Hvis mobning er et problem på arbejdspladsen
Hvis mobning er et aktuelt problem på jeres arbejdsplads, er der en række initiativer, I kan tage for at stoppe mobningen og derefter forebygge, at det sker igen:
- Tag det altid alvorligt, hvis en ansat føler sig dårligt behandlet og vælger at fortælle om det.
- Følg eventuelle retningslinjer/beredskabsplaner.
- Udvis diskretion både over for ofrene og de formodede mobbere.
- Gør det klart, at mobning er en uacceptabel adfærd.
- Det er vigtigt at foretage en upartisk undersøgelse. Få parterne - herunder eventuelle vidner - til at beskrive det faktiske hændelsesforløb i stedet for at fremføre beskyldninger.
- Søg enkle og praktiske løsninger. Det afgørende er ikke at få hævn eller udnævne syndebukke. Mobbesager bør derfor mødes med en ikke-straffende holdning, så der ikke skabes nye ofre. Det er dog nødvendigt at møde mobberne med klare sanktioner, hvis problemerne fortsætter, eller hvis mobningens karakter er meget grov.
- Sørg for rehabilitering af mobbeofre. Det er vigtigt, at mobbeofrene har nogen, der kan lytte. Disse støttesamtaler må gennemføres af kompetente personer.
- Tag også hånd om mobbeofre, selv om der ikke er nogen mobbere. Nogle mennesker kan føle sig systematisk udsat for andres krænkende handlinger over lang tid uden, at der nødvendigvis er nogen, som har til hensigt at plage vedkommende.
- Tag hånd om medarbejdere, som uretmæssigt anklages for at mobbe.
- Gør det til et fælles problem på arbejdspladsen, at der forekommer mobning, men undlad at bringe den konkrete sag i fokus.
Hotline om mobning på jobbet
Hvis I har behov for yderligere råd og vejledning om mobning på arbejdspladsen, kan I ringe til Arbejdstilsynets hotline om mobning. Alle kan ringe til hotlinen, både medarbejdere, der bliver udsat for mobning, virksomheder med akutte problemer med mobning og virksomheder, der ønsker at forebygge mobning på arbejdspladsen. I hotlinen kan I bl.a. få rådgivning om, hvordan I kan håndtere konkrete situationer med mobning.
Klage over mobning på jobbet
Det er muligt at klage til Arbejdstilsynet, hvis nogen bliver udsat for mobning på arbejdspladsen. Udfyld en elektronisk klageformular eller ring til Arbejdstilsynets hotline.
Generelt om mobning
Links til informationsmaterialer
Hjælpeværktøjer og forebyggelse
AT-vejledning D.4.2. om
mobning og seksuel chikaneAT-vejledning D.4.1 om
kortlægning af psykisk arbejdsmiljøBrug også vores brancherettede
arbejdsmiljøvejvisere,
APV-tjeklister og
spørgeguides.
Det siger loven
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
Bekendtgørelse om unges arbejde
Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
Mere viden om psykisk arbejdsmiljø
www.bedrearbejde.dkwww.psykkonsortiet.dk