Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Universiteter og forskning - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 36
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner på universiteter og inden for forskning:

  • Laboratoriearbejde
  • Computerarbejde inkl. it-udvikling
  • Undervisning
  • Administration.
Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:.

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/forskning

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om at nedbringe sygefraværet på side 8.

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

 APV2009.gif

Revision af APV’en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere
 eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdsvurdering på branchesiden for universiteter og forskning.

Eksempler på arbejde med APV

I et kemisk forskningslaboratorium er der 45 medarbejdere - både forskere og laboranter. Forskerne sidder i kontorer tæt på det store laboratorium. Kun få har hæve-sænkeborde, og mange af stolene kan ikke indstilles. Dette vil arbejdsmiljøorganisationen arbejde videre med. Derudover stiller arbejdet i laboratoriet store krav til udsugning og rutiner i arbejdet. Det er laboranterne, som har sat arbejdsmiljø på dagsordenen, da de synes, at forskerne har svært ved at følge de foreskrevne regler. Instituttet har et regelsæt for sikkerhed og sundhed, som alle nyansatte får udleveret og bliver introduceret for. Alligevel har der været småulykker, der afslørede, at rutinerne ikke konsekvent blev overholdt. Øjenskyllevæsken var fx ikke blevet udskiftet og førstehjælpskassen ikke fyldt op. Sidste års arbejdspladsvurdering (APV) viste endvidere, at flere af laboranterne døjede med træthed og hovedpine. Derfor har instituttet nu besluttet at gennemgå samtlige udsugningsanlæg, tjekke, at stinkskabene virker og bliver brugt korrekt, og sørge for at alle rutinerne med opfyldning og afprøvning foregår på en fast ugedag, så alt er på plads, hvis en ulykke skulle indtræffe. Desuden er det nu en fast regel, at alle nyansatte får en oplæringsdag, hvor de afprøver alle rutinerne sammen med en erfaren bruger, i stedet for kun at få mundt- lige anvisninger og et hæfte udleveret.

På et samfundsvidenskabeligt institut er der 12 professorer/lektorer, 2 ph.d.-studerende, 3 eksterne lektorer og en administrativ medarbejder. Sidste års arbejds- pladsvurdering (APV) viste, at medarbejderne ikke følte, de fik støtte og opbakning fra kolleger og institutlederen, ligesom de ofte følte, de ikke kunne nå alle deres arbejdsopgaver. Derudover oplevede flere, at der var problemer med arbejdsliv/privatliv. Den nyvalgte sikker- hedsrepræsentant fik, efter at have været på kursus, mod på at nedsætte en arbejdsgruppe, som til næste møde skal komme med forslag til forbedringer. Arbejdsmiljørepræsentanten har desuden fået opbakning hos dekanen til at iværksætte initiativer til forbedringer.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:

  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde, hvis de fx har mulighed for at veksle mellem at stå og sidde på en siddeplads, der er tilpasset til deres behov. Det kan være nødvendigt at inddrage en rådgiver for at finde frem til, hvordan arbejdspladsen bedst kan tilpasses den ansattes behov.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, få en anden fordeling af opgaver, gå tidligere hjem eller kunne tage flere pauser fx med mulighed for at have benene oppe eller strække ryggen.
Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg, som er de mest almindelige former for muskel- og skeletbesvær.
 
Jeres arbejde kan være med til at udløse eller forværre ondt i nakke, skuldre og arme, fx hvis I har dårlige arbejdsstillinger og højt arbejdstempo, hvis I har intensivt computerarbejde eller hvis I skal anstrenge øjnene meget. Ondt i ryg og arme kan fx hænge sammen tungt eller kraftbetonet arbejde.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i  dårlige arbejdsstillinger. Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ses ved arbejde i laboratorier fx ved pipettering og arbejde ved mikroskop.

Skuldre og nakke bliver særligt belastet, hvis I arbejder med strakte arme eller over skulderhøjde.

Risikoen for rygbesvær er stor, hvis I arbejder med foroverbøjet, sidebøjet eller drejet ryg, især hvis det foregår hyppigt eller hvis stillingen holdes længe, fx hvis arbejdsbordet ikke er indstillet efter den ansattes højde.

