Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Landbrug, skovbrug og fiskeri - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 18

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren 

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner i landbrug, skovbrug og fiskeri:

  • Færdsel og arbejde i stalde
  • Transport af materialer
  • Manuel håndtering
  • Arbejde med dyr
  • Betjening af maskiner, traktorer og håndførte maskiner
  • Klipning, beskæring og fældning i skove.
  • Arbejde med planter fx pottering af stiklinger. 

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø. 

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/landbrug

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. 

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

 APV2009.gif
Revision af APV’en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR Jord til Bord har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Eksempler på arbejde med APV

Jens Hansen driver et stort familielandbrug med otte ansatte. De producerer store mængder svin til slagtning. To af Jens Hansens ansatte er landbrugsstuderende fra Hviderusland. For nylig har de også fået en kinesisk kollega. Derfor valgte Jens Hansen at kontakte Landbrugets rådgivningscenter for at høre, hvordan han sikrede sig, at hans udenlandske ansatte fik den nødvendige oplæring og instruktion. Særligt de udenlandske studerende har haft problemer med at håndtere de store maskiner til fodring og udmugning. Den seneste APV foreskriver nu, at alle ansatte hos Jens Hansen skal have været på kursus i Landbrugets rådgivningscenter i sikker håndtering af traktorer, markredskaber og andet maskinel, før den enkelte må benytte dem. En af de danske staldassistenter blev arbejdsmiljørepræsentant og følger nu kurser og temadage hos Landbrugets rådgivningscenter. 

Gartneriet ODA A/S er et stort gartneri med 20 ansatte. ODA A/S producerer øko-tomater til dagligvarebutikker i Danmark og Norden. I forbindelse med, at gartneriet lagde produktionen om til økologi, valgte de også at sætte fokus på medarbejdertrivsel. Bl.a. blev der i forbindelse med APV- arbejdet indført et sundhedsfremmeprogram. Programmet indebærer ud over nye motions- og massagemuligheder, at gartneriet har indgået en cateringaftale med et lokalt firma, som hver dag til frokost sørger for, at der bliver bragt frisk og sund mad ud til de ansatte. Sundhedsprogrammet og den øgede ledelsesfokus på arbejdsmiljøet har betydet, at udskiftningen blandt personalet er faldet markant de sidste to år.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads, fx i en selvkørende maskine eller et teknisk hjælpemiddel, som gaffeltruck, kran eller traktor. Det kan være nødvendigt at få maskinen indrettet på et specialværksted, hvor den tilpasses den ansattes behov. Det kan også være at dele arbejdsprocessen op så noget af den kan foregå siddende ved et arbejdsbord.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, tage flere pauser, gå tidligere hjem eller varetage mindre tunge opgaver.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere jeres arbejdsprocesser. Tænk særligt på følgende:

Håndværktøj, maskiner og maskinanlæg
Risiko for ulykker med håndværktøj og maskiner kan opstå, hvis I fx vedligeholder og rengør værktøj og maskiner, mens de er i gang. Eller hvis I bruger værktøj som fx motorsave eller hækklipper forkert. Desuden skal maskinerne stå sikkert på et fast underlag.
 
Der er også risiko, hvis de automatiske maskinanlæg som fx gylleanlæg mangler eftersyn eller er dårligt vedligeholdt. Eller ved automatisk og semiautomatisk styrede maskiner som fx save- og kløveanlæg eller maskiner, der er dårligt vedligeholdt, fx pakke- eller klippemaskiner.

Fald og snublen
Ulykker med fald og snublen kan fx ske, hvis jeres gulv er glat eller mudret, gangarealer ikke er vedligeholdt eller ryddet, eller når I arbejder på fx platforme, stiger eller i træer. Ulykker kan også ske hvis gangene er hullede eller ujævne, hvis I reparerer taget, eller hvis der fx mangler rækværk på siloer.

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering af fx dyr, fodersække eller juletræer kan fx opstå, hvis I ikke har egnede hjælpemidler til at flytte rundt på tingene - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne.

Andet
Risikoen for ulykker i landbruget er til stede ved dyrehold, fx bid og spark. Et andet problem er bedøvelse med boltpistol.
 
Regnvejr giver våde materialer og underlag - ikke alle arbejdsrutiner og maskiner tager højde for dette og øger dermed risikoen for ulykker.
 
Desuden er risikoen for ulykker især til stede, hvis I har utrænede personer med rundt, fx børn.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I sikrer, at alle kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde. 

