Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Hospitaler - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 33
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner på hospitaler: 

  • Undersøgelse og diagnostik af patienter
  • Behandling og pleje af patienter, herunder medicingivning
  • Optræning af patienter
  • Håndtering og transport af patienter, materialer og redskaber, herunder senge og madvogne
  • Kontakt til pårørende
  • Registrering og dokumentation
  • Laboratoriearbejde.
Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på branchesiden for hospitaler.  

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV'en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV'en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV'en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV'en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV'en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV'en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.
Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om at nedbringe sygefraværet på side 8.

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV'en.

 APV2009.gif


Revision af APV'en

I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV'en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV'en.

APV'en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV'en i den mellemliggende periode. De områder i APV'en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV'en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere.

Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdsvurdering på branchesiden for hospitaler. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR SoSu har udarbejdet.

Eksempler på arbejde med APV

Et stort regionssygehus havde gennem længere tid haft udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø. Problemerne udsprang bl.a. af forholdene på skadestuen, hvor både sygeplejersker, portører og et par læger havde været udsat for voldsepisoder med berusede tilskadekomne.

Den seneste APV understregede, at problemerne med det psykiske arbejdsmiljø ikke kun begrænsede sig til skadestuen. Også sengeafsnittene havde problemer med at skaffe det fornødne personale, særligt til aften- og nattevagterne. Konklusionerne fra APV'en medførte, at der blev iværksat et samarbejde mellem sikkerheds- og samarbejdsudvalget. Resultatet blev en række forskellige tiltag, der skulle dæmme op for de ting, APV'en havde påpeget. Bl.a. blev det besluttet, at skadestuefaciliteterne skulle indrettes mere åbent og lyst. Desuden fik alt personalet på skadestuen tilbud om kurser i konflikthåndtering. For at komme stresssituationen på sengeafsnittene i møde, besluttede man også at øge antallet af vikarer.

Et privathospital i Danmark havde fra begyndelsen valgt at sætte fokus på arbejdsmiljøarbejde bl.a.  for at fastholde og tiltrække fagligt kvalificerede medarbejdere. Hospitalet havde også en ambition om at få et arbejdsmiljøcertifikat, da ledelsen mente, det ville være nyttigt i forbindelse med at profilere hospitalet. Trods den store fokus på at udvikle en god arbejdsplads viste APV'en alligevel, at der var områder, der skulle rettes op på. Bl.a. klagede flere medarbejdere over stress på grund af travlhed. Også dårlig kommunikation blev fremhævet som et problem, bl.a. fordi et stigende antal patienter var udlændinge. De ansatte blev derfor tilbudt sprogkurser, og et antal sprogkyndige sygeplejersker blev ansat. For at nedbringe arbejdspresset blev det besluttet at forsøge at udvide det tidsrum i dagtimerne, hvor patienter kunne komme til undersøgelse. Bl.a. blev det muligt at scanne patienter hele døgnet, hvilket tog en stor del af presset på ventelisterne og dermed også medarbejderne, som følte, at de fik større ro og overblik i deres arbejde.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde, hvis de fx har mulighed for at veksle mellem at stå og sidde på en siddeplads, der er tilpasset til deres behov. Det kan være nødvendigt at inddrage en rådgiver for at finde frem til, hvordan arbejdspladsen bedst kan tilpasses den ansattes behov.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, få en anden fordeling af opgaver, gå tidligere hjem eller kunne tage flere pauser fx med mulighed for at have benene oppe eller strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø forebygger risikoen for skader i arme, nakke, skuldre, ryg og knæ.
Hvis I forflytter tunge patienter, løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger, kan I risikere på længere sigt at få nedslidningsskader som fx slidgigt. Desuden kan der være risiko for akut overbelastning, fx i form af diskusprolaps. Hvis I arbejder med ensartede bevægelser i dårlige arbejdsstillinger gennem længere tid, har I risiko for nedslidningsskader. Arbejde i kulde og træk kan også øge risikoen for skader.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Forflytninger og tunge løft
I kan udsættes for store belastninger ved forflytning af patienter, hvis de fx skal forflyttes fra seng til stol eller hjælpes i bad eller på toilet. Især tunge patienter udgør et stigende problem.

Derudover kan der være tungt løftearbejde, når I skal bære og løfte sække med vasketøj og kasser med varer, men også på operationsstuer, hvis I fx skal holde et ben løftet i længere tid. Løftene bliver mere belastende, hvis de bliver udført med strakte arme, hvis der løftes over skulderhøjde eller hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger.

