Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Hvileperiode og fridøgn i Grønland

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 32 af 23. januar 2006 

I medfør af § 3 a, §§ 40-45 c og § 67 i lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, fastsættes:

Kapitel 1 - Område

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af personer, som er fyldt 18 år, ved arbejde for en arbejdsgiver.

§ 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på arbejde, som udføres som døgnpleje i den ansattes hjem, hvor en person bor hos plejefamilien, når

  1. den ansatte selv tilrettelægger arbejdstiden, eller
  2. arbejdstiden som følge af særlige træk ved det udførte arbejde hverken kan måles eller fastsættes på forhånd.

§ 3. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

§ 4. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug, gartneri, jagt og fangst.

§ 5. § 3 og § 4 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.

§ 6. Personer i overordnede stillinger omfattes af bestemmelserne i § 3 og § 4, medmindre de

  1. udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller
  2. på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.

§ 7. Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan § 3 og § 4 fraviges for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn, når dispensation efter § 32 ikke kan indhentes i rette tid, og

  1. arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller
  2. særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

§ 8. Den daglige hvileperiode kan nedsættes til 8 timer ved

  1. holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige hvileperiode mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde,
  2. landbrugsarbejde og jagt og fangst indtil 30 dage i et kalenderår,
  3. virksomheders årlige regnskabs- og status opgørelse eller udsalg, men højst 14 gange i et kalenderår,
  4. arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften,
  5. arbejde i fiskeindustrianlæg i perioden 1. maj til 1. oktober,
  6. snerydning, og
  7. rejsetid, der sammenhængende varer over 8 timer.

Stk. 2. Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan den daglige hvileperiode nedsættes til 8 timer, når der gennemføres mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende i forbindelse med arbejde, som normalt udføres i dagtimerne, men hvor navnlig kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde lægges i aftentimerne. Nedsættelsen af hvileperioden kan i sådanne tilfælde højst ske 20 gange i et kalenderår.

§ 9. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, og nødvendige arbejder i tilslutning hertil, såsom lager- og pakhusarbejde, omfattes ikke af § 3 og § 8, stk. 1, nr. 1 og 2. Såfremt der ved sådant arbejde udføres overarbejde, bortset fra arbejde, der udføres med skiftende hold, samt arbejde ved de indenrigske rutebåde og landbrugseksportbådene, skal der fra overarbejdets ophør være mindst 9 timers samlet hvil, forinden de pågældende arbejdere atter beskæftiges.

§ 10. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved landbrugsarbejde, jagt og fangst og ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når arbejdet er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

§ 11. Arbejdsgiveren skal drøfte tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af nedsættelsen af hvileperioden og omlæggelsen af fridøgnet med både sikkerheds- og tillidsrepræsentanten eller, hvis sådanne ikke findes, med de ansatte, før arbejdsgiveren træffer beslutning efter reglerne i § 8, stk.1, nr. 3–4, § 8, stk.2, § 10, § 15 og §16.

§ 12. I tilfælde af fravigelse efter § 5 og §§ 710 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Kapitel 2 - Rejsetid

§ 13. Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn i det omfang, den overstiger de ansattes normale rejsetid til arbejdsstedet.

Kapitel 3 - Rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste

§ 14. Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn.

§ 15. Rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode.

Stk. 2. Hvis de ansatte under rådighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages eller de ansatte pålægges anden arbejdsforpligtelse, og den indtræder først på ny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophør.

Stk. 3. Når de ansatte kaldes til arbejde som nævnt i stk. 2, kan hvileperioden, inden for former for arbejde som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, nedsættes til 8 timer eller udskydes, således at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og højst i 45 døgn i et kalenderår. Nedsættes de ansattes hvileperiode efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4, samt § 8, stk. 2, begrænses muligheden for ændring af hvileperiodens længde eller beliggenhed yderligere med et tilsvarende antal døgn.
 
§ 16. Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan det ugentlige fridøgn omlægges i forbindelse med rådighedstjeneste i hjemmet, på arbejdsstedet eller andet sted. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Stk. 2. Ved omlægning af fridøgnet bør dette så vidt muligt lægges i sammenhæng med et andet fridøgn og således, at mindst det ene fridøgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

§ 17. I tilfælde af fravigelse efter §15, stk. 3, og §16 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Kapitel 4 - Aftaler

§ 18. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte parter kan endvidere aftale, at den daglige hvileperiode ved rådighedstjeneste kan udskydes eller nedsættes til 8 timer, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenestetiden.

§ 19. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan omlægges. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

§ 20. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at reglerne om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 18 og 19. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.

§ 21. Hvis rammerne for de fravigelser af reglerne om hvileperiode og fridøgn, der kan aftales efter reglerne i §§ 18-20, er fastlagt i en aftale mellem vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation, kan aftale om fravigelse for enkelte arbejdsopgaver eller ved udarbejdelse af en arbejdstidsplan ske lokalt.

§ 22. Arbejdsgiveren og de ansatte kan uanset reglerne i § 19 aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af en arbejdstidsplan eller tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.

