Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Projektering af renovering og byfornyelse

INDLEDNING

Fra oktober 2000 til marts 2001 gennemfører Arbejdstilsynet en indsats over for arkitekter og rådgivende ingeniører, der beskæftiger sig med projektering af bygningsrenovering og byfornyelse.

Arbejdstilsynet har som led i indsatsen udarbejdet denne tekst, der beskriver nogle arbejdsmiljømæssige problemstillinger, som den projekterende kan have indflydelse på i relation til projektering af udførelsen af bygningsrenoverings- og byfornyelsesopgaver.

Teksten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljlovgivningen
  • skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde
  • skal lade fremgå af projektmaterialets beskrivelser eller angivelser i øvrigt.
Desuden indeholder teksten nogle anbefaling om forhold, som ikke er lovkrav, men som den projekterende med fordel og rimelighed kan medtage i projektet.

Teksten omfatter kun forhold, som er specielle for bygningsrenovering og byfornyelse, og altså ikke forhold, som også er relevante i relation til nybyggeri.

GENERELT OM RENOVERING

Udførelsen af renoveringsopgaver på eksisterende bygninger adskiller sig på flere afgørende punkter fra opførelsen af nybyggeri. Forudsætningerne for de to typer opgaver er forskellige, og det har bl.a. betydning for den forudgående planlægning af udførelsen af den enkelte opgave.

Ved renovering arbejdes der på en eksisterende bygning, der ofte kun er beskrevet i ringe omfang. Det oprindelige tegningsmateriale for ældre ejendomme er normalt meget begrænset og kan have væsentlige mangler.

Den eksisterende bygnings udformning og tilstand på renoveringstidspunktet er imidlertid afgørende for de valg, der tages under udarbejdelse af projekteringen af renoveringsopgaven. For at skabe et tilstrækkeligt projekteringsgrundlag er det nødvendigt at udføre en grundig tilstandsvurdering af bygningen.

Gennemførelsen af en god renovering afhænger også af, om der er lagt en realistisk tidsplan, der indeholder alle de arbejder, der er nødvendige for at opnå den ønskede kvalitet. Tidsplanen skal også tage hensyn til arbejdsmiljøet. Der skal fx tages hensyn til, at en del aktiviteter ikke kan foregå samtidig, fx asbestrenovering og nedrivning. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at en del arbejde kræver pauser, fx arbejde i krybekælder, ligesom der skal tages hensyn til arbejde, hvor der bruges visse typer af åndedrætsværn.

Genopbygning og renovering er ofte forbundet med store pladsproblemer. Bl.a. er transport af materialer og arbejdet indvendigt i bygningen tit besværligt, fordi pladsforholdene er snævre. Det kan medføre sundhedsskadelige arbejdsstillinger og tunge løft i udførelsesfasen. Det er i denne sammenhæng afgørende for arbejdsmiljøet på byggepladsen, at der i tidsplanen afsættes tilstrækkelig tid til de enkelte opgaver, at de enkelte arbejdsopgaver planlægges udført i en hensigtsmæssig rækkefølge, og at der under projekteringen indtænkes mulighed for at bruge nødvendige tekniske hjælpemidler til transport og montage.

Det kan også have betydning for tidsplanen, at bygningen er beboet, mens renoveringsarbejderne står på, eller - for erhvervsbygningers vedkommende - at virksomheden har aktiviteter i bygningen i byggeperioden.

En urealistisk tidsplan kan betyde dårligere kvalitet, øgede omkostninger, arbejdsmiljøproblemer og har store konsekvenser for beboerne og andre ventende brugere. Det skal understreges, at en grundig tilstandsvurdering er nøglen til en realistisk tidsplan og et godt projekt.

Muligheden for at placere midlertidige installationer som vand og el skal vurderes. I forbindelse med renovering af specielt beboelsesejendomme i tættere bebyggede områder kan der være problemer med plads til midlertidige faciliteter som fx materiale- og affaldsdepoter, værkstedscontainere, skurvogne og andre velfærdsfaciliteter.

REGISTRERING AF EKSISTERENDE BYGNING

Tilstandsvurdering af ejendom

En grundig kortlægning af det byggeri, der skal byfornyes eller renoveres, er vigtig for kvaliteten af selve renoveringen og kan medvirke til at fjerne sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for de bygningshåndværkere, der senere skal udføre renoveringsarbejderne. Kortlægningens formål - i relation til arbejdsmiljøet i udførelsesfasen - er at få identificeret de særlige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, som kan opstå ved renoveringen af det eksisterende byggeri.

En tilstandsvurdering bør være så omfattende,
  • at alle nødvendige arbejder er forudset i projektet og indarbejdet i en realistisk tidsplan.
  • at sundhedsskadelige stoffer og materialer, der er risiko for at komme i berøring med, er identificeret.
  • at konstruktioner, der er ustabile eller bliver ustabile på grund af ændringer, er lokaliseret og undersøgt.
  • at konstruktioner, som de udførende skal færdes på og udføre arbejde fra, er undersøgt for deres bærerevne.
  • at installationer, fx el-installationer der kan frembyde fare, er lokaliseret.
Nedbrydningsopgaven er sjældent beskrevet detaljeret i det samlede renoveringsprojekt. Det er i vidt omfang overladt til entreprenøren, der udfører nedbrydningen, at detailprojektere denne opgave. Det stiller krav til den kortlægning, der skal finde sted før arbejdet påbegyndes.