Ved operationer og arbejde ved senge vil I ofte stå i en fastlåst arbejdsstilling med ryggen foroverbøjet og vredet og med armene løftede eller langt fra kroppen. Dette kan være skadeligt for kroppens muskler og led, hvis det er længere tid ad gangen eller mange gange på en dag. Arbejde i laboratorier er ofte fastlåst og med foroverbøjet eller vredet ryg, fx ved mikroskoparbejde.

Belastende træk og skub
Skub og træk af senge, madvogne, kørestole og behandlingsudstyr kan være belastende for skuldre og arme, især hvis det fx er stor vægt, hjulene er for små eller ikke er vedligeholdt, eller gulvet skråner.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for:
  • At bruge egnede tekniske hjælpemidler som fx gode plejesenge, personlifte eller glidestykke, når I har tungt arbejde
  • At planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • At sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning
  • At arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder
  • At alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.  

Tunge løft
Sørg altid for at bruge tekniske hjælpemidler til forflytninger og tunge løft. Loftslifte, personlifte og transportvogne, som er indrettet til særlige opgaver, kan forebygge, at medarbejderne får akutte løfteskader i fx ryggen. Brug gode plejesenge og tekniske hjælpemidler, når I skal forflytte personer, fx fra seng til stol, toilet, badebriks eller operationsleje. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så der altid er det rette udstyr og antal medarbejdere til rådighed for udførelsen af forflytningen.  

På arbejdspladser, hvor der løftes og forflyttes meget, kan det være fornuftigt at tilknytte en forflytningsinstruktør, som både er uddannet til at vurdere, hvilke hjælpemidler der egner sig til en opgave, samt hvordan arbejdsstedet bedst indrettes. Forflytningsinstruktøren kan også instruere i gode arbejdsstillinger og korrekt brug af hjælpemidler.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Planlæg arbejdet varieret, så det tidsrum, hvor I arbejder i fastlåste arbejdsstillinger, bliver kortvarigt, det kan fx være ved laboratoriearbejde, hvor det kan være en god idé at veksle mellem stående, siddende og gående arbejde. Mennesker er meget forskellige i størrelse, og derfor er det nødvendigt, at arbejdspladsen kan indstilles, så den passer til den enkelte person. Hvis der er flere brugere om samme arbejdsplads, kan der være behov for, at arbejdspladsen let kan justeres, så den passer brugeren.

I skal sikre jer, at der er så meget plads ved arbejdsstedet, fx toilettet eller sengen, at så I kan arbejde fra begge sider, med gode arbejdsstillinger og -bevægelser og med brug af tekniske hjælpemidler. 

Belastende skub og træk
I kan bruge selvkørende hjælpemidler, fx madvogne, senge, loftslifte, letkørende lifte eller vogne med store hjul, når I har tunge træk og skub. Sørg for, at færdselsvejene er plane, skridsikre, uden rod som fx senge på gangen og ujævnheder som fx trin eller huller, og sørg for at bruge udstyr, der både egner sig til byrderne, til de steder, hvor transporten foregår, og til den medarbejder, der udfører opgaven. Automatiske døre er med til at begrænse belastningerne, da der vil være færre gange, hvor I starter og stopper op.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. om forflytninger, løft og anden manuel håndtering af personer på branchesiden for hospitaler.  Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress. 
 
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i lav produktivitet, konflikter, hyppig udskiftning blandt personalet og højt sygefravær.  

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.   

Find jeres problemer

Når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I være opmærksomme på, at I skal se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderne har ringe indflydelse og mangler støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter: 

Stor arbejdsmængde, tidspres og modstridende krav 
Problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan fx vise sig ved, at det kan være svært at få tid til at holde pauser, at I ofte arbejder i højt tempo, at I ofte arbejder over, og at det er vanskeligt at udføre arbejdet i den ønskede kvalitet. Yderligere kan belastningen forværres, hvis I skal udføre mange forskellige opgaver på samme tid, eller der er mange forstyrrelser. Det kan fx være, når I skal yde intensiv behandling og pleje patienter, samtidig med at I skal udføre administrativt arbejde eller give hjælp og støtte til kolleger.  

Ringe indflydelse på eget arbejde 
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I fx sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder og arbejdets kvalitet. Det kan også være ringe indflydelse på arbejdstempoet og på muligheden for at veksle mellem forskellige typer af opgaver. 

