Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Undervisning - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 35
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren er til jer, der underviser i klasseværelser, faglokaler mv.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:.

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på branchesiden for undervisning.

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om at nedbringe sygefraværet på side 8.

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

 APV2009.gif
Revision af APV’en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdsvurdering på branchesiden for læger, tandlæger og dyrlæger. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR U&F har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Eksempler på arbejde med APV

Rødkær Skole er en mindre skole med kun ét spor. Lærerne og de andre medarbejdere har altid haft et godt sammenhold og arbejdet meget fokuseret med de pædagogiske principper. Efter at den nyvalgte arbejdsmiljørepræsentant havde været på kursus, kom der endnu mere fokus på lærernes arbejdsmiljø. De lavede en ny og mere grundig APV, som også kom ind på de ansattes trivsel. APV’en viste, at mange oplevede problemer med generende støj og med det psykiske arbejdsmiljø. Stor arbejdsmængde og lærernes stole og borde i klasselokalerne viste sig også at være et problem. Der blev nedsat tre arbejdsgrupper, som skulle gå videre og komme med forslag til, hvordan de kunne gøre arbejdsmiljøet bedre. Grupperne skal til næste fællesmøde fremlægge deres forslag, hvorefter arbejdsmiljøorganisationen vil arbejde videre frem mod en beslutning om forbedringer. 

Øbyskolen er en stor skole med tre spor på hvert klassetrin og tilsvarende stor lærerstab. Gennem de sidste par år har der været en del problemer med et stort sygefravær, hvilket har sat arbejdsmiljøorganisationen i gang med APV-arbejdet. Øbyskolen har haft rådgivere til at få endnu bedre styr på processen om APV, og hvilke tiltag skolen kunne gøre for at sætte ind over for sygefraværet. En af indsatserne var at etablere mindre grupper med større samarbejde om skemaplanlægning og om planlægning af temauger relateret til flere klassetrin. Indeklimaet kom også i fokus, da APV’en viste, at flere oplevede problemer med varme og dårlig luftkvalitet. I flere lokaler er ventilationen blevet forbedret, og der er lavet processug i fysik- og kemilokalerne. Efter tre år gentog Øbyskolen APV’en, og indeklimaproblemerne er blevet færre, ligesom sygefraværet er faldet fra 9 dage til 6 dage om året pr. medarbejder.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:

  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde, hvis de fx har mulighed for at veksle mellem at stå og sidde på en siddeplads, der er tilpasset til deres behov. Det kan være nødvendigt at inddrage en rådgiver for at finde frem til, hvordan arbejdspladsen bedst kan tilpasses den ansattes behov.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, få en anden fordeling af opgaver, gå tidligere hjem eller kunne tage flere pauser fx med mulighed for at have benene oppe eller strække ryggen.
Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.
 
På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.
 
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde, modstridende eller uklare krav
Problemer med stor arbejdsmængde og modstridende eller uklare krav kan opstå, når I skal præstere en høj undervisningskvalitet og sikre, at mange elever med forskellige forudsætninger når et bestemt fagligt niveau inden for en bestemt tid. Der er ofte et særligt problem, hvis arbejdet konstant kræver opmærksomhed, og I konstant har en stor arbejdsmængde under tidspres. Det kan fx være nye lærere med begrænset undervisningserfaring, lærere med mange fag, lærere med mange klasseskift og fagskift eller lærere med megen forældrekontakt om aftenen. Problemet kan også være stort, hvis I ikke har de fornødne personlige, faglige, sociale eller teknologiske ressourcer til at løse de opgaver, der knytter sig til undervisningen. Endelig kan det være et problem, at der er uklare eller modstridende krav i arbejdet. Kravene kan komme fra politikere, skoleledelse, forældre og elever.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget kan forekomme, når medarbejderen fx ikke har indflydelse på skematilrettelæggelse, hjælpemidler i undervisningen og på hvem han eller hun skal arbejde sammen med. Det kan især være et problem for nyansatte lærere.

Manglende social støtte
Manglende social støtte kan fx dreje sig om, at I sjældent får konstruktiv hjælp og støtte til arbejdsopgaverne og ikke får hjælp til at prioritere dem. Det kan også være et problem, at I ikke taler med ledelsen om, hvor godt I udfører arbejdet.