Ved indgreb i den eksisterende konstruktion skal man være opmærksom på, at konstruktionens bæreevne og stabilitet kan blive ændret. Ejendommen gennemgås for at fastlægge omfanget af en eventuel nedbrydning, og de tilbageblevne dele af bygværket gennemgås ligeledes for at konstatere og eventuelt beregne, om konstruktionen har den nødvendige bærerevne og stabilitet.

Det er lovpligtigt at foretage en registrering af eventuel asbest i forbindelse med renovering. Asbest kan især forekomme ved isolerede rør og varmeanlæg samt i tagplader. Endvidere skal man være opmærksom på loftsplader, der indeholder asbest. Der tages i forbindelse med projekteringen højde for, at asbest skal fjernes under iagttagelse af særlige foranstaltninger, ligesom der i tidsplanen tages hensyn til især indvendig asbestrenovering.

Tilstandsvurderingen til brug for et projekteringsgrundlag er udførligt behandlet i BPS-publikationerne nr. 100-103 og 115-117.

Tilstandsvurderingen danner grundlaget for detailprojekteringen og bør omfatte følgende forhold, afhængig af det konkrete eksisterende byggeri.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986 om registrering m.m. af asbest.
  • Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).
  • Bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv. og materialer.

Fundamenter og kældre

Det kortlægges, hvis kælderen helt eller delvis har en lofthøjde under 190 cm.

Forekomster i væsentligt omfang af sundhedsskadelige efterladenskaber efter dyr eller mennesker i kælderen kortlægges. Der kan fx være tale om efterladenskaber fra rotter eller kanyler fra narkomaner.

Ved udgravning af kældre undersøges stabiliteten af bærende vægge og fundamenter og den omkringliggende jord undersøges.

Tidligere overfladebehandling af fundamenter og vægge kortlægges, hvis overfladerne skal afrenses eller klargøres og indeholder sundhedsskadelige stoffer, fx bly, asbest og stenkulstjærebaseret asfalt.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser med senere ændringer.
  • Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).
  • Bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv. og materialer.
  • At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer, februar 2003.
  • At-meddelelse nr. 4.04.16 om arbejde i jord, forurenet med sundhedsskadelige kemikalier, maj 1990.
  • Bygningsreglement. Bygge- & Boligstyrelsen, 1995.

Ydervægge

Hvis der er planer om at bore eller skære i de eksisterende ydervægge, kortlægges samtlige installationer, så risikoen for senere at komme i berøring med fx elektriske ledninger minimeres.

Tidligere overfladebehandling af ydervæggene kortlægges, hvis overfladerne skal afrenses eller klargøres til maling, og hvis de indeholder sundhedsskadelige stoffer, fx bly, asbest og isocyanater.

Hvis der er fare for nedstyrtning af løse gesimser, dekorationer o.l., kortlægges de løse konstruktioner/genstande.

Læs også:
  • Stærkstrømsbekendtgørelsen. Elektricitetsrådet 1993-94.

Vinduer og udvendigt træværk

Tidligere overfladebehandling af vinduernes karme og rammer, metalbeslag og træbeklædning kortlægges, hvis de indeholder sundhedsskadelige stoffer, fx bly, asbest og isocyanate, og overfladerne skal afrenses eller klargøres til malearbejde.

Skader fra råd og svamp kortlægges for type såvel som omfang, hvis der er tale om skader i et omfang, der kan medføre sundhedsskadelige påvirkninger af de udførende under arbejdets udførelse.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest.
  • Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).

Tage

Stenkulstjærebehandlet træ i tagkonstruktionen kortlægges.

Asbestholdige tagplader kortlægges.

Eventuelle forekomster af råd- og svampeskaders type og omfang kortlægges, hvis der er tale om skader i et omfang, der kan medføre sundhedsskadelige påvirkninger af de udførende under arbejdets udførelse.

Tagets bærerevne og tagkonstruktionens stabilitet kortlægges. Hvis det ikke kan dokumenteres, at tagbeklædningen er sikker at gå på, og at konstruktionen kan modstå de belastninger, der må forventes at forekomme i udførelsesfasen, bør det fremgå af kortlægningen.

Forekomster i væsentligt omfang af sundhedsskadelige efterladenskaber efter dyr og mennesker kortlægges, fx duemøg og kanyler fra narkomaner, i det eksisterende tagrum.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest.
  • Bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser med senere ændringer.
  • Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer.
  • Bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv.

Installationer

Der kan forekomme asbest i isolerede rør, kedler og beholdere, hvilket kortlægges.

Hvis det er planlagt at udskifte eller ændre på installationer, der ligger i krybekælder e.l., hvor lofthøjden er under 190 cm, kortlægges dette. Det er i denne sammenhæng også vigtigt at kortlægge de faktiske forhold, fx i form af dårlige adgangsforhold, at der er meget varmt og gener fra ubehagelig lugt.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest 
  • Bygningsreglement. Bygge- & Boligstyrelsen, 1995.