Computerarbejde
Tastearbejde og arbejde med mus er ofte ensidigt, belastende arbejde. Der kan også være problemer med dårlige synsforhold, fx reflekser i skærm, dårligt skærmbillede, generende rumbelysning. Er arbejdspladsen ikke hensigtsmæssigt indrettet, kan der være problemer med arbejdsstillingen for arme og hænder. Indeklimaproblemer, langvarigt stillesiddende arbejde, tidspres og dårligt psykisk arbejdsmiljø kan også være med til at give muskel- og skeletbesvær samt øge risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme på lang sigt. Det har stor betydning, hvor længe I arbejder ved computer ad gangen. Arbejder I fx med bærbar computer hjemme, i tog eller fly, skal I være opmærksomme på, at jeres muskler og sener kan blive belastet efter relativt kort tid.

Tunge eller akavede løft, træk og skub
Der kan være tunge løft, træk og skub ved fx omdeling af post og papir, fjernelse af affald og flytning af maskiner og udstyr. Vær opmærksom på de medarbejdere, som er ansat specielt til disse funktioner.

Løftene bliver mere belastende, hvis de udføres med strakte arme, hvis der løftes over skulderhøjde eller hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet Desuden kan der være tunge eller akavede løft, træk og skub ved rengøring. Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt underlag eller hvis vognen er indrettet med små hjul og uhensigtsmæssigt placerede greb.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for:

  • At bruge egnede tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde
  • At planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • At sikre gode pladsforhold og god belysning
  • At ensidigt, belastende arbejde fx ved computer er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen
  • At langvarigt stillesiddende arbejde afbrydes af pauser med fysisk aktivt arbejde eller anden fysisk aktivitet, fx som del af virksomhedens sundhedsfremme-aktiviteter
  • At arbejdshøjden er tilpasset medarbejderen
  • At alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.
Ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde fx ved computer
Ensidigt belastende og fysisk inaktivt arbejde ved fx computer, pipettering og mikroskopiering kan I gøre noget ved, dels ved at det tekniske udstyr er i orden, så der kan arbejdes med hensigtsmæssige arbejdsstillinger uden for store kraftkrav, dels ved at arbejdet tilrettelægges med passende variation eller med pauser med mulighed for fysisk aktivitet. Desuden kan andre arbejdsmiljøproblemer spille en væsentlig rolle, fx dårligt psykisk arbejdsmiljø, tidspres mv.

Løft, træk og skub
Brug egnede tekniske hjælpemidler til løft, træk og skub. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt. Det er vigtigt med oplæring og instruktion i gode arbejdsmetoder, fx rigtig brug af hjælpemidler.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser I kan undgå dårlige arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre gode pladsforhold, syns- og lysforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar. Da mennesker er meget forskellige i størrelse, kan det være nødvendigt, at udstyr og inventar som fx bord og stol kan tilpasses brugerne. Dette kan være et krav, hvis flere skal bruge samme arbejdsplads. Undgå fejlindkøb ved at lave en kravspecifikation, inden I køber nyt udstyr og inventar.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/forskning.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.
 
På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.
 
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde
Problemer med stor arbejdsmængde kan opstå ved længerevarende store arbejdsmængder under tidspres, eller hvis der er uklare eller modstridende krav i arbejdet. Der kan fx være krav om, at I inden for en afgrænset tidsperiode både leverer forskningsresultater, publicerer, underviser, administrerer og ansøger om forskningsmidler, hvor alle opgaver samtidig er højt prioriteret.

Uklare eller modstridende krav
Uklare eller modstridende krav kan fx være, at det er uklart, hvilke forventninger der er til jeres arbejde, samt at der er forskellige forventninger fra fx ledelse, studerende, fagkolleger og forskningsfonde. Er dette tilfældet øges risikoen for, at I vil opleve, at I altid vil kunne gøre arbejdet bedre, og at I derfor kommer til at arbejde mange af døgnets timer, i weekender og i ferier.

Manglende social støtte
Manglende social støtte kan fx dreje sig om, at I sjældent får hjælp til at prioritere jeres arbejdsopgaver og ikke får kvalificeret faglig sparring og feedback på arbejdet. Fx kan konkurrence med forskerkolleger forhindre, at I kan danne relevante og velfungerende faglige netværk. Især nyansatte kan have meget brug for hjælp og støtte i arbejdet, fx til afgrænsning af arbejdsopgaver og prioritering.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Vær opmærksom på, om der er saglige konflikter mellem ansatte eller mellem ansatte og ledelse, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger. Vær også opmærksom på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Mangel på forudsigelighed og jobusikkerhed
Det kan fx være et problem, hvis I på grund af usikkerhed om finansiering ikke ved, om jeres forskningsprojekt kan gennemføres, eller hvis I ikke får information om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, fx i forbindelse med besparelser eller omstruktureringer. Tidsbegrænsede stillinger, herunder projektansættelser og Ph.D.-studerende, indebærer, at medarbejdere ikke kender deres erhvervsmæssige fremtid.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,

