Nærings- og nydelsesmidler - Arbejdsmiljøvejviser 20

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i lav produktivitet, konflikter, hyppig udskiftning blandt personalet og højt sygefravær.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderne har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde og tidspres
Hvis I har problemer med stor arbejdsmængde og tidspres, kan det fx vise sig ved, at I har svært ved at få tid til at holde pauser, at I ofte arbejder i højt tempo, samt at I har meget overarbejde. Tidspres kan fx forekomme, hvis arbejdstempoet er styret af en maskine. Vær desuden opmærksomme på, om der er enkelte af jer, som er mere belastede end andre.

Ensformigt og monotont arbejde
Problemer med mangel på indhold og variation i arbejdet kan opstå ved ensformige arbejdsopgaver som fx overvågning af bånd eller arbejde med ensformige bevægelser som fx pakning, bearbejdning af råvarer og betjening af maskiner. Der kan også være krav om konstant opmærksomhed på bestemte afgrænsede emner, fx hvis I skal gribe hurtigt ind, når der opstår fejl i maskiner eller processer.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I sjældent kan påvirke arbejdsmængde, arbejdstempo, pauser, arbejdsmetoder og kvaliteten af jeres arbejde. Det kan fx være, hvis I arbejder som en del af en kæde, hvor I skal følge tempoet, eller når korte tidsfrister giver ringe mulighed for at vælge de bedste arbejdsmetoder.

Manglende social støtte
Problemer med manglende støtte kan fx være, at I sjældent får hjælp, hvis I kommer bagud med arbejdet, eller ikke modtager nødvendig information. Manglende støtte og hjælp kan også handle om, at I ikke taler med ledelsen om, hvor godt I udfører arbejdet, og om, hvilke forventninger ledelsen har til jeres arbejde.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er konflikter, som opleves som personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt over længere tid udsættes for krænkende handlinger. Vær også opmærksomme på, om der er krænkende handlinger af seksuel karakter.

Skifteholdsarbejde og arbejde uden for dagtimerne
Skiftende arbejdstider eller arbejde uden for dagtimerne er en fysisk og psykisk belastning. Det er især et problem, hvis skiftene er planlagt, så aftenvagter kommer efter nattevagter, og dagvagter efter aftenvagter, og hvis I har mange nattevagter i træk. Det er en yderligere belastning, hvis arbejdstiden er planlagt med kort varsel.

Manglende udviklingsmuligheder
Problemer med manglende udviklingsmuligheder kan forekomme, når medarbejdere overvejende har rutineprægede opgaver, ikke har jævnlige udviklingssamtaler med ledelsen og ikke tilbydes relevant efteruddannelse.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,

• at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
• at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
• at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
• at I har et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, fx i sikkerheds- og samarbejdsorganisationen
• at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien kan følgende forhold være med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:
 
Forebyg stor arbejdsmængde og tidspres
Tilpas arbejdsmængden i forhold til det personale, der er til rådighed og den ønskede kvalitet. Sørg for, at der er de fornødne faglige og teknologiske ressourcer til rådighed. Tilpasning af arbejdsmængden skal også tage hensyn til de personlige og sociale ressourcer. Undgå modsætninger mellem høje krav til kvalitet og højt arbejdstempo samt lange perioder med stort tidspres og en lønform, der belønner højt arbejdstempo i længere perioder.

Giv indflydelse på eget arbejde og forebyg ensformigt arbejde
Jobudvikling, jobrotation og jobudvidelse kan forebygge psykiske belastninger, der følger af ensformigt arbejde. Der er fx gode erfaringer med indførelsen af produktionsgrupper, hvor medarbejdere får ansvar for at planlægge, udføre og kontrollere arbejdet. Derved har medarbejderne også mulighed for at veksle mellem arbejde i højt tempo og mere roligt arbejde. Hvis sådanne tiltag skal lykkes, kræver det en grundig forberedelse, som inddrager alle berørte på virksomheden. Ikke mindst fordi store forandringer ofte giver usikkerhed på arbejdspladsen og kræver efteruddannelse. 

Vær opmærksom på, at jobudvikling kun har reel effekt, hvis den enkelte medarbejder kan bruge flere af sine kvalifikationer og udvikle dem.
 
Social støtte
God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når en medarbejder mangler de nødvendige forudsætninger for at udføre opgaverne. Fælles pauser og jævnlige personalemøder giver mulighed for at holde kontakt med kolleger og ledelse, “lade op” og udveksle råd og erfaringer i forhold til arbejdet. På personalemøder kan ledelsen give relevant information og anerkendelse for godt udført arbejde.  Der bør være retningslinjer for, hvordan medarbejdere, som arbejder alene eller isoleret, kan få hjælp og støtte i arbejdet.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Oplever en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og gøre det til et fælles problem. Vær opmærksom på, at nogle medarbejdere kan opleve en “drillende” tone som krænkende. Brug eventuelt en ekstern konfliktmægler.

Efteruddannelse
Grundig efteruddannelse sikrer, at jeres faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, I skal udføre. Det kan være efteruddannelse i nye funktioner, fx efteruddannelse af ufaglærte ved indførelse af ny teknologi. Det vil også ofte være nødvendigt med målrettet efteruddannelse, hvis I går over til mere teambaseret arbejde, fx ved indførelse af selvstyrende grupper.

Udviklingsmuligheder
I kan skabe udviklingsmuligheder ved at sørge for grundig instruktion, sidemandsoplæring, kollegial og ledelsesmæssig støtte, konstruktiv feedback på arbejdet og målrettet efteruddannelse. Et varieret arbejde, der lægger op til, at I tager initiativer, øger også udviklingsmulighederne.

Informationer om væsentlige begivenheder
For at øge forudsigeligheden og mindske jobusikkerhed er det vigtigt at inddrage og informere medarbejderne så tidligt som muligt om væsentlige begivenheder, fx omstruktureringer, planlagt fusion eller lukning.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-materialer om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbindelse med arbejdet samt mobning og seksuel chikane på branchesiden for nærings- og nydelsesmidler.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.