Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Træ og møbler - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 14
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren 

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner i træ- og møbelindustrien:

  • Maskinbetjening
  • Manuel bearbejdning og håndtering
  • Montage og samling
  • Sortering og kvalitetskontrol
  • Lakering, maling, bedsning, imprægnering og limning
  • Pakning og lagerarbejde
  • Materialetransport
  • Arbejde ved spånsiloer
  • Møbelpolstring.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/mobel

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.
Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan.

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.
Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.
 APV2009.gif
Revision af APV’en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på brancheside for træ og møbler. Her kan I også finde de APV-materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Eksempler på arbejde med APV

Lyngsholdt Maskinindustri A/S havde et sygefravær på 12 dage om året pr. medarbejder. APV’en gjorde det synligt, at de skulle arbejde med organisering af arbejdet og på at støtte hinanden bedre. Det lavede de handlingsplaner på, og sygefra- været er nu nede på 9 dage om året. Lyngsholdt Maskinindustri A/S holdt i alt tre møder med medarbejderne, som produktionschefen og arbejdsmiljørepræsentanten havde indkaldt til. AVP’en er to sider lang med emner, som de skal tage fat på, og der er sat ansvarlige personer på, så ledelse og medarbejderne kan følge opgaverne.

Juhl og Andersen Træindustri APS havde for nogle år siden mange problemer med mindre ulykker og hændelser, som kunne være blevet ulykker, lige fra en finger i klemme i maskinen til snitsår. Derfor tog de fat i en rådgiver, som fik gang i APV-processen. Ledelsen tog derefter ansvar og fik hurtigt medarbejderne med. På et møde kom der mange gode bidrag til at gøre sikkerheden bedre. Virksomheden har nu bedre styr på sikkerheden og vedligeholdelsen af maskiner. Begge dele har i øvrigt givet virksomheden bedre økonomi.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en siddeplads, der tilpasses til deres behov, fx mulighed for at kunne veksle mellem at stå og sidde. Det kan være nødvendigt at inddrage en rådgiver for at finde frem til, hvordan arbejdspladsen bedst kan tilpasses den ansattes behov.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, få en anden fordeling af opgaver, gå tidligere hjem eller kunne tage flere pauser fx med mulighed for at have benene oppe eller strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne og varige mén. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at holde orden og have gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I  særligt tænke på følgende situationer:

Brug af maskiner og maskinanlæg
Risiko for ulykker med maskiner og maskinanlæg kan fx opstå, hvis I ikke bruger egnet sikkerhedsudstyr, eller hvis I ikke bliver instrueret grundigt i, hvordan farlige maskiner skal bruges - fx roterende værktøj, fræsere og limvalser.

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I mangler hjælpemidler til at flytte tunge ting.

Fald og snublen i samme niveau
Ulykker med fald og snublen kan fx opstå, hvis jeres gulve ikke er ryddet. Der kan også være farligt, hvis gulvet eller andre overflader er glatte eller ujævne.

Håndværktøj og håndholdte maskiner
Der er risiko for ulykker med håndværktøj og håndholdte maskiner, hvis I bruger værktøjet forkert, eller det er ikke er ordentligt vedligeholdt.

Intern transport
Hvis de samme færdselsveje bruges af både kørende og gående eller de ikke er ordentligt vedligeholdt, er der risiko for ulykker.

Nedfald og udskridning
Ulykker med nedfald og udskridning kan fx ske, hvis I arbejder ved siden af brædder, der er stablet i over to meters højde og ikke er sikret tilstrækkeligt.

Fald til lavere niveau
Ulykker med fald til lavere niveau kan ske hvis I fx arbejder på læsseramper eller bruger stiger forkert.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og en god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

I træ og møbelindustrien kan især følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø.

Grundig instruktion
De er vigtigt, at alle er grundigt instrueret i, hvordan arbejdet skal udføres på en måde og et sprog som medarbejderen forstår. Sæt særligt fokus på de risici, der er i arbejdet, og på, hvordan I undgår, at der sker ulykker. Motiver til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element og en vigtig del af en professionel hverdag.

Planlægning og orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for rengøring og oprydning af gulvet, så I ikke glider eller falder over slanger, der ikke er rullet op. I planlægning indgår også faste rutiner for vedligeholdelse af maskiner, værktøj og andre hjælpemidler, så materialet ikke bliver slidt og giver større risiko for ulykker. Vurder risikoen ved de enkelte arbejdsopgaver, så I ved præcis, hvad der skal til for at have sikker adfærd - fx at der er sikkert fodtøj til rådighed.

Brugsanvisninger
Sørg for, at alle bruger maskiner og de tekniske hjælpemidler korrekt - sørg fx for, at nødstop er tilgængeligt og vedligeholdt. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.

