Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Laserafrensning



Hvis der foreskrives afrensning af facader med laser, skal arbejdet planlægges udført, så de sikkerhedsforanstaltninger, der er beskrevet i europæisk standard EN 60 825, overholdes. Det indebærer, at brug af eksempelvis klasse 3B-lasere (med få undtagelser) eller klasse 4-lasere generelt altid kræver sikkerhedsforanstaltninger, så ingen personer eksponeres for direkte eller reflekteret laserstråling. Laserstrålen bør være utilgængelig. Der skal i planlægningen tages hensyn til muligheden for at undgå frie stråler og farlige refleksioner. Hele anvendelsesområdet skal om muligt planlægges indkapslet, så ingen personer (heller ikke andre beskæftigede) risikerer at blive eksponeret for direkte eller reflekteret stråling. Projektet skal indeholde oplysninger om lasertype, laserklasse, om strålingen er usynlig, den højst udstrålede effekt eller energi, pulsvarighed (hvis laseren er pulset laser), strålingens bølgelængde(r) samt beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, og herunder eventuelle risikozoner.

Læs også:
  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.