Sunde kontorer - arbejdsmiljø og livsstil
Vores sundhed afhænger af mange ting – arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen er et af de steder, hvor vi har mulighed for at arbejde med de ting, der fremmer sundheden. Både når det drejer sig om at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og når det handler om at ændre livsstil.
Arbejdspladsen skal sørge for, at arbejdsmiljøet lever op til lovens krav. Fx skal arbejdspladsen sikre, at computerarbejdspladser er indrettet, så de lever op til de gældende regler.
Men arbejdspladsen kan vælge at gå videre end lovens krav. Arbejdspladsen kan vælge ikke kun at arbejde med arbejdsmiljø i traditionel forstand, men at se på hele arbejdspladsens sundhed som sådan. Fx kan man vælge at se på, hvordan medarbejderne kan undgå at sidde ned hele dagen. Fx ved at indrette arbejdspladsen, så man bevæger sig mere i løbet af dagen, eller ved at organisere cykle-til-arbejde-grupper. Det kan mindske eller helt forhindre nogle af de sundhedsmæssige konsekvenser af et stillesiddende arbejde, som præger mange kontoransattes arbejde.
Sundhedsfremme er en fordel for arbejdspladsen – fordi sunde medarbejdere har mere overskud og får mere arbejdsglæde. Sundhedsministeriet, Sund By Netværket, Nationalt Center for Sundheds-fremme på Arbejdspladsen og Arbejdstilsynet har i fællesskab udarbejdet denne pjece, der handler om, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Formålet er at inspirere arbejdsmiljøorganisationer, samarbejdsudvalg og MED organer til at sætte arbejdet med sundhedsfremme på dagsordenen.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen - hvorfor nu det?
Sundhedsfremme drejer sig ikke kun om at undgå sygdom, men også om at forbedre sundheden.
Vores liv er en helhed – et samspil mellem arbejdsliv og fritidsliv. Både fritidsliv, livsstil og arbejdsliv har betydning for vores sundhed. Vores sundhedstilstand følger os døgnet rundt – uanset om vi er på arbejde eller har fri. Sundhedsfremme handler derfor både om at forbedre arbejdsmiljøet og om at skabe rammer, som gør det nemmere at træffe sunde valg både på og uden for arbejdet.
Ansvaret for vores sundhed hviler både på arbejdspladsen og på den enkelte medarbejder. De fleste tilbringer mange timer om dagen på en arbejdsplads, hvor samværet med kolleger er med til at forme vaner og holdninger – også når det drejer sig om sundhed. Her kan man finde fælles fodslag til at ændre vaner, der påvirker sundheden. Fx er det nemmere at dyrke motion eller holde op med at ryge, hvis man kan støtte sig til andre, der gør det samme.
Traditionelt skelnes der skarpt mellem arbejdsmiljø og livsstil. Men springet fra arbejdsmiljø til livsstil behøver ikke at være så stort. Fx har mange kontoransatte et stillesiddende arbejde og får måske heller ikke rørt sig ret meget i fritiden. På den måde bliver påvirkningerne fra arbejdsmiljø og livsstil ens. Et mere aktivt liv på arbejdet, i fritiden eller begge dele kan blive en stor sundhedsmæssig gevinst.
Eksempelvis når arbejdsmiljøorganisationen som led i arbejdsmiljøarbejdet har forbedret indeklimaet med bedre ventilation, er det nærliggende at tage skridtet videre til sundhedsfremme ved fx at organisere rygestop på arbejdspladsen. Eller i forlængelse af arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er det oplagt at sætte medarbejdernes trivsel og det udviklende arbejde på dagsordenen.
Ligesom en fornuftig alkoholpolitik i dag er naturligt på mange arbejdspladser, kan en bevidst holdning til rygning, motion, sund mad og stress være med til at skabe en sundere ramme for de ansatte.
Medarbejdernes ønsker og behov
Hvordan man tager fat på at arbejde med sundhedsfremme, afhænger af arbejdspladsen.
Det nytter ikke, at andre definerer, hvad sundhedsfremme skal handle om. Arbejdet med sundhedsfremme kræver lyst og opbakning fra både medarbejdere og ledelse. Fx kan hverken motionsklubber eller rygestop gennemføres, hvis medarbejderne ikke er med på ideen – det kan i stedet ende med tomme motionslokaler og rygning i smug.