Indvendige bygningsdele

Indvendige bygningsdele kan være overfladebehandlet med stoffer eller materialer, der indeholder sundhedsskadelige stoffer som fx bly, asbest og isocyanater. Hvis det planlægges at afrense eller male indvendige bygningsdele, hvor den eksisterende overfladebehandling indeholder sådanne sundhedssskadelige stoffer, kortlægges indholdet af den eksisterende overfladebehandling.

Gulvbelægning og loftplader kan ligeledes indeholde asbest, og etageadskillelser kan indeholde indskudsler. Er det tilfældet, bør det kortlægges.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest.
  • Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).

Brandskadet ejendom

Stabiliteten i en brandskadet bygning skal som udgangspunkt betragtes som usikker, indtil en nærmere undersøgelse viser noget andet. Man skal især være forsigtig med brandskadet beton, da materialet ved opvarmning mister store dele af sin bæreevne og kan opføre sig vanskeligt forudsigeligt. Derfor kortlægges helt eller delvist brandskadet beton.

Desuden kortlægges brandskadede tagkonstruktioner og brandskadede asbestholdige materialer, fx asbestholdige tagplader.

Kortlægning af grundens arealer

Før projekteringen påbegyndes, gennemgås ejendommen og arealer omkring ejendommen som veje og naboskel. Ved gennemgangen kortlægges el-kabler, sanitære installationer, forureninger, giftdepoter og andet, som kan have betydning for de udførendes sikkerhed og sundhed.

Brug af registreringerne i projektmaterialet

Det er af afgørende betydning for sikkerheden på den kommende byggeplads, at projekteringen af renoveringsprojektet foregår under nøje hensyn til alle de kortlagte forhold i den eksisterende bygning. Der tages stilling til samtlige kortlagte forhold og deres betydning for renoveringens omfang, valg af metode og udførelse.

Relevante oplysninger om særlige risici skal fremgå af projektet, så de udførende har mulighed for at tage højde herfor i deres planlægning af arbejdets udførelse. Det er dog ikke noget lovkrav, hvis den projekterende har fået overdraget bygherrens forpligtelse til at udarbejde plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø.

NEDBRYDNING OG STATIK

Et renoveringsprojekt kan indeholde en nedbrydning af dele af det eksisterende byggeri. Der skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at nedbrydningen i videst muligt omfang færdiggøres, før den efterfølgende opbygning/renovering påbegyndes.

Efterladenskaber fra dyr og mennesker

Inden nedbrydningen begynder, kan det være nødvendigt, at et specialfirma rengør bygningen forsvarligt for uhygiejniske, sundhedskadelige eller smittefarlige efterladenskaber fra duer, rotter eller mennesker. Projektet skal derfor oplyse om sådanne sundhedsskadelige forekomster i væsentligt omfang. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser med senere ændringer.

Dårlige bygningsdele

Projektet skal angive statikken ved dårlige og skrøbelige bygningsdele i et omfang, så de udførende kan sikre sig mod risikoen for sammenstyrtning i hele byggeperioden. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Etageadskillelse og indskudsler, puds

I gamle etageejendomme er der i mange tilfælde indskudsler i etageadskillelserne. Ved nedbrydning eller renovering af etageadskillelsen vil det medføre betydelige støvgener for nedbryderne. Der bør derfor foreskrives metoder til effektiv bekæmpelse af støv.

Det anbefales at forebygge støvudviklingen ved fx at installere centralsug ved nedbrydning af etageadskillelser. Centralsug kan også med fordel bruges ved fjernelse af puds.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Fjernelse af asbest

Udvendig

Der skal i projektet oplyses om forekomster af asbestholdige facadeplader, tagplader mv., hvis der skal ske nedbrydning af disse materialer. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse.

Asbestholdigt affald skal deponeres efter kommunens anvisninger på en kontrolleret modtagestation.

Indvendig

Der skal i projektet oplyses om forekomster af indvendige asbestholdige materialer, hvis der skal ske nedbrydning af disse materialer. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse.

Den projekterende skal være opmærksom på, at der er detaljerede regler for, hvordan arbejdet med fjernelse af indvendig asbest skal udføres. Der skal derfor indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at der skal være mulighed for, at de udførende kan leve op til kravene. Der må bl.a. ikke udføres andre arbejder i området under asbestsaneringen.

Se i øvrigt At-meddelelse nr. 3.01.6 om nedrivning, reparation og vedligeholdelse af asbestholdige byggematerialer. Indvendig fjernelse af asbest må kun udføres af personale med særlig uddannelse. Ved arbejdet skal der etableres afskærmning, luftsluse og undertryk, så støvet ikke kan spredes. Der skal desuden etableres særlige omklædnings- og badefaciliteter for de personer, der beskæftiges med opgaven.

Efter en indvendig nedrivning skal området rengøres efter retningslinjerne i At-meddelelsen, inden der kan foretages andet arbejde i området. Indvendig nedrivning af asbest skal anmeldes til Arbejdstilsynet, inden det påbegyndes.

Affald, der indeholder asbest, skal opbevares og bortskaffes efter retningslinjerne i asbestbekendtgørelsens § 16 stk. 1 og 2. Det indebærer, at asbeststøv samt stærkt støvende asbestholdigt affald fra fx asbestisolering og filtre, i befugtet tilstand skal opbevares og bortskaffes i tæt, lukket emballage, der mærkes med oplysninger om, at den indeholder asbest. Bortskaffelse af alle former for asbestaffald skal ske efter kommunens anvisninger.