I landbrug, skovbrug og fiskeri kan især følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Planlægning af arbejdet
Organiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. Her gælder det fx om at fastholde et sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdstempo. En risikovurdering af arbejdsopgaven gør det tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige - fx altid at have sikkerhedsudstyr til rådighed. Det skal hertil nævnes, at der skal være procedurer for til- og afmelding samt kontrolopkald ved alenearbejde.

Brugsanvisninger og grundig instruktion
I skal motivere til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag, og sørg for en grundig instruktion i det arbejde, der skal udføres. Sørg for, at alle tekniske hjælpemidler bruges korrekt - fx at der bruges personlige værnemidler ved arbejde med kædesave eller højtryksrensere, og at stiger fastgøres. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler skal leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes, samt beskriver de sikre rutiner ved udredning af fejl i anlæg. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger som fx personlige værnemidler ved brug af motorsave og eftersyn af fx spil bliver fulgt.

God orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for oprydning og rengøring på alle områder - herunder må der fx ikke ligge genstande eller stå materialer på færdsels- og transportveje. Sørg for forsvarlig håndtering af kanyler, medicin og medicinrester.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.
 
I skal tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og lave rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikker og forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om maskinsikkerhed, afskærmning og mere generelle forebyggelsesmetoder samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedsledelse på adressen www.at.dk/landbrug.
Her kan I desuden finde 30 konkrete metoder til arbejdet med god sikkerhedskultur.
 
I kan også finde de materialer, som BAR Jord til Bord har udarbejdet om forebyggelse af arbejdsulykker.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan medvirke til, at I ikke får ondt i arme, nakke, skuldre, ryg og knæ. Smerter opstår fx, når I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger. Også ved arbejde med ensartede bevægelser og i dårlige arbejdsstillinger i længere tid har I risiko for smerter og nedslidningsskader. Arbejde i kulde og træk kan øge risikoen for skader.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
Løft kan indebære en risiko, hvis emnerne er store, tunge eller uhåndterlige, hvis I ikke kan komme til at løfte i gode arbejdsstillinger, eller hvis emnerne skal bæres.

I kan have tunge eller akavede løft fx ved:
  • Håndtering af fx træ, planter, jord og gødning eller sække med foder
  • Håndtering af haveudstyr af fx granit, beton eller keramik
  • Håndtering af dyr
  • Flytning af ting under trange pladsforhold
  • Håndgravning af plantehuller.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub, fx ved transport med planter i bure eller på vogne. Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt, skråt eller niveauforskudt underlag, hvis transportudstyret har for små hjul, hvis det tekniske hjælpemiddel ikke er ordentligt vedligeholdt, eller hvis pladsen er trang. Mange opbremsninger og igangsætninger under transporten gør belastningen større.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Skuldrene bliver belastede, hvis I arbejder fra lav højde eller over albuehøjde eller langt fra kroppen eller under trange pladsforhold. Det kan fx være, fordi arbejdspladsen er uhensigtsmæssigt indrettet, af- og pålæsningsforholdene er uhensigtsmæssige, eller der ikke bruges egnede tekniske hjælpemidler.
 
Ryggen belastes, hvis I bøjer forover eller drejer ryggen, især hvis I samtidigt udfører kraftbetonet arbejde, fx ved flytning af tunge eller bevægelige ting. 

Ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde
Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen med kørsel i fx skovningsmaskiner i en fastlåst arbejdsstilling med ensartede bevægelser, har I fysisk inaktivt og ensidigt, belastende arbejde. Her er der ikke kun risiko for muskel- og skeletbesvær, men også for hjerte- og kredsløbssygdomme på lang sigt.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for

 

  • at bruge dertil egnede tekniske hjælpemidler, når I fx har tungt arbejde
  • at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • at sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning
  • at ensidigt, belastende og stillesiddende arbejde afbrydes af pauser med fysisk aktivt arbejde eller anden fysisk aktivitet, fx som del af virksomhedens sundhedsfremme-aktiviteter
  • at arbejdspladsen er tilpasset medarbejderen
  • at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.

Manuel håndtering, løft, træk og skub
Brug tekniske hjælpemidler til løft, træk og skub, fx el-palleløftere eller rullebord. Sørg for, at færdselsvejene er plane, skridsikre, uden rod og ujævnheder, fx trin eller huller. Sørg for at bruge udstyr, der både egner sig til byrderne, til de steder, hvor transporten foregår, og til den person, der udfører opgaven. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt. Det er vigtigt med oplæring og instruktion i gode arbejdsmetoder, fx rigtig brug af hjælpemidler.

Ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde
Planlæg arbejdet med passende variation eller med pauser.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan undgå dårlige arbejdsstillinger ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr. Da mennesker er meget forskellige i størrelse, er det nødvendigt, at arbejdspladsen i fx traktoren kan tilpasses brugeren. Undgå fejlindkøb, undersøg, hvad I har brug for, og skriv en liste med krav, inden I køber nyt udstyr. Vær opmærksom på arbejdsstillingerne ved håndtering og forflytninger.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/landbrug.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.
 
I kan også finde de materialer, som BAR Jord til Bord har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

 

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed m.v. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl.
 
Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen. 

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.
 
De kraftigste støjkilder i branchen er ældre traktorer og mejetærskere uden førerhus, eller med førerhus uden støjdæmpning, og visse større skovningsmaskiner Hertil kommer slaglemøller, kornblæsere samt støj fra forbrændingsmotorer og hydrauliksystemer, men også anden mekanisk støj som fx dårligt vedligeholdte pottemaskiner samt maskiner med blæsere, fx visse marksprøjter, såmaskiner og gødningsspredere, kan være skadelig. Det samme gælder håndværktøj som vinkelslibere, kratrydningssave, flishuggere og motorkædesave. Også hyl fra svin kan være meget kraftige.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Det kan fx være afgivelse af skud i forbindelse med jagt eller ved brug af boltpistoler.

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når I klapper i hænderne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå at arbejde på steder, hvor andre støjer.
 
Anbring de støjende maskiner og anlæg, fx slaglemølle og valseværk, hvor de generer mindst muligt. Undgå ophold i nærheden, når maskinerne kører.
 
Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).
 
Lav støjindkapsling af støjende maskiner. Sørg for at vedligeholde maskinerne godt. Udskift fx gummiophænget til førerhuset på rendegraveren, når det er slidt, og gør lukkede førerhuse og vinduer tætte.
 
Rummets akustik
Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer om akustik.
 
Høreværn
I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/landbrug. 
 
Her kan I også finde de materialer, som BAR Jord til Bord har udarbejdet om støj.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.
 
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.
 
På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Find jeres problemer

Når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I være opmærksomme på, at I skal se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde og tidspres
At der i virksomheden er problemer med stor arbejdsmængde viser sig fx ved, at der er meget overarbejde uden mulighed for afspadsering. Det kan også være, fordi det er svært at få tid til at holde pauser, eller at I ofte arbejder i højt tempo under tidspres. I skal også være opmærksomme på, om der er nogen af jer, der er mere belastede end andre.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I fx sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder, valg af hjælpemidler og arbejdets kvalitet. Det kan også være ringe indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og herved indflydelse på udformningen og rækkefølgen af de enkelte arbejdsopgaver.

Manglende støtte
Manglende støtte og hjælp kan fx handle om, at I sjældent får hjælp til at prioritere eller løse jeres arbejdsopgaver, ikke modtager nødvendig information og ikke får afløsning ved fravær. Det kan også handle om, at I ikke taler med ledelsen om, hvor godt I udfører arbejdet, og om, hvilke forventninger ledelsen har til jeres arbejde.

God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, hvis I har svært ved at klare opgaverne alene eller føler jer utrygge ved selv at tage ansvaret for opgaverne, fx når I arbejder med farlige maskiner.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Traumatiske hændelser - alvorlige ulykker
Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I eller andre kommer ud for en alvorlig ulykke, fx ved træfældning, traktorulykker, hvis I falder ned fra platforme/stiger eller ulykker ved håndtering af dyr. Belastningen kan forværres af, at medarbejderen har været alene, og der er gået lang tid, førend hjælpen er kommet frem. 
 
Lange arbejdsdage og arbejde uden for dagtimerne
Arbejde uden for dagtimerne er en fysisk og psykisk belastning. Det kan fx vise sig ved, at I arbejder over en længere periode med særlig lang arbejdstid, eventuelt med få eller ingen pauser. Det kan yderligere være en belastning, hvis arbejdstiden er planlagt med kort varsel.

Ensformigt arbejde
Problemer med mangel på indhold og variation kan opstå ved ensformige arbejdsopgaver som fx såning, håndplukning og pakning ved pakkeborde i gartnerier, planteskoler m.v. Det kan være psykisk belastende, hvis der ikke er mulighed for at veksle mellem forskellige typer af arbejdsopgaver.