Da sundhedsfremme handler om medarbejdernes ønsker og behov, vil sundhedsfremme ofte være vidt forskellig på forskellige arbejdspladser – også selv om det måske er det samme emne, man vælger. Fx kan flere arbejdspladser tage “det stillesiddende liv” op som en del af deres sundhedsfremme. På én arbejdsplads får medarbejderne måske tilbud om motion i arbejdstiden kombineret med, at deres daglige rutiner ændres, så de rører sig mere. Printeren flyttes længere væk og man bliver enige om at tage trappen i stedet for elevatoren. På en anden arbejdsplads bliver der måske lavet cykelskur og cykle-til-arbejde-grupper.
Hvordan gør vi her hos os?
Hvis både medarbejdere og ledelse er enige om, at sundhedsfremme er en god idé, kan arbejdet med sundhedsfremme sættes i gang. Hvordan det gribes an afhænger af arbejdspladsens kultur og traditioner. Det er oplagt at involvere arbejdsmiljøorganisationen, samarbejdsudvalget eller MED organet, som er vant til at arbejde med arbejdspladsens problemstillinger.
Arbejdsmiljøorganisationen arbejder i forvejen systematisk med arbejdspladsvurderingen.
Og den systematik – kortlægning, herunder afdækning af ønsker og behov, prioritering, handlingsplan og opfølgning – egner sig også godt til at arbejde med sundhedsfremme.
Råd og vejledning i forbindelse med sundhedsfremme kan fås hos eksterne konsulenter fra amtet/kommunen eller bedriftssundhedstjenesten (BST). De har ofte stor erfaring med at arbejde systematisk med sundhedsfremme, og få initiativerne i gang på arbejdspladsen.
Det er en god idé at bruge de lejligheder, der allerede findes til at give
inspiration til at arbejde med sundhedsfremme (eller til at sætte sundhedsfremme på dagsordenen). Fx at indlægge sunde aktiviteter i den årlige firmaskovtur, at udbygge APV med livsstilselementer, at ændre mødemaden til sund mad osv.
Hvor kan vi få råd og vejledning?
Hvis arbejdspladsen ønsker konsulentbistand til arbejdet med sundhedsfremme, er der hjælp at hente hos kommunens sundhedsforvaltning, sundhedskonsulenter i amtet eller i kommunen, Sund By Netværket eller BST. De kan bistå med at organisere og igangsætte de ideer, der opstår i forbindelse med sundhedsfremme.
Vejle
Sund By Netværket – Stephan Siig Hansen
Damhaven 12, 7100 Vejle
Telefon 75 72 31 44 – ssh@vejleamt.dk
Århus
Sund By Netværket – Ingelise Hansen
Graven 21, 8000 Århus
Telefon 89 40 38 65
Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
Telefon 89 44 66 66 – ag.suf.suf@aaa.dk
Nordjylland
Sund By Netværket – Lars Oberländer
Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg
Telefon 96 35 18 27 – lobe@nja.dk
Viborg
Sund By Netværket – Søren Kølster
Skottenborg 26, 8800 Viborg
Telefon 87 27 17 00 – ukhskp@vibamt.dk
Sønderjylland
Sundhedsfremme på Arbejdspladsen – Kurt Æbelø Madsen
Simmerstedvej 1-3, 6100 Haderslev
Telefon 74 33 55 31 – kae@sja.dk
København
Center for Sunde Arbejdspladser – Bjarne Rasmussen
Sjællandsgade 40, 2200 København N
Telefon 35 30 35 25 – br.suf@ipost.kk.dk
Storstrøm
Sund By Netværket - Margit Rasmussen
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.
Telefon 54 84 48 00 – mra@shf.stam.dk
Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen
Sjællandsgade 40, 2200 København N
Telefon 35 30 35 30 – arbejdsplads.suf@ipost.kk.dk
Arbejdsmiljørådets Service Center
Ramsingsvej 7, 2500 Valby
Telefon 36 11 31 00 – asc@amr.dk
www.asc.amr.dk
Udgivet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Sundhedsministeriet, Sund By Netværket og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen.