Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Vand, kloak og affald - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 23
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren 

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner:

  • Arbejde på vandværker
  • Arbejde på rensningsanlæg
  • Drift og vedligeholdelse af kloakker
  • Arbejde på lossepladser og forbrændingsanlæg
  • Arbejde på genbrugsstationer og sorteringsanlæg.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

 

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/vand.  

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om at nedbringe sygefraværet på side 8.

 

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

 APV2009.gif


Revision af APV’en

I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere
eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden om vand, kloak og affald. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR Service har udarbejdet.

Eksempler på arbejde med APV

Et lokalt brugerejet vandværk havde døjet med sikkerheden i forbindelse med et udgravningsarbejde. En af medarbejderne havde fået en diskusprolaps formodentlig på grund af dårlige arbejdsstillinger. Da en kompetent midaldrende medarbejder tilmed besluttede at sige op, fordi han følte, at hans fysik ikke længere kunne holde til arbejdet, besluttede man at sætte fokus på arbejdsmiljø og APV. Bestyrelsen gennemførte en APV af arbejdsforholdene. Det medførte, at graveopgaverne blev udliciteret til private entreprenører, som havde det rette udstyr og de fornødne kompetencer.

På et vandværk i en mellemstor provinsby på Fyn er der ansat seks medarbejdere til at varetage den daglige drift og vedligeholdelse. Vandværket indgår som en del af teknisk forvaltning, der i adskillige år har haft den praksis at forny deres APV hvert andet år. På vandværket har man tidligere haft problemer med forskellige mere eller mindre farlige rengøringsmidler. Efter en gennemgang af APV’en gik man i gang med at udskifte de farlige rengøringsmidler med ufarlige. På vandværket sætter man en ære i at sikre så høj arbejdsmiljøkvalitet som muligt, “jo bedre arbejdsmiljø, desto bedre drikkevand” er deres motto.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads, fx i en kran eller gaffeltruck. Det kan være nødvendigt at få maskinen indrettet på et specialværksted. Det kan også være hensigtsmæssigt at dele arbejdsprocesser op, så der er mulighed for at veksle mellem at stå og sidde.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, få en anden fordeling af opgaver, gå tidligere hjem eller kunne tage flere pauser fx med mulighed for at have benene oppe eller strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende:

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I uventet udsættes for stor vægt eller ikke har tekniske hjælpemidler til rådighed - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne. Det vil typisk være ved træk og skub af affaldscontainere eller ved løft af reservedele til fx pumper, ventilfittings o.l.

Fald og snublen
Ulykker med fald og snublen kan fx ske, hvis færdselsarealerne eller adgangsveje til ventil- og pumpebrønde ikke er ryddet eller er våde, eller hvis I falder på vej ned ad trappen. Risikoen øges, hvis I bærer noget, så I ikke kan se, hvor I går.

Håndværktøj og maskiner
Risiko for ulykker med håndværktøj, fx boremaskiner eller momentnøgler, og maskiner kan fx opstå ved kontakt med skarpe og spidse genstande i forbindelse med fx vedligeholdelse. Der er også risiko, hvis maskinerne er dårligt vedligeholdt - eller I bruger værktøjet forkert.

Andet
Der er også andre risici til stede - fx risikoen for ulykker med transport, hvis kørende og gående trafik blandes. Risikoen øges, hvis der ikke er afmærkning og skiltning til, hvem der færdes hvor. Herudover er der risiko, hvis en medarbejder uventet kommer i kontakt med giftige eller smittefarlige stoffer, eller risiko for kvælning ved nedstigning i kloakledninger eller brønde.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og en god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

Følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Planlægning af arbejdet
Organiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. En risikovurdering af arbejdsopgaven gør det tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige - fx forsvarlig afspærring af åbne dæksler, eller at der i bygværker højst må være otte meter til en opgang uanset den ansattes placering på arbejdsstedet.

Brugsanvisninger og grundig instruktion
Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, og giv medarbejderne en grundig instruktion i det arbejde, de skal udføre. Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler korrekt - fx at der bruges beskyttelse på håndmaskiner. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler.

God orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for oprydning og rengøring på alle områder, så der aldrig ligger genstande eller står materialer på færdsels-, adgangs- og transportveje.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.

Med baggrund i undersøgelserne kan ledelsen og medarbejderne tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og lave rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikker og forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til en fast rutine og den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedsledelse. I kan finde materialerne på adressen www.at.dk/vand.  

Her kan I desuden finde 30 konkrete metoder til arbejdet med god sikkerhedskultur. 

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg.

Risikoen er stor, hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger eller under trange pladsforhold. Ondt i skuldre, nakke og arme kan også hænge sammen med ensidigt arbejde med håndværktøj, især når I samtidig arbejder i dårlige arbejdsstillinger, arbejder længe eller er udsat for vibrationer.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
I kan have tunge eller akavede løft, hvis I håndterer og flytter fx pumper, reservedele eller værktøj. Løftene bliver mere belastende, hvis de bliver udført med strakte arme, hvis der løftes over skulderhøjde, hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet, eller hvis det, der løftes, er uhåndterligt fx glat eller stort. Hvis der pga. pladsmangel ikke kan løftes i gode arbejdsstillinger, kan dette også være en forværrende faktor. Mange gentagne løft kan også udgøre en risiko for skader på kroppen.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub ved fx transport af affaldscontainere. Belastningerne ved træk og skub bliver større på ujævnt underlag, eller hvis I bruger materiel med for små hjul eller uhensigtsmæssigt placerede greb. Ligeledes kan mange opbremsninger og igangsætninger i forbindelse med intern transport gøre belastningen større, fx hvis færdselsvejen er trang eller fyldt op.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i dårlige arbejdsstillinger. Typiske steder kan være arbejde i brønde, kloakledninger, ingeniørgange o.l.

Skuldrene belastes, hvis I arbejder med armene løftede eller hænderne langt fra kroppen. Det kan fx være, fordi I arbejder i uhensigtsmæssige arbejdshøjder, arbejder over skulderhøjde, eller ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet, fx ved nedhængende installationer.

Ryggen eller nakken belastes, hvis I bøjer eller drejer ryggen og nakken mange gange eller i længere tid, fx hvis I arbejder ved affaldssorteringsbånd. Hænder og arme belastes, hvis I skal holde værktøj eller emner i hånden, eller hvis I vrider og drejer i håndleddet, fx med skruetrækker. Arbejdet er særligt belastende, når det samtidig kræver kraft, eller der er vibrationer fra værktøj. Arbejde i små rum begrænser bevægelsesfriheden, det kan fx være arbejde i brønde og ingeniørgange. Arbejde over hovedhøjde eller under knæhøjde kan ligeledes medføre, at hænder og arme belastes.

Fysisk anstrengende arbejde
Har I fysisk anstrengende arbejde, stiger pulsen, og I trækker vejret hurtigere. Det er godt, hvis det er i kort tid, men hvis det er en stor del af jeres daglige arbejde, risikerer I nedslidning på længere sigt. Fysisk anstrengende arbejde ses fx ved flytning af emner og ved op- og nedstigning fra stiger og brønde.

Ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde
Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen med fastlåste arbejdsstillinger, har I ensidigt, belastende arbejde. Det kan fx være arbejde, der foregår stående ved affaldssortering, stående på stige eller sammenkrøbet i ingeniørgange.

Hvis I arbejder med samme redskab som fx skruetrækker eller på anden måde udfører mange ensartede bevægelser, har I ensidigt, gentaget arbejde.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for: 
  • At bruge egnede tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde
  • At planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • At sikre gode pladsforhold, stabilt plant underlag og god belysning
  • At ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen
  • At arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder
  • At alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.

Løft, træk og skub
Sørg for at bruge egnede tekniske hjælpemidler til at løfte, trække og skubbe byrderne, og sørg for at alle får grundig instruktion i, hvordan de tekniske hjælpemidler skal anvendes. Tekniske hjælpemidler kan fx være taljer, kraner, lifte, transportører, elektriske løftevogne og pallevogne. Det er vigtigt, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt.