Manglende støtte
Manglende støtte er især et problem, hvis medarbejderne sjældent får hjælp til at prioritere og fordele arbejdsopgaverne. Det kan også handle om, at I ikke taler med ledelsen om, hvilke forventninger ledelsen har til jeres arbejde, og hvor godt I udfører arbejdet. God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i arbejdet med borgere, der er meget syge eller i krise. Der kan også være behov for hjælp og støtte ved sproglige barrierer og kulturelle forskelle ved arbejde med borgere med anden kulturel baggrund. 

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.
 
Høje følelsesmæssige krav
Høje følelsesmæssige krav handler bl.a. om at skulle bruge sin indlevelsesevne og håndtere egne følelser, fx i arbejdet med patientgrupper med særligt behov for hjælp og støtte fra kolleger. Det kan være psykisk syge patienter eller patienter i krise, patienter og pårørende med forskellig kulturel baggrund eller patienter med alvorlige traumer eller lidelser.   

Vold, trusler og traumatiske hændelser
Vold og trusler kan fx være overfald eller anden fysisk vold, trusler mod medarbejdernes sikkerhed eller verbale krænkelser. Traumatiske hændelser kan være uventede dødsfald eller selvmordsforsøg blandt patienter. Det kan også være patienter, der kommer ind med alvorlige traumer, eller børn som dør. 

Skiftende arbejdstider og natarbejde 
Skiftende arbejdstider eller arbejde uden for dagtimerne er en fysisk og psykisk belastning. Det er især et problem, hvis skiftene er planlagt, så aftenvagter kommer efter nattevagter, og dagvagter efter aftenvagter, eller hvis den enkelte medarbejder har mange nattevagter i træk. Vær også opmærksomme på, om nogle medarbejdere over en længere periode har særlig lang arbejdstid.  Det kan yderligere være en belastning, hvis arbejdstiden er planlagt med kort varsel.  

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende, 
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, fx i sikkerheds- og samarbejdsorganisationen
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.  

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. På hospitaler kan følgende forhold være med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø: 

Tilpasning af arbejdsmængden 
Tilpas arbejdsmængde og serviceniveau, så I kan få den ønskede kvalitet med det personale, der er til rådighed. Prioriter arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. Sørg for god overordnet planlægning og koordinering, så det er muligt at udføre arbejdsopgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge, og så der ikke er nogen medarbejdere, som konstant udsættes for en stor arbejdsmængde eller et stort tidspres. 

Indflydelse på eget arbejde 
Sørg for, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at give mulighed for at påvirke bl.a. udførelse, rækkefølge, fordeling samt kvalitet af de enkelte arbejdsopgaver. Hold jævnlige møder, hvor I konstruktivt forholder jer til resultater og behov i forhold til arbejdsopgaverne.  

Social støtte 
Støtte kan fx gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejdere, hyppige møder samt jævnlig kontakt med kolleger (fx fælles pauser).

Medarbejderne bør have hjælp til at prioritere arbejdsopgaver og at afstemme forventninger til arbejdet. Endvidere bør medarbejderne få anerkendelse for godt udført arbejde. Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse bl.a. til håndtering af de høje følelsesmæssige krav, der er i arbejdet med patienter og pårørende. Sørg for, at medarbejdere, som arbejder uden for dagtimerne, også har god mulighed for hjælp og støtte.  

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Vold, trusler og traumatiske hændelser
Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forebygger og håndterer vold og trusler, og som også forholder sig til alenearbejde. Beskriv fx, hvordan I forholder jer, når patienter eller pårørende er truende og voldelige eller patienter uventet dør. Efter en hændelse kan fx debriefing, krisehjælp og supervision være en god hjælp. Organiser arbejdet på en voldsforebyggende måde, fx ved at have korte ventetider og faste behandlere. Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning. 

Skiftende arbejdstider og natarbejde
Inddrag medarbejderne i vagtplanlægningen, så de har indflydelse på arbejdstiden. Sørg for, at medarbejderne kender deres arbejdstider i god tid, og at der er god mulighed for at bytte vagter. Sørg for, at den enkelte har så få nattevagter som muligt, og reducer antallet af nattevagter i træk. Sørg også for, at der roteres med uret, så dagvagter efterfølges af aftenvagter, som efterfølges af nattevagter. Vær opmærksomme på eventuelle psykiske og fysiske symptomer ved arbejde i lange vagter.  

Udviklingsmuligheder
Grundig efteruddannelse sikrer, at medarbejdernes faglige og personlige kunnen altid svarer til deres arbejde. Det kan være nødvendigt med målrettet efteruddannelse, fx i nye arbejdsmetoder, patientgruppernes diagnoser, behandlingsmetoder, kommunikation og vanskelige samtaler samt brugen af nye IT-systemer. Endvidere kan der være brug for uddannelse af de medarbejdere, som skal hjælpe og behandle mennesker med anden kulturel baggrund.  

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-materialer om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbindelse med arbejdet samt mobning og seksuel chikane på branchesiden for hospitaler. 
   
Her kan I også finde de materialer, som BAR SoSu har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Støj

Er der generende støj på et hospital, går det let ud over koncentrationen, og I føler, at I må anstrenge jer mere. Især krævende opgaver opleves mere anstrengende. I bliver mere trætte og leverer måske et knap så godt stykke arbejde.

Generende støj og dårlig akustik bidrager til stress og til, at I får sværere ved at forstå tale.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Generende støj
Er I generet af andres tale til hinanden eller støj fra patienter? Generer støj fra apparater eller installationer?

Rummets akustik
Er akustikken dårlig, så I generes af fx tale på lang afstand? Der kan også være lokaler, hvor det er svært at opfatte tale, når der er flere, der taler.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Loven siger, at unødig (generende) støj skal dæmpes. Når I skal gøre noget ved støjen, kan I tænke på:

Støjdæmpning ved kilden
Stil krav til maskiner og apparater, når der skal købes nyt. Oplysninger om støj skal fremgå af leverandørens brugsanvisning. Sørg for at vedligeholde maskiner og apparater godt.

Adskil arbejdspladser, så fx diktering ikke forstyrres af støj fra andre.

Indfør alarmer, kaldesystemer og telefoner, der kun adviserer de relevante medarbejdere.

Rummets akustik
Opsæt lydabsorberende materiale på lofter, vægge og eventuelt mellem arbejdspladser.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger samt andet materiale om støj på branchesiden for hospitaler.

Hudbelastninger

Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet for meget, så den tørrer ud og ikke kan nå at reparere sig selv, er der øget adgang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kan trænge igennem hel hud og fremkalde eksem. Eksem viser sig ved, at huden bliver tør, rød og kløende. Der kan komme små vandblærer eller væskende revner i huden.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I både være opmærksomme på, om I er udsat for stoffer, der kan skade huden, og om I arbejder med handsker:

Vådt arbejde
Når I arbejder med hænderne i et fugtigt miljø eller arbejder med “vandtætte” beskyttelseshandsker i mere end ca. 2 timer om dagen, er der tale om vådt arbejde. Har I et arbejde med hyppig og intensiv håndvask, er der også tale om vådt arbejde.

En stor del af de arbejdsbetingede eksemer i branchen skyldes vådt arbejde, fordi der stilles krav om hyppig håndvask, brug af desinfektionsmidler og brug af tætsiddende handsker.

Hudskadende stoffer
Latexhandsker (naturgummi) er ofte årsag til alvorlig allergi. Der kan være tale om eksem på huden, men også andre symptomer i form af nældefeber, høfeber og astma. En allergi over for naturgummi kan give store problemer, fordi naturgummi også findes mange andre steder inden for branchen, fx i slanger, hætteglas, elastikker og gummimåtter.

Eksemer kan også skyldes de kemiske produkter, I arbejder med, eller stoffer, der frigives under arbejdet. Fx ses der ofte eksemer efter udsættelse for acrylater fra knoglecement samt formaldehyd og glutaraldehyd, der bl.a. bruges som desinfektionsmidler.

En række lægemidler og laboratoriekemikalier kan også være allergifremkaldende.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
Se efter, om de kemiske produkter, I arbejder med, har fareklassen “Lokalirriterende” med risikosætningen “Kan give overfølsomhed ved berøring med huden” (R43) eller “Kan forårsage allergisk reaktion” (H317), eller om der i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen) er oplysninger om, at produktet kan give allergi eller virke irriterende eller ætsende.

Det er ikke kun stoffer og produkter, der er “Lokalirriterende” eller “Ætsende”, som kan være årsag til eksem. Også stoffer, der har andre fareklasser, kan give hudproblemer. Endelig kan mange materialer uden fareetiket også give hudproblemer, fx lægemidler.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I APV'en skal I både kortlægge og vurdere de hudskadende risikofaktorer, der er på arbejdspladsen, og de kemiske stoffer, I anvender.

Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

Hele, rene og tørre handsker
Det er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt. Dvs. at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længere tid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld.

Handsker uden pudder
Hvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder og med lavt indhold af allergifremkaldende protein (hypoallergene handsker). I kan i mange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.

Brug koldt vand
I bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og I bør ikke bære armbåndsure eller ringe under arbejdet. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet. Husk, at cremer ikke kan erstatte handsker. I kan bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.

Brug arbejdspladsbrugsanvisningen
Lav en arbejdspladsbrugsanvisning for de farlige kemiske stoffer ud fra oplysningerne i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen) og en vurdering af den konkrete brug af stofferne.

Mere viden om hudbelastninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. arbejde med stoffer og materialer og grænseværdier på branchesiden for hospitaler
 
Her kan I også finde de materialer, som flere branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om hudbelastninger. 

Kemi

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Find jeres problemer

Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Kræftfremkaldende stoffer
På laboratorier kan I blive udsat for en lang række forskellige kræftfremkaldende stoffer, fx dichlormethan, chloroform og formaldehyd.

I kan ligeledes blive udsat for formaldehyd, når I konserverer biopsier, store vævsprøver o.l.

Arbejder I på hospitalapoteket, eller er I plejepersonale på kræft- og hudafdelinger, risikerer I at blive udsat for cytostatika og andre lægemidler med kræftfremkaldende effekt.

Hydroquinon i fremkaldervæske er kræftfremkaldende.

Reproduktionsskadende stoffer
I kan blive udsat for reproduktionsskadende stoffer ved laboratoriearbejde, når I arbejder på operationsstuer, hvis I giver medicin, og hvis I plejer patienter i cytostatikabehandling, og når I præparerer cytostatika.

Stofferne kan være opløsningsmidler, methylmetacrylat i knoglecement, anæstesimidler, cytostatika og hydroquinon i fotografiske væsker.

Allergifremkaldende stoffer
En række lægemidler og laboratoriekemikalier kan være allergifremkaldende.

Desinfektionsmidler som formaldehyd og glutaraldehyd er allergifremkaldende. Det samme gælder hydroquinon.

Nerveskadende stoffer
I klinisk-kemiske laboratorier og histo-patologiske laboratorier bruges stadig en del organiske opløsningsmidler. De kan påvirke centralnervesystemet og give jer hovedpine, træthed og svimmelhed. Lang tids udsættelse kan medføre hjerneskade.

Anæstesimidler kan også påvirke centralnervesystemet. I kan blive udsat for stofferne i operationsstuer og opvågningsrum.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv. 

kemisymboler.gif
 
Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.

Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer ved at sørge for følgende:

Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at 

  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne,
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet. Husk, at lægemidler ikke er faremærkede,
  • finde ud af, hvilke risici der angives om den medicin, der gives
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer, fx om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den.
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Ellers skal I sørge for, at udsugningen sidder så tæt ved kilden som muligt.  Benyt stinkskabe ved fx laboratoriearbejde og ved konservering af biopsier. Foretag præparering af cytostatikapræparater i stinkskab eller sikkerhedskabinet. Sørg for effektiv mekanisk rumventilation til at fjerne små, spredte forureninger.

Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, kræftrisikable stoffer og materialer på branchesiden for hospitaler.

Her kan I også finde de materialer, som BAR SoSu har udarbejdet om kemiske påvirkninger.

Biologi

Når I behandler patienter, er I særligt udsatte for smitte. De fleste smitsomme sygdomme er ikke så alvorlige, selv om de kan være nok så ubehagelige. Det er fx influenza, lettere diarré og forkølelse. Der er dog enkelte smitsomme sygdomme, som kan være alvorlige eller give varige mén, fx hepatitis.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan medføre sygdomme, der skyldes mikroorganismer, skal I være særligt opmærksom på følgende:

I er særligt udsatte for smitte fra sekreter og ekskreter som spyt, blod, urin og afføring fra patienterne. Det kan fx være ved operationer, aerosoldannede processer på laboratoriet, eller dråbesmitte fra patienter.

Der kan bl.a. være risiko for at stikke og skære sig på suturnåle, skalpeller, kanyler og knoglesplinter. Endelig kan I blive udsat for luftbåren smitte.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Smitte og andre påvirkninger fra mikroorganismer undgår I ved at sørge for følgende:

Teknisk forebyggelse
Brug sikkert udstyr og instrumenter. Sørg for vedligeholdelse, og brug indkapsling, udsugning og ventilation, når støv-, dråbe- og aerosoldannelse ikke kan undgås. Brug fx sikkerhedskabinetter eller lokaludsug. Brug effektive personlige værnemidler som fx åndedrætsværn, øjenbeskyttelse, overtrækskittel og handsker i relevante situationer.

Sikre arbejdsrutiner
Indfør arbejdsrutiner og -procedurer, der betyder, at I får mindst mulig hud- og slimhindekontakt med spyt, urin, afføring, blod samt andre sekreter og ekskreter fra mennesker. Brug fx stikfaste beholdere til kanyler. Beholderne skal være bekvemt placeret og må ikke være overfyldte. Undgå at sætte hætte på kanyler efter brug, og brug instrumenter i stedet for fingrene ved operationer. Smid brugte instrumenter direkte fra patient til spand.

Undgå eller begræns dannelse af støv, dråber og aerosoler. Lad fx være med at presse den sidste dråbe ud af pipetten under laboratoriearbejde.

Det er også væsentligt, at I i procedurerne husker på sikkerheden for andre personalegrupper, fx rengøringspersonalet.

God hygiejne
Sørg for, at alle overholder almindelige hygiejniske forholdsregler: Omhyggelig håndvask før spisning og rygning, efter toiletbesøg og bleskift samt ved arbejdstids ophør. Tør op med det samme, hvis I spilder på arbejdsbord eller gulv. Desinficer stedet, hvis der er spildt meget.

Sørg for hygiejnisk og fornuftig omgang med snavset tøj og patologisk affald.

Vaccination mv.
I enkelte tilfælde kan I bruge vaccination for at forebygge smitte.

Vaccination mod tuberkulose (BCG, Calmette) er ikke længere en obligatorisk børnevaccine. Derfor skal I overveje, om I bør vaccineres.

Vaccination mod Hepatitis B foretages i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. Uvaccinerede bør tilbydes forebyggende behandling med Hepatitis B-vaccine efter stik- og skæreuheld.
Lad en sagkyndig læge vurdere, om I skal foretage en forebyggende behandling med fx Retrovir mod HIV efter stik- og skæreuheld.

Mere viden om biologiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. mikroorganismer på branchesiden for hospitaler.  
Her kan I også finde de materialer, som bl.a. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet om biologiske påvirkninger.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende:

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx ske, hvis I ikke er opmærksomme på, at patienter pludselig bevæger sig, mens I flytter dem. Risiko for ulykker ved håndtering kan desuden opstå, hvis I ikke har egnede hjælpemidler til håndteringen - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne. Risiko for ulykker er til stede både ved håndtering af patienter og ved håndtering af materialer, senge og andre ting.

Fald og snublen
Ulykker med fald og snublen kan fx ske, hvis der ligger ting som fx ledninger og slanger på gangarealer eller på en sådan måde, at I kan snuble over dem. En anden faldrisiko kan være, at I falder på vej ned ad trappen. Risikoen øges, hvis I bærer eller skubber noget, så I ikke kan se, hvor I går.

Instrumenter og apparater
Risiko for ulykker med instrumenter og apparater kan fx opstå ved forkert eller forhastet brug.

Stikskader og snitsår er typiske ulykker på hospitaler.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde, også når patienten pludselig bliver dårligere.

På hospitaler kan især følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Planlæg arbejdet
Organiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. Vurder risikoen af den enkelte arbejdsopgave, så det er tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige - fx afmærkning af trafik for de gående og løbehjulene, eller at der er sat god tid af til forflytning af patienter og anvend de tekniske hjælpemidler.
 
God orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for oprydning og rengøring på alle områder, så der aldrig ligger genstande eller står materialer på gangene, og at der bliver tørret op, når nogen spilder.  

Brugsanvisninger og grundig instruktion
Motiver til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag, og giv en grundig instruktion i det arbejde, medarbejderne skal udføre. Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler korrekt. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.

I skal tale sammen om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og lave rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikker og forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedspraksis. I kan finde materialerne på branchesiden for hospitaler.        

Indeklima

Et dårligt indeklima viser sig ved, at I føler ubehag eller er generede, når I opholder jer i lokalerne. Symptomerne bliver mindre og forsvinder gradvist, når I har forladt bygningen.

Symptomer på dårligt indeklima er:

  • Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhindeirritation)
  • Irritation af huden
  • Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet 
    Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær
  • Kvalme og svimmelhed.

Forskellige sygdomme kan blive forværret af indeklimaet. Det er især luftvejsinfektioner og lidelser som fx astma, bronkitis og bihulebetændelse.
 
På hospitaler kan jeres problemer fx skyldes, at der ryges meget - fx på psykiatriske afdelinger, eller at der er meget apparatur i lokalerne.

Hvis I føler, at luften er tør, skal I være opmærksomme på, at det normalt ikke er lav luftfugtighed, der skaber problemerne, men at varme, støv, tobaksrøg, mikroorganismer og afgasning af kemiske stoffer kan medføre, at luften opleves som tør.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har et indeklimaproblem, skal I vurdere, om nogle af påvirkningerne fra indeklimaet ligger uden for acceptable grænser.
 
Varme, kulde og træk
Hvis temperaturen ligger over 25 ºC, bortset fra i meget varme perioder, skal I se nærmere på temperaturforholdene. I skal også se nærmere på forholdene, hvis der er træk, fodkoldt, eller temperaturen stiger meget over en arbejdsdag. Arbejde i nærheden af autoklaver er særlig varmebelastende. Der er også en sammenhæng mellem påklædning og oplevelsen af temperaturen.
 
Passiv rygning
Selv om der ikke må ryges indendørs på arbejdspladser, kan I opleve problemet enkelte steder.
I kan få en oversigt over de problemer, I eventuelt har, ved at bruge de gode skemaer, der findes i håndbogen om måling og vurdering af indeklimaet.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Når I skal gøre noget ved indeklimaproblemerne, er det vigtigt at sætte ind over for de påvirkninger, der betyder mest for indeklimaet. Det er normalt teknisk simpelt at fjerne eller mindske en indeklimapåvirkning, når man først har fundet den. Pas på, at I ikke skaber et nyt problem, når I gør noget ved jeres indeklima. Fx kan det give problemer med akustikken, hvis I skifter gulvtæppe ud med linoleum, og der ikke er taget højde for det i jeres løsning.

Varme, kulde og træk
Varme kan fx komme fra sol gennem store glasruder eller fra store tagflader, som er dårligt isoleret. Varme kan også komme inde fra bygningen, fx fra lamper, mennesker, radiatorer, computere og apparatur i lokalerne.

I kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduer ved at sørge for, at der er solafskærmning - og at den bliver brugt. Husk at skrue ned for radiatorer. Hvis termostatventiler ikke virker, må de repareres. Hvis varmen kommer gennem vægge eller tage, må de isoleres bedre. En måde at gøre noget ved varmen på er at øge ventilationen. Det kan fx være nødvendigt, hvis der er meget apparatur.

Ventilation
Brug vinduer og ventilér aktivt. I skal åbne vinduer og lufte ud, når det er muligt, fx i pauser. Sørg for at bruge ventilationsåbninger til almindelig ventilation af rummene. Denne form for ventilation, naturlig ventilation, er mest egnet i rum, hvor der er få mennesker i relativt store rum. Det er også muligt at lave egentlige anlæg med naturlig ventilation.

Hvis den naturlige ventilation ikke er god nok, skal der være mekanisk ventilation med erstatningsluft af en passende temperatur. Den mekaniske ventilation må ikke give træk. Sørg for, at udeluften tages fra udeområder, der er så rene som muligt.
 
Det kræver professionel hjælp at projektere et ventilationsanlæg, både med naturlig og mekanisk ventilation.

Passiv rygning
Rygning kan være tilladt flere steder på hospitaler. Hvis I derfor har problemer med passiv rygning, er der flere måder at begrænse eller undgå problemerne på. Sørg fx for, at udsugningen fra rum, hvor der må ryges, er tilstrækkelig til, at røgen ikke breder sig til andre områder.

Mere viden om indeklima

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. temperaturer i arbejdsrum, rengøring og vedligeholdelse, akustik, kunstig belysning, planlægning af faste arbejdssteders indretning samt en folder om indeklima og arbejdspladsvurdering på branchesiden for hospitaler.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV'en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

Uvaccinerede kvinder bør vaccineres mod røde hunde, før de begynder at arbejde på en børneafdeling.

I kan læse mere i At-vejledningen om gravides og ammendes arbejdsmiljø.