Læs også:

  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest.
  • At-vejledning C.2.2 om asbest, juli 2005.

Nedbrydning

Nedbrydningen ligger normalt først i forløbet af den samlede entreprise. Men er nedbrydningen en senere del af entreprisen, er det vigtigt, at det indgår i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at andet arbejde ikke placeres samtidig med nedbrydningen - ikke mindst af hensyn til risiko for ulykker samt støj og støvgener.

Hvis nedbrydning foreskrives udført samtidigt med andet arbejde, skal nedbrydningen planlægges udført, så det støver og støjer mindst muligt.

Den projekterende skal være opmærksom på, at man med fordel kan pege på alternative nedbrydningsmetoder, fx brug af betonsaks, skæring, boring, savning og sprængning.

Hvis der i projektet foreskrives en særlig nedbrydningsmetode, skal der ved valg af metode tages hensyn til mindst støjende, støvende og på andre måder belastende metode.

Når betonkonstruktioner skal fjernes anbefales det at overveje, om det er muligt og hensigtsmæssigt at sprænge materialet væk.

For at nedbringe støvbelastningen anbefales det at foreskrive etableret punktudsugning ved skæring og andre nedbrydningsprocesser, hvor det er muligt.

Al nedbrydning over 1.000 ton skal i overensstemmelse med en aftale fra november 1996 mellem Miljø- og Energiministeren og Danske Entreprenørers Nedbrydningssektion ske ved selektiv nedbrydning (Nedbrydningsbranchens MiljøKontrolordning 1996). Derfor skal der ske kildesortering i forbindelse med selve nedbrydningen for at undgå, at der sker sammenblandning af de forskellige affaldsfraktioner.

Selektiv nedbrydning kan medføre mere manuelt arbejde. Det anbefales derfor, at der i videst muligt omfang planlægges med brug af tekniske hjælpemidler. Der bør så også afsættes plads til kildesortering af de nedbrudte materialer.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
  • Aftale af 28. november 1996 mellem Miljø- og Energiministeren og Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion om selektiv nedbrydning.

Råd og svamp

Forekomster af råd og svamp skal oplyses i projektet, så de udførende har mulighed for i tide at træffe foranstaltninger imod svage bygningsdele og påvirkninger fra sundhedsskadelige endotoxiner mv. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse.

Hvis inficerede bygningsdele skal blive stående, og der i projektet foreskrives særlige produkter til behandling af de inficerede dele, skal projektet - af hensyn til de udførende - foreskrive det mindst muligt sundhedsskadelige produkt.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.

Understøtning af mure

Det skal fremgå af projektet, hvis der under nedbrydningen skal fjernes bærende dele af bygningen. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der foretages statiske beregninger på den tilbageværende del i forbindelse med projektet. Midlertidig understøtning og stabilisering bør fremgå af projektet, så ulykkesrisiko i form af sammenstyrtning eller sammenskridning af bygningsdele undgås.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv.
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.

GENOPBYGNING - RENOVERING

Personløftere (lifte)

Ved renoveringsopgaver vil det ofte være hensigtsmæssigt, at arbejde på facader og ved tagfod udføres fra personløftere frem for stillads. Personløftere, uanset om det drejer sig om en- eller flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads, tredimentionelle personløftere med mandskabskurv eller sakselifte mv., vil kunne indstilles trinløst i forhold til det enkelte arbejdssted. Det kan sikre optimale arbejdsstillinger fx i en montagesituation.

Hvis der i projektet foreskrives brug af en- eller flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads, skal den projekterende sikre sig, at bygningen kan optage kræfterne fra søjlernes eventuelle befæstigelser i facaden. Der skal her bl.a. tages hensyn til eventuel vinterinddækning og inddækning ved og over tag.

Personløftere må ikke bruges som elevator, og må altså normalt ikke forlades i hævet tilstand.

Læs også:
  • At-meddelelse nr. 2.04.3 om transportable personløftere med arbejdsstandplads, september 1994.
  • At-meddelelse nr. 2.04.4 om anvendelse af en- og flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads, september 1999.
  • At-meddelelse nr. 2.02.11 om anvendelse af hejse løfte og transportredskaber, januar 1999.

Kælder

Arbejde i krybekældre og ingeniørgange

Renoveringsarbejder i eksisterende krybekældre og ingeniørgange er ofte forbundet med store fysiske og psykiske belastninger for de udførende, hvis frihøjden i sådanne rum er under 190 cm. Det skal indgå i overvejelserne om projektet generelt og i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at sådanne rum så vidt muligt skal frilægges i forbindelse med arbejdets udførelse.

Det skal oplyses i projektet, hvis krybekældre eller ingeniørkanaler med lav frihøjde ikke kan frilægges, eller hvis det ikke er muligt at skabe acceptable pladsforhold til arbejdet på andre måder. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse. Der skal i projektet tages hensyn til de ekstra belastninger ved arbejdet, som de udførende udsættes for.

Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at den daglige arbejdstid for enkeltpersoner vil være begrænset afhængig af forholdene i det rum, der skal arbejdes i. Den samlede daglige arbejdstid for enkeltpersoner vil være afhængig af flere faktorer ud over de konkrete pladsforhold. Uhygiejniske forhold, stærk varme, forekomst af affald og levende dyr (fx rotter), ujævn belægning, adgangsforhold og lugtgener indgår i vurderingen af længden af den enkeltes acceptable arbejdsperiode. Der kan i visse situationer være tale om at foretage en grundig rengøring af krybekælderen, inden det egentlige arbejde påbegyndes.

Der kan være særligt behov for mekanisk ventilation ved arbejdets udførelse.

Opmærksomheden henledes på, at der både skal være flugtmulighed og redningsmulighed fra krybekældre mv.

Hvis adgangs- og flugtvejene til sådanne krybekældre mv. ikke er nemt tilgængelige, skal der i projektet særskilt oplyses herom samt om eventuelle krav til etablering af ordentlige adgangsforhold. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse.

Der bør i projektet tages stilling til behovet for vagtmand uden for rummet, mens arbejdet foregår.

Desuden skal der i projektet være taget stilling til behovet for særskilte evakuerings- og beredskabsplaner for arbejde i krybekældre. Hvis der vurderes at være behov herfor, bør det oplyses i projektet. Eventuel evakuerings- og beredskabsplan udarbejdes i samarbejde med det lokale redningsselskab.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
  • Bygningsreglement. Bygge- & Boligstyrelsen, 1995.

Udgravning af kælder/understøbning

Det kan være nødvendigt at fjerne store mængder materialer, når en kælder i en eksisterende bygning ombygges, udvides eller etableres. I projektet skal der tages hensyn til, at der i videst muligt omfang skal være plads til og mulighed for, at materialet kan fjernes med brug af tekniske hjælpemidler.

Statikken i forbindelse med arbejdets udførelse skal fremgå af projektet. Hvis der er fare for sammenstyrtning eller sammenskridning skal midlertidige foranstaltninger, fx afstivning, fremgå af projektet. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse.

Projektet planlægges, så udvikling af støv begrænses i videst muligt omfang.

Hvis projektet kræver understøbning af fx fundamenter og kældervægge, tages der ved projekteringen hensyn til de fysiske forhold og de fysiske belastninger ved arbejdets udførelse, så dårlige arbejdsstillinger så vidt muligt undgås.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.

Facader

Der skal i projekteringen af ny facadebeklædning, herunder dimensioner på plader, montage af befæstelser mv., tages hensyn til eventuelt kortlagte, skjulte installationer, så de udførende, ikke kommer til at bore eller skære i skjulte installationer.

Ved ændringer af den eksisterende facade kan det være nødvendigt at bore eller skære i beton, som kan udvikle store mængder støv samt generende støj. Det skal derfor indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at der ikke må foregå andet arbejde i nærheden af det støvende og støjende arbejde, eller at arbejdet på anden vis skal være forbundet med færrest mulige gener for de udførende.

Afrensning af facader

Facader kan afrenses efter forskellige metoder, hvoraf nogle indebærer brug af sundhedsskadelige kemiske produkter. Hvis der i projektet foreskrives brugt særlige kemiske produkter, skal der vælges det mindst muligt sundhedsskadelige produkt. Det skal endvidere indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at der ikke samtidig må foregå andet arbejde i nærheden af denne proces.

Hvis der i projektet foreskrives særlige arbejdsmetoder, vælges den metode, som gør, at de udførende får mindst mulig kontakt med sundhedsskadelige stoffer og materialer.

Det er forbudt at højtryksspule asbestholdige overflader med fri stråle - også ved afrensning af facadebeklædning, der indeholder asbest. Der er desuden et generelt forbud mod genbrug af nogen form for asbestholdige materialer. En afmonteret asbestholdig plade må derfor ikke genanvendes.

Hvis bygningen indeholder særligt bevaringsværdige, men skrøbelige, dele, anbefales det at demontere delene og afrense dem under mere kontrollerede forhold på værksted. Det vil ofte være mindre fysisk belastende for de udførende.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø.
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest
  • Bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter.
  • Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om stoffer og materialer.
  • At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer, februar 2003.
  • Vejledning D.2.1 om sandblæsning, marts 2000.

Laserafrensning

Hvis der foreskrives afrensning af facader med laser, skal arbejdet planlægges udført, så de sikkerhedsforanstaltninger, der er beskrevet i europæisk standard EN 60 825, overholdes. Det indebærer, at brug af eksempelvis klasse 3B-lasere (med få undtagelser) eller klasse 4-lasere generelt altid kræver sikkerhedsforanstaltninger, så ingen personer eksponeres for direkte eller reflekteret laserstråling. Laserstrålen bør være utilgængelig. Der skal i planlægningen tages hensyn til muligheden for at undgå frie stråler og farlige refleksioner. Hele anvendelsesområdet skal om muligt planlægges indkapslet, så ingen personer (heller ikke andre beskæftigede) risikerer at blive eksponeret for direkte eller reflekteret stråling. Projektet skal indeholde oplysninger om lasertype, laserklasse, om strålingen er usynlig, den højst udstrålede effekt eller energi, pulsvarighed (hvis laseren er pulset laser), strålingens bølgelængde(r) samt beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, herunder eventuelle risikozoner.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
  • EN 60 825 Sikkerhed for laserprodukter.