Manglende udviklingsmuligheder
Problemer med manglende udviklingsmuligheder kan fx forekomme, hvis I har mange rutineprægede opgaver, ikke har mulighed for at lære nyt i arbejdet, ikke får grundig instruktion og sidemandsoplæring, eller I ikke tilbydes relevant efteruddannelse.

Manglende anerkendelse
Problemer med manglende anerkendelse kan komme, hvis I sjældent får positiv feedback på arbejdet, fx fra nærmeste leder. En stor arbejdsindsats uden anerkendelse øger risikoen for stress.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne 

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde mellem landmand og medarbejdere
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. I landbrug, gartneri og fiskeri kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Tilpasning af arbejdsmængden
Tilpas arbejdsmængden, så I får den ønskede kvalitet med det mandskab, der er til rådighed. Sørg for god overordnet planlægning og koordinering, så I tager arbejdsopgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge. Prioriter arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. I kan også udnytte rolige perioder til at planlægge de travle perioder.

Social støtte
Social støtte kan fx gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejdere, hyppige møder, fælles pauser og jævnlig kontakt med kolleger. Vær særlig opmærksomme på at give og få social støtte, hvis der er medarbejdere, som arbejder alene. Sørg for at prioritere arbejdsopgaverne og at afstemme forventninger til arbejdet. Information om væsentlige ændringer og anerkendelse for godt udført arbejde kan også være med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Det kan anbefales at bruge konfliktløsning eller mægling, hvis der er opstået konflikter.

Indflydelse på eget arbejde
I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at give mulighed for at påvirke udformningen og rækkefølgen af de enkelte arbejdsopgaver. Medarbejderne bør være i løbende dialog med ledelsen omkring arbejdsopgavernes udførelse, herunder arbejdets kvalitet.

Traumatiske hændelser - alvorlige ulykker
Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer, hvis der sker en alvorlig ulykke. Udarbejd en beredskabsplan, som indeholder tiltag til forebyggelse og håndtering af alvorlige ulykker, fx psykisk krisehjælp.

Arbejde uden for dagtimerne og i weekenden
Inddrag så vidt muligt medarbejderne i vagtplanlægningen, så de har indflydelse på bl.a. placeringen af arbejdstiden. Sørg for, at medarbejderne kender deres arbejdstider i god tid, og at der er god mulighed for at bytte vagter. Gør eventuelt brug af afløsere og ekstra personale til at arbejde om aftenen og i weekenden.

Udviklingsmuligheder
Sørg for at være opmærksomme på at skabe gode udviklingsmuligheder, grundig instruktion, sidemandsoplæring, kollegial og ledelsesmæssig støtte, konstruktiv feedback på arbejdet og målrettet efteruddannelse. Gode udviklingsmuligheder er bl.a. med til at sikre, at jeres faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, I skal udføre.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbindelse med arbejdet samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/landbrug.
 
Her kan I også finde de materialer, som BAR Jord til Bord har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Biologi og støv

Når I arbejder med fx svin, kreaturer og fjerkræ, er der risiko for at få en infektion fra mikroorganismer, der naturligt findes på og i dyrene, fx tarmbakterier. Der er også risiko for at blive smittet af dyr, der selv har infektioner, fx rundorm eller stafylokokker i sår eller bylder.
 
Støv kan give luftvejslidelser som astma, bronkitis, høfeber og infektioner samt tærskerstøvlunge (allergisk alveolitis) og ODTS (Organic Dust Toxic Syndrome). De kommer typisk fra bakterier og svampe og de giftstoffer, de kan producere. Dette kan I også få diarré af.
 
Hvis I på arbejde udsættes for mikroorganismer, fx bakterier, har I risiko for at blive syge, fordi I får en infektion fra mikroorganismerne. De fleste sygdomme er ikke så alvorlige, selv om de kan være nok så ubehagelige. Det er fx influenza, lettere diarré og forkølelse. Der er dog enkelte sygdomme, som kan være alvorlige eller give varige mén, fx fugleinfluenza og astma.
 
Infektioner kan opstå på tre måder:
  • Gennem sår i huden
  • Gennem luftvejene, når I indånder støv og dampe, der indeholder mikroorganismer
  • Gennem munden, typisk fordi hænderne ikke vaskes grundigt. Fx hvis I ikke vasker hænder før frokost og derfor overfører smitte til munden. Manglende håndvask kan også give infektioner i øjnene.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan give sygdomme fra bakterier og svampe, skal I være særligt opmærksomme på følgende:

Infektioner fra dyrene
Svamp i neglene skyldes kontakt med rester af møg på snavsede dyr. Møg indeholder svampesporer, der kan overføres til neglene.
 
