Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Transport af passagerer - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 30
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner ved transport af passagerer:

  • Bagagehåndtering
  • Handicaptransport
  • Føring af bus, tog og taxa
  • Lastning og losning af fly
  • Billetkontrollering
  • Servicering af passagerer i tog
  • Handling af passagerer i lufthavne
  • Security i lufthavne.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/transport

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om at nedbringe sygefraværet på side 8.

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

 APV2009.gif

Revision af APV’en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdsvurdering på branchensiden for transport af passagerer. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR Transport og Engros har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Eksempler på arbejde med APV

De Røde Busser har buskørsel i større byer og på landet i region Nordjylland. Der er i alt 120 medarbejdere, fordelt på chauffører, værksted, administration og personaleafdeling. Personaleafdelingen har været meget inspireret af SundBus-projektet, da de for nogle år siden satte fornyet fokus på APV’en og opfølgningen. APV’en viste, at flere oplevede problemer med deres ryg og stivhed i nakke og skuldre. Der er nedsat en gruppe, som skal komme med forslag til forbedringer til næste møde i arbejdsmiljøorganisationen. På det møde skal de beslutte, hvad de vil gå videre med. Et andet helt konkret resultat er et styk gratis frugt til alle chauffører, som de kan tage i garageanlægget. Derudover har de sat gang i planlægning af et rygestop-kursus. Opfølgning på APV’en er et fast punkt på dagsordenen, hver gang arbejdsmiljøorganisationen mødes. Hvert tredje år laver De Røde Busser ny APV. De Røde Busser har ikke oplevet problemer med at fastholde deres chauffører.

Stjerne Taxa ejes af vognmand F. Nielsen. Stjerne Taxa har 6 faste chauffører med 10-12 løst tilknyttede, som primært dækker det store pres i weekenderne. Efter et møde med andre vognmænd, hvor arbejdsmiljø var på dagsordenen, har ejeren af Stjerne Taxa fået sat skub i processen med APV. De har haft tre medarbejdermøder for at lave APV og har nu fået sat stikord på handlingsplaner. Det største problem er trusler om vold og frygten for vold. De tænker på at holde et fælleskursus med de andre vognmænd i centralsamarbejdet for alle chaufførerne, så de kan blive bedre til at tackle voldelige kunder og weekend-kunder i det hele taget. Derudover er de skiftende arbejdstider et problem for flere, og de er derfor begyndt på en vagtplan, hvor vagterne følger uret, hvilket er bedre for sundheden.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne fortsætte med at varetage deres arbejde, hvis siddeplads og øvrigt arbejdsområde i fx bilen eller bussen tilpasses deres behov. Det kan eksempelvis være installering af servostyring eller montering af specialtilpasset sæde
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx ruter med færre vejbump og rundkørsler samt mulighed for at tage flere pauser, gå tidligere hjem eller varetage mindre tunge opgaver.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser som sygefravær, erhvervsevnetab og varige mén. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at holde orden og have gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende:

Håndtering af ting og sager
Risiko for ulykker ved manuel håndtering opstår fx, hvis I løfter bagage og varer - og enten ikke har hjælpemidler til rådighed eller ikke benytter dem, der er.

Fald og snublen
Ulykker med fald og snublen opstår ofte i forbindelse med glatte eller ujævne adgangsveje eller rangerterræner. Stor højde ved nedstigning fra lokomotiv, fly eller bus øger også risikoen.

Trafikulykker og transportmateriel
Risikoen for ulykker opstår, fordi I færdes i trafikken - og øges, hvis I er trætte eller stressede. Der er også risiko for ulykker ved brug af bagagevogne og handlingsmateriel i lufthavne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

Ved transport af passagerer kan især følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Planlægning af arbejdet
Organiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. En risikovurdering af arbejdsopgaven gør det lettere at se, hvad der skal gøres - fx at der er særlige hjælpemidler til rådighed ved arbejde ved lavt placerede lastrum, eller at der er god tid til pålæsning af bagagen. Sørg for jobrotation i forbindelse med bagagehåndtering i lufthavne og planlægning af buschaufførers ruter, så arbejdet kan udføres i en sammenhængende periode.

Grundig instruktion
Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag. Medarbejderne skal have en grundig instruktion i deres arbejde.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.

Ledelsen og medarbejderne skal tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og sætte rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til den professionelle måde at arbejde på.

Vær særlig opmærksomme på, at I færdes i trafikken. De almindelige færdselsregler gælder særligt personer, der arbejder i trafikken, fordi de kan være påvirkede af arbejdet i forbindelse med kørslen og derfor er trætte eller stressede. Husk også, at sammenblanding af kørende og gående trafik (bl.a. turistbusser, taxier samt handling af bagage) kan være farlig.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. løfte- og hejseredskaber og faldrisici på gulv samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedsledelse på adressen www.at.dk/transport.

Her kan I desuden finde 30 konkrete metoder til arbejdet med god sikkerhedskultur.

I kan også finde de materialer, som BAR Transport og Engros har udarbejdet om forebyggelse af arbejdsulykker.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Tidspres er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Tidspres og høje krav til opmærksomhed
Store krav til opmærksomhed, fx ved kørsel i tæt bytrafik, kan bevirke, at arbejdet er meget trættende.

Tidspres kan opstå, når I eksempelvis skal tage højde for større vejarbejder eller skinnernes tilstand, og der samtidig er forventninger om, at I overholder køreplanerne og når frem til bestemmelsesstedet. Presset på den enkelte medarbejder for at overholde planen kan komme fra både arbejdsgiver og passagerer.

Tidspres kan også opstå ved check-in eller sikkerhedskontrol i lufthavne, hvor I kan blive udsat for stort pres fra passagerer, der skal nå deres fly.

Ved længerevarende kørsel uden for bymæssig bebyggelse kan arbejdet som buschauffør eller lokomotivfører dog også blive ensformigt. Dette øger risikoen for, at medarbejderen ikke reagerer hensigtsmæssigt ved en pludselig faresituation, da reaktionsberedskabet er nedsat.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemet med ringe indflydelse på eget arbejde kan fx forekomme, når I skal køre efter en køreplan med faste minuttal og sjældent kan påvirke køreplanens udformning, pausernes længde og placering, hvilke ruter I kører, samt hvilke busser I anvender.

Ved bagagehåndtering og sikkerhedstjek i lufthavne kan der ligeledes opstå problemer, hvis I ikke kan påvirke mængden af arbejde, arbejdstempo, pauser og arbejdsmetoder.

Manglende social støtte
Manglende social støtte kan fx dreje sig om, at medarbejdere sjældent har mulighed for at holde fælles pauser og tale med kolleger i løbet af en arbejdsdag, ikke har mulighed for jævnlig kontakt med ledelsen, herunder ikke modtager den nødvendige information for at kunne udføre arbejdet, eller ikke taler med ledelsen om, hvor godt de udfører arbejdet. Det kan fx være tilfældet, hvis medarbejdere har meget alenearbejde, fx som buschauffør, taxachauffør eller lokomotivfører.

Mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Vold, trusler og traumatiske hændelser
Problemer med vold kan fx forekomme, hvis passagerer er påvirkede, misbrugere eller alvorligt psykisk syge. Passagerer kan fx blive aggressive i forbindelse med billetkontrol. Eller I kan blive udsat for røveri af de værdier, I er i besiddelse af. Bus- og taxachauffører kan også blive involveret i eller vidne til alvorlige trafikulykker. Lokomotivførere kan blive udsat for traumatiske hændelser i forbindelse med personpåkørsler og nærved påkørsler.

Mangel på forudsigelighed ved væsentlige ændringer i arbejdet
Det kan være et problem, hvis I ikke får information om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, fx i forbindelse med større vejarbejder, ruteomlægning og vagtplaner.

Jobusikkerhed
Udlicitering, omstrukturering eller rationalisering er eksempler på forhold, som kan give jobusikkerhed.

Manglende udviklingsmuligheder
Problemer med manglende udviklingsmuligheder kan især forekomme, når I har rutineprægede opgaver, fx ved manglende variation af ruter, ikke har jævnlige udviklingssamtaler og ikke tilbydes relevant efteruddannelse.

Skiftende arbejdstider eller arbejde udenfor dagtimerneSkiftende eller forskudte arbejdstider er altid en fysisk og psykisk belastning. Men det er især et problem, hvis skiftene er planlagt, så aftenvagter kommer efter nattevagter, og dagvagter efter aftenvagter, hvis I har mange lange vagter, og hvis der er mange nattevagter i træk (herunder vagter, hvor der kun arbejdes en del af natten). Det er desuden belastende hvis arbejdstiden er planlagt med kort varsel, eller arbejdstiderne er meget uregelmæssige. I skal særlig være opmærksomme på, om nogle af ovenstående forhold optræder samtidig, idet belastningen derved øges.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisation
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. Ved transport af passagerer kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Tilpasning af køreplaner
Køreplaner skal tage hensyn til de aktuelle trafikforhold og justeres i god tid før vedligeholdelsesarbejder på vej, skinner og signaler. Undgå uklare eller modsatrettede krav (fx at det ikke er muligt at overholde en køreplan og samtidig overholde den gældende lovgivning eller virksomhedens servicekrav). Undgå også lange perioder med stort tidspres. Sørg for, at pauserne er af tilstrækkelig længde, således at de har en passende varighed på trods af forsinkelser. Hav løbende dialog med ansatte omkring forventninger til arbejdets udførelse (fx omkring køreplansoverholdelse). Det kan endvidere anbefales at foretage effektiv systematisk registrering af forsinkelser samt at have et godt samarbejde med udbyder omkring køreplanerne.

Sørg endvidere for, at passagerer har grundigt kendskab til rejsernes varighed og forløb, fx ved i god tid at informere passagerne om ekstra rejsetid i forbindelse med ekstra sikkerhedsforanstaltninger (i lufthavne), større vejarbejder eller arbejde med skinner og signaler.

Indflydelse på eget arbejde
Det er vigtigt at have mulighed for at påvirke arbejdstempo, pauseforhold og deltage i planlægning af eget arbejde og egne arbejdstider. Fx kan rullende køreplaner uden faste minuttal øge mulighederne for at tilpasse kørslen efter de aktuelle trafik- og passagerforhold. En anden måde at sikre indflydelse på er, at medarbejderne deltager på skift i tilrettelæggelsen af arbejdet, så medarbejdernes kendskab til ruten og de problematiske tidspunkter på dagen får indflydelse på den trafikplan, der lægges. Inddrag medarbejderne og medarbejdernes repræsentanter i tilrettelæggelsen af skiftearbejdet.

Fælles, jævnligt tilbagevendende møder mellem ansatte og ledelse, hvor der er god mulighed for dialog om arbejdet, kan være med til at give medarbejderindflydelse.

Social støtte
God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I arbejder alene eller mangler de nødvendige forudsætninger for at udføre opgaverne. Vær specielt opmærksom på turist- og taxichaufførers mulighed for kontakt med kolleger og ledelse. Sørg for god oplæring og instruktion. Fælles pauser giver mulighed for at snakke om arbejdsmæssige problemer og få gode ideer til, hvordan arbejdet kan udføres, fx i forhold til håndtering af konflikter med passagerer. Støtte kan også gives i form af konstruktiv feedback på arbejdet.

Mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Efteruddannelse
Grundig efteruddannelse sikrer, at faglig og personlig kunnen altid svarer til det arbejde, I skal udføre. Det kan fx være nødvendigt med efteruddannelse, hvis I har konflikter med passagerer, der er misbrugere eller psykisk syge, hvis der kommer nye krav til service, eller I oplever vanskeligheder i forhold til sprog. Endvidere kan det være nyttigt, at I udveksler gode råd omkring kørsel på den enkelte rute (fx tidsbesparende fif, farlige steder).

Vold, trusler og traumatiske hændelser
Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer, når passagerer er truende eller voldelige. Udarbejd en beredskabsplan, som indeholder tiltag til forebyggelse og håndtering af vold, trusler og alvorlige ulykker. Foretag forebyggende analyser af episoder med vold, trusler og røveri og anvend dem til løbende risikovurderinger (fx ruter, tidspunkter, kunder). Sørg for at have relevante tekniske foranstaltninger som fx overfaldsalarmer, videoovervågning og sikker opbevaring af kontanter og andre værdier.

Informationer om væsentlige begivenheder
For at øge forudsigeligheden og mindske jobusikkerhed er det vigtigt, at ledelsen inddrager og informerer medarbejderne så tidligt som muligt om væsentlige begivenheder, fx udlicitering, omstruktureringer, planlagt fusion eller lukning.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/transport.

Her kan I også finde de materialer, som BAR Transport og Engros har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg.

Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger, kan I risikere at få ondt i ryg, skuldre eller arme. Smerterne kan også hænge sammen med ensidige belastninger ved langvarig manøvrering af køretøjer. Ved tunge løft, træk og skub er der også risiko for akut overbelastning.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Transport af handicappede eller syge personer
Belastende situationer kan forekomme, når syge eller handicappede personer skal hjælpes fra deres hjem til køretøj, op i køretøj og til bestemmelsesstedet. Der er risiko for akutte løfteskader, når personernes tilstand pludselig ændrer sig.

Tunge løft
Løft kan indebære risiko, hvis emnerne er store eller tunge, hvis I ikke kan komme til at løfte i gode arbejdsstillinger, eller hvis emnerne skal bæres.

I kan have tunge eller akavede løft ved fx håndtering af passagerers bagage, der ofte foregår med bøjet ryg og i lav højde.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub ved fx transport med kørestole, bårer, vogne med bagage mv. Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt, skråt eller niveauforskudt underlag, og hvis transportudstyret har for små hjul. Mange opbremsninger og igangsætninger under transporten gør belastningen større.

Ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde
Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen med kørsel i en fastlåst arbejdsstilling, med ensartede bevægelser, har I fysisk inaktivt og ensidigt, belastende arbejde. Her er der ikke kun risiko for muskel- og skeletbesvær, men også for hjerte- og kredsløbssygdomme på lang sigt.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Skuldrene bliver belastede, hvis I arbejder med armene løftede eller langt fra kroppen. Det kan fx være, fordi førerpladsen er uhensigtsmæssigt indrettet eller af- og pålæsningsforholdene er uhensigtsmæssige.
Ryggen belastes, hvis I bøjer forover eller drejer ryggen, især hvis I samtidigt udfører kraftbetonet arbejde, fx hjælper handicappede passagerer på plads på sædet eller tager bagage ind eller ud af taxier, turistbusser mv.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for:
  • At bruge egnede tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde
  • At planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • At sikre gode pladsforhold, stabilt plant underlag og god belysning
  • At ensidigt, belastende arbejde er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen
  • At langvarigt stillesiddende arbejde afbrydes af pauser med fysisk aktivt arbejde eller anden fysisk aktivitet, fx som del af virksomhedens sundhedsfremme-aktiviteter
  • At arbejdshøjden er tilpasset medarbejderen
  • At alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.

Transport af handicappede eller syge personer
I skal sikre jer, at I har udstyr og hjælpemidler med, der er egnet til både personen og dennes eget udstyr, fx kørestol, trappetransporter o.l. Ved transport af handicappede eller syge personer skal arbejdet være tilrettelagt, så der kan hidkaldes hjælp, når det er nødvendigt.

Manuel håndtering, løft, træk og skub
Brug egnede tekniske hjælpemidler til løft, træk og skub. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt. Det er vigtigt med oplæring og instruktion i gode arbejdsmetoder, fx rigtig brug af hjælpemidler.

Ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde
Problemer med ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde ved kørsel kan I løse, dels ved at det tekniske udstyr er i orden, så der kan arbejdes med hensigtsmæssige arbejdsstillinger uden for store kraftkrav, dels ved at arbejdet tilrettelægges med passende variation eller med pauser med mulighed for fysisk aktivitet. Desuden kan andre arbejdsmiljøproblemer spille en væsentlig rolle, fx dårligt psykisk arbejdsmiljø, tidspres mv.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan undgå dårlige arbejdsstillinger ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr. Da mennesker er meget forskellige i størrelse, er det nødvendigt, at førerpladsen kan tilpasses brugeren. Undgå fejlindkøb, undersøg hvad I har brug for, og skriv en liste med krav, inden I køber nyt udstyr. Vær opmærksom på hvordan placering af bagage i køretøjernes bagagerum kan udføres.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/transport.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

I kan også finde de materialer, som BAR Transport og Engros har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Støj

Inden for transport af passagerer udsættes I både for støj, der kan give vedvarende høreskader, og generende støj, som på andre måder kan være en belastning.

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og fejlprocenten stiger.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Generende støj kan give gener for medarbejderen i form af bl.a. hovedpine, nedsat koncentrationsevne, søvnbesvær, forhøjet blodtryk, træthed og stress. Støj kan være psykisk belastende.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Høreskadende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når kraftigt støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre kraftigt støjende maskiner bruges i længere tid.

De virksomheder, hvor der er mest støj, er firmaer i lufthavne, bl.a. flyselskaber og vognmænd, der fx har kørsel med busser og turistbusser, samt private og offentlige jernbaneselskaber.

De største belastninger er støj fra fly, motorstøj fra bilmotorer, støj fra passagerer og støj fra kørende eller holdende motortog.

I lufthavne er medarbejdere især udsat for støjbelastning i forbindelse med opstart af fly.

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne.

Generende støj
Støj er generende, hvis den ikke ”tjener et formål”. Støj fra passagerer, fra varme- og ventilationsanlæg samt støj udefra er særligt generende, hvis arbejdet kræver koncentration.

Klager over støj kan skyldes, at medarbejderne, når lyden er høj og akustikken dårlig, har sværere ved at forstå, hvad der bliver sagt. Det kan derfor være nødvendigt at råbe og tale højt. Det kan give hoste, hæshed, smerter i halsen og stemmeforandringer.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser (støj fra eksempelvis slag, metal mod metal) på 137 dB(C). Herudover skal unødig generende støj dæmpes.

Når I skal gøre noget ved støjen, kan I tænke på:

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvor andre udfører støjende arbejde.

Flyt medarbejderne længst muligt væk fra støjen, fx ved opstart af fly.

Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner og køretøjer mv. på markedet. Støjkilderne skal dæmpes, indkapsles eller placeres i særskilte rum. Anbring støjskærme mellem støjkilder og arbejdsområde. Sørg for god vedligeholdelse af maskiner generelt, men især af motorer.

Rummets akustik
Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer for akustik.

Høreværn
I skal altid bruge høreværn, når støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Generende støj
Brug materialer og inventar, som er gode til at dæmpe lyd. Undgå generende støj udefra i bygninger. Isoler også fx førerkabiner fra støj, der kommer udefra.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/transport.

Indeklima

Et dårligt indeklima viser sig ved, at I føler ubehag eller er generede, når I opholder jer i fx busserne eller bilerne. Symptomerne bliver mindre og forsvinder gradvist, når I har forladt busserne eller bilerne.

Symptomer på dårligt indeklima er:
  • Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhindeirritation)
  • Irritation af huden
  • Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet
  • Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær
  • Kvalme og svimmelhed.

Forskellige sygdomme kan blive forværret af indeklimaet. Det er især luftvejsinfektioner og lidelser som fx astma, bronkitis og bihulebetændelse.

Undersøgelser har vist, at chauffører, herunder bus- og taxichauffører, har en større risiko for at udvikle kræftsygdomme som fx lunge- og blærekræft end gennemsnittet af de beskæftigede.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har et indeklimaproblem, skal I vurdere, om nogle af påvirkningerne fra indeklimaet ligger uden for acceptable grænser.

Varme og træk
Hvis temperaturen ligger over 25 ºC, bortset fra i meget varme perioder, skal I se nærmere på temperaturforholdene. I skal også se nærmere på forholdene, hvis der er træk, fodkoldt, eller temperaturen stiger meget over en arbejdsdag.

Ventilation
Luftforureningen stammer i det væsentligste fra eget eller andre køretøjer. Den kan dog også komme fra snavs og støv fra ventilationssystemet samt fra passagererne. Der er foretaget en del danske og udenlandske målinger af udstødningsgasser og partikler, som viser, at de indeholder flere sundhedsskadelige stoffer. Nogle af udstødningsgasserne anses for at være kræftfremkaldende. Det gælder især partiklerne i udstødningsgasser fra dieselkøretøjer. Også udstødningsgasser fra benzindrevne biler indeholder farlige stoffer, bl.a. kvælstofilter, kulilte, uforbrændte organiske forbindelser, fx benzen, og sod. Hovedparten af de forurenende stoffer når frem til chaufføren gennem bilens friskluftforsyning samt ved vindues- og døråbninger.

Medarbejderne udsættes også for en påvirkning fra passagererne. Den er mindre farlig, men ikke uvæsentlig. Det drejer sig især om kultveilte i udåndingsluften samt vanddamp og støv fra tøjet.

I skal derfor se nærmere på ventilationen, hvis der er generende lugt fra inventar, transportmidlet eller omgivelserne, og der køres meget i områder med tæt trafik, fx i bykerner. Ligeledes er der grund til at se på ventilationen, hvis ildelugt bliver hængende længe i kabinen, eller der er så mange personer i bussen, at luften bliver beklumret (lugter).

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Når I skal gøre noget ved indeklimaproblemerne, er det vigtigt at sætte ind over for de påvirkninger, der betyder mest for indeklimaet. Det er normalt teknisk simpelt at fjerne eller mindske en indeklimapåvirkning, når man først har fundet den.

Varme og træk
I kan forhindre varmen i at komme ind i førerhuset ved at skærme af for solen med fx specialglas eller gennemskinnelige rullegardiner. I kan også forsyne førerhuset med aircondition, der kan holde lufttemperaturen på 20-22 ºC, uanset hvordan vejret er. Temperaturen skal let kunne reguleres af chaufføren, så det fx ikke er nødvendigt at køre med åbne vinduer. Temperaturforskellen fra gulv til loft bør ikke være mere end 2-3 ºC .

Ventilation og rengøring
I kan forhindre forurening udefra i at komme ind i førerhusets ved at sikre, at friskluftforsyningen har en effektiv luftfiltrering og skaber overtryk i førerhuset. På den måde nedsættes luftforureningen udefra.

I bør ligeledes sørge for god og jævnlig rengøring og vedligeholdelse af førerkabinen, samt justere bilens motor og katalysator for at forhindre forurening herfra.

Mere viden om indeklima

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. ventilation og varmebelastninger på branchesiden adressen www.at.dk/transport.

Her kan I også finde de materialer, som BAR Transport og Engros har udarbejdet om indeklima.

Helkropsvibrationer

Når I kører i et køretøj eller en maskine, er I udsat for vibrationer, som virker ind på hele kroppen, og som først og fremmest kan skade ryggen. I risikerer især at få smerter i lænderyggen, men også diskusprolaps og skader på rygsøjlen.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I køretøjer, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 0,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i kort tid, og mindre kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Jo flere hvileperioder, desto mindre risiko.

Risikoen for skader bliver større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes et ujævnt underlag, er også med til at øge risikoen for skader.

Belastende forhold finder I i følgende situationer:
  • Hvor køretøjet er dårligt affjedret eller har et dårligt eller slidt sæde
  • Ved lang tids kørsel over ujævnt terræn, herunder vejbump
  • Kørsel med høj fart.

De udsatte medarbejdere er bl.a. buschauffører, førere af rutebiler og turistbusser samt lokomotivførere.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I gøre noget ved dem. Alternativt kan I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 0,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 1,15 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Underlag
Afstem hastigheden i forhold til underlaget. Vær opmærksom på, at kørevejen så vidt muligt bør føre uden om kloakdæksler, huller, brosten, vejbump mv. Vær især opmærksom på, om vejen er jævn på de strækninger, der ofte køres på. Køreplaner bør udarbejdes med hensyn til fx vejbump.

Vibrationssvage køretøjer
De køretøjer, I allerede har købt, er svære at forbedre. Køb derfor vibrationssvage køretøjer. Leverandøren skal i brugsanvisningen oplyse om vibrationer.

Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring er i orden, og om hjulene har det rette dæktryk.

Vibrationsdæmpende sæde
Brug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til køretøjet. Der findes nye køretøjer og typer af sæder, hvor vibrationsbelastningen er væsentligt nedsat. Sørg for god rygstøtte i forhold til de bevægelser, medarbejderen foretager. Sædet skal være nemt at indstille både med hensyn til frem-/tilbagebevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og eventuel variabel lændestøtte. Især god lændestøtte er vigtig. Sædet bør have drejefunktion for buschauffører og lokoførere. Husk også at indstille styretøj og betjeningsgreb, så de passer til føreren.

Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, føreren udsættes for vibrationer.

Mere viden om helkropsvibrationer

I kan læse mere om de vigtigste At-vejledninger på adressen www.at.dk/transport.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen.

Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/transport.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når du bliver opmærksom på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.
Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/transport.