Konflikter og mobning blandt lærere
Vær opmærksom på, om der er saglige konflikter mellem lærere eller mellem lærere og skoleledelse, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger. Vær også opmærksom på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Elever med svære problemer og konflikter med elever
Det kan være et problem, hvis I konstant skal leve jer ind i elevers sociale eller personlige problemer. Eller at I har klasser med adfærdsvanskelige børn, mange konflikter eller mobning mellem eleverne indbyrdes eller mellem elever og lærer. Misforståelser på grund af manglende indsigt i fremmedes kulturbaggrund og dårligt samarbejde i et lærerteam kan gøre problemet større.

Vold og andre chokerende begivenheder
Problemer med vold og andre chokerende begivenheder kan fx forekomme, hvis kolleger, ledelse, elever eller forældre udsætter medarbejdere for verbale overfald, nedværdigende udtalelser, vold og trusler. Problemet forværres, når der er tale om alenearbejde.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende, 

  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisation
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.
Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. For undervisere kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Tilpasning af arbejdsmængden
Tilpasning af arbejdsmængden skal tage hensyn til de faglige, personlige og sociale ressourcer. Undgå uklare eller modsatrettede krav, fx længerevarende perioder, hvor der skal løses både sociale problemer og opnås høj undervisningskvalitet. Undgå også lange perioder med stort tidspres. Sørg for, at elever og forældre har grundigt kendskab til undervisningen.
 
Indflydelse på eget arbejde
Det er især vigtigt, at nyansatte lærere inddrages ved tilrettelæggelsen af skemaet.

Udvikling af teamarbejdet
Det er vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø, at teamarbejdet på skolen prioriteres og fungerer godt. Et godt teamarbejde fordrer, at der er tid i dagligdagen og passende fysiske rammer. Udvikling af et velfungerende teamarbejde kan tage lang tid. Det kan befordre teamarbejdet, at I udvikler en fælles bevidsthed om begrundelserne for at arbejde i team og understøtter udviklingen af teamarbejdet ved afholdelse af pædagogiske dage, kollegial erfaringsudveksling/supervision og eventuelt ekstern konsulentbistand. Alle i teamet skal have veldefinerede roller, have træning i at arbejde i et team samt retningslinjer for håndtering af konflikter.

Faglig og social støtte
God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når en medarbejder underviser alene eller mangler de nødvendige forudsætninger for at gennemføre den konkrete undervisning. Det er vigtigt, at ledelsen kan yde relevant støtte, når underviseren har problemer med krævende elever eller forældre, når underviseren har brug for hjælp til prioritering af eksterne krav, og når underviseren oplever problemer i et lærerteam. Fælles pauser og jævnlige personalemøder giver mulighed for at holde kontakt med kolleger og ledelse, “lade op” og udveksle råd og erfaringer i forhold til undervisningen.

På personalemøder kan ledelsen give relevant information. Støtte kan også gives i form af supervision og konstruktiv feedback på arbejdet.

Konflikter og mobning
Sørg også for at have en aktiv personalepolitik, der fremmer tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Vær opmærksom på, at nogle medarbejdere kan opleve en “drillende” tone som krænkende.

Udviklingsmuligheder
Grundig efteruddannelse sikrer, at jeres faglige og personlige kunnen altid svarer til den undervisning, I skal præstere. Det kan være nødvendigt med målrettet efteruddannelse, hvis I har konflikter med fx elever fra fremmede kulturer, elever med veluddannede forældre, der stiller mange krav, eller elever hvis forældre er misbrugere eller psykisk syge. Det kan også være nødvendigt med målrettet efteruddannelse i brug af it-programmer, eller hvis I skal undervise i nye fag. I kan skabe udviklingsmuligheder ved at sørge for grundig instruktion, sidemandsoplæring, kollegial og ledelsesmæssig støtte, konstruktiv feedback på arbejdet og målrettet efteruddannelse.

Vold og trusler Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer, når elever eller forældre er truende eller voldelige. Sørg for, at der er klare retningslinjer for alenearbejde ved arbejde med elever, der viser aggressiv adfærd. Det kan være nødvendigt med uddannelse i håndtering af udad reagerende elever, konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Udarbejd en beredskabsplan, som indeholder tiltag til forebyggelse og håndtering af vold og trusler.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø samt mobning og seksuel chikane på branchesiden for undervisning.

Indeklima

Et dårligt indeklima viser sig ved, at I føler ubehag eller er generede, når I opholder jer i lokalerne. Symptomerne bliver mindre og forsvinder gradvist, når I har forladt bygningen.

Symptomer på dårligt indeklima er typisk:

  • Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhindeirritation)
  • Irritation af huden
  • Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet
  • Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær
  • Kvalme og svimmelhed.
Forskellige sygdomme kan blive forværret af indeklimaet. Det er især luftvejsinfektioner og lidelser som fx astma, bronkitis og bihulebetændelse.