Ud fra undersøgelserne kan I sammen tale om, hvor der i det daglige er risiko for ulykker og lave regler for, hvordan I kan arbejde sikkert og forsvarligt. På den måde gør I sikkerhed til en fast rutine og en professionel måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. maskiner og maskinanlæg, automatisk styrede maskinanlæg, arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedsledelse på adressen www.at.dk/mobel.

Her kan I desuden finde 30 konkrete metoder til arbejdet med god sikkerhedskultur.

I kan også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om forebyggelse af arbejdsulykker.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg.

Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger eller i små rum, kan I risikere at få ondt i ryg, skuldre, arme eller knæ. Ondt i skuldre, nakke og arme kan også hænge sammen med ensidigt arbejde med håndværktøj, især når I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, arbejder længe eller er udsat for vibrationer.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende problemer:

Tunge løft
I kan have tunge eller akavede løft, hvis I håndterer og flytter byggemateriel og materialer, ved opsætning og montering af døre og vinduer eller ved arbejde med gipsplader. Tunge løft kan også give risiko for ulykker. I kan fx have tunge eller akavede løft ved:
  • Maskinbetjening i forbindelse med ilægning og fratagning ved maskiner
  • Ophængning og nedtagning af emner ved conveyoranlæg i malerafdelingen
  • Håndtering af emner ved samling og montering, fx i glasisætningsafdelin gen
  • Løft af emner til og fra paller, stående på gulvet
  • Løft af emner under knæhøjde og/eller over skulderhøjde
  • Løft af emner med vredet eller bøjet ryg
  • Pakning og lagerarbejde, herunder pålæsning af emner i lastbilerne.

Løftene bliver mere belastende, hvis de udføres med strakte arme, hvis I løfter over skulderhøjde, eller hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet. Det kan også være en forværrende faktor, hvis der pga. pladsmangel ikke kan løftes i gode arbejdsstillinger.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub ved fx transport af tunge vogne eller vogne, der er svære at manøvrere med håndkraft, og ved træk og skub på rullebaner rundt i virksomheden. Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt underlag, eller hvis I bruger materiel med for små hjul. Ligeledes kan mange opbrems ninger og igangsætninger i forbindelse med intern transport gøre belastningen større.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger.

Skuldrene belastes, hvis I arbejder med armene løftede eller hænderne langt fra kroppen. Det kan fx være, fordi I arbejder i uhensigtsmæssige arbejdshøjder eller ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet.

Ryggen eller nakken belastes, hvis I bøjer eller drejer ryggen og nakken mange gange eller i længere tid. 

Hænder og arme belastes, hvis I skal holde værktøj eller emner i hånden, eller hvis I vrider eller drejer i håndleddet, fx i forbindelse med spartling og slibning. Arbejdet er særligt belastende, når det samtidig kræver kraft, eller der er vibrationer fra værktøj, fx når I skal trykke lister, beslag m.m. fast ved montage. Arbejde i små rum begrænser bevægelsesfriheden. Arbejde over hovedhøjde samt arbejde i fodhøjde er særligt belastende.

Fysisk anstrengende arbejde
Har I fysisk anstrengende arbejde, stiger pulsen, og I trækker vejret hurtigere. Det er godt, hvis det er i kort tid, men hvis det er en stor del af jeres daglige arbejde, risikerer I nedslidning på længere sigt. Fysisk anstrengende arbejde ses fx ved kontinuerlig håndtering af emner.

Ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde
Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen ved maskiner med fastlåst arbejdsstilling, med samme redskab eller med ensartede bevægelser, har I ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde. Det kan fx være ved ilægning og fratagning fra maskiner, sortering af lameller, ved sprøjtelakering/maling af emner eller bearbejdning af emner.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for
  • at bruge egnede tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde
  • at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • at sikre gode pladsforhold, stabilt plant underlag og god belysning
  • at ensidigt, gentaget og ensidigt, belastende arbejde bliver afbrudt af andet arbejde eller af pauser
  • at arbejdshøjden er tilpasset medarbejderen
  • at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.

Løft, træk og skub
Brug egnede tekniske hjælpemidler til at løfte, trække og skubbe. Det kan fx være kraner, lifte og pallevogne. Sørg for, at alle får grundig instruktion i, hvordan de tekniske hjælpemidler skal anvendes Det er vigtigt, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt.

Sørg for, at færdselsvejene er ryddet og plane.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan begrænse belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar. Da mennesker er meget forskellige i størrelse, kan det være nødvendigt, at udstyr og inventar kan tilpasses brugerne. Undgå fejlindkøb ved at lave en kravspecifikation, inden I køber nyt udstyr og inventar.
 
Sørg for redskaber og udstyr, fx palle- og vakuumløftere, som kan begrænse arbejde i knæ- eller skulderhøjde mest muligt. Gode lys- og synsforhold har og så betydning for arbejdsstillingerne. Begræns fastlåste arbejdsstillinger og -bevægelser ved at skifte mellem forskellige arbejdsfunktioner.

