Nærings- og nydelsesmidler - Arbejdsmiljøvejviser 20

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan medvirke til, at I ikke får ondt i arme, nakke, skuldre, ryg og knæ.

Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger, kan I risikere på længere sigt at få nedslidningsskader som fx slidgigt. Hvis I arbejder med ensartede bevægelser i dårlige arbejdsstillinger gennem længere tid, har I også risiko for nedslidningsskader. Desuden kan der være risiko for akut overbelastning, fx i form af hold i ryggen. Arbejde i kulde og træk kan ligeledes øge risikoen for skader.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
Tunge løft kan udgøre en risiko, hvis de byrder, der løftes, er uhåndterbare og store, fx i forbindelse med pakning af kasser på paller eller ved håndtering af sække med ingredienser samt ved blanding af dej og bolsjemasse. Løftene bliver forværret, hvis I har foroverbøjet eller vredet ryg, eller armene langt ude fra kroppen, eller hvis byrderne løftes ved trange pladsforhold. Bæring på trin eller stiger kan også være med til at øge risikoen for løfteskader. Det kan fx forekomme, når I skal håndtere råvarer fra lager til produktionslokaler. Mange gentagne løft af fx oste, bolsjemasse, kasser og sække eller løft af mange kilo over en dag udgør også en sundhedsrisiko.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub ved fx transport af tunge vogne, kar på hjul, rullepaller eller reoler, der er svære at manøvrere med håndkraft. Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt, skråt eller niveauforskudt underlag, eller hvis vognen er indrettet med for små hjul eller uhensigtsmæssigt placerede greb. Ligeledes kan mange opbremsninger og igangsætninger i forbindelse med intern transport gøre belastningen større.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger.

Nakke og skuldre kan blive belastet, hvis I arbejder med armene løftede eller langt fra kroppen i en stor del af jeres arbejdsdag. Det kan fx være tilfældet ved manuel pakning og palletering, ved sorteringsarbejde samt arbejde ved maskinanlæg og transportbånd.
 
Ryggen belastes, hvis I arbejder med bøjet eller drejet ryg i en stor del af arbejdstiden, især hvis I samtidigt skal bruge mange kræfter. Det kan fx ske, hvis bordhøjden ikke er indstillet efter den ansattes højde.  

Ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde
Arbejder I med fastlåst arbejdsstilling i størstedelen af arbejdsdagen, fx ved overvågning og kvalitetskontrol, har I ensidigt, belastende arbejde. Arbejder I med ensartede bevægelser, fx med samme redskab, der gentages i mere end halvdelen af arbejdsdagen eller har I ensidigt, gentaget arbejde. Det kan fx være ved pakning af produkter eller ved ilægning og fratagning fra maskiner som fx flowpakkere.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for

• at bruge egnede tekniske hjælpemidler som fx rullevogne, sakseløftere og stikreoler, når I har tungt arbejde
• at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
• at sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning
• at ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen
• at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder
• at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.

Tunge løft, træk og skub
Brug egnede tekniske hjælpemidler til tunge løft, og sørg for instruktion af ansatte i brugen af dem. Egnede tekniske hjælpemidler kan fx være rulleborde, trappekravlere, mekaniske palleløftere, sakseløftere eller vakuumløftere. Automatisering af processen kan være med til at mindske belastning ved tunge løft. I skal sikre jer, at færdselsvejene er plane og ryddet og fri for ujævnheder som fx huller i gulvet. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan undgå belastende arbejdsstillinger, hvis I sørger for, at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder. Der skal være gode pladsforhold, og I skal kunne bruge hensigtsmæssigt udstyr. Begræns fastlåste arbejdsstillinger og -bevægelser ved at skifte mellem forskellige arbejdsfunktioner. Mennesker er meget forskellige i størrelse, og derfor er det nødvendigt, at arbejdsbordet kan tilpasses den enkelte, hvis der er flere brugere. Brug redskaber og udstyr, fx palle- og vakuumløftere, som kan begrænse dårlige arbejdsstillinger mest muligt. Gode lys- og synsforhold har også betydning for arbejdsstillingerne.

Undersøg, hvad I har brug for, og skriv en liste med krav og ønsker, inden I køber nyt udstyr og inventar.

Ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde
I kan undgå ensidigt, belastende arbejde ved fx at tilrettelægge arbejdet med passende variation i opgaverne eller pauser. Det er vigtigt, at det tekniske udstyr er i orden, så I kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser uden for store kraftkrav. Det psykiske arbejdsmiljø og tidspres har også indflydelse på, hvor belastende arbejdet er.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på branchesiden for nærings- og nydelsesmidler. Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.