Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Politi, beredskab og fængsler - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 21 - 2. udgave 2009
2013 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren 

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner inden for politi, beredskab og fængsler: 

  • Brand- og katastrofebekæmpelse
  • Ambulancekørsel og sygetransport
  • Rednings- og bjergningsopgaver
  • Øvelses- og træningssituationer, herunder skyde- og feltøvelser
  • Vagttjeneste
  • Patruljering, anholdelser og efterforskning
  • Udstationering
  • Specielle indsatser
  • Administration og kontorarbejde.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/politi.  

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om at nedbringe sygefraværet på side 8.

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

APV2009.gif

Revision af APV’en

I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra
eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden for politi, beredskab og fængsler. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR Service og BAR Transport og Engros har udarbejdet.

Eksempler på arbejde med APV

Et frivilligt brandkorps i Sønderjylland havde gennem længere tid haft problemer med at rekruttere frivillige. Derfor blev der gjort et større stykke arbejde for at profilere det frivillige arbejde som meningsfyldt og sikkert. I den forbindelse iværksatte brandvæsenets tekniske ledelse en stor indsats, som skulle sikre, at alt brandmateriellet blev vedligeholdt, og at der blev indkøbt nyt materiel, hvor det var nødvendigt. Der blev også tilrettelagt en professionel og engageret uddannelse af de nye medlemmer i korpset. Det betød, at det at være frivillig igen blev populært blandt byens yngre mænd. På det seneste har også to kvinder meldt sig til brandkorpset. Der er gennemført en APV, som netop viste, at sikkerhed er det allervigtigste for at sikre et godt arbejdsmiljø for de frivillige.
 
Efter politiforliget blev to østjyske politikredse sammenlagt til én. Det betød, at to forskellige kulturer og to forskellige måder at arbejde på skulle integreres. De nyudnævnte politichefer tog derfor fat på at gennemføre medarbejderudviklingssamtaler (MUS) med alle medarbejderne. I kølvandet på samtalerne blev det besluttet at organisere samarbejdet og vagtskemaet sådan, at de to medarbejdergrupper blev blandet. På den måde undgik man, at procedurer om, hvordan man ”plejede” at gøre tingene, kom til at fylde for meget og stillede sig i vejen for de nye procedurer og arbejdsformer, som sammenlægningen krævede. To aktive arbejdsmiljørepræsentanter fra de tidligere kredse blev genvalgt, med stor opbakning fra kollegerne, til den nye arbejdsmiljøorganisation. Denne blev sammen med ledelsen enige om, at der først og fremmest skulle sættes fokus på det psykiske arbejdsmiljø og sygefravær. APV-arbejdet viste sig at være en god hjælp til at få dannet et overblik over den nye situation og skabe det bedst mulige arbejdsmiljø.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en siddeplads, der tilpasses til deres behov, fx mulighed for at kunne veksle mellem at stå og sidde. Det kan være nødvendigt at inddrage en rådgiver for at finde frem til, hvordan arbejdspladsen bedst kan tilpasses den ansattes behov.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, få en anden fordeling af opgaver, gå tidligere hjem eller kunne tage flere pauser fx med mulighed for at have benene oppe eller strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i lav produktivitet, konflikter, hyppig udskiftning blandt personalet og højt sygefravær.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Find jeres problemer

Når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I være opmærksomme på, at I skal se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderne har ringe indflydelse og mangler støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde og tidspres
At der i virksomheden er problemer med stor arbejdsmængde og tidspres viser sig fx ved, at der er meget overarbejde, at det er svært at få tid til at holde pauser, samt at I ofte arbejder i højt tempo.

Yderligere kan belastningen forværres, hvis I skal udføre mange forskellige opgaver på samme tid. Det kan fx være, når I skal føre opsyn med borgerne eller indsatte, samtidig med at I skal udføre administrativt arbejde eller give hjælp og støtte til kolleger.

Høje følelsesmæssige krav
Følelsesmæssige krav er fx, at I skal bruge jeres indlevelsesevne og håndtere egne følelser ved udførelsen af arbejdet. Fx kræver arbejdet med personer, som er berusede, påvirket af medicin eller stoffer, er psykisk ustabile, har sociale eller personlige problemer eller er i krise, at I skal bruge jeres indlevelsesevne og håndtere jeres egne følelser. Derudover stiller dette arbejde store krav til jeres kommunikation og adfærd. 

Vold, trusler og traumatiske hændelser
Vold og trusler kan fx være fysisk vold, trusler mod medarbejdernes sikkerhed eller verbale krænkelser. Endvidere kan myndighedsudøvelsen medvirke til at optrappe konflikter, vold og trusler, fx i forbindelse med uroligheder og demonstrationer. Traumatiske hændelser kan fx være dødsfald, selvmordsforsøg, ulykker med stærkt tilskadekomne, brug af tjenestevåben eller deltagelse i missioner i krigshærgede lande. Hvis der er børn involveret, kan det være særligt traumatiserende.
 
Borgere, der modarbejder fx sluknings- og redningsarbejde, kan også optræde truende og voldeligt.
 
Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis medarbejderne fx sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder og arbejdets kvalitet. Det kan også være ringe indflydelse på rækkefølgen af de enkelte arbejdsopgaver og på muligheden for at veksle mellem forskellige typer af opgaver.

Manglende støtte
Manglende støtte er især et problem, hvis medarbejderne sjældent får hjælp til at prioritere og fordele arbejdsopgaverne. Det kan også handle om, at I ikke taler med ledelsen om, hvilke forventninger ledelsen har til jeres arbejde, og hvor godt I udfører arbejdet. God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I skal løse svære eller krævende opgaver. Det kan fx være konfrontation med aggressive og voldelige personer, episoder med borgere, der ender med dødsfald, at meddele pårørende om dødsfald, eller at deltage i en militæraktion. Der kan også være behov for hjælp, støtte og uddannelse ved arbejde med borgere med anden kulturel baggrund.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.
 
Skiftende arbejdstider, arbejde uden for dagtimerne og meget lange vagter
Skiftende arbejdstider, arbejde uden for dagtimerne og lange vagter er en fysisk og psykisk belastning. Det er især et problem, hvis skiftene er planlagt, så aftenvagter kommer efter nattevagter, og dagvagter efter aftenvagter, eller hvis I har mange nattevagter i træk. Vær også opmærksomme på, om nogle medarbejdere over en længere periode har særlig lang arbejdstid. Det kan yderligere være en belastning, hvis arbejdstiden er planlagt med kort varsel.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende, 
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, fx i sikkerheds- og samarbejdsorganisationen
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Inden for politi, beredskab og fængsler kan følgende forhold være med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Tilpasning af arbejdsmængden
Tilpas arbejdsmængde og serviceniveau, så I får den ønskede kvalitet med det personale, der er til rådighed. Prioriter arbejdsopgaverne, og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. Sørg for at planlægge og koordinere, så det er muligt at udføre opgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge, og sørg for, at der ikke er nogen medarbejdere, som konstant udsættes for en stor arbejdsmængde eller et stort tidspres.

Indflydelse på eget arbejde
Sørg for, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at give mulighed for at påvirke udformning, rækkefølge og fordeling af de enkelte arbejdsopgaver. Medarbejderne bør også være i løbende dialog med ledelsen omkring arbejdsopgavernes udførelse, herunder kvaliteten i arbejdet.
 
Social støtte
Støtte kan fx gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejdere, hyppige møder samt jævnlig kontakt med kolleger (fx fælles pauser). Medarbejderne bør have hjælp til at prioritere arbejdsopgaver, afstemme forventninger til arbejdet og til at udføre svære og krævende arbejdsopgaver. Husk at give medarbejderne anerkendelse for godt udført arbejde. Sørg for at have klare retningslinjer for udrykning og indsatser. Endvidere bør medarbejderne få information om væsentlige ændringer. Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse, også ved arbejde uden for dagtimerne. Lav overlap/overlevering ved vagtskifte og giv mulighed for tolkebistand og støtte til kulturforståelse ved arbejde med etniske grupper. 

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Vold, trusler og traumatiske hændelser
Sørg for at organisere arbejdet på en voldsforebyggende måde og tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Sørg også for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forebygger og håndterer vold, trusler og traumatiske hændelser, herunder borgere, der modarbejder jeres arbejde. Husk at forholde jer til den særlige risiko, der er ved eventuelt alenearbejde, som I bør have klare retningslinjer for.
 