Fysisk anstrengende arbejde
Planlæg arbejdet, så I veksler mellem fysisk anstrengende arbejde og lettere opgaver, eller der indlægges pauser. Arbejder I længe med flytning af emner, kan tekniske hjælpemidler og nye arbejdsmetoder også løse problemet.

Ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde
Problemer med ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde kan I fx løse, ved at I tilrettelægger arbejdet med passende variation i opgaverne eller pauser. Det er vigtigt, at det tekniske udstyr er i orden, så I kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser uden for store kraftkrav. Det psykiske arbejdsmiljø har også indflydelse på, hvor hårdt arbejdet opleves.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/mobel.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

I kan også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og fejlprocenten stiger.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

De værste støjkilder er maskinel træbearbejdning. Støjen kommer fra hurtiggående roterende værktøj, emner der falder fra et niveau til et andet, emner der rammer hinanden, trykluftstøj fra pneumatiske systemer og ventilationsstøj.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Det kan fx være støj fra slag, når emner støder sammen, fra trykluftafblæsninger samt fra klamme- og sømpistoler.

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.
Når I skal gøre noget ved støjen, kan I tænke på:

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen.

Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Støjkilderne skal dæmpes, indkapsles eller placeres i særskilte rum. Sørg for at vedligeholde maskinerne godt. Anbring støjskærme mellem støjkilder og arbejdsområde.
 
Rummets akustik
Vægge og lofter af beton eller stål giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materialer på lofter og overhold Arbejdstilsynets retningslinjer for akustik.

Høreværn
I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/mobel.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om støj.

Kemi og støv

Kemiske stoffer og støv i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Find jeres problemer

Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi og støv, bør I være særligt opmærksomme på følgende:
 
Træstøv
Ved mange af arbejdsprocesserne i træ- og møbelindustrien dannes der træstøv. Fyrretræ frigiver flygtige kemiske stoffer, som kan irritere slimhinderne.

Træstøv kan give irritation i øjne og luftveje med risiko for, at der udvikles kronisk bronkitis. Der kan være forskel på, hvor meget de forskellige træsorter virker irriterende. Høje koncentrationer af træstøv kan være kræftfremkaldende og give næsehulekræft, hvis I udsættes for det gennem længere tid.

Efterbehandling af træ
Lakker, lime, bejdser og produkter til imprægnering kan indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader samt luftvejslidelser.

Der er risiko for kemisk påvirkning via hud og luftveje, når I påfører lakker, lime mv. ved rulning/valsning, pensling og sprøjtning. Men også ved den efterfølgende tørrings-/hærdningsproces er der risiko for skadelig påvirkning fra opløsningsmidler og andre letfordampelige stoffer, fx formaldehyd. Stofferne kan frigives til luften, så I risikerer at indånde dem.
 
Bearbejdning af efterbehandlet træ
Når træet er imprægneret, bejdset, limet eller lakeret før bearbejdningen, kan I blive udsat for støv, som stammer fra de produkter, træet er behandlet med.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
Oplysninger om de kemiske stoffer og produkter kan findes på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.

kemisymboler.gif

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.


Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer og støv ved at sørge for følgende:
Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at
  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved processerne, fx træstøv
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx om der er tale om indånding af dampe, hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).skadelig/ Lokalirriterende
Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Det bedste, I kan gøre for at undgå at indånde træstøv, er at indkapsle maskinen og etablere udsugning fra den. Sørg for, at ventilationsanlægget jævnligt bliver rengjort og vedligeholdt. Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der, som en midlertidig løsning, bruges personlige værnemidler.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, arbejde med brandfarlige væsker, grænseværdier, arbejdspladsbrugsanvisninger, leverandørbrugsanvisninger, kræftrisikable stoffer og materialer, epoxyharpikser og isocyanater samt trykimprægneret træ på adressen www.at.dk/mobel
 
Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om kemiske påvirkninger.

Hudbelastninger

Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet for meget, så den tørrer ud og ikke kan nå at reparere sig selv, er der øget adgang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kan trænge igennem den hele hud og fremkalde eksem. Eksem viser sig ved, at huden bliver tør, rød og kløende. Der kan komme små vandblærer eller væskende revner i huden.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I  være opmærksomme på, om I er udsat for følgende: 

Vådt arbejde
Arbejder I med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø mere end ca. to timer om dagen, er der tale om vådt arbejde. En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejder med handsker i forbindelse med efterbehandling af trævarer.

Hudskadende stoffer
Eksemer kan skyldes udsættelse for stoffer og materialer, enten fra produkter eller fra stoffer, der udvikles under arbejdet som fx træstøv.