Newcastle disease og ornithose (papegøjesyge) er eksempler på sådanne infektioner.
 
Infektioner med fx salmonella og campylobacter giver mave-tarminfektioner.
 
Vådt og fugtigt materiale
Alt organisk materiale som fx gylle og halm og døde/syge dyr indeholder bakterier og svampe. De får mulighed for at vokse og give problemer, hvis fx halmen er våd.

Væske
Det er ved direkte kontakt med gylle o.l., fx ved højtryksspuling, ved at få sprøjt eller stænk (aerosoler) i munden eller på sig, at der opstår en risiko for infektion.

Støv
Støv forekommer især i svine- og fjerkræhuse. Støvet kan stamme fra dyrehår, døde hudceller, dun og fjer, strøelse og foder samt indtørret gødning. Herudover udsættes I for støv ved høstning og andet arbejde med hø, halm og korn. Støvet kan indeholde mikroorganismer, svampesporer og de giftstoffer, de producerer, især hvis materialet har været fugtigt. Der kan også komme støv fra behandling af jord, ved arbejde ved siloanlæg, fra mejetærskning, ved fodring og ved fremstilling af foder.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Påvirkninger fra mikroorganismer undgår I ved at sørge for følgende: 

Ventilation
Ventilation kan hjælpe på problemet med dampe, aerosoler og støvende materialer. Sørg for, at der er god ventilation i alle arbejdsrum. Hvis I ikke kan undgå støv- og aerosoldannelse, skal I indkapsle de problematiske processer eller sørge for en god udsugning. Husk, at der skal erstatningsluft ind i stedet for den luft, der fjernes ved udsugningen. Erstatningsluften skal have en passende temperatur.
 
Undgå støv ved jordbearbejdning, høst og mejetærskning ved at bruge maskiner, der har lukket førerhus og støvfilter på luftindtaget.

I kan formindske indholdet af støv m.v. i staldluften ved fx at vådfodre, overbruse, holde godt rent, bruge strøelse og sørge for en effektiv ventilation. Vælg en maskine med støvafsugning til snitning af strøelse og ved udstrøning. Det kan også være nødvendigt med god ventilation, når stalde rengøres og desinficeres med fx sprøjtning, højtryksrensning eller rygning.

Instruktion
I skal have instruktion i, hvordan I skal arbejde, så påvirkningen fra mikroorganismerne og støvet bliver så lille som muligt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at I får den nødvendige instruktion. I skal også instrueres i, hvordan I vedligeholder personlige værnemidler og bruger dem, så de virker efter hensigten.

Sikre arbejdsrutiner
I skal indføre rutiner og procedurer, så I udsættes for mindst muligt støv, gylle mv. Sørg for, at I udsættes mindst muligt for mikroorganismer, bl.a. ved at undgå kontakt med syge dyr.

God hygiejne og rengøring
God hygiejne og grundig jævnlig rengøring og desinfektion er meget væsentligt for at forebygge, at I bliver påvirket af mikroorganismerne. Det er vigtigt, at I tænker på alle de steder, hvor mikroorganismerne og støvet kan lægge sig, fx ventilationskanaler. Sørg for hygiejnisk og fornuftig omgang med snavset tøj.

Personlige værnemidler
Brug effektive personlige værnemidler, fx handsker, maske og overtrækstøj, for at undgå de skadelige påvirkninger, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde. Sørg for, at de personlige værnemidler er godt vedligeholdt.

Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de passer til den enkelte medarbejder, så de beskytter ordentligt.

Vaccination I enkelte tilfælde kan I bruge vaccination for at forebygge smitte. 

Mere viden om biologiske påvirkninger

I kan læse mere i At-vejledningen om udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer på adressen www.at.dk/landbrug.

Kemi

Udsættelse for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan være årsag til kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi eller skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt. 

Find jeres problemer

Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemiske stoffer, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Gyllegas
I gylleanlæg danner dyrenes gødning og urin ammoniak, methan og svovlbrinte. Ammoniak er irriterende og ætsende på luftveje, øjne og hud, og I kan få lungebetændelse, astma og vand i lungerne.
 
Svovlbrinte virker på nervesystemet og åndedrætsorganerne. Ved meget høje koncentrationer bliver man hurtigt bevidstløs, vejrtrækningsmusklerne lammes, og man dør.
 
Methan er en lugtfri og farveløs gas. Den medvirker til, at gyllegas er meget brandfarlig og eksplosiv i den rette blanding med luft.
 