Find jeres problemer

I skoler o.l. vil de hyppigste problemer være dårlig luftkvalitet fremkaldt af en utilstrækkelig ventilation til de mange personer, dårlig rengøring, og i nogle tilfælde problemer med indtrængen af fugt. Der vil også ofte være for varmt (solafskærmning), ligesom der kan være problemer med uinddækket mineraluld, statisk elektricitet eller parfume i rengøringsmidler.

Når I skal finde ud af, om I har et indeklimaproblem, skal I vurdere, om nogle af påvirkningerne fra indeklimaet ligger uden for acceptable grænser.

Temperaturen
Hvis temperaturen ligger over 25 oC, bortset fra i meget varme perioder, bør I se nærmere på temperaturforholdene. I skal også se nærmere på forholdene, hvis der er træk, fodkoldt, eller temperaturen stiger meget over en arbejdsdag.

Der findes flere gode vejledninger om, hvordan man vurderer omfanget af varmebelastninger, fx branchevejledningen om bedre indeklima og håndbogen om måling og vurdering af indeklimaet, der ligger på adressen www.skole.at.dk. Få eventuelt professionel hjælp.

Ventilation og andre forhold
I skal se nærmere på ventilation og rengøring, hvis det lugter, og lugten bliver hængene i rummet, og der er mange personer i rummet. Hvis der er beskidt og støvet, og det er svært at gøre rent, skal I gøre noget ved rengøringen. Hvis I kan se fugt på vægge eller lofter, skal det undersøges nærmere.

Der kan også være problemer med høje temperaturer, belysning og dagslys samt statisk elektricitet.

I kan få en oversigt over de problemer, I eventuelt har, ved at bruge de gode skemaer, der findes i håndbogen om måling og vurdering af indeklimaet.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Når I skal gøre noget ved indeklimaproblemerne, er det vigtigt at sætte ind over for de påvirkninger, der betyder mest for indeklimaet. Det er normalt teknisk simpelt at fjerne eller mindske en indeklimapåvirkning, når man først har fundet den. Pas på, at I ikke skaber et nyt problem, når I gør noget ved jeres indeklima. Fx kan det give problemer med akustikken, hvis I skifter gulvtæppe ud med linoleum, og der ikke er taget højde for det i jeres løsning. 

Ventilation
Brug vinduer og ventilér aktivt. Åbn vinduer og luft ud, når det er muligt, fx i pauser. Sørg for at bruge ventilationsåbninger til almindelig ventilation af lokalet. Denne form for ventilation, naturlig ventilation, er mest egnet i rum, hvor der er få mennesker i relativt store rum. Det er også muligt at lave egentlige anlæg med naturlig ventilation. Man skal være opmærksom på, at naturlig ventilation også er et ventilationsanlæg.

Hvis den naturlige ventilation ikke er god nok, skal der være mekanisk ventilation med erstatningsluft af en passende temperatur. Den mekaniske ventilation må ikke give træk. Sørg for, at udeluften tages fra udeområder, der er så rene som muligt.

Rengøring
De fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer, pap eller tæpper. Gamle tæpper kan ikke gøres ordentlig rene. Mange mennesker, der slæber meget snavs ind i lokalerne, kan også give problemer. Det må rengøringen afpasses efter. 

Ved ny- eller ombygning er det vigtigt at vælge indretning, møbler og materialer, der forhindrer, at snavs bringes ind i bygningen, og som gør det lettere at gøre rent. Gode måttesystemer ved indgangene kan fx være en hjælp.

Fugt
Fugt i bygninger kan skyldes vandskader, kondens mv. Svampevækst opstår først efter længere tids opfugtning. En kortvarig skade, der repareres og udtørres, giver normalt ikke problemer. Fugtproblemer opstår typisk i bygninger, der er konstrueret uhensigtsmæssigt eller er dårligt vedligeholdt. Har I problemer med fugt, skal det undersøges, hvor den kommer fra, og fugtkilden skal stoppes. Hvis konstruktionsdele af organisk materiale (fx træ eller pap i gipsplader) har været fugtige i længere tid, skal de som regel udskiftes. I de fleste tilfælde er fugtundersøgelser en opgave for professionelle.

Mere viden om indeklima

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. temperaturer i arbejdsrum, rengøring og vedligeholdelse, akustik, kunstig belysning, planlægning af faste arbejdssteders indretning samt en folder om indeklima og arbejdspladsvurdering på branchesiden for undervisning.

