel chikane.
En definition på seksuel chikane
Seksuel chikane er en form for mobning. Der er tale om seksuel chikane, når en person regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en anden person for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende.
Sådan kan I forebygge og håndtere seksuel chikane
I kan tage en række initiativer, som kan medvirke til at forebygge seksuel chikane:
- I kan have fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer på arbejdspladsen, og den adfærd, som I ikke tolererer.
- I kan have klare retningslinjer for de ansattes ansvarsområder og klare forventninger i forhold til de ansatte.
- I kan tage uddannelsesmæssige initiativer som sikrer, at ledelsen har kompetence til at håndtere seksuel chikane.
- I kan have klare retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig, hvis der opstår seksuel chikane.
- I kan have klare retningslinjer for, hvor de ansatte kan klage og få rådgivning i tilfælde af seksuel chikane.
- I kan have klare retningslinjer for, hvordan I mægler i konflikter.
- I kan have klare retningslinjer for rehabilitering af ofre for seksuel chikane.
- I kan have klare regler for sanktioner i forbindelse med seksuel chikane.
Hvis der allerede har været seksuel chikane på arbejdspladsen, er der også en række initiativer, I kan tage. I kan læse mere om rådene til at håndtere seksuel chikane, når det er opstået.
Læs mere om forebyggelse af seksuel chikane
I kan læse mere om, hvordan I konkret kan forebygge seksuel chikane via linkene til højre. I kan også læse mere om at forebygge mobning, stress og vold/trusler om vold.
Klage over seksuel chikane på jobbet
Det er muligt at klage til Arbejdstilsynet, hvis nogen bliver udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Udfyld en elektronisk klageformular eller ring til Arbejdstilsynets hotline om mobning.
Generelt om seksuel chikane og mobning
Link til informationsmaterialer
Hjælpeværktøjer og forebyggelse
AT-vejledning D.4.2. om
mobning og seksuel chikaneAT-vejledning D.4.1 om
kortlægning af psykisk arbejdsmiljøBrug også vores brancherettede
arbejdsmiljøvejvisere,
APV-tjeklister og
spørgeguides
Det siger loven
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
Bekendtgørelse om unges arbejde
Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
Mere viden om psykisk arbejdsmiljø
www.bedrearbejde.dkwww.psykkonsortiet.dk