I bør sørge for, at der altid er en kollega til stede, der kan give psykisk førstehjælp. Sørg for at forebygge usikkerhed og rygtedannelse ved i fællesskab at tale om hændelserne. I kan fx bruge debriefing, krisehjælp og supervision.

Let generne af arbejde uden for dagtimerne og i weekenden
Inddrag medarbejderne i vagtplanlægningen, så de har indflydelse på bl.a. placeringen af arbejdstiden. Sørg for, at medarbejderne kender deres arbejdstider i god tid, og at der er god mulighed for at bytte vagter. Sørg for, at den enkelte har så få nattevagter som muligt, og reducer antallet af nattevagter i træk. Sørg også for, at der roteres med uret, således at dagvagter efterfølges af aftenvagter, som efterfølges af nattevagter. Vær også opmærksomme på eventuelle psykiske og fysiske symptomer ved arbejde i lange vagter.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-materialer om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbindelse med arbejdet, mobning og seksuel chikane samt andet materiale på adressen www.at.dk/politi.

Her kan I også finde de materialer, som BAR Service og BAR Transport og Engros har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø medvirker til, at I ikke får  ondt i arme, nakke, skuldre, ryg og knæ.
 
Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller gennem længere tid arbejder med ensartede bevægelser i dårlige arbejdsstillinger, kan I risikere på længere sigt at få nedslidningsskader som fx slidgigt. Desuden kan der være risiko for akut overbelastning, fx i form af diskusprolaps. Arbejde i kulde og træk kan også øge risikoen for skader.

 

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
Der kan være tunge løft, fx når I skal have våben og skjold ind og ud af vogne, eller når I skal flytte personer, fx når I skal bære tilskadekomne personer fra ulykkesstedet til redningsvognen eller i forbindelse med anholdelser og fastholdelser, hvor der kan ske uventede bevægelser eller handlinger. De tunge løft kan desuden blive forværret, hvis det foregår på steder med trang plads, eller hvis I bærer på trapper eller i høje temperaturer.
 
Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Nakke, skuldre og arme kan blive belastet, hvis I arbejder med armene løftede eller langt fra kroppen, fx hvis I arbejder ved en skærmarbejdsplads eller kontrolpult, der ikke er indstillet efter den medarbejder, som bruger den. Vær også opmærksomme på pladsforhold og indstillingsmulighederne i køretøjer. Det kan også være en belastning, hvis I arbejder med ryggen foroverbøjet, og I samtidig har et kraftbetonet arbejde, fx hvis I skal hjælpe en patient ind på et sæde, eller når I skal bære eller holde andre personer fast.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub, når I skal bære og trække våde slanger. Belastningerne ved træk og skub bliver større på ujævnt eller skråt underlag, og hvis det er på trapper.  

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for

  • at bruge tekniske hjælpemidler, fx vogne med hjul og lifte, når I har tungt arbejde
  • at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • at sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning
  • at arbejdspladsen både på kontoret og i bilen er tilpasset den enkelte medarbejder
  • at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder
  • at organisere og tilrettelægge arbejdet, så belastningerne fordeles over flere medarbejdere
  • at medarbejderne vedligeholder deres fysiske form.

Tunge løft
Brug egnede tekniske hjælpemidler, når det er muligt, og sørg for at være instrueret i, hvordan I skal bruge dem. Vælg hjælpemidler, der er lette at transportere frem til det sted, hvor de skal bruges, og som er nemme at arbejde med. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så løftearbejde bliver spredt over flere medarbejdere, og så I undgår at flytte på tingene flere gange. Sørg yderligere for, at færdselsvejene er ryddet og uden ujævnheder som fx huller i gulvet. I forbindelse med sygetransport skal I være særligt opmærksomme på, at I kan bruge tekniske hjælpemidler, fx trappekravler i forbindelse med lægebesøg.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan undgå belastende arbejdsstillinger, hvis I sørger for, at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder. Der skal være gode pladsforhold og bruges hensigtsmæssigt udstyr. Mennesker er meget forskellige i størrelse, og derfor er det nødvendigt, at arbejdspladsen kan tilpasses den enkelte, hvis der er flere brugere, fx ved et højdeindstilleligt skrivebord. Undersøg, hvad I har brug for, og skriv en liste med krav, inden I køber nyt udstyr og inventar.

Belastende træk og skub
I kan gøre belastningen ved træk og skub mindre, hvis I bruger tekniske hjælpemidler, som passer til arbejdsprocessen, fx er udstyret med hjul. Tag særligt hensyn til de forhold, som I forventer, at de tekniske hjælpemidler skal bruges under. Vælg gode hjælpemidler, der er så lette som muligt, og som er nemme at arbejde med. Fx findes der forskellige båremodeller, hvor hver model har sine fordele.  

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/politi.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.
 
Her kan I også finde de materialer, som BAR Service og BAR Transport og Engros har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

 

Risiko for ulykker

I ser mange ulykker i jeres hverdag - vær opmærksomme på, at I også selv kan komme ud for ulykker i forbindelse med jeres arbejde. Ulykker kan nemlig have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

 

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere følgende:

Fald og snublen
Ulykker med fald og snublen kan fx ske, hvis gulvet ikke er ryddet, eller hvis I falder på vej ned ad trappen. Risikoen øges, hvis I bærer noget, så I ikke kan se, hvor I går, eller hvis I kommer til at hænge fast i noget på vejen. Risiko for ulykker opstår desuden ved færden udendørs i terræn, i mørke eller ved glat føre i vinterhalvåret.

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I ikke har overblik over situationen og ikke får brugt egnede hjælpemidler til håndteringen eller ikke er opmærksomme på, at personer kan lave pludselige bevægelser, mens I bærer dem. Risikoen øges, hvis området, hvor I arbejder, ikke er indrettet til at håndtere personer eller ting.

Andet
I færdes meget i trafikken, og der er stor risiko for ulykker, når I har travlt i trafikken - også selv om I kører med sirene. Sørg også for at sikre adskillelse eller tydelig markering af trafik og skadested. Risiko for ulykker kan ligeledes opstå, hvis I mister kontrol med de køretøjer, det udstyr eller de hjælpemidler, I bruger. Endelig er der risiko for ulykker ved arbejde med dyretransport, høje temperaturer samt kontakt med eventuelle kemikalier, fx i forbindelse med brande.  

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde. 

Inden for politi, beredskab og fængsler kan især følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Grundig instruktion
Sørg for, at alle er grundigt instrueret i de risici, der er ved arbejdet. Sæt særligt fokus på, hvordan I undgår, at de resulterer i ulykker. Motiver til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag, og giv en grundig instruktion i arbejdet.

Planlægning og orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for at skabe overblik over og orden på fx ulykkesstedet, så mandskabet så vidt muligt kan færdes frit. Heri indgår også faste rutiner for at vedligeholde maskiner, værktøj og andre hjælpemidler, så nedslidning ikke betyder større risiko for ulykker. Vurder risikoen af de enkelte arbejdsopgaver, så det bliver tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige for sikker adfærd - fx at der er skridsikkert fodtøj til rådighed i vinterhalvåret.

Brugsanvisninger
Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler korrekt - fx at der bruges beskyttelse på håndmaskiner og de maskiner, der er opstillet på værksteder. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan I skal bruge og vedligeholde dem. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.
 
I skal tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og lave rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikker og forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til den professionelle måde at arbejde på.

 

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedspraksis. I kan finde materialerne på adressen www.at.dk/politi.
 
Her kan I også finde det materiale, som BAR Transport og Engros har udarbejdet om risiko for ulykker.  

Kemi 

Der kan i branchen forekomme påvirkning af kemiske stoffer både ved arbejde med kemiske produkter til f.eks. rengøring eller ved udsættelse for kemiske stoffer f.eks. fra røg og partikler under brandindsatser.