Der er typisk fare for at komme i kontakt med gasserne, når gyllen omrøres i fortank og lagertank, når I fylder gylle på vogne, og når I bagskyller eller omrører inde i stalden. Der er særlig stor fare for gyllegas, hvis I går ned i lukkede gødningsbeholdere, fx ajlebeholdere, fortanke, lagertanke og gyllekanaler. Der kan også være en risiko, hvis gylleanlægget er forbundet med gårdens øvrige kloaksystem.

Flydende ammoniak
Når I anvender flydende ammoniak til fx nedfældning, skal I være opmærksomme på, at ammoniak ved uheld kan komme i så høje koncentrationer, at I dør øjeblikkeligt.

Udstødningsgasser og støv
I skoven, på planteskoler og i anlægsgartnerier risikerer I at blive udsat for skadelige udstødningsgasser fra forbrændingsmotorer. I anlægsgartnerier kan I blive udsat for støv, når I skærer fliser o.l.
 
Når I rydder efter produktionen af en plantekultur, kan rydningsarbejdet give store mængder støv, som kan indeholde døde skadedyr, svampe og svampesporer samt kemikalierester.

Bekæmpelsesmidler
Når I arbejder med bekæmpelsesmidler, fx plantebeskyttelsesmidler, også kaldet pesticider eller sprøjtemidler, er der risiko for, at I kan få midlerne på huden eller indånde dampe fra dem. Det sker især, når I opblander og fortynder midlerne, og hvis I kommer i kontakt med den forurenede sprøjte. Der er også en risiko ved udbringningen og ved rengøring af sprøjte og tanke. I væksthusgartnerier bruges en del bekæmpelsesmidler, især insekticider og fungicider samt vækstregulerende midler. Bekæmpelsesmidler bruges også i andre typer gartnerier, ved frugtavl og skovbrug. I kan komme i kontakt med bekæmpelsesmidler, når I rører ved behandlede planter, jord, redskaber eller inventar, eller hvis I arbejder i væksthuse, hvor luften stadig indeholder bekæmpelsesmidler. 
 
Bekæmpelsesmidler er biologisk aktive stoffer, som kan gøre skade på afgrøder og mennesker, hvis I bruger dem forkert.

Rengøring og desinfektion
I landbruget og i væksthusgartnerier anvendes kemiske stoffer og produkter til at rengøre og desinficere fx stalde, malkeanlæg, planteborde, kasser m.v. Nogle af de stoffer, som I kan bruge til desinfektion, virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje. Andre kan også give irritationseksem eller allergi ved gentagen kontakt. Rengøring og desinfektion kan foregå ved vanding, højtryksrensning, tågesprøjtning eller rygning.
 
Vær opmærksom på, at klor og syre ikke må opbevares tæt ved hinanden, og der må ikke være mulighed for at komme til at blande dem på grund af risikoen for dannelse af klordampe.
 
Formaldehydopløsning bruges i akvakultur-erhvervet til desinfektion af vand i opdrætsenheder. Formaldehyd anses for at være kræftfremkaldende og kan også give allergi.

Andre påvirkninger
De to første uger efter ensilering kan der opstå kuldioxyd og livsfarlige nitrøse gasser i ensilagen.
 
Staldstøv kan indeholde medicinrester.
 
Når I arbejder med håndværktøj, fx vinkelsliber, kan I blive udsat for sundhedsskadeligt støv.Ved svejsning dannes svejserøg, som er kræftfremkaldende. Husk den særlige uddannelse for arbejde, som indebærer udsættelse for svejserøg.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen). Vær opmærksom på, at sikkerhedsdatabladet og brugervejledningen ikke nødvendigvis er det samme.

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.

kemisymboler.gif

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.

Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer ved at sørge for følgende:

Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at 
  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved kemiske reaktioner
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for stofferne, fx om der er tale om indånding af dampe, hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).
Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. I væksthuse kan effektiv indkapsling, udluftning og ventilation afhjælpe problemer med støv, skadelige luftarter, dampe eller aerosoler. Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det.
 
En form for indkapsling er at foretage automatisk sprøjtning i væksthuset, mens I ikke er til stede. Hvis væksthuset opdeles i mindre enheder, kan I behandle planter ét sted adskilt fra andre arbejdspladser.
 
Kan I ikke undgå, at der sker forurening fra kemiske stoffer, skal der etableres effektiv ventilation så tæt ved forureningen som muligt.
 
I kan formindske indholdet af ammoniak i staldluften ved at holde godt rent, bruge strøelse og sørge for effektiv ventilation.
 