Altaner, sålbænke, murkroner mv.

Det er ofte et ønske at skabe en vandtæt overflade på eksisterende altandæk. Det kan medføre ønske om at bruge produkter med højt kodenummer, når altandækkene skal males. Der skal dog også ved maling af altaner bruges det lavest muligt kodede produkt, både til grunding og toplag. Arbejdstilsynet accepterer kun ved særlige forhold brug af alkyd- eller epoxyprodukter.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter.
  • Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).
  • At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer.

Efterisolering

Hvis projektet foreskriver eller forudsætter bestemte isoleringsprodukter, skal der vælges produkter, der afgiver mindst muligt støv og fibre. Kan arbejdet ikke udføres uden støvudvikling, skal der i projektet afsættes tid til, at isoleringsarbejdet kan foretages, når der ikke foregår andet arbejde, eller at arbejdsstedet afskærmes, så spredning af støv og fibre undgås.

Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at isoleringsentreprisen får mulighed for at bestille isoleringsmaterialet i færdigt tildannede mål, så tildanning af isoleringsmaterialer på byggepladsen undgås.

Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen og arbejdsopgavernes indbyrdes placering heri, at isoleringsarbejde over hovedhøjde så vidt muligt skal undgås.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 344 af 9. juni 1988 om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre.

Malerarbejde

Afrensning af overflader skal planlægges, så arbejdet giver færrest mulig gener for de udførende.

Hvis projektet foreskriver eller forudsætter særlige maleprodukter, skal der i projektet angives det produkt, der har det lavest mulige kodenummer til maling af udvendige bygningsdele.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv efter lov om arbejdsmiljø.
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter.
  • Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).

Sandblæsning

Sandblæsning må ikke være til gene for andre. Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at der ikke samtidig må foregå andet arbejde i sandblæsningsområdet.

I projektet tages der hensyn til, at arbejdsstedet skal indrettes, så arbejdet kan foregå under fysisk forsvarlige forhold og i rigtige arbejdsstillinger. Stilladser, hvorfra der foretages sandblæsning, skal have den nødvendige stilladsbredde på mindst 110 cm.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • At-meddelelse nr. 2.14.1 om opstilling og brug af stilladser - generelle krav, september 1998.
  • At-vejledning D.2.1 om sandblæsning, marts 2000.

Vinduer, porte og yderdøre

Renovering af gamle vinduer mv.

Ved maling af gamle vinduer, porte og yderdøre mv. kan det være nødvendigt først at afrense vinduesrammerne og hjørnebånd mv. for gammel maling. Hvis den gamle maling, der skal afrenses, indeholder sundhedsfarlige stoffer, fx bly og chromater, skal der i projektet gøres opmærksom herpå. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse. Projektet bør angive afrensningsmetode.

Endvidere kan afrensningen være forbundet med ensidigt, gentaget arbejde og støv. Arbejdet planlægges, så det medfører så få gener som muligt for de personer, der skal foretage afrensningen, og andre, der er beskæftiget i området.

Af hensyn til arbejdsmiljø, kvalitet og økonomi kan det være en fordel at planlægge afrensningen, så bygningsdelene medtages og renoveringen foretages på værksted.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).

Udskiftning af vinduer mv.

Manuel bæring af vinduer er normalt ikke acceptabelt. Ved projekteringen skal der overvejes muligheder for eventuel oplagring på byggepladsen, hensigtsmæssige transportmuligheder til indbygningsstedet og mulighederne for hensigtsmæssig montage.

Er der tale om store, tunge eller uhåndterlige vinduespartier, planlægges stilladset dimensioneret, så tekniske hjælpemidler, fx kran, kan løfte de enkelte vinduer helt ind i vindueshullet, så de blot skal skubbes på plads.

Porte og yderdøre er også tunge elementer, der normalt ikke må håndteres manuelt. Den projekterende skal derfor vurdere behovet for brug af kran og andre tekniske hjælpemidler ved montagen. Projektet skal tage højde for, at de tekniske hjælpemidler kan komme frem til og kan bruges på transport- og indbygningsstedet.

Det kan anbefales at inddrage leverandørbrugsanvisninger fra vinduesfabrikanterne ved vurderingen.

I visse tilfælde kan der i projektet stilles krav om, at vinduerne skal leveres adskilt.

Det anbefales at vælge vinduer, som ved leveringen er færdigbehandlede.

Når der skal vælges nye vinduer, porte og døre, skal den projekterende samtidig vurdere de arbejdsmiljømæssige konsekvenser efter ibrugtagning. Der skal fx tages hensyn til, hvordan vinduerne mv. i fremtiden kan vedligeholdes og rengøres.

Der skal vurderes, om vinduespudsning skal foregå indvendigt fra, om der er behov for brug af lift, eller et monteret skinnesystem, eller om arbejdet kan udføres på anden forsvarlig måde.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø 
  • Bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering.
  • Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer.
  • At-meddelelse nr. 2.02.11 om anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber, januar 1999.
  • At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub, september 2005
  • Branchevejledning om gode tekniske hjælpemidler til bygge og anlæg, BAR Bygge og Anlæg.