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Både arbejde med og udsættelse for kemiske stoffer skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når man udsættes for kemiske stoffer f.eks. under en brandindsats, skal man beskytte sig med effektive personlige værnemidler og sørge for god hygiejne.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af om jeres kemiske arbejdsmiljø er i orden, skal I være særligt opmærksomme på følgende:

Arbejde med stoffer og materialer
Produkter om f.eks. rengøringsmidler og vedligeholdelses- og klargøringsprodukter til maskiner / køretøjer kan indeholde stoffer, som er skadelige for hud og luftveje. Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemiske stoffer, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Ætsende og lokalirriterende stoffer
Basiske rengørings- og vaskemidler som grundrengøringsmidler kan indeholde natriumhydroxyd, metasilikat og vaskeaktive stoffer.

Blegemidler kan indeholde natriumhypochlorit eller hydrogenperoxid.

Natriumhypochlorit bruges endvidere som desinfektionsmiddel og i maskinopvaskemidler.

Sure rengøringsmidler og toiletrensemidler kan indeholde fx saltsyre, myresyre, fosforsyre og vaskeaktive stoffer.

Organiske opløsningsmidler
Polishfjerner og vaske- og rengøringsmidler kan indeholde glycoler og glykolethere, som er organiske opløsningsmidler.

Benzin og dieselolie er også opløsningsmidler.

Allergifremkaldende stoffer
Rengørings- og vaskemidler indeholder parfumer og konserveringsmidler, som kan være allergifremkaldende.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
Oplysninger om de kemiske stoffer og produkter kan findes på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.

kemisymboler.gif

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.

Nye-faresymboler.png

Udsættelse for farlige stoffer fra røggasser og partikler
Under brand udvikles en række farlige røggasser og partikler. Fx kan der også dannes kræftfremkaldende stoffer som sod, benzen, formaldehyd og 1,3-butadien. Der kan også ske afgasning fra brændt materiale under efterslukningen.

Udsættelse for brænderøg vil primært ske gennem indånding, men mange af de sundhedsfarlige stoffer kan optages gennem huden.

Vær opmærksom på at visse bygninger og bygningsdele kan indeholde asbest.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer ved at sørge for følgende:

Arbejde med stoffer og materialer
Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at:

  • Finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx dampe og aerosoler, som opstår ved højtryksspuling.
  • Få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet.
  • Finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer, f.eks. om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den.
  • Lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Sørg for at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I benytte personlige værnemidler som f.eks. handsker og masker.

Udsættelse for farlige stoffer fra røggasser og partikler
Hvor medarbejdere kan udsættes for partikler, røg og forbrændingsgasser i forbindelse med brandslukning og efterslukning, skal I vurdere følgende:

  • Finde ud af, hvilke stoffer, der typisk kan dannes ved brand, herunder evt. asbestudsættelse.
  • Finde ud af, hvor farlige stofferne er.
  • Finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer, f.eks. om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den.
  • Virkningen af de forebyggende foranstaltninger.

Grundig instruktion
Sørg for, at alle er grundigt instrueret i de risici, der er ved brandslukningsarbejdet, og hvordan der forebygges. Motiver til en sikker adfærd på arbejdspladsen med brug af personlige værnemidler og nødvendige hygiejneforanstaltninger. Gør sikkerhed og sundhed til et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag, og giv en grundig instruktion i arbejdet.

Personlige værnemidler
Sørg for, at personlige værnemidler benyttes under hele indsatsen, også ved efterslukning og øvelser.

Tag de personlige værnemidler af efter indsats, så brandkøretøjer og spisestuer ikke bliver forurenet.

Kontroller brandmandsdragt og åndedrætsværn (overtryksapparater) af uddannet personale.

Effektive hygiejneprocedurer
Vask hænder og forurenet hud efter indsats og før toiletbesøg.

Rengør personlige værnemidler og brandkøretøjer efter brandindsats.

Mere viden om kemisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer på adressen www.at.dk/politi.

Her kan I også finde de materialer, som BAR transport og engros har udarbejdet om kemiske påvirkninger, blandt andet en række vejledninger om beskyttelsesforanstaltninger ved brand og redningsarbejde, herunder en vejledning fra 2012 om personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand og redningsindsatser.

Indeklima

Et dårligt indeklima viser sig ved, at I føler ubehag eller er generede, når I opholder jer i lokalerne. Symptomerne bliver mindre og forsvinder gradvist, når I har forladt bygningen.

Symptomer på dårligt indeklima er:
  • Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhindeirritation)
  • Irritation af huden
  • Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet
  • Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær
  • Kvalme og svimmelhed.
Forskellige sygdomme kan blive forværret af indeklimaet. Det er især luftvejsinfektioner og lidelser som fx astma, bronkitis og bihulebetændelse.
 
Arbejdspladser i politiet, i beredskabet og i fængsler er præget af, at der bruges mange gamle bygninger. Det giver bl.a. problemer i forbindelse med installation af mange varmeproducerende og forurenende kontormaskiner samt elektronisk udstyr i lokaler, hvor man ikke kan skaffe sig af med varmen og forureningen. I kan også få problemer i ældre barakker og bunkere, dårligt vedligeholdte bygninger, herunder bygninger med fugtskader og med døgnbemandede overvågnings- og vagtcentraler. 

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har et indeklimaproblem, skal I være opmærksomme på følgende:

Varme og træk 
Hvis temperaturen ligger over 25 ºC, bortset fra i meget varme perioder, skal I se nærmere på temperaturforholdene. I skal også se nærmere på forholdene, hvis der er træk, fodkoldt, eller temperaturen stiger meget over en arbejdsdag.
 
Ventilation
I skal se nærmere på ventilationen, hvis det lugter, og lugten bliver hængende i rummet, hvis der er mange personer til stede samtidigt, eller der er større eller flere printere/kopimaskiner i arbejdsrum.

Rengøring
Hvis der er beskidt og støvet, og det er svært at gøre rent, skal I gøre noget ved rengøringen.
 
Andre problemer
Der kan også være problemer med fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, samt statisk el.
I kan få en oversigt over de problemer, I eventuelt har, ved at bruge de skemaer, der findes i håndbogen om måling og vurdering af indeklimaet. 

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Når I skal gøre noget ved indeklimaproblemerne, er det vigtigt at sætte ind over for de påvirkninger, der betyder mest for indeklimaet. Det er normalt teknisk simpelt at fjerne eller mindske en indeklimapåvirkning, når man først har fundet den. Pas på, at I ikke skaber et nyt problem, når I gør noget ved jeres indeklima. Fx kan det give problemer med akustikken, hvis I skifter gulvtæppe ud med linoleum, og der ikke er taget højde for det i jeres løsning.

Varme og træk
Varme kan fx komme fra sol gennem store glasruder eller fra store tagflader, som er dårligt isoleret. Varme kan også komme inde fra bygningen, fx fra lamper, mennesker, radiatorer og computere og fotokopimaskiner.

I kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduer ved at sørge for, at der er solafskærmning - og at den bliver brugt. Husk at skrue ned for radiatorer. Hvis termostatventiler ikke virker, må de repareres. Hvis varmen kommer gennem vægge eller tage, må de isoleres bedre. I kan eventuelt flytte arbejdspladser væk fra store kulde- og varmeflader. Dårlige vinduer kan udskiftes med energiruder. En måde at gøre noget ved varmen på er at øge ventilationen. 
 
Netværksprintere og kopimaskiner bør altid stå i et separat rum, eventuelt med udsugning direkte på maskinen.

Ventilation
I skal åbne vinduer og lufte ud, når det er muligt, fx i pauser. Sørg for at bruge ventilationsåbninger til almindelig ventilation af lokalerne. Denne form for ventilation, naturlig ventilation, er mest egnet i lokaler, hvor der er få mennesker i relativt store rum. Det er også muligt at lave egentlige anlæg med naturlig ventilation.

Hvis den naturlige ventilation ikke er god nok, skal der være mekanisk ventilation med erstatningsluft af en passende temperatur. Den mekaniske ventilation må ikke give træk. Sørg for, at udeluften tages fra udeområder, der er så rene som muligt.
       
Rengøring
De fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer eller tæpper. Gamle tæpper kan ikke gøres ordentlig rene. Andre tekstiler, som fx polstrede møbler og tykke gardiner, ophober støv og øger mængden af støv i luften. Det må rengøringen afpasses efter. Meget inventar og rod på kontoret øger støvproblemerne, fordi det gør det vanskeligere at gøre rent. I kan også få problemer med rengøringen, hvis bygningerne er meget nedslidte.
 
Let rengøringen ved at rydde op og hænge ledninger til edb-udstyr, telefoner m.m. i lukkede kabelskinner på væggen eller bordet.
 
Ved ny- eller ombygning er det vigtigt at vælge indretning, møbler og materialer, der gør det lettere at gøre rent.

Andre problemer
I kan undgå blændinger i overvågningsskærme og andre skærme ved at placere dem længst muligt væk fra vinduerne og med synsretningen parallelt med vinduerne. I kan ligeledes mindske risikoen for blænding ved at undgå en for kraftig rumbelysning, men i stedet bruge en dæmpet rumbelysning med arbejdspladsbelysning. I kan undgå flimmer fra lysstofrør ved at vælge højfrekvente koblinger.
 
Hvis der er fugt i bygningen, skal I finde og fjerne årsagen til den. Materialer, der er kraftigt fugtskadede, skal udskiftes, og rummet skal udtørres. 

Mere viden om indeklima

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. temperaturer i arbejdsrum, rengøring og vedligeholdelse, akustik, kunstig belysning, planlægning af faste arbejdssteders indretning samt en folder om indeklima og arbejdspladsvurdering på adressen www.at.dk/politi. Se også temaet om indeklima

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed m.v. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl. 

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen. 

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner eller værktøjer bruges i kort tid, og mindre støjende bruges i længere tid.
 
De værste støjkilder er startende og landende fly samt bælte- og udrykningskøretøjer. I udsættes også for støj i pansrede køretøjer og generelt i førerrum på ældre køretøjer. Opstart af fly er også meget støjende. I udsættes ligeledes for støj i forbindelse med radiokommunikation, og vindstøj ved motorcykelkørsel De værste støjkilder for redningsfolk er tømning af svinestalde og høje knald fra tagplader, der springer.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). En stor del af medarbejderne i politiet er udsat for impulsstøj i form af skud fra håndvåben og andre våben, og det samme gælder naturligvis også i militæret.

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne. 

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå at arbejde, hvor andre støjer.
 
Specielt på værkstederne, hvor fx køretøjer bliver repareret og vedligeholdt, skal støjende arbejde adskilles fra ikke-støjende arbejde ved at dele lokalerne op eller ved brug af støjskærme.

Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner og køretøjer på markedet. Maskiners støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).

Sørg for at vedligeholde maskiner og køretøjer godt.

Rummets akustik
Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer om akustik.

Høreværn
I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/politi
 
Her kan I også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om støj. 

Helkropsvibrationer

Når I kører i et køretøj eller en maskine, er I udsat for vibrationer, som virker ind på hele kroppen, og som først og fremmest kan skade ryggen. I risikerer især at få smerter i lænderyggen, men også diskusprolaps og skader på rygsøjlen.  

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå alle relevante arbejdssituationer. Bruger I køretøjer, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 0,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i kort tid, og mindre kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Jo flere hvileperioder, desto mindre risiko.
 
Risikoen for skader bliver større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes et ujævnt underlag, er også med til at øge risikoen for skader.

Belastende forhold finder I i følgende situationer:
  • Hvor køretøjet er dårligt affjedret eller har dårlige eller slidte sæder
  • Ved lang tids kørsel over ujævnt terræn, herunder vejbump
  • Kørsel med høj fart.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 0,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 1,15 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.
 
Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Underlag
Afstem hastigheden i forhold til underlaget.

Vibrationssvage køretøjer
De køretøjer, I allerede har købt, er svære at forbedre. Køb derfor vibrationssvage køretøjer. Leverandøren skal i brugsanvisningen for maskiner oplyse om vibrationer.

Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring er i orden, og om hjulene har det rette dæktryk.

Vibrationsdæmpende sæde
Brug et vibrationsdæmpende førersæde, som passer til køretøjet. Sørg for god rygstøtte i forhold til de bevægelser, medarbejderen foretager. Sædet skal være nemt at indstille både med hensyn til frem-/tilbagebevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og eventuel variabel lændestøtte. Især god lændestøtte er vigtig. Husk også at indstille styretøj og betjeningsgreb, så de passer til føreren.

Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, I er udsat for vibrationer.  

Mere viden om helkropsvibrationer

I kan læse mere om helkropsvibrationer på adressen www.at.dk/politi.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn. 
 
I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/politi.