Sørg for at færdselsvejene er ryddet og plane og ryddet for ujævnheder, som fx huller i gulvet.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan undgå dårlige arbejdsstillinger ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr. Mennesker er meget forskellige af størrelse, og det kan være nødvendigt at have indstilleligt udstyr som kan tilpasses den enkelte ansatte. Undgå fejlindkøb, undersøg hvad I har brug for, og skriv en liste med krav, inden I køber nyt udstyr og inventar, fx højdeindstillelige arbejdsborde eller bånd. Det er en god idé at have en fast procedure, så I er sikre på, at udstyret altid er vedligeholdt og i orden. Begræns fastlåste arbejdsstillinger og -bevægelser ved at skifte mellem forskellige arbejdsfunktioner.

Gode lys- og synsforhold har også betydning for arbejdsstillingen.

Fysisk anstrengende arbejde
Planlæg arbejdet, så I veksler mellem fysisk anstrengende arbejde og lettere opgaver, eller hold pauser. Arbejder I længe med flytning af emner, kan tekniske hjælpemidler og nye arbejdsmetoder også løse problemet, fx ved transport af pumper, ventiler og rør.

Ensidigt, belastende arbejde
Problemer med ensidigt, belastende arbejde kan I fx løse, ved at I tilrettelægger arbejdet med passende variation i opgaverne eller ved at indlægge pauser. Det er vigtigt, at det tekniske udstyr er i orden, så I kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser uden for store kraftkrav. Det psykiske arbejdsmiljø har også indflydelse på, hvor hårdt arbejdet opleves.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/vand.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær. 

Kemi

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år. Derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Find jeres problemer

En række stoffer er skadelige for hud og luftveje, så når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Asbest
På genbrugsstationer og lossepladser kan I blive udsat for asbestholdigt støv ved forkert opbevaring eller uforsvarlig håndtering af det asbestholdige affald. Indånder I støvet, kan I blive syge af asbestose eller lungekræft. Husk, at asbestholdigt materiale ikke må genbruges.

Olie- og kemikalieaffald
På genbrugsstationer, der kan modtage olie- og kemikalieaffald, skal affaldet opbevares på et velventileret sted, da olie- og malingrester kan afgive sundhedsskadelige dampe.

Spildevand med kemikalierester
I skal være opmærksomme på, at spildevand kan indeholde kemikalier, da nogle mennesker kan finde på at skylle malingrester og opløsningsmidler m.m. ud i kloakken.

Rengøringsmidler, ætsende og lokalirriterende stoffer
Hvis I arbejder med ætsende og lokalirriterende stoffer, kan I få skader på hud og luftveje.

Anvender I rengøringsmidler ved trykrengøring, dannes der luftforurening i form af aerosoler (vanddråber), som både indeholder rengøringsmidlet og den forurening, der løsrives fra overfladen. I kan indånde aerosolerne, der påvirker luftvejene.

Rengørings- og vaskemidler kan indeholde parfumer og konserveringsmidler, som kan være allergifremkaldende.

Basiske rengøringsmidler som grundrengøringsmidler kan indeholde natriumhydroxyd, metasilikat og vaskeaktive stoffer.

Natriumhypochlorit kan bruges som desinfektionsmiddel. Ved blanding med syre kan der opstå giftige chlordampe. Kvarternære ammoniumforbindelser som fx Rodalon benyttes til desinfektion. Begge produkter affedter og irriterer huden.

Sure rengøringsmidler kan indeholde fx saltsyre, myresyre og fosforsyre.

Saltsyre og natriumhydroxyd, som bruges til pH-regulering, virker ætsende og irriterende på huden.

Organiske opløsningsmidler  
Lakker, malinger og fortyndere, som I kan anvende, hvis I udfører reparation eller vedligeholdelse på pumper, rør, bygninger og inventar, kan indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader samt luftvejslidelser.  
 
Der er risiko for kemisk påvirkning via hud og luftveje, både når I maler og lakerer, fx når I sprøjter, ruller eller pensler. Også ved den efterfølgende tørrings-/hærdningsproces er der risiko for skadelig påvirkning fra opløsningsmidler.  
 
Arbejder I med organiske opløsningsmidler, fx ved overfladebehandling, kan der let opstå hudproblemer.  
 
Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet  
Oplysninger om de kemiske stoffer og produkter kan findes på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen). 

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv. 

kemisymboler.gif

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.

Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at 
  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx dampe og aerosoler, som opstår ved trykrengøring
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer, fx om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen). 

Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen.
Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, kræftrisikable stoffer og materialer, arbejdspladsbrugsanvisninger samt leverandørbrugsanvisninger på adressen www.at.dk/vand
 
Her kan I også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om kemiske påvirkninger.

Biologi

Når I arbejder tæt på organisk materiale som fx spildevand, kloakslam og husholdningsaffald, er I særligt udsatte for smitte. De fleste smitsomme sygdomme er ikke så alvorlige, selv om de kan være nok så ubehagelige. Det gælder fx lettere diarré. Der er dog enkelte smitsomme sygdomme, som kan være alvorlige eller give varige mén, fx leverbetændelse og astma. Kontakt med affald kan også give hudlidelser.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan medføre sygdomme, der skyldes mikroorganismer, skal I være særligt opmærksom på følgende:

Alt organisk materiale som fx affald, husholdningsaffald, spildevand og kloakslam indeholder bakterier og svampe. De får mulighed for at vokse og give problemer, hvis det organiske materiale er vådt eller kan blive fugtigt.

Hvor er bakterierne og svampene?
Det er vigtigt, at I finder ud af, hvor i processen bakterierne og svampene har mulighed for at vokse, og hvor I kan komme i kontakt med dem.

Generelt gælder det om dels at begrænse mikroorganismernes muligheder for at vokse, dels at begrænse jeres kontakt med dem. Fx på biobrændsels- anlæg er det vigtigt at opbevare halm, flis o.l. på en fornuftig måde, så det ikke bliver vådt, samt fx at træffe foranstaltninger i processen, der slår mikroorganismerne ihjel, fx ved at opvarme afvandet slam til 70-80 oC, hvis det er her, de har mulighed for at gro.

Samtidig er det vigtigt, at organisk materiale og affald ikke hober sig op i længere tid, fx weekenden over. Dette kan fx være i modtagehaller, på gulve under bæltetransportører eller i gruber og kældre under tekniske installationer.

Direkte kontakt
Det er ved direkte kontakt med det organiske materiale, ved at få sprøjt eller stænk (aerosoler) i munden eller på jer, fx ved ophold i kloakledninger eller ved håndtering af vådt organisk affald, at risikoen opstår.

Sygdommene kan også opstå, hvis I indånder organisk støv fra fx husholdningsaffald.

Der kan være særlige risici, hvis der fx i kloakken ligger brugte kanyler, som I kan stikke jer på.

Weils syge
Weils syge skyldes en bakterie, der bl.a. lever i rotter. Bakterien bliver udskilt med rotternes urin og afføring og findes derfor i kloak- og spildevandssystemer, hvor rotter er almindelige. Weils syge er ikke udbredt, men der er en mindre erhvervsmæssig risiko ved arbejde i fx kloakker.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Smitte og andre påvirkninger fra mikroorganismer undgår I ved at sørge for følgende:

Teknisk forebyggelse
Brug sikkert udstyr og instrumenter og sørg for vedligeholdelse. Brug indkapsling, udsugning og ventilation, hvor det er muligt, når støv-, dråbe- og aerosoldannelse ikke kan undgås. Brug fx sikkerhedskabinetter eller lokaludsug. Brug effektive personlige værnemidler som fx åndedrætsværn, øjenbeskyttelse, overtrækskittel og handsker i relevante situationer.

Sikre arbejdsrutiner
Indfør arbejdsrutiner og -procedurer, der betyder, at I får mindst mulig hud- og slimhindekontakt med fx spildevand, kloakslam og vådt organisk affald.

Undgå eller begræns dannelse af støv, dråber og aerosoler.

God hygiejne
Sørg for, at alle overholder almindelige hygiejniske forholdsregler: Omhyggelig håndvask før spisning og rygning, efter toiletbesøg samt ved arbejdstids ophør. Tør op med det samme, hvis du spilder på fx arbejdsbordet eller gulvet og desinficer stedet, hvis der er spildt meget.

For kloakarbejde o.l. gælder særlige hygiejnekrav omkring badefaciliteter og brug af spiserum.

Sørg for hygiejnisk og fornuftig omgang med vasketøj.

Personlige værnemidler
Brug effektive personlige værnemidler, fx handsker, maske, overtrækstøj og forklæde, for at undgå de skadelige påvirkninger, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde.

Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de er tilpasset den enkelte medarbejder, så de beskytter ordentligt, og at de er godt vedligeholdt.

Vaccination mv.
I skal vaccineres mod stivkrampe (tetanus), børnelammelse (polio) og leverbetændelse (hepatitis A), hvis I håndterer, behandler eller analyserer spildevand mv. som en væsentlig del af jeres arbejde.

Hvis der er stor risiko for stikskader fra fx kanyler, kan vaccination mod smitsom leverbetændelse (hepatitis B) muligvis være relevant. Vaccinationen foretages i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning.

Foretag eventuelt forebyggende behandling med bl.a. Retrovir mod HIV efter stik- og skæreuheld efter en sagkyndig læges vurdering.

Mere viden om biologi

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. mikroorganismer på adressen www.at.dk/vand.

Her kan I også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet.

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

De arbejdspladser i branchen, der er kraftigst støjbelastede, er forbrændings-, rensnings- og sorteringsanlæg samt lossepladser. Herudover er der også kraftig støj ved arbejde på værksteder, ophugning af gadebelægning og hugning af huller i betonfundamenter. Medarbejdere, der arbejder udendørs, udsættes for støj fra entreprenørmateriel og trafik.
 
De kraftigste støjkilder er vandbeluftningsanlæg, pumper, turbiner, blæsere, ventilatorer, transportsystemer, knusere, dozere og gummigeder.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvor andre udfører støjende arbejde. Lav kontrolrum, hvor medarbejderne kan overvåge og eventuelt styre de støjende maskiner.

Brug støjskærme rundt om støjende maskiner. Adskil støjende arbejde fra ikke-støjende arbejde ved at dele lokalerne op.

Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning.

Lav støjindkapsling af støjende maskiner. Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner. Sørg for at vedligeholde maskinerne godt.

Undersøg, om de mobile maskiner kan støjdæmpes, fx ved at beklæde plader med støjdæmpende materiale, ved at udskifte køleventilatorerne eller ved at ændre indsugnings- og udstødssystemerne.

Rummets akustik
Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og evtentuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer om akustik.

Høreværn
I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde, det kan fx være på midlertidige arbejdssteder som ventil- og pumpebrønde.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/vand.  

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Find jeres problemer

Når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I være opmærksomme på, at I skal se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde og tidspres
Hvis I har problemer med stor arbejdsmængde, kan det fx vise sig ved, at der er meget overarbejde uden mulighed for afspadsering, at det er svært at få tid til at holde pauser, eller at I ofte arbejder i højt tempo under tidspres. Vær desuden opmærksomme på, om der er enkelte af jer, som er mere belastede end andre.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I fx sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder, valg af hjælpemidler og arbejdets kvalitet. Fx når korte tidsfrister giver ringe mulighed for at vælge de foretrukne arbejdsmetoder og hjælpemidler.

Manglende social støtte
Manglende støtte er især et problem, hvis I sjældent får hjælp til at prioritere og fordele arbejdsopgaver, ikke får hensigtsmæssige arbejdsredskaber stillet til rådighed, ikke får afløsere ved fravær eller ikke modtager nødvendig information. Det kan også handle om, at I ikke taler med ledelsen om, hvilke forventninger ledelsen har til jeres arbejde, og hvor godt I udfører arbejdet.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Vold, trusler og traumatiske hændelser
Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I selv eller andre medarbejdere kommer ud for en alvorlig ulykke. Problemer med vanskelige og utilfredse kunder ved fx genbrugspladser kan resultere i trusler og vold. Det kan være overfald eller anden fysisk vold (spark, slag, spyt m.m), trusler om vold eller anden truende adfærd, som fx krænkelse af den personlige fysiske grænse, trusler mod ansattes sikkerhed eller verbale krænkelser/chikane/diskriminerende udsagn.

Skiftende arbejdstider og natarbejde
Skiftende arbejdstider eller lange og forskudte arbejdstider uden for dagtimerne er en fysisk og psykisk belastning. Det er især et problem, hvis skiftene er planlagt, så aftenvagter kommer efter nattevagter, og dagvagter efter aftenvagter. Og hvis det fx viser sig, at I over en længere periode arbejder med særlig lang arbejdstid, eller der er få eller ingen pauser. Det kan yderligere være en belastning, hvis arbejdstiden er planlagt med kort varsel.

Manglende udviklingsmuligheder
Problemer med manglende udviklingsmuligheder kan fx forekomme, hvis I har mange rutineprægede eller længerevarende ensformige arbejdsopgaver. Det kan også være, at I ikke har mulighed for at bruge den viden, I har, ikke får mulighed for lære nyt eller ikke tilbydes relevant efteruddannelse.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, fx i sikkerheds- og samarbejdsorganisationen
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Forebyg stor arbejdsmængde
Tilpas arbejdsmængden i forhold til personale og den ønskede kvalitet. Sørg for, at der er de fornødne faglige og teknologiske ressourcer til rådighed. Undgå modsætninger mellem høje krav til kvalitet og højt arbejdstempo, lange perioder med stort tidspres og en lønform, der medfører højt arbejdstempo i længere perioder.

Indflydelse på eget arbejde
Sørg så vidt det er muligt for, at medarbejderne kan påvirke arbejdsmængde, arbejdstempo, pauser, arbejdstider, arbejdsmetoder, og hvem man arbejder sammen med. I bør sikre en jævnlig dialog mellem medarbejdere og ledelsen om arbejdsbetingelserne, arbejdsopgavernes udførelse, herunder arbejdets kvalitet.

Social støtte
Social støtte kan fx gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejdere, hyppige møder (fx personalemøder) samt jævnlig kontakt med kolleger (fx fælles pauser). Sørg for, at arbejdsopgaver bliver prioriteret i fællesskab og afstem forventninger til arbejdet. Endvidere er det vigtigt, at I får anerkendelse for godt udført arbejde.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Oplever en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og gøre det til et fælles problem. Der kan være brug for at anvende ekstern konfliktmægler.

Vold, trusler og traumatiske hændelser
Sørg for, at alle ved, hvad der skal ske umiddelbart efter en alvorlig ulykke, eller hvis kunder på fx genbrugspladser bliver truende eller voldelige. Sørg for at udarbejde beredskabsplaner, som indeholder tiltag til forebyggelse og håndtering af alvorlige ulykker, herunder retningslinjer hvis der forekommer alenearbejde. Sørg også for, at der også er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer, hvis I møder kunder, der kan blive truende eller voldelige.

Let generne af arbejde uden for dagtimerne og i weekenden
Inddrag så vidt muligt medarbejderne i vagtplanlægningen, så de har indflydelse på bl.a. placeringen af arbejdstiden. Sørg for, at medarbejderne kender deres arbejdstider i god tid, og at der er god mulighed for at bytte vagter. Formindsk forekomsten af natarbejde, reducer antallet af nattevagter i træk og sørg for, at der roteres med uret, således at dagvagter efterfølges af aftenvagter, som efterfølges af nattevagter.

Efteruddannelse
Grundig efteruddannelse sikrer, at medarbejdernes faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, de skal udføre. Det kan være nødvendigt med målrettet efteruddannelse til nye arbejdsmetoder.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-materialer om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbindelse med arbejdet samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/vand.

Her kan I også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø, herunder branchevejledninger inden for vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding. 

Unge, gravide og ammende 

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.
 
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.
 
Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/vand

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.
Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/vand