Efter rengørings- og desinfektionsopgaver, efter udbringning af bekæmpelsesmidler og især, når I har sprøjtet, højtryksspulet eller foretaget rygning indendørs, er ventilation og udluftning nødvendig.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, fx ved indkapsling og ventilation, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler.
 
Brug egnede personlige værnemidler, fx handsker, åndedrætsværn og øjenværn, så I undgår kontakt med stofferne både ved tilberedning og udbringning af bekæmpelsesmidler, ved højtryksspuling og ved en lang række arbejder med desinfektionsmidler.
 
Bekæmpelsesmidler hænger i luften i en periode, efter at der er sprøjtet i et væksthus, og sidder på planter og inventar. Den tid, der kan gå, før I igen kan færdes i væksthuset uden værnemidler, afhænger af, hvilke midler der er sprøjtet med, væksthusets størrelse og indretning og af sprøjtemetoden. Midlet kan tørre ind på planterne, så det støver, når I arbejder med dem.
 
I skal bruge handsker, indtil alt bekæmpelsesmiddel er væk fra bladene. Sprøjtes planterne jævnligt, bliver de måske aldrig fri for bekæmpelsesmidler.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, arbejdspladsbrugsanvisninger, kræftrisikable stoffer og materialer samt åndedrætsværn på adressen www.at.dk/landbrug.

Her kan I også finde de materialer, som BAR Jord til Bord har udarbejdet om kemiske påvirkninger.  

Hudbelastninger

Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet for meget, fx af vådt arbejde, kan den tørre ud, og så er der øget adgang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kan trænge gennem den hele hud og fremkalde eksem.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I være opmærksomme på følgende:

Hudskadende stoffer
Desinfektionsmidler og andre kemiske stoffer kan skade huden.
 
Gartnere er udsat for en række allergifremkaldende planter, især primula obconica, krysantemum, tulipanløg og liljer. Grøntsager kan give kontakteksemer.
 
En række plantesafter kan sammen med sollys give allergiske kontakteksemer. Reaktionen ses hyppigst ved kontakt med bjørneklo. Også ved berøring af vild pastinak, vild gulerod, selleri, fennikel eller dild kan I få en sådan reaktion.

Skovflåt
Hvis I arbejder i skoven, kan I risikere at blive bidt af en skovflåt, som kan overføre bakterien Borrelia. Bakterien medfører en infektion. Fjern skovflåten fra huden, straks I opdager den/dem.  Undersøg jer selv mindst én gang daglig og kend symptomerne på borrelia.

Vådt arbejde
Arbejder I med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø mere end 1/4 af arbejdstiden (ca. 2 timer), så er I udsat for ”vådt arbejde”. En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejder med handsker.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Uanset om hudbelastningen kommer fra vådt arbejde, arbejde med allergifremkaldende stoffer eller fra støv, som udvikles under arbejdet, gælder det om at reducere udsættelsen mest muligt. 
Først og fremmest skal I undersøge, om de hudbelastende stoffer og processer kan erstattes af mindre farlige eller stoffer, der ikke er farlige. Kan dette ikke lade sig gøre, skal det undersøges, om processen kan foregå i et lukket system, om der skal etableres procesventilation eller som en sidste udvej, om I skal benytte personlige værnemidler som fx handsker.
 
I bør bruge handsker ved arbejde med planter for at undgå berøring med plantesafter, som i visse tilfælde kan give overfølsomhed.
 
Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

Hele, rene og tørre handsker
Det er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt. Dvs. at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længere tid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld.

Handsker uden pudder
Hvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder. I kan i mange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.

Brug koldt vand
I bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og I bør ikke bære armbåndsure eller ringe under arbejdet. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet. Husk, at cremer ikke kan erstatte handsker.

Mere viden om hudbelastninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, kræftrisikable stoffer og materialer, arbejdspladsbrugsanvisninger samt leverandørbrugsanvisninger på adressen www.at.dk/landbrug.
 
Her kan I også finde det materiale, som BAR SoSu og Grafisk BAR har udarbejdet om hudbelastninger.

Helkropsvibrationer

Når I kører i et køretøj eller en maskine, er I udsat for vibrationer, som virker ind på hele kroppen, og som først og fremmest kan skade ryggen. I risikerer især at få smerter i lænderyggen, men også diskusprolaps og skader på rygsøjlen. 

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I køretøjer, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 0,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i kort tid, og mindre kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Jo flere hvileperioder, desto mindre risiko.
 