Træstøvet kan irritere og udtørre huden. Det kan i længden føre til eksem. I nogle tilfælde kan træstøvet også give hudallergi. Vær særlig opmærksom på, at støvet typisk sætter sig, hvor I bliver varme og sveder. Der kan være forskel på, hvor hudbelastende de forskellige træsorter er.

Arbejder I med organiske opløsningsmidler, fx ved overfladebehandling, kan der let opstå hudproblemer. Andre hudskadelige stoffer er epoxy- og UV-lakker (acrylater), som bl.a. er allergifremkaldende.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
Se efter, om de kemiske produkter, I arbejder med, er klassificeret som “Lokal irriterende” og faremærket med sætningen “kan fremkalde allergi ved berøring med huden” (R43), eller om produktet har risikosætningen “Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden” (R43) eller “Kan forårsage allergisk reaktion” (H317), eller om der i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen) er oplysninger om, at produktet kan give allergi eller virke irriterende eller ætsende.

Det er ikke kun stoffer og materialer, der er faremærket “Lokalirriterende” eller “Ætsende”, der kan være årsag til hudlidelser. Også stoffer, der har andre fareklasser, kan give hudproblemer. Fx er mange opløsningsmidler faremærket “Meget brandfarlig”. De kan affedte huden og give udtørret, rød og irriteret hud, som kan ende med eksem. En række af disse opløsningsmidler vil være mærket med R 66 “Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud” eller "Gentagen kontakt kan give tør eller revnet hud (EUH 066).

På malinger, lakker og lime vil der være en MAL-kode. Et kodenummer med 3 eller 5 til sidst vil ofte dækker over, at produktet kan være allergifremkaldende.

Endelig kan mange materialer uden faremærkning under særlige forhold også give hudproblemer. Det er fx velkendt, at lang tids hudkontakt med mineralolie kan give eksem.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Uanset om hudbelastningen kommer fra vådt arbejde, arbejde med allergifremkaldende stoffer eller fra støv, som udvikles under arbejdet, gælder det om at reducere udsættelsen mest muligt. Først og fremmest skal I undersøge, om de hudbelastende stoffer og processer kan erstattes af mindre farlige stoffer eller stoffer, der ikke er farlige. Kan dette ikke lade sig gøre, skal I undersøge, om processen kan foregå i et lukket system, om der skal etableres procesventilation eller som en sidste udvej, om I skal benytte personlige værnemidler som fx handsker.

Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

Hele, rene og tørre handsker
Det er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt. Dvs. at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længere tid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld.

Handsker uden pudder
Hvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder. I kan i mange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.

Brug koldt vand
I bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og I bør ikke bære armbåndsure eller ringe under arbejdet. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet. Husk, at cremer ikke kan erstatte handsker.

Mere viden om hudbelastninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier samt epoxyharpikser og isocyanater på adressen www.at.dk/mobel.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om hudbelastninger.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på sammenhængen mellem de forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Høje krav er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Ensformigt arbejde og stor arbejdsmængde
Problemer med ensformigt arbejde og stor arbejdsmængde kan opstå ved længerevarende ensformige arbejdsopgaver som ilægning og fratagning af emner eller overvågning af maskiner. Arbejdet ved CNC-styrede maskiner kan være særlig monotont. Det er også psykisk anstrengende i længden at have et arbejde, der kræver konstant opmærksomhed eller præcision, fx kvalitetskontrol og sorteringsarbejde. Endelig kan problemet vise sig ved begrænsede ressourcer til fx haste- og specialopgaver.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, når arbejdet er styret af en maskine. Et andet eksempel er, hvis I sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser og arbejdsmetoder.

Manglende social støtte og manglende anerkendelse
Manglende social støtte og manglende anerkendelse kan fx dreje sig om, at I sjældent får hjælp til at prioritere jeres arbejdsopgaver og ikke taler med ledelsen om, hvor godt I udfører arbejdet.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Skiftende arbejdstider og natarbejde
Skiftende arbejdstider eller arbejde uden for dagtimerne er altid en fysisk og psykisk belastning. Men det er især et problem, hvis skiftene er planlagt, så aftenvagter kommer efter nattevagter, og dagvagter efter aftenvagter. Og hvis der er mange nattevagter, og arbejdstiden er planlagt med kort varsel.

Mangel på information og jobusikkerhed ved væsentlige ændringer
Det kan være et problem, hvis I ikke får information om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, fx i forbindelse med besparelser, flytning eller  fusion.
 
Manglende udviklingsmuligheder
Problemer med manglende uviklingsmuligheder kan opstå, når medarbejdere har rutineprægede opgaver ved ilægning og fratagning, ikke har jævnlige udviklingssamtaler og ikke tilbydes relevant efteruddannelse.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisation
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. I træ- og møbelin dustrien kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Planlægning af produktionen
Ved planