En god skole - et godt arbejdsliv

Elektronisk version 2010

Vaner er svære at ændre. Gode vaner skal derfor indarbejdes fra begyndelsen. Når det gælder arbejdsmiljø og erhvervsskoler, er de gode vaner særdeles vigtige, fordi skolerne uddanner unge til job, der er særligt risikofyldte. Hvis eleverne derfor arbejder i lokaler, hvor der er et godt arbejdsmiljø og samtidig bliver præsenteret for gode, arbejdsmiljørigtige metoder under uddannelsen, er der chance for, at de tager det med i deres videre arbejdsliv. På kort sigt betyder det, at færre lærere og elever kommer ud for ulykker. På lang sigt kan det betyde "ulykkesfri generationer", men - det kræver sin skole.

Folderen beskriver de særlige arbejdsmiljøforhold på en erhvervsskole. Den beskriver også de mulige arbejdsmiljøproblemer på erhvervsskolerne - problemer som ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen skal være særligt opmærksomme på.

Arbejdsmiljøet på en erhvervsskole

Skolen er både arbejdsplads og uddannelsessted

En erhvervsskole adskiller sig fra andre arbejdspladser, når det gælder arbejdsmiljø. Dels er skolen arbejdsplads for de ansatte og praktikskoleeleverne, dels er den uddannelsessted for eleverne. Skolen skal være opmærksom på, at lærerne færdes og arbejder i det samme miljø som eleverne. Har eleverne et dårligt arbejdsmiljø, vil lærerne også have det. Og skolen skal være opmærksom på, at et godt arbejdsmiljø og arbejdsmiljørigtige metoder har en opdragende effekt på eleverne.

Værkstedsarbejde kan være farligt

Eleverne på erhvervsskolerne uddannes i vidt omfang til job i bran-cher, som er særligt farlige. Det gælder fx job i jern- og metalindustrien, slagteribranchen og landbruget. De arbejdsmetoder, som lærere og elever bruger på skolerne, er i stor udstrækning de samme som på arbejdspladserne i de respektive brancher. Derfor er erhvervsskolerne farlige arbejdspladser og uddannelsessteder.

Et andet element, der indebærer en risiko på erhvervsskolerne, er kombinationen af arbejde og undervisning. Nogle gange foregår undervisningen i særskilte lokaler, men som oftest foregår den, mens der arbejdes på værkstederne. En lærer kan fx undervise nogle elever teoretisk i at bruge en maskine til at bearbejde træ, mens andre elever arbejder med støjende maskiner.

Det tredje risikoelement er, at eleverne er urutinerede i de opgaver, de sættes til at løse. Det kan få farlige situationer til at opstå - for både lærere og elever - fordi eleverne ikke er i stand til at overskue situationerne. Læreren skal derfor være opmærksom på alle eleverne og kunne skride ind, inden der eventuelt opstår en farlig situation.

Hvem er omfattet af arbejdsmiljøloven, og hvem har ansvaret?

Arbejdsmiljøloven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Det betyder, at alle ansatte på en erhvervsskole er omfattet af arbejdsmiljøloven. Skolepraktikelever er også omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, fordi de udfører arbejde, der kan sammenlignes med arbejde for en arbejdsgiver.

De øvrige elever er derimod kun omfattet af visse af bestemmelserne i arbejdsmiljøloven. Det gælder fx regler om arbejdets udførelse, stoffer og materialer samt tekniske hjælpemidler.

Det er skolen, der har ansvaret for, at de ansattes arbejdsmiljø lever op til de gældende bestemmelser. Ansvaret er objektivt. Det vil sige, at skolen kan drages til ansvar, selv om overtrædelsen af arbejdsmiljøloven ikke er forsætlig eller uagtsom.

Når det drejer sig om eleverne, kan skolen derimod kun pålægges et ansvar, hvis der er udvist forsætlig eller uagtsom adfærd fx i forbindelse med elevernes brug af skolens tekniske hjælpemidler eller stoffer og materialer.

Desuden kan den, der medvirker til overtrædelse af arbejdsmiljøloven, pålægges et ansvar. Det betyder, at en skoleleder, en lærer eller en vejleder i særlige tilfælde vil kunne pålægges et ansvar.

Undervisningsministeriet har herudover fastsat regler for lærernes tilsyn med eleverne.

Hjælp til at vurdere arbejdsmiljøet på erhvervsskoler

Systematik er en forudsætning for at komme rundt om alle vigtige problemer, når arbejdsmiljøorganisationen skal vurdere arbejdsmiljøet på en arbejdsplads. Arbejdstilsynet har derfor udarbejdet en række arbejdsmiljøvejvisere. De viser vej til de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher og til de arbejdsprocesser, hvor problemerne typisk opstår. Vejviserne giver også gode råd om forebyggelse af problemerne. De beskrevne problemer er samtidig dem, som Arbejdstilsynet især vil fokusere på under tilsynsbesøg.

Arbejdsmiljøvejviseren for undervisning og forskning omfatter bl.a. erhvervsskolerne, hvor der imidlertid er en række særlige arbejdsmiljøproblemer, der ikke er beskrevet i vejviseren. Det gælder de problemer, der er knyttet til det praktiske arbejde, som den enkelte uddannelsesretning sigter mod, og som beskrives i de arbejdsmiljøvejvisere, der handler om de pågældende brancher. Se oversigten over arbejdsmiljøvejvisere.

Desuden kan der være problemer, som skyldes kombinationen af undervisning og arbejde. Disse problemer beskrives i det følgende.

Psykisk arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø er summen af arbejdsglæde, udviklingsmuligheder og psykiske belastninger. For at få et godt psykisk arbejdsmiljø handler det om at nedbringe antallet og omfanget af de psykiske belastninger. Erfaringer fra arbejdsmiljøarbejde på erhvervsskolerne viser, at der typisk opstår psykiske belastninger for lærerne i forbindelse med mange undervisningsskift, undervisning af store hold, konfliktfyldte undervisningssituationer, elever med personlige eller sociale problemer, farligt værkstedsarbejde og mange forandringer i uddannelsesstrukturen.

Vær opmærksom på:

  • At arbejdsmængden skal stemme overens med den enkelte lærers ressourcer. Arbejdsmængden skal derfor justeres, hvis rammerne ændres, så der igen er balance i forhold til den enkeltes ressourcer.
  • At lærerne bør have indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og mulighed for fleksibilitet i arbejdet, fordi det giver en oplevelse af mindre belastning, hvis kravene er tilpasset den enkelte. Har man ikke indflydelse, kan man føle sig fastlåst og presset, og belastningen vil derfor føles større.
  • At undgå mange undervisningsskift og mange forskellige undervisningsopgaver. Mange skift betyder, at læreren skal omstille sig - måske både fagligt og i forhold til forskellige elevhold. Det giver variation i dagen, men også uro og stress, hvis der er for mange skift.
  • At forandringer og omstruktureringer, fx ændringer i uddannelsesstrukturen, påvirker kravene til arbejdet. Derfor bør forandringer o.l. følges op med en vurdering af, om der er overensstemmelse mellem fx krav og kvalifikationer.
  • At lærerne har gode fysiske og tidsmæssige muligheder for at arbejde sammen fx i tolærersamarbejde, team, faggrupper eller kollegiale vejlednings- og supervisionsgrupper. Dels giver det støtte i arbejdet - både fagligt og pædagogisk - dels kan det virke inspirerende og udviklende. Manglende kollegial støtte kan betyde, at man føler sig alene i arbejdet uden nogen at diskutere vanskeligheder eller faglige spørgsmål med.
  • At ingen former for aggressiv adfærd, trusler eller vold fra eleverne bør accepteres. Undervisningen skal derfor organiseres, så risikoen for verbal aggressiv adfærd, vold og trusler om vold bliver så lille som mulig. Skolen skal endvidere have en politik på området, så den enkelte lærer altid ved, hvordan han eller hun skal handle, og ikke står alene med problemet. En politik kan fx bevirke, at der etableres to-lærersamarbejde i særligt aggressive klasser, at skolen træner elever i konstruktiv konfliktløsning, laver adskilt, differentieret undervisning eller andre særforanstaltninger for elever, der har personlige eller adfærdsmæssige problemer.
  • At arbejdspladsens personalepolitik bør indeholde klare regler for forebyggelse af kollegiale konflikter og mobning, så alle altid ved, hvad der skal ske, hvis der alligevel opstår problemer.

Forståelse for forskelligheder

Kurser om kvalitetsbevisthed stod på dagsordenen på en erhvervsskole i slutningen af 1990´erne. Det resulterede i, at skolen fik behov for at identificere de psykiske arbejdsmiljøproblemer. Redskabet var dialogspil, der gjorde det muligt for arbejdsmiljøorganisationen at klarlægge de psykiske arbejdsmiljøproblemer og årsagerne til dem. De mest åbenlyse problemer var dårlig planlægning, højt arbejdstempo, manglende indflydelse på eget arbejde og manglende forståelse for hinandens arbejde.

Herefter tog arbejdsmiljøorganisationen fat på at løse problemerne. Det skete gennem forbedringer af arbejdet med arbejdspladsvurderingen (APV), medarbejderudviklingssamtaler og uddannelse af psykiske førstehjælpere. Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø har bl.a. ført til større forståelse for hinandens forskelligheder.

Forandringsprocesser skaber altid utryghed

En arbejdsmiljørepræsentanten påpeger, at forandringsprocesser altid skaber utryghed og medfører psykosociale arbejdsmiljøproblemer: "Læreren går måske og grubler over, om han nu kan leve op til de nye krav, hvilket kan skabe usikkerhed og stress" . Forandringerne i forbindelse med Reform 2000 medførte, at lærerne oplevede et nyt pres på det psykiske arbejdsmiljø. En undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed viste, at de generelt er tilfredse, men at de savner flere informationer fra ledelsen, og at de ikke bliver inddraget nok i, hvad der sker i de enkelte afdelinger.

Støj

På en erhvervsskole vil lærere og elever kunne blive udsat for høreskadende støj fx i værkstedslokaler. Hverken lærere eller elever må udsættes for en støjbelastning over 85 dB(A). Men en støjbelastning regnes for høreskadende, når 80 dB(A) overskrides i længere tid. Skolen skal derfor stille høreværn til rådighed for de ansatte, når støjbelastningen overstiger 80 dB(A). Men også eleverne bør bruge høreværn.

Også unødig støj skal undgås, og støjniveauet skal holdes så lavt, som det er teknisk muligt. Støjforholdene bør være på linje med de bedste virksomheder i den pågældende branche.

Støj betragtes som en væsentlig stressfaktor og betyder, at den belastede persons psykiske og fysiske tilstand ændres. Symptomerne kan være forhøjet blodtryk, øget puls og øget udskillelse af stresshormoner som fx adrenalin. Støj vanskeliggør eller ødelægger også kommunikationen. Støjen er dels generende, dels øger den risikoen for ulykker. Desuden skal skolen tage højde for, at der på en erhvervsskole er et særligt behov for mundtlig undervisning i for eksempel støjende værksteder. Det stiller særlige krav til valg og udformning af støjdæmpende foranstaltninger.

Vær opmærksom på:

  • At der skal bruges høreværn, hvis støjen er høreskadende og ikke kan nedsættes på anden måde.
  • At det kan være nødvendigt at instruere eleverne uden for værkstedet. For at komme så tæt på den praktiske situation som muligt, kan lærerne bruge instruktionsvideo. Herefter kan lærere og elever gå ind på værkstedet med høreværn på og prøve arbejdet i praksis.
  • At støj fra ventilationsanlæg kan være stærkt generende.
  • At opdeling med skillevægge eller skærme ikke altid er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, fordi læreren altid skal kunne overskue alle elever og maskiner.
  • At der kan sættes vinduer i skillevæggene.
  • At det er nødvendigt at sætte akustisk regulering op, så lærerne ikke udsættes for unødig støjbelastning. Det gælder særligt i undervisningslokaler.

Ikke altid plads til én til 

På en erhvervsskole blev murer-, tømrer- og VVS-værkstedet slået sammen til et multiværksted, fordi skolen ønskede, at arbejdet i højere grad skulle foregå som projektarbejde. Det betød, at 60 elever og tre lærere skulle arbejde i samme lokale. De fleste af arbejdsprocesserne, som eleverne skulle udføre, udviklede både støj og støv og skabte derfor store problemer. Af pædagogiske grunde var det ikke muligt at sætte skillevægge eller skærme op, der kunne opdele værkstedet. Efter lang tids diskussion blev løsningen, at undervisningen igen måtte opdeles og foregå i en række små lokaler, som elever og lærere måtte cirkulere imellem. Det begrænsede problemerne med støv og støj, så kun de lærere og elever, der arbejdede i området, blev påvirket, og eleverne kunne stadig arbejde i projekter.

Ulykker

Hvert år sker der ca. 400 ulykker på erhvervsskolerne. Halvdelen af ulykkerne rammer lærerne og andre ansatte, mens den anden halvdel rammer eleverne. For eleverne gælder det, at det kun er de ulykker, hvor der har været brugt tekniske hjælpemidler, der skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Derfor formodes det, at det faktiske antal elever, der kommer til skade, er betydeligt højere.

Antallet af ulykker, der rammer de ansatte, er steget med 25 pct. fra 1993-99, og antallet af arbejdsbetingede lidelser er i samme periode steget med 42 pct.

Der er forskellige situationer, der er særligt risikofyldte i undervisningssammenhænge. Det gælder især, når maskiner skal opstilles, bruges, repareres og vedligeholdes, og flere skal udføre en opgave sammen. Det er ofte elevernes manglende rutine, der gør situationen farlig.

Situationer, hvor flere skal udføre en opgave sammen

For læreren er der risiko for at komme til skade, når han skal arbejde sammen med elever om en opgave. Det kan være, når en genstand skal løftes. Læreren er øvet og rutineret og ved, hvordan han skal håndtere den pågældende genstand, mens eleverne er urutinerede. Derfor kan læreren ikke altid vide, om eleverne vil gøre det, de skal og på den måde, det er planlagt.

Men det kan også gå galt, når eleverne er flere sammen om at løse en opgave. Fx kan der opstå misforståelser og fejlbetjening, når flere arbejde ved en maskine, hvor de ikke får aftalt med hinanden, hvem der gør hvad.

At løse en opgave i fællesskab kan også betyde, at eleverne på skift bruger en maskine. De elever, der venter på at komme til, er ofte en medvirkende årsag til ulykker. Mens de venter, kan de finde på aktiviteter, der ikke hører med til undervisningen - fx at bruge maskinerne til noget, de ikke er egnede til, hjælpe kammerater ved maskiner, der er beregnet til at blive betjent af én person, eller opholde sig på steder, hvor de udsættes for risici.

Maskiner

En maskines sikkerhed afhænger i høj grad af, om den er korrekt stillet op, og om den bliver brugt korrekt. Risikoen for at komme til skade øges, hvis der er to om at betjene en maskine, fordi de fleste maskiner kun er beregnet til én operatør.

Mange maskiner kan ikke sikres fuldstændigt. Det skyldes både deres konstruktion og det formål, de skal bruges til. Det stiller store krav til instruktion og opsyn i undervisningssituationer.

I træindustrien sker mange ulykker i forbindelse med bordrundsave, fræsere og båndsave, fordi der ikke bliver brugt et fremføringsredskab til at føre emnet forbi det roterende værktøj. Ligesom der sker mange ulykker i landbruget, når maskiner skal rengøres eller undersøges for fejl, fordi maskinlåger til rem- eller kædetræk åbnes, mens maskinen er i gang.

Risikoen for ulykker er særlig stor ved reparation, opstilling og afprøvning af maskiner. Under arbejdsopgaverne er der ofte risiko for at komme i kontakt med bevægelige maskindele som fx roterende værktøj, fremtræksruller, valser samt rem- og kædetræk. Endvidere er der risiko for ulykker, når man skal håndtere skarpe klinger, kuttere, fræsejern m.m.

Sørg altid for:

  • At eleverne ikke begynder at arbejde ved en maskine, før de er grundigt instrueret.
  • At eleverne er under stadigt tilsyn, indtil det er sikret, at de er så rutinerede, at de kan arbejde på egen hånd.
  • At elever, der ikke er beskæftigede som fx operatører ved maskiner, opholder sig i et område, hvor der ikke er risiko for ulykker.
  • At det nødvendige sikkerhedsudstyr er til stede.
  • At det er kontrolleret, at sikkerhedsudstyret fungerer.

Truck i bakgear

Der skete en alvorlig ulykke på en erhvervsskole, hvor nogle elever skulle køre truck for første gang. Der var tre elever om hver truck. De elever, der ventede på at komme til at køre, gik rundt på området og så på de andre. En af eleverne kom ved en fejl til at sætte sin truck i bakgear med den konsekvens, at han kørte en af sine kammerater ned.

Ulykken betød, at der blev udarbejdet en regel om, at det kun er de elever, der på et givent tidspunkt kører truck, der må være på undervisningsområdet.

Hvad er en arbejdsulykke?

En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejde, og som medfører personskade. Det gælder uanset, hvad arbejdet består i, når ulykken sker, og hvordan den sker. Fx kan en ulykke på grund af vold eller en skade forvoldt af et dyr være en arbejdsulykke.

Hvornår skal en ulykke anmeldes?

Når en ansat eller en skolepraktikelev kommer ud for en arbejdsulykke eller et forgiftningstilfælde under arbejdet, der medfører arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over den dag, hvor man er kommet til skade, skal arbejdsgiveren (skolen) anmelde ulykken til Arbejdstilsynet. Det skal ske inden ni dage efter første fraværsdag.

Sker ulykken eller forgiftningstilfældet i forbindelse med brug af maskiner eller andre tekniske hjælpemidler, skal ulykken anmeldes, selv om den skadelidte ikke er ansat på skolen. Hvis en elev derimod falder på en trappe, skal ulykken ikke anmeldes.

Farlige stoffer

Kemiske stoffer er en velkendt årsag til udvikling af arbejdsbetingede sygdomme, herunder kræft og skader på nervesystemet - det vil sige både hjernen og det øvrige nervesystem. Det gælder om helt at undgå påvirkninger fra de kemiske stoffer eller at reducere dem mest muligt.

Der er flere arbejdssteder på en erhvervsskole, der skal vurderes, når arbejdsmiljøorganisationen skal finde ud af, om der er kemiske belastninger på skolen. Det er først og fremmest lokaler, hvor der undervises i kemi, fx laboratorier. Men arbejdsmiljøorganisationen skal også være opmærksom på arbejdssteder, hvor der bruges kemikalier i fagundervisningen. Det gælder på smede- og VVS-værksteder.

Hovedreglen er, at farlige produkter skal erstattes med mindre farlige. Selv om eleverne skal lære at arbejde med de farlige stoffer og materialer, der bruges i branchen, er det ofte muligt at udføre opgaven med et mindre farligt produkt. Fx kan man bruge vand og sæbe til rengøring i stedet for et organisk opløsningsmiddel.

Skolen skal bruge ventilation, hvis det ikke kan lade sig gøre at undgå at arbejde med farlige stoffer og materialer.

Hvis der bruges farlige stoffer og materialer, skal læreren:

  • Give instruktion om stoffernes brug.
  • Give instruktion i, hvordan eleverne beskytter sig.
  • Sørge for, at de personlige værnemidler, som fx handsker, masker og øjenværn, er til rådighed, hvis påvirkningen fra farlige stoffer og materialer ikke på anden måde kan undgås.
  • Føre nøje tilsyn med eleverne, når de bruger materialerne.

Farlige stoffer i projekterne

Under uddannelsen skal eleverne lære at håndtere farlige stoffer, og samtidig skal de lære, hvordan man undgår at blive udsat for påvirkning fra stofferne. Det gælder både i teori og praksis. For at nedsætte sundhedsrisikoen vedtog en skole derfor, at alle eleverne skal begynde deres projekter med at vurdere, om de kan bruge mindre farlige stoffer. Skolen vedtog også, at arbejdsmiljøgruppen skal godkende elevernes vurdering, inden eleverne begynder på projekterne.

Arbejdsstillinger og tunge løft

Arbejde i uhensigtsmæssige stillinger og arbejde, hvor man skal løfte tunge genstande, kan give skader på sener, led og muskler. Risikoen for, at der sker skader ved arbejde i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, hænger sammen med, om arbejdet udføres ofte eller gennem lang tid. Ofte udvikler skaderne sig langsomt. Skader sker fx i nakke, skuldre, arme og ryg. I forbindelse med løft af bare ét emne, der er for tungt, er der risiko for en akut skade - især i ryggen.

En stor del af lærerens opgave er at give eleverne instruktion og at føre opsyn med deres arbejde. Det foregår ofte stående og gående og kan derfor give træthed i ryg og ben.

Desuden hjælper læreren ofte eleverne med det praktiske arbejde. Det betyder, at læreren ofte står bøjet ind over elever i længere tid og gentagne gange. Det giver risiko for at belaste ryggen. Forsøger læreren at løse problemet ved at sidde på knæ, så knæene rører underlaget, og vægten hviler på knæene, er det blot knæene, der belastes, hvis det sker i længere tid eller gentagne gange.

Endelig kan læreren blive udsat for tunge løft - fx håndtering af inventar.

Forebyggelse af belastninger af bevægeapparatet

Der er tre hovedregler i forebyggelsen af belastninger af bevægeapparatet:
  • Planlægning af arbejdet
  • Brug af tekniske hjælpemidler
  • Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen.

Planlægning af arbejdet

Ingen arbejdsstilling er så god, at man har godt af at arbejde i den i længere tid eller ofte. Kroppen har behov for at komme sig efter arbejde i akavede arbejdsstillinger og efter arbejde i samme stilling i længere tid. Det er nødvendigt at variere arbejdsstillingerne, hvis man vil undgå skadelige belastninger.

Der er tre hovedregler i forebyggelsen af belastninger af bevægeapparatet:

Sørg for:

  • At aflastende opgaver indgår i arbejdsdagen.
  • At der i videst muligt omfang kan veksles mellem siddende, stående og gående arbejde.

Brug af tekniske hjælpemidler

Tilrettelæg arbejdet, så tunge løft undgås mest muligt - også selv om der kun foretages få løft. Et tungt løft kan være nok til, at der opstår akutte skader.

Sørg for:

  • At det i planlægning af arbejdet vurderes, om der skal bruges tekniske hjælpemidler.
  • At der bruges tekniske hjælpemidler ved tunge løft og andet tungt arbejde i stedet for, at to personer hjælpes ad. Når man hjælpes ad, er der risiko for uventet belastning og dermed risko for skader. Tekniske hjælpemidler kan være taljer og løftevogne.

Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen

Det er vigtigt at kunne arbejde i gode arbejdsstillinger. Derfor er det nødvendigt at undgå længere tids arbejde med foroverbøjet ryg, siddende på knæ eller i hugstilling.

Sørg for:

  • At indrette arbejdspladsen, så der kan arbejdes i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
  • At inventaret kan indstilles i højden, så arbejdsstillingen kan varieres.
  • At elevernes arbejdspladser kan tilpasses. Hvis det forventes, at læreren skal hjælpe eleverne - fx i forbindelse med computerarbejde - bør det tages med i betragtning, når arbejdspladsen indrettes.

Fod under egen stol

I et IT-værksted skulle læreren undervise eleverne, der sad ved forskellige skærmarbejdspladser. Når læreren skulle forklare og vise eleverne, hvordan de skulle løse et problem, foregik det ofte stående og foroverbøjet over eleverne - og der gik ikke lang tid, før læreren fik ondt i ryggen. Løsningen var let og ligetil. Læreren tog sin højdeindstillelige kontorstol med rundt til elevernes skærmarbejdspladser.

Vandbeholder på højkant

Nogle elever skulle flytte en stor vandbeholder med en gaffeltruck. Under arbejdet væltede beholderen af trucken. For at komme videre i arbejdet løftede læreren og eleverne i fællesskab vandbeholderen op på højkant. Herved pådrog læreren sig en muskelforstrækning i nakke og ryg og han var syg i 14 dage.

Problemet kunne have været undgået, hvis læreren i stedet havde sørget for at hente et egnet løfteudstyr til at rejse beholderen.

Instruktion og oplæring

En vigtig forudsætning for at undgå ulykker er, at lærere og elever har fået grundig instruktion og oplæring i, hvordan de skal udføre opgaven i, hvilke redskaber og personlige værnemidler, de skal bruge. Derfor er det vigtigt, at læreren på forhånd sætter sig grundigt ind i arbejdsopgaven og de risici, den indebærer.

Inden en praktisk øvelse udføres, skal læreren sikre sig:

  • At det nødvendige beskyttelsesudstyr er til stede, fx personlige værnemidler, tekniske hjælpemidler til tunge løft og sikkerhedsudstyr til maskiner.
  • At der er taget højde for, at elever, der ikke arbejder med øvelsen, kan blive påvirket af den.
  • At elverne har fået tilstrækkelig instruktion.
  • At eleverne har forstået instruktionen.
  • At eleverne ved, hvad de skal gøre, hvis der sker noget uforudset.

Under en praktisk øvelse skal læreren:

  • Føre tilsyn med, at eleverne udfører opgaven rigtigt.

Personlige værnemidler

Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må det kun udføres, hvis der bruges personlige værnemidler. Et personligt værnemiddel kan være sikkerhedssko, overtræksdragt, slibebriller, åndedrætsværn og sikkerhedshjelm.

Det er normalt arbejdsgiveren (skolen), der skal sørge for, at de personlige værnemidler til ansatte og skolepraktikeleverne bliver anskaffet, brugt og vedligeholdt.

Også eleverne skal beskyttes mod sundhedsskadelige påvirkninger, men arbejdsmiljøloven tager ikke stilling til, hvem der skal betale elevernes personlige værnemidler.