Risikoen for skader bliver større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes et ujævnt underlag, er også med til at øge risikoen for skader.

Belastende forhold finder I i følgende situationer:
  • Hvor køretøjet er dårligt affjedret, eller har et dårligt eller slidt sæde
  • Ved lang tids kørsel over ujævnt terræn
  • Kørsel med høj fart.

Det mest vibrationsbelastende arbejde i landbruget er harvning, men også pløjning, roeoptagning og sprøjtning giver kraftige vibrationer.

De mest vibrationsbelastende maskiner/processer i skovbruget er grenknusere, fælde- og udkørselsmaskiner og flisfrakørsel.

De mest vibrationsbelastende maskiner/processer i anlægsgartneri er gummihjulslæsser, lille havetraktor, transport af jord og sten med bobcat og fejning af vej med traktor.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, skal I undersøge det nærmere. I kan bl.a. få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 0,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 1,15 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.
 
Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:
 
Underlag
Afstem hastigheden i forhold til underlaget.
 
Vibrationssvage køretøjer
De køretøjer, I allerede har købt, er svære at forbedre. Køb derfor vibrationssvage køretøjer. Leverandøren skal i brugsanvisningen oplyse om vibrationer.

Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring er i orden, og om hjulene har det rette dæktryk.

Vibrationsdæmpende sæde
Brug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til maskinen. Der findes i reglen nye maskiner og typer af sæder, hvor vibrationsbelastningen er væsentligt nedsat. Sørg for god rygstøtte i forhold til de bevægelser, medarbejderen foretager. Sædet skal være nemt at indstille både med hensyn til frem- og tilbagebevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og eventuel variabel lændestøtte. Især god lændestøtte er vigtig. Husk også at indstille styretøj og betjeningsgreb, så de passer til føreren.

Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, føreren udsættes for vibrationer.  

Mere viden om helkropsvibrationer

I kan læse mere i At-vejledningen om helkropsvibrationer, der ligger på adressen www.at.dk/landbrug.
 
Her kan I også finde de materialer, som BAR Jord til Bord har udarbejdet om vibrationer.

Hånd-arm vibrationer

I har risiko for at få en vibrationsskade, når I udsættes for kraftige hånd-arm vibrationer, fx fra el- og benzindrevet håndværktøj eller fra maskiner, der kører selv og blot føres. Vibrationer fra rat og betjeningsgreb på køretøjer er sjældent så kraftige, at der er risiko for vibrationsskader.

Det første tegn på en skade er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få ”hvide fingre”, der viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. Når man ikke kan føle, er det vanskeligt at udføre arbejde, der stiller krav til finere bevægelser. ”Hvide fingre” gør derfor risikoen for arbejdsulykker større.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I værktøj eller maskiner, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 2,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende værktøj, der bruges i kort tid, og mindre vibrerende værktøj, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Der er større risiko for skader, hvis I arbejder med dårligt vedligeholdt og slidt værktøj, fx forkert slebne kæder til save. 

De kraftigste vibrationskilder i branchen er motorkædesave, kratryddere, plæneklippere og havefræsere. Dårligt afbalancerede forbrændingsmotorer, skæve klinger og knive, der er ude af balance, er ofte årsag til vibrationerne. 

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 2,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.
 
Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Planlægning
Planlæg arbejdet, så den enkelte medarbejder udsættes mindst muligt for vibrationer.

Vibrationssvage processer og værktøj
Indfør vibrationssvage arbejdsprocesser og værktøj, og vurder, om påvirkningstiden bør være kortere.

Det håndværktøj, I allerede har købt, er svært at forbedre. Køb derfor vibrationssvagt værktøj. Leverandørens brugsanvisning skal oplyse om vibrationer. Vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag.

Efterse håndværktøj i en fast rutine. Sørg for, at vibrationsdæmpere mellem maskine og håndtag er i god stand. Hold roterende maskindele godt rene. Det giver mindre vibrationer.
 
Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, I udsættes for vibrationer.

Handsker
Handsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer. De vil dog sjældent reducere risikoen for at få ”hvide fingre” væsentligt. Håndteringen bliver derimod vanskeligere, når man arbejder med handsker.

Mere viden om hånd-arm vibrationer

I kan læse mere i At-vejledningen om hånd-arm vibrationer på adressen www.at.dk/landbrug.

Unge, gravide og ammende

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.

Unge

 Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver. 

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/landbrug
 
Her kan I også finde det materiale, som BAR Jord til Bord har udarbejdet.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn. 
 
I kan læse mere i at-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/landbrug