§ 23. Aftaler i henhold til bestemmelserne i dette kapitel er kun gyldige, hvis de er indgået skriftligt.

Stk. 2. Aftaler, der indgås lokalt efter bestemmelserne i §§ 21 og 22, skal tillige noteres i virksomhedens tilsynsbog.

§ 24. Aftaler efter bestemmelserne i §§ 18-22 kan opsiges til samme tidspunkt og efter samme regler, som gælder for den kollektive overenskomst eller aftale for det pågældende område, medmindre andet aftales.

§ 25. Hvis en aftale efter §§ 18-20, en rammeaftale eller en lokalaftale efter § 21 giver anledning til arbejdsmiljømæssige uacceptable forhold, kan direktøren for Arbejdstilsynet påbyde, at forholdene bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser om hvileperiode og fridøgn.

§ 26. I tilfælde af fravigelse efter §§ 18-22 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Kapitel 5 - Særlige undtagelsesbestemmelser ved arbejde i den ansattes hjem

§ 27. Den daglige hvileperiode kan under hensyntagen til den grønlandske arbejdsmiljølovs § 32 fraviges ved arbejde i den ansattes hjem, når

  1. den ansatte selv tilrettelægger arbejdstiden og dermed den daglige hvileperiode eller de daglige hvileperioder, eller
  2.  arbejdstiden som følge af særlige træk ved det udførte arbejde hverken kan måles eller fastsættes på forhånd.

Stk. 2. Ved rådighedstjeneste gælder reglerne om hvileperiode i kapitel 4.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden. 

§ 28. Det ugentlige fridøgn kan under hensyntagen til den grønlandske arbejdsmiljølovs § 32 udskydes eller omlægges ved arbejde i den ansattes hjem, når

  1. den ansatte selv tilrettelægger arbejdstiden, eller
  2. arbejdstiden som følge af særlige træk ved det udførte arbejde hverken kan måles eller fastsættes på forhånd.

Stk. 2. Ved rådighedstjeneste gælder reglerne om fridøgn i kapitel 4.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden.

§ 29. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode kan fraviges ved arbejde i den ansattes hjem.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden.

Stk. 3. § 21, § 23, stk. 1, § 24 og § 25 gælder også for aftaler efter stk. 1.

§ 30. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan udskydes eller omlægges ved arbejde i den ansattes hjem.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden.

Stk. 3. § 21, § 23, stk. 1, § 24 og § 25 gælder også for aftaler efter stk. 1.

§ 31. I tilfælde af fravigelse efter §§ 27-30 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Stk. 2. Hvis summen af de daglige hvileperioder minimum er 11 timer inden for en 24 timers periode ved fravigelse efter § 27, stk. 1, nr. 1, skal der ikke ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller tilsvarende beskyttelse efter stk. 1.

Kapitel 6 - Administrative bestemmelser

Bemyndigelser og dispensationer

§ 32. Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, tillade fravigelse af §§ 3 og 4, når

  1. arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller
  2. særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

Klageadgang

§ 33. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 64 i lov om arbejdsmiljø i Grønland.

Kriminalretlige foranstaltninger

§ 34. Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der

  1. lader arbejde udføre i strid med §§ 3-5, §§ 7-10, §§ 12-16, eller leder, fører tilsyn med eller udfører sådant arbejde,
  2. undlader at efterkomme påbud, der er meddelt for overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 2. Ved udmåling af en foranstaltning skal det betragtes som en skærpende omstændighed,

  1. at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,
  2. at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
  3. at der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk. 1, eller 2, i lov om arbejdsmiljø i Grønland, for det samme eller tilsvarende forhold, eller
  4. at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. For overtrædelse af §§ 3-5, §§ 7-10 eller §§ 12-16 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvar efter denne bestemmelse finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.

Stk. 4. Ved bødens udmåling finder stk. 2, nr. 2-4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af juridiske personer, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner, kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., Grønlands Hjemmestyre og staten, kan selskabet m.v. som sådant idømmes bøde.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 397 af 24. juni 1986 for Grønland om hviletid og fridøgn.

Arbejdstilsynet, den 23. januar 2006

JENS JENSEN/Charlotte Skjoldager 

Bilag 1 - Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4 

  1. Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder.

  2. Vagt-, overvågnings- og døgnaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, fx når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber.

  3. Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om a) modtagelse, behandling og/eller pleje påhospitaler eller lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler,
    b) personale beskæftiget i havne eller lufthavne, c) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion,postvæsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse,
    d) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg,
    e) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes,
    f) forsknings- og udviklingsaktiviteter, g) landbrug, skovbrug, gartneri, jagt og fangst,
    h) arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af passagerer i byer.

  4. Aktiviteter, hvor der opstår forudsigeligt ekstraarbejde, fx inden for
    a) landbrug, skovbrug, gartneri, jagt og fangst,
    b) turisterhverv,
    c) postvæsen.

  5. Aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen, fx rengøringsarbejde.

  6. Aktiviteter ved råstofudvinding.