  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisation
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.
Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. Inden for forskning kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Tilpasning af arbejdsmængden og klar prioritering af arbejdet
Tilpasning af arbejdsmængden skal tage hensyn til de faglige, personlige og sociale ressourcer i forhold til de krav, der stilles til fx forskning, undervisning, publikation, administration og ansøgning om forskningsmidler. Lav en realistisk vurdering af, hvilke arbejdsopgaver til hvilken kvalitet det er muligt at udføre inden for en given tidsramme. Prioriter og afgræns arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. Sørg for, at studerende har grundigt kendskab til den undervisning, de kan forvente at få.

Social støtte
God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når en medarbejder mangler de nødvendige forudsætninger for at udføre opgaverne. Fælles pauser og jævnlige personalemøder giver mulighed for at holde kontakt med kolleger og ledelse, og “lade op” og udveksle råd og erfaringer i forhold til arbejdet. På personalemøder kan ledelsen give relevant information. Støtte kan også gives i form af supervision og konstruktiv feedback på arbejdet. Det er fx vigtigt at sikre, at I får konstruktiv feedback på, om I har løst de forskellige arbejdsopgaver godt nok. For at feedbacken skal blive konstruktiv, er det bl.a. en forudsætning, at den tager hensyn til jeres samlede arbejdspres.
 
Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Efteruddannelse
Relevant efteruddannelse sikrer, at jeres faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, I skal udføre. Det kan fx være nødvendigt med målrettet efteruddannelse i pædagogik og formidling, hvis I har meget undervisning. Andre eksempler på efteruddannelse kunne være kurser i formidling af forskningsresultater eller kurser i ansøgning om forskningsmidler, kurser i anvendelse af IT-systemer samt deltagelse i diverse faglige konferencer.
Informationer om væsentlige begivenheder For at øge forudsigeligheden er det vigtigt at inddrage og informere medarbejderne så tidligt som muligt om væsentlige begivenheder, fx sammenlægninger af institutter.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/forskning.
 
Her kan I også finde de materialer, som BAR U&F har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Kemi

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan være årsag til kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Find jeres problemer

Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Mange kemiske stoffer
På laboratorier forekommer et stort antal kemiske stoffer, der hver især anvendes i relativt små mængder.

Det er stoffer, som anvendes, fordi de er i stand til at reagere med andre stoffer eller materialer. Stofferne har ofte egenskaber, der betyder, at I skal undgå enhver kontakt med dem. De kan dels have akutte virkninger som fx ætsning af hud og øjne, og dels langtidsvirkninger som fx reproduktionsskader, kræft eller allergi. Endvidere kan stofferne være miljøskadelige.

For en række stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende, er der forbud mod anvendelse eller krav om, at laboratoriearbejde skal foregå i lukkede systemer. Der kan endvidere være krav om, at anvendelse skal godkendes af Arbejdstilsynet, og der kan være krav om særlig instruktion af de ansatte.

Nye arbejdsmetoder
Arbejdets omfang og art varierer meget lige fra rutine- og kontrolanalyser over undervisningsforsøg  til forskning. De arbejdsmetoder og den teknik, I anvender, kan derfor være godt indarbejdet eller helt ny. Det samme gælder kendskabet til de kemikalier, I anvender, og de prøver, I skal undersøge.

Det er arbejdsgiverens ansvar at instruere og oplære jer i arbejdet med de farlige kemikalier, så I kan udføre jeres arbejde forsvarligt.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
Oplysninger om de kemiske stoffer og produkter kan findes på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.

kemisymboler.gif
 

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.


Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer ved at sørge for følgende:

Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at

  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger i laboratoriet, og hvilke der kan dannes ved de kemiske reaktioner,
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet,
    finde ud af, hvordan I kan blive udsat for stofferne, fx om der er tale om indånding af dampe, hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den.
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).
Udskift farlige stoffer og arbejdsmetoder
Udskift farlige stoffer og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Arbejd i effektive stinkskabe, når der er risiko for udslip af dampe. Sørg for, at ventilationsanlægget jævnligt bliver rengjort og vedligeholdt.

Personlige værnemidler
Brug egnede personlige værnemidler, fx handsker og øjenværn, så I undgår kontakt med stofferne.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, arbejde med brandfarlige væsker, grænseværdier, arbejdspladsbrugsanvisninger, leverandørbrugsanvisninger samt kræftrisikable stoffer og materialer på adressen www.at.dk/forskning.

Biologi

Når I arbejder med mikroorganismer, er der risiko for at blive syge, fordi I får en infektion fra mikroorganismerne. De fleste smitsomme sygdomme er ikke så alvorlige, selv om de kan være nok så ubehagelige. Det gælder fx influenza, lettere diarré og forkølelse. Der er dog enkelte smitsomme sygdomme, som kan være alvorlige eller give varige mén, fx hepatitis.

Infektioner kan opstå på tre måder:

  • Gennem sår i huden i forbindelse med fx snitsår.
  • Gennem luftvejene, når I indånder støv og dampe, der indeholder mikroorganismer.
  • Gennem munden, typisk fordi hænderne ikke vaskes grundigt. Fx hvis I ikke vasker hænder før frokost og derfor overfører smitte til munden. Manglende håndvask kan også give infektioner i øjnene.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan give sygdomme fra bakterier, virus og svampe, skal I være særligt opmærksomme på følgende:

Det er ved direkte kontakt med kulturvæsken, ved at få sprøjt eller stænk (aerosoler) i munden eller på sig, at risikoen typisk opstår.

Der kan bl.a. være risiko for at stikke og skære sig på skalpeller, kanyler og glasskår fra fx ødelagte erhlemeyerkolber. Tænk også på, hvordan I håndterer affald - der kan være risiko for fx rengøringspersonale eller andre.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Smitte og andre påvirkninger fra mikroorganismer undgår I ved at sørge for følgende:

Ventilation
Ventilation kan hjælpe på problemet med dampe, aerosoler og støvende materialer. Sørg for, at der er god ventilation i alle laboratorier og andre arbejdsrum. Hvis I ikke kan undgå støv- og aerosoldannelse, skal I indkapsle de problematiske processer, fx arbejde i mikrobiologisk sikkerhedskabinet (LAF-bænk), eller sørge for en god udsugning. Husk, at der skal erstatningsluft ind i stedet for den luft, der fjernes ved udsugningen. Erstatningsluften skal have en passende temperatur.

Instruktion
Arbejdsgiveren har ansvaret for, at I som medarbejdere får instruktion i, hvordan I skal arbejde, så smitterisikoen bliver så lille som muligt. I skal også instrueres i, hvordan I vedligeholder personlige værnemidler og bruger dem, så de virker efter hensigten.

Sikre arbejdsrutiner
I skal indføre rutiner og procedurer, der betyder, at I får mindst mulig kontakt med mikroorganismer. Brug fx stikfaste beholdere til kanyler. Beholderne skal være bekvemt placeret og må ikke være overfyldte. Undgå at sætte hætte på kanyler efter brug.

Undgå eller begræns dannelse af støv, dråber og aerosoler. Lad fx være med at presse sidste dråbe ud af pipetten under laboratoriearbejde.

Tilrettelæg arbejdet, så risikoen for snitlæsioner bliver så lille som muligt.

God hygiejne
God hygiejne og grundig jævnlig rengøring er meget væsentligt i forebyggelsen af smitte og andre påvirkninger fra mikroorganismer.

Personlige værnemidler
Brug effektive personlige værnemidler, fx handsker, maske, overtrækstøj og forklæde, for at undgå de skadelige påvirkninger, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde. Sørg for, at de personlige værnemidler er godt vedligeholdt.

Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de passer til den enkelte medarbejder, så de beskytter ordentligt.

Vaccination
I enkelte tilfælde kan I bruge vaccination for at forebygge smitte.

Mere viden om biologiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer på adressen www.at.dk/forskning.

Risiko for ulykker

Også inden for forskning sker der ulykker. De kan have alvorlige konsekvenser som sygefravær, erhvervsevnetab og varige mén. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at holde orden og have gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende:

Fald og snublen
Ulykker med fald og snublen kan fx opstå, hvis jeres gulv ikke er ryddet, eller hvis I falder på vej ned ad trappen. Det sker ofte, fordi I har travlt - eller har noget i hænderne.

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I ikke har egnede hjælpemidler til at håndtere varer, når de leveres - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Mange ulykker kan undgås med almindelig omtanke. Lav regler om orden, fx hvordan og hvem der skal rydde op, og hav et arbejdstempo som I kan overskue. I kan få hjælp til det videre arbejde i vores vejledninger.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger og andet materiale med relevans for jeres branche på adressen www.at.dk/forskning.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.
 
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.
 
Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger  om unges arbejde på adressen www.at.dk/forskning.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/forskning