Støj

På undervisningsområdet forekommer både støj, der kan give vedvarende høreskader, og generende støj, som på andre måder kan være en belastning.

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv.

Høreskadende støj
Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der rammes af sygdommen.

Generende støj
Støjen er generende, når den ikke ”tjener et formål” for den person, der udsættes for den. Støj i undervisningen og uvedkommende støj udefra er generende, især når undervisningen kræver ro og koncentration.

Generende støj kan give gener for medarbejderen i form af bl.a. hovedpine, nedsat koncentrationsevne, søvnbesvær, forhøjet blodtryk, træthed og stress. Støj kan være psykisk belastende.

Hørelsen forringes med alderen, og lærernes gennemsnitsalder er generelt øget de senere år. Dette kan være forklaringen på stadig flere høreproblemer hos skolelærere.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Høreskadende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når der er kraftig støj i kort tid, og mindre kraftig støj i længere tid.

Især pedeller, sløjdlærere og musiklærere kan være udsat for høreskadende støj. I sløjdlokaler er støjkilderne især træ- eller metalbearbejdningsmaskiner og ventilationsanlægget. Pedeller kan især være udsat for støj fra havemaskiner og fra træ- og metalbearbejdningsmaskiner.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Det kan fx være støj fra hamren, når eleverne har sløjd.

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne.

Generende støj
Den generende støj skyldes bl.a. den normale arbejdsuro i undervisningen, der forekommer, når mange personer er til stede samtidigt. Også undervisning, der kræver specielt megen kommunikation mellem mange personer samtidigt, fx gruppearbejde og projektarbejde, er støjende. Gruppearbejde med flere grupper i samme lokale er særligt støjende.
Gruppearbejde, hvor der bruges av-udstyr, støjer. Støjen kan skyldes radio, video og edb-maskiner tilkoblet lyd.

Generne kan også skyldes støj fra andre undervisningslokaler m.m. samt støj fra skolegård og gangarealer, fx leg, råb og skrig fra konflikter og støj fra ringende mobiltelefoner. Endelig kan de også skyldes støj fra trafik - fx biler, tog og fly.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig generende støj dæmpes.

Der er flere måder at forebygge støj på. Det handler om arbejdets tilrettelæggelse, om skolens og det enkelte rums indretning og brug, samt om de tekniske hjælpemidlers og omgivelsernes støjniveau.

Arbejdets tilrettelæggelse
Planlæg arbejdet på en måde, som giver mindst mulig grund til overflødig arbejdsuro. Fordel gruppearbejde på flere lokaler. Undervisning bør foregå i lokaler, der passer til undervisningens art.

Sørg for, at undervisning, der kræver ro, ikke foregår tæt på støjende lokaler - fx musik, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab, filmfremvisning og edb-undervisning.

Sørg for, at der ikke undervises i frikvarterer, hvis undervisningslokalet vender ud mod skolegården.

Inddrag emnet støj i undervisningen - også af hensyn til elevernes hørelse.

Indretning af rum
Det er ofte muligt at dæmpe støjen ved at opsætte lyddæmpende materialer, fortrinsvis i loftet. Bygningsreglementet angiver værdier for mængden af lyddæmpende materialer i forskellige lokaler og i gangarealer.

Flytbare skillevægge i lokalerne kan have en vis lyddæmpende effekt.
 
I musiklokaler kan man opnå en god virkning ved yderligere at opsætte tunge gardiner langs vægge og vinduesarealer.

Teknisk udstyr
Almindelig vedligeholdelse af teknisk udstyr kan ofte holde støjen nede. Hvor det ikke er muligt, bør man overveje udskiftning. Placer støjende maskiner uden for arbejdsrummet.

Dæmp trommerne og sæt elektronisk spærring på instrumenterne i musikundervisningen.

Maskinerne i sløjdlokalet bør vedligeholdes og om muligt støjdæmpes. Ved nyanskaffelse bør man være opmærksom på støjen fra ventilationsanlægget.

Høreværn
I skal altid bruge høreværn, når støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Støj udefra
Støj forplanter sig fra ét lokale til et andet. Det kan derfor være nødvendigt at lydisolere mellem lokalerne, mellem gang og lokale, skolegård og lokale samt mellem gade og lokale. I Bygningsreglementet kan man finde værdier for lydisolering mellem de forskellige lokaler.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, måling af støj og høreværn på branchesiden for undervisning.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg og ben, som er de mest almindelige former for muskel- og skeletbesvær.
 
Jeres arbejde kan være med til at udløse eller forværre muskel- og skeletbesvær, fx hvis I har uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og højt arbejdstempo, hvis I har intensivt computerarbejde, eller hvis I skal anstrenge øjnene meget. Ondt i ryg og arme kan fx hænge sammen tungt eller kraftbetonet arbejde.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ses ved arbejde ved lave borde i klasseværelserne, i spiserum og små klasselokaler samt ved dårlig indretning - også med hensyn til rengøring. Der skal være plads til elever med specielle behov (kørestolsbrugere, pusleplads).

Computerarbejde
Tastearbejde og arbejde med mus er ofte ensidigt, belastende arbejde. Der kan også være problemer med dårlige synsforhold, fx reflekser i skærm, dårligt skærmbillede, generende rumbelysning. Det har stor betydning, hvor længe I arbejder ved computer ad gangen. Arbejder I fx med bærbar computer hjemme, skal I være opmærksomme på, at jeres muskler og sener kan blive belastet efter relativt kort tid, hvis der ikke er ordentlig underarmsstøtte.

Tunge løft, træk og skub
Der kan være tunge løft, træk og skub ved fx omdeling af post og papir, fjernelse af affald og flytning af maskiner og udstyr. Vær opmærksom på de medarbejdere, som er ansat specielt til disse funktioner. Desuden kan der være tunge eller akavede løft, træk og skub ved rengøring. Der kan også være tunge håndteringsopgaver, når handicappede elever skal hjælpes.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for:

  • At bruge egnede tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde
  • At planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • At sikre gode pladsforhold og god belysning
  • At ensidigt, belastende arbejde fx ved computer er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen
  • At alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.
Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan undgå eller begrænse belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar. Hvis der skal bruges forskellige bordopstillinger til forskellige undervisningsformer, skal pladsen være tilstrækkelig, til at man kan færdes frit mellem det opstillede inventar. Da mennesker er meget forskellige i størrelse, kan det være nødvendigt, at udstyr og inventar som fx bord og stol kan tilpasses brugerne.

Dette kan være et krav, hvis flere ansatte skal bruge samme arbejdsplads. Undgå fejlindkøb, undersøg hvad I har brug for, og skriv en liste med krav, inden I køber nyt udstyr og inventar. Gode lys- og synsforhold har også betydning for arbejdsstillingerne.
 
Computerarbejde
Hvis man skal sidde mere end nogle få minutter ved en computer, skal man sikre sig, at man sidder godt med armene understøttet på en rigtig stol, med rigtig arbejdshøjde og gode syns- og lysforhold. Dette gælder også en eventuel hjemmearbejdsplads. Arbejder I med computer mere end ca. 2 timer dagligt, er der særlige krav til arbejdspladsens indretning.

Tunge eller akavede løft, træk og skub
Har I store belastninger fx i forbindelse med, at I løfter, bærer, trækker eller skubber, skal I sørge for at bruge nogle gode tekniske hjælpemidler. Desuden skal alle, der udfører disse opgaver, have oplæring og instruktion i gode arbejdsmetoder.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på branchesiden for undervisning. Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.
 
I kan også finde de materialer, som BAR U&F, BAR FOKA samt BAR SoSu har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser  som sygefravær, erhvervsevnetab og varige mén. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at holde orden og have gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende:

Fald og snublen
Ulykker med fald og snublen kan fx opstå, hvis jeres gulv ikke er ryddet, eller hvis I falder på vej ned ad trappen. Det sker ofte, fordi I har for travlt - eller har noget i hænderne.

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I mangler egnede hjælpemidler til at håndtere møbler, skillevægge mv., når de skal flyttes - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne.

Andre risici
En del ulykker, kan ske i særlige situationer - fx maskinulykker for pedeller eller sløjdlærere. Eller en idrætslærer, der modtager elever, der springer over hesten. Endelig fx i forbindelse med lejrskole eller andre ud-af-huset opgaver, hvor I ikke er uddannet til opgaven, eller der ikke er nok personale.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Mange ulykker kan undgås med almindelig omtanke. Lav regler om orden, fx hvordan og hvem der skal rydde op, og hav et arbejdstempo som I kan overskue. I kan få hjælp til det videre arbejde i vores vejledninger.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger og andet materiale med relevans for jeres branche på branchesiden for undervisning.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.
 
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.
 
Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på branchesiden for undervisning. 

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere i At-vejledningen om gravides og ammendes arbejdsmiljø.