Tag

Renovering af asbesttage

Afrensning af asbesttage skal foretages nænsomt for at undgå frigørelse af asbestfibre fra taget. Det er forbudt at foreskrive højtryksspuling med fri stråle til afrensning af tagbeklædning, der indeholder asbest.

Afrensningen kan foretages med vand ved almindeligt tryk og en blød børste, eller ved at benytte en anden metode, hvor afrensningen kan foretages uden støvafgivelse, og hvor spildevandet bliver opsamlet og filtreret.

Affald der indeholder asbest: Se fjernelse af asbest under afsnittet om nedrivning.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest.
  • At-vejledning C.2.2 om asbest, juli 2005.

Tagstillads

Ved arbejde på tage skal der foretages effektiv sikring mod nedstyrtning. Det kan fx gøres ved at opstille stillads eller ved at bruge andre former for tekniske hjælpemidler.

Den projekterende skal være opmærksom på, at der skal bruges tekniske hjælpemiddel til sikring mod nedstyrtning ved tagarbejde, ligesom oplysninger om tagets hældning og højde over terræn er vigtige af hensyn til de udførendes mulighed for at planlægge arbejdet forsvarligt.

Der skal i projektet tages hensyn til, at tagstilladser ikke må bruges til oplagring af materialer, med mindre de er specielt indrettet til den ekstra belastning.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer (670 af 7. august 1995 , ændring (stilladsregler)).
  • At-vejledning A.2.1 om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv., november 2005.
  • At-meddelelse nr. 2.14.1 om opstilling og brug af stilladser - generelle krav, september 1998.
  • Branchevejledning om opstilling og nedtagning af stilladser, BAR Bygge og Anlæg.
  • Branchevejledning om standardblade for stilladser, BAR Bygge og Anlæg.

Trykimprægneret træ

Der bør kun foreskrives brug af trykimprægneret træ, hvis det er nødvendigt for at forebygge svampe- og insektangreb. Træbeskyttelse kan gøres overflødig ved konstruktive løsninger. Tagudhænget kan fx tilpasses, så træværket ikke eksponeres for regnvand.

Hvis der foreskrives brug af trykimprægneret træ, skal der tages hensyn til, at unødig påvirkning fra træstøv fra trykimprægneret træ undgås. Der planlægges, så tildannelse i form af høvling, skæring, kløvning og især pudsning på byggepladsen begrænses mest muligt.

Læs også:
  • At-vejledning C.1.1 om trykimprægneret træ, juli 2000.

Udskiftning af tag

Projektet skal indeholde en beskrivelse af de særlige risici ved arbejdet. Det skal fx oplyses, hvis det eksisterende tag ikke er bæredygtigt, så det i udførelsesfasen er muligt at tage højde for gennemstyrtningsfaren. Projektet skal endvidere indeholde oplysninger om forekomster af sundhedsskadelige efterladenskaber i særligt omfang på loftet, fx fra dyr, og isoleringsgranulat mv. Disse oplysninger er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse.

Hvis der er behov for en midlertidig afstivning af tagkonstruktionen under renoveringen, bør det fremgå af projektet. Det gælder også behovet for midlertidig afstivning af nedbrudte eller på anden måde dårlige murkroner, brandkarme, brandmure mv.

Projektet skal planlægges, så det er muligt at bruge kran eller andet løftegrej til løft af spær fra terræn til tagplan. Transport af større konstruktionsdele, fx spær, tagkassetter og tagdækningsmateriale, må ikke foregå manuelt.

Isolering af tag skal, hvis det er muligt, planlægges udført fra den udvendige side, så isoleringsarbejde over hovedhøjde undgås. Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen.

Hvis der skal arbejdes i snære rum, fx isolering af skunk, skal det særskilt fremgå af projektet. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse. Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen , at der er krav om begrænsede arbejdsperioder i snævre rum.

Hvis projektet foreskriver en bestemt type isoleringsmateriale, skal der vælges det mindst støvende produkt.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
  • Bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser med senere ændringer.
  • Bekendtgørelse nr. 344 af 9. juni 1988 om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre.
  • At-vejledning A.2.1 om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv., november 2005.

Færdiggørelsesarbejder

Færdiggørelsesarbejder ved ombygning er tit mandskabstunge, fordi så godt som alle entreprenører udfører arbejde samtidig i de afsluttende faser. Det kræver derfor en nøje planlægning af, hvornår de enkelte arbejder kan/skal udføres, så entreprenørerne får tid og rum til arbejdets udførelse. Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen.

Nedbrydningsarbejde af murværk mv. planlægges derfor foretaget så tidligt som muligt ved ombygningens start. Hvis det ikke er muligt, planlægges nedbrydning sammen med færdiggørelsesarbejder, så det kan udføres så støv- og støjsvagt som muligt. For at nedbringe støvbelastningen anbefales det at foreskrive punktudsugning ved skæring og andre nedbrydningsprocesser, hvor det er muligt.

Den projekterende skal i sit projekt tage højde for, at der er hensigtsmæssigt løfte- og transportgrej til at transportere tunge og uhåndterlige materialer, herunder præfabrikerede emner, til montagestederne. Manuel håndtering af tunge konstruktionsdele er ikke acceptabelt og skal søges nedbragt til et absolut minimum. Desuden skal den projekterende i sit materialevalg tage hensyn til vægt, form og håndterlighed, og vurdere, hvordan materialerne kan oplagres uden at være til gene for produktionen. Hvis det på grund af den konkrete renoveringsopgaves særlige forhold ikke er muligt at bruge tekniske hjælpemidler til transport og montage af tunge eller uhåndterlige materialer, skal der gøres særskilt opmærksom herpå i projektet. Det er dog ikke et lovkrav, hvis den projekterende har påtaget sig bygherrens planforpligtelse.

Der anbefales, at transport af fx el-tavler, radiatorer, varmtvandsbeholdere, gipspladestakke og præfabrikerede vinduespartier til montagestedet tidsmæssigt koordineres med opsætning af vægge/lukningen af bygning, så det er muligt at bruge kran eller andet løfte- og transportgrej til transporten.

Flugtveje mv.

Der skal i projektet tages højde for muligheden for de fornødne flugtveje i byggeriet under hele byggeforløbet. Der skal tillige tages højde for, at det fornødne brandslukningsudstyr kan placeres korrekt på byggepladsen i forhold til byggeaktiviteterne, hvis arbejdsopgaverne planlægges udført ved brug af åben ild, fx svejsning og påbrænding af tagmaterialer, eller arbejdsopgaverne på anden måde planlægges udført ved brug af stærk varme.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Gulve

Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at der ikke kan foregå andre arbejder i lokaler, hvor der slibes gulv, og der skal afsættes den nødvendige tid til udførelsen af arbejdet.

Hvis projektet foreskriver brug af farlige stoffer og materialer, skal projektet anvise de mindst farlige produkter til behandling af eksisterende gulve. Det kan gøres ved fx at anvise vandbaserede lakker (kodenummereret 00-1), olie mv.; i tilfælde af stærk slid eventuelt en slidstærk lak kodet 1-1. Der er et generelt forbud mod påsprøjtning af isocyanat- og epoxyprodukter.

Hvis slibning af trægulve ikke kan undgås, skal det indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at arbejdet skal planlægges udført i en periode, hvor der ikke er andre beskæftigede i rummene.

Nye gulvbrædder bør leveres færdigbehandlede. Overfladebehandling eller slibning efter pålægning af nye gulvbrædder bør undgås.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø. 
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).
  • Bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter.

Maling indvendigt

Hvis den projekterende foreskriver eller forudsætter brug af særlige stoffer og materialer, malinger, fugemidler, gulvlime mv., skal der foreskrives det mindst sundhedsskadelige produkt til den konkrete opgave. Det er forbudt at bruge malinger til lofter og vægge, der har et tal før bindestregen i kodenummeret på 2- eller højere, men der bør ikke angives eller foreskrives brugt malinger til lofter og vægge med højere kodemærkning end 00-1. Der henvises i øvrigt til produktvalgsskemaerne i bekendtgørelsen om arbejde med kodenummerede produkter.

Såfremt det ikke er muligt at substituere et produkt, der kan være sundhedsskadeligt, skal det indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at produktet bruges uden, at det er til sundhedsfare for andre beskæftigede på pladsen.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø.
  • Bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter.

Tørmørtel/betonprodukter

Der tages i planlægningen højde for, hvor på pladsen og i byggeriet, der kan foretages blanding af diverse tørmørtel/betonprodukter til opmuring, betonkonstruktioner, gulve og vægge. Tørmørtel og betonprodukter kan være meget støvende og er yderst reaktive på fugtig hud, idet de fleste af produkterne har en ætsende virkning. Det kan derfor være nødvendigt at indrette et separat rum med mekaniske ventilation til blanding af produkterne.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø.

Vinterinddækning

Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, og i projektet i øvrigt, at der i vinterhalvåret foretages afdækninger af åbninger i murværk og vinduesåbninger mv. af hensyn til de træk- og kuldegener, der kan opstå i åbent byggeri.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.

VVS- og el-installationer

Den projekterende skal sikre mulighed for, at tunge og uhåndterlige komponenter som fx kabiner, ventilationsaggregater, varmtvandsbeholdere, radiatorer og el-tavler kan transporteres til indbygningsstedet med kran eller andet løfte- og transportgrej. Hvis transporten af dele til VVS-installationer ikke er planlagt på forhånd, kan det medføre, at de beskæftigede bliver udsat for tunge løft og uhensigtsmæssig manuel transport på trapper.

Hvis projektet foreskriver indbygning af badetårne o.l. komponenter, skal der i projektet være mulighed for, at transporten og montagen sker ved hjælp af kran.

Installationsarbejde på trange steder kan medføre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for de udførende. Selv små byrder kan virke belastende på kroppen, når de skal håndteres på trang plads. Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, og i projektet i øvrigt, at sådanne arbejder udføres på det tidspunkt, hvor der er bedst mulige pladsforhold.

Der tages i projektet hensyn til, at VVS- og el-installationsarbejde skal udføres så støv- og støjsvagt som muligt. Det skal indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at eventuelt støvende og støjende arbejde, fx rillefræsning, ikke må medføre belastninger for udførende af andre arbejdsopgaver.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø.
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
  • Bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering.
  • Bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladsen.
  • Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer.