Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Rengøring - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 27
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner inden for rengøring: 
  • Almindelig rengøring
  • Industrirengøring
  • Vinduespolering
  • Erhvervs- og institutionsvask
  • Renseriarbejde.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer. 

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/rengoring.

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om at nedbringe sygefraværet på side 8.

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

APV2009.gif 

Revision af APV’en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen.
I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdsvurdering på branchensiden for rengøring. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR Service har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Eksempler på arbejde med APV

Fatimas Rengøring har 4 ansatte, som gør rent på to store selvejende daginstitutioner. Institutionernes forældrebestyrelser har fremsat krav om, at alle rengøringsmidler skal være miljøvenlige, og Kommunen har stillet krav om, at firmaet skal lave APV. De ydre krav fik sat skub i Fatima og medarbejderne, som satte sig sammen og gennemgik arbejdsmiljøet. De brugte bl.a. Arbejdstilsynets APV-tjekliste som en hjælp til at komme i gang. De fandt ud af, at de oplevede problemer og træthed i ryggen og benene, og én havde store problemer med tørhed og kløe på hænderne og underarmene. Arbejdet med APV’en har resulteret i, at Fatima har købt to nye tørmopper, nye klude, og to kørestativer til vandspandene. Der er ligeledes indkøbt handsker, som de skal bruge, når de har vådt arbejde. Derudover fik en medarbejder til opgave at finde miljøvenlige rengøringsmidler, som institutionen kunne godkende.

Nielsen Rengøring ApS på Djursland er nu vokset til 35 mand. Nielsen Rengøring ApS arbejder primært med skadeservice, vinduespolering og nu også hjemmehjælp. Nielsen Rengørings arbejdsmiljøorganisation fungerer godt, med fire faste møder om året, og de laver APV hver gang de får en ny større opgave. Nielsen Rengøring har tidligere fået hjælp fra et rådgivningsfirma til at vurdere, hvornår de skulle bruge masker, handsker eller heldragter ved fx oversvømmelser i kældre med kloakvand. Dette arbejde førte dem videre til, hvilke rengøringsmidler de skulle bruge til de forskellige job og opgaver. Den sidste APV-undersøgelse har resulteret i bedre stiger til vinduespolering, skadesbilerne har fået installeret en mobil lift, så de undgår tunge løft, de har fået lettere vandsugere - og de stiller selv krav til deres oprydning i skadesbilerne.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:

  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads, fx i en selvkørende maskine eller et teknisk hjælpemiddel, som maskiner til gulvvask eller fejning. Det kan være nødvendigt at få maskinen indrettet på et specialværksted, hvor den tilpasses den ansattes behov. Det kan også være at sidde ved et bord og udføre pudsning eller rengøring af mindre dele?
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, tage flere pauser, gå tidligere hjem eller varetage mindre tunge opgaver.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

 

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.   

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt i arme, nakke, skuldre, ryg og knæ.
 
Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger, kan I risikere at få ondt i arme, nakke, skuldre, ryg og knæ. Desuden kan der være risiko for akut overbelastning. Hvis I arbejder med ensartede bevægelse og arbejder i dårlige arbejdsstillinger i længere tid, har I risiko for nedslidningsskader. Arbejde i kulde og træk kan øge risikoen for skader.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
Tunge løft kan fx være af støvsuger, skraldespande, gulvspande med vand. I kan have tunge eller akavede løft ved håndtering og flytning af møbler, flytning af rengøringsvogne på steder med trang plads og flytning af stiger. Ud over muskel- og skeletbesvær medfører for tunge løft også risiko for ulykker. Løftene bliver mere belastende, hvis de udføres med strakte arme, hvis der løftes over skulderhøjde, hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet, eller hvis det, der løftes, er svært at håndtere fx hvis det er glat eller stort. Hvis I på grund af pladsmangel ikke kan løftes i gode arbejdsstillinger, kan det også være en forværrende faktor.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub ved fx kørsel med rengøringsvogne eller tøj- og linnedvogne på skrå, ujævne eller niveauforskudte underlag, samt ved vogne, hvor hjulene er små eller ikke er vedligeholdt. Desuden kan der være belastende træk ved håndtering af vådt linned, fx ud af vaskemaskine.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I belaster forskellige dele af kroppen ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger.

Skuldrene bliver belastede, hvis I arbejder med armene løftede eller hænderne langt fra kroppen, fx ved arbejde på gulv, loft og vægge. Det kan fx være, fordi I arbejder i uhensigtsmæssige arbejdshøjder eller ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet, fx når der arbejdes fra stiger.
 
Ryggen eller nakken belastes, hvis I bøjer eller drejer i ryg og nakke mange gange eller længere tid fx ved aftørring af fodpaneler, rengøring af små badeværelser og toiletter samt maskiner. Ben og kredsløb belastes, når arbejdet næsten udelukkende udføres stående og gående.
 
Hænder og arme belastes, hvis I skal holde værktøj/redskaber i hånden, eller hvis I vrider og drejer i håndleddet, fx i forbindelse med arbejde med højtryksspuler, støvsuger eller gulvmoppe. Arbejdet er særligt belastende, når det samtidig kræver kraft, eller der er vibrationer fra værktøj. Arbejde i små rum med begrænset bevægelsesfrihed er særligt belastende. Knælende eller knæliggende arbejde belaster knæene.

Fysisk anstrengende arbejde
Har I fysisk anstrengende arbejde, stiger pulsen, og I trækker vejret hurtigere. Det kan være godt, hvis det er kortvarigt, men hvis det er en stor del af jeres daglige arbejde, risikerer I nedslidning på længere sigt. Fysisk anstrengende arbejde ses fx ved kontinuerligt rengøringsarbejde som fx gulvmopning. 
 
Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde
Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen med fastlåste arbejdsstillinger, fx stående ved samme maskine eller med samme redskab, har I ensidigt, belastende arbejde. Gentager I samme bevægelser størstedelen af arbejdstiden, har I ensidigt, gentaget arbejde - fx ved gulvvask, aftørring, sortering af tøj, ilægning i rulle og sammenlægning af tøj.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for: 
  • At  anvende egnede tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde
  • At planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • At sikre gode pladsforhold, stabilt underlag og god belysning.
  • At ensidigt, gentaget og ensidigt, belastende arbejde bliver afbrudt af andet arbejde eller af pauser
  • At arbejdshøjden er tilpasset medarbejderen
  • At alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.

Løft, træk og skub
Brug egnede tekniske hjælpemidler ved løft, træk og skub. Det kan fx være gode rengøringsvogne, egnede mopper og vaskesystemer eller rygbårne støvsugere. I skal også sikre jer, at alle får grundig instruktion i hvordan de tekniske hjælpemidler skal bruges
 
Det er vigtigt, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så man ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt. Gode køreveje uden ujævnheder og trin, fx til rengøringsvogne og tøjvogne, og gode vogne med tilstrækkeligt store hjul kan nedsætte belastningen.
 
Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan begrænse belastende arbejdsstillinger ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr.

Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så stående og gående arbejde afbrydes af siddende arbejde eller pauser, hvor der er mulighed for at sidde ned. Undgå fejlindkøb, undersøg hvad I har brug for, og skriv en liste med krav, inden I køber nyt udstyr. Det er en god ide, at have en fast procedure, så I er sikre på, at udstyret altid er vedligeholdt og i orden.
 
Brug redskaber og udstyr, så arbejde i/under knæhøjde eller i/over skulderhøjde begrænses mest muligt. Stil krav til rengøringsredskaber, fx til skafter, knækled, låseled og diameter mv. Gode lys- og synsforhold har også betydning for arbejdsstillingen.

Fysisk anstrengende arbejde
I kan undgå, at arbejdet er for fysisk anstrengende, ved at I planlægger og tilrettelægger arbejdet med variation mellem lettere og mere fysisk krævende opgaver eller med pauser. Fx at rengøringsarbejde afveksles med kundebetjeningsopgaver eller med pauser. Er arbejdet fysisk anstrengende, kan det også være en løsning at gå over til at bruge flere og bedre tekniske hjælpemidler, fx selvkørende maskiner til gulvvask eller en lettere støvsuger. Jobudvidelse med inddragelse af flere forskellige jobfunktioner, fx planlægningsopgaver, kan også være en løsning.

Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde
Problemer med ensidigt, belastende arbejde skal ofte løses helhedsorienteret. I skal tilrettelægge arbejdet med passende variation i opgaverne eller pauser. Desuden skal det tekniske udstyr være indrettet, så I kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger uden for store kraftkrav. I skal sørge for, at den enkelte medarbejders daglige tid ved maskinstyrede opgaver bliver kortvarigt, fx ved jobrokering til ikke-maskinstyrede opgaver. Det psykiske arbejdsmiljø (tidspres mv.) har også indflydelse på, hvor belastende arbejdet er.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/rengoring.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.
 
I kan også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Hudbelastninger

Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet for meget, så den tørrer ud og ikke kan nå at reparere sig selv, er der øget adgang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kan trænge gennem hel hud og fremkalde eksem. Eksem viser sig ved, at huden bliver tør, rød og kløende. Der kan komme små vandblærer eller væskende revner i huden. Både kemiske stoffer og arbejdsprocesser kan give eksem.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I være opmærksomme på, om I er udsat for stoffer, der kan skade huden, og om I arbejder med handsker. Kemiske påvirkninger er omtalt i et senere afsnit.

Vådt arbejde
Arbejder I med “vandtætte” beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø mere end 1/4 af arbejdstiden (ca. 2 timer), så er der tale om “vådt arbejde”. En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejder med handsker.

Belastende arbejdsprocesser
Jeres hud påvirkes især ved vådrengøring og ved sortering af tøj.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Uanset om hudbelastningen kommer fra vådt arbejde eller fra arbejde med allergifremkaldende stoffer, gælder det om at reducere udsættelsen mest muligt. Først og fremmest skal I undersøge, om de hudbelastende stoffer og processer kan erstattes af mindre farlige eller stoffer, der ikke er farlige. Kan dette ikke lade sig gøre, skal I undersøge, om processen kan foregå i et lukket system, om der skal etableres procesventilation eller som en sidste udvej, om I skal benytte personlige værnemidler som fx handsker.

Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

Hele, rene og tørre handsker
Det er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt. Dvs. at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længere tid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld.

Handsker uden pudder
Hvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder. I kan i mange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.

Brug koldt vand
I bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og I bør ikke bære armbåndsure eller ringe under arbejdet. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet. Husk, at cremer kan ikke erstatte handsker.

Mere viden om hudbelastninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om hudbelastninger på adressen www.at.dk/rengoring.

Her kan I også finde de materialer, som branchearbejdsmiljørådene har udarbejdet om hudbelastninger.

Kemi

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Find jeres problemer

En række rengørings- og vaskemidler indeholder stoffer, som er skadelige for hud og luftveje, så når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi, bør I være særligt opmærksomme på følgende:  
 
Ætsende og lokalirriterende stoffer  
Basiske rengørings- og vaskemidler som grundrengøringsmidler kan indeholde natriumhydroxyd, metasilikat og vaskeaktive stoffer.  
 
Blegemidler kan indeholde natriumhypochlorit eller hydrogenperoxid.  
 
Natriumhypochlorit bruges endvidere som desinfektionsmiddel og i maskinopvaskemidler.   
 
Sure rengøringsmidler og toiletrensemidler kan indeholde fx saltsyre, myresyre, fosforsyre og vaskeaktive stoffer.  
 
Kræftfremkaldende stoffer  
Ved arbejde i renserier kan I blive udsat for perchlor (tetrachlorethen), der anses for at være kræftfremkaldende.  
 
Organiske opløsningsmidler  
Polishfjerner og vaske- og rengøringsmidler kan indeholde glycoler og glykolethere, som er organiske opløsningsmidler.  
 
Parfumer og konserveringsmidler  
Rengørings- og vaskemidler indeholder parfumer og konserveringsmidler, som kan være allergifremkaldende.  
 
Metalgenstande  
Har I vådt arbejde i forbindelse med galvaniserede, forniklede eller forkromede overflader og redskaber, har I risiko for at udvikle en hudallergi.  
 
Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet  
Oplysninger om de kemiske stoffer og produkter kan findes på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.  

kemisymboler.gif

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.

Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer ved at sørge for følgende:

Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at 
  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx dampe og aerosoler, som opstår ved højtryksspuling, og dampe fra rensemidler, hvis I tager tøj ud af rensemaskiner, før det er tørret tilstrækkeligt,
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet,
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den.
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer på adressen www.at.dk/rengoring.

Her kan I også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om kemiske påvirkninger. 

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan give stress. Symptomerne kan være: Hjertebanken, højt blodtryk, muskelspændinger, hovedpine, svækket immunsystem, hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, irritabilitet, træthed, søvnproblemer samt misbrug.
 
På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø føre til depression, hjerte-karsygdomme og mave-/tarmproblemer.
 
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, hyppige personaleudskiftninger, ringe social støtte, konflikter, uengagerede medarbejdere og lav produktivitet.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Ensformigt arbejde, stor arbejdsmængde og tidspres
Problemer med ensformigt arbejde, stor arbejdsmænge og tidspres kan opstå ved længerevarende ensformige arbejdsopgaver som gulvvask og sortering af vasketøj. Det er også psykisk anstrengende i længden at have store arbejdsmængder under tidspres,  især hvis der også er krav om, at kvaliteten af arbejdet skal være høj.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan forekomme, hvis I sjældent kan påvirke mængden af arbejde, arbejdstempo, pauser, valg af arbejdsmetoder og arbejdsredskaber.

Manglende social støtte, konflikter og mobning
Manglende social støtte og konflikter kan fx dreje sig om, at medarbejdere sjældent får hjælp til at prioritere deres arbejdsopgaver og ikke taler med ledelsen om, hvor godt de udfører arbejdet. Måske arbejder I alene, uden daglig kontakt til hverken kolleger eller kunder. Eller I bliver udsat for uløste konflikter og mobning eller manglende accept af jeres arbejde hos en kunde eller brugere. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Skiftende arbejdstider og natarbejde
Skiftende arbejdstider er altid en fysisk og psykisk belastning. Men det er især et problem, hvis der er mange nattevagter eller forskudte arbejdstider, og arbejdstiden er planlagt med kort varsel.

Mangel på forudsigelighed ved væsentlige ændringer og jobusikkerhed
Det kan være et problem, hvis ledelsen ikke giver medarbejdere information om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, fx i forbindelse med udlicitering, rationalisering, besparelser, flytning eller fusion.
 
Manglende udviklingsmuligheder
Problemer med manglende udviklingsmuligheder kan forekomme, når medarbejdere overvejende har rutineprægede opgaver, ikke har jævnlige udviklingssamtaler med ledelsen og ikke tilbydes relevant efteruddannelse.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisation
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. I rengøringsbranchen kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Tilpasning af arbejdsmængden
Tilpasning af arbejdsmængden skal tage hensyn til de faglige, personlige og sociale ressourcer. Prioriter arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. Sørg for, at kunder har grundigt kendskab til de ydelser, de kan forvente at få. Sørg også for, at kunder har kendskab til de forpligtelser, de selv har i forbindelse med arbejdets udførelse. Det kan fx være, at lokalerne skal være ryddelige, så rengøringspersonalet kan udføre arbejdet.

Indflydelse på eget arbejde
Det er vigtigt, at medarbejderne får mulighed for at veksle mellem tempopræget og mere roligt arbejde. Ledelsen kan også øge medarbejdernes indflydelse ved at give dem muligheder for at påvirke arbejdstempo, arbejdsmetoder, valg af udstyr, pauser, arbejdstider og kontrol af eget arbejde.

Social støtte, konflikter, mobning og seksuel chikane
God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når en medarbejder mangler de nødvendige forudsætninger for at udføre opgaverne, eller føler sig utryg ved selv at tage ansvaret for opgaverne. Fælles pauser og jævnlige personalemøder giver mulighed for at holde kontakt med kolleger og ledelse, “lade op” og udveksle råd og erfaringer i forhold til arbejdet. På personalemøder kan ledelsen give relevant information og konstruktiv feedback på arbejdet.
 
Ledelsen bør også sikre, at der er et godt samarbejde med kunderne om rengøringsarbejdet og arbejdsmiljøforhold.
 
Sørg for at have en aktiv personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Vær opmærksom på, at nogle medarbejdere kan opleve en “drillende” tone som krænkende.

Efteruddannelse
Grundig efteruddannelse sikrer, at faglig og personlig kunnen altid svarer til det arbejde, I skal udføre.

Udviklingsmuligheder
I kan skabe udviklingsmuligheder ved at give effektiv instruktion, sidemandsoplæring, kollegial og ledelsesmæssig støtte, konstruktiv feedback på arbejdet og målrettet efteruddannelse. Et varieret arbejde, der lægger op til, at I tager initiativer, øger også udviklingsmulighederne.

Informationer om væsentlige begivenheder
For at øge forudsigeligheden og mindske jobusikkerhed er det vigtigt at inddrage og informere medarbejderne så tidligt som muligt om væsentlige begivenheder, fx udlicitering, omstruktureringer, planlagt fusion eller lukning.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/rengoring
 
Her kan I også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser som sygefravær, erhvervsevnetab og varige mén. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at holde orden og have gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende:

Fald og snublen
Ulykker med fald og snublen kan opstå, hvis gulvet ikke er ryddet eller er glat. Risikoen opstår også på vej ned ad trappen, eller hvis I gør rent, mens I står på en stige. Risikoen øges, hvis I har for travlt - eller har noget i hænderne.

Manuel håndtering
Der er fx risiko for ulykker ved manuel håndtering, hvis I fortsætter med at trække en tung vogn på et ujævnt gulv, selv om den er gået i stå.

Maskiner og værktøj
Risiko for ulykker med maskiner og værktøj opstår fx ved kontakt med spidse genstande, som kan give stik- og snitsår. Dette sker fx ved rengøring af maskiner eller sortering af vasketøj.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

På rengøringsområdet kan især følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Planlægning af arbejdet
Organiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. En risikovurdering af arbejdsopgaven gør det lettere at se, hvad der skal gøres - fx afspærring af særlige områder, sikring ved åbning af vaskemaskiner og tumbler, gennemgang af maskiner og vogne.

Grundig instruktion
Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag. Medarbejderne skal have en grundig instruktion i deres arbejde - og følg op på det.

God orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for oprydning og rengøring på alle områder - herunder må der fx ikke ligge genstande eller stå materialer på færdsels- og transportveje.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.

Ledelsen og medarbejderne skal tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og sætte rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om ulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedsledelse på adressen www.at.dk/rengoring.   
 
Her kan I desuden finde 30 konkrete metoder til arbejdet med god sikkerhedskultur.  
 
I kan også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om forebyggelse af arbejdsulykker.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.
 
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.
 
Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/rengoring.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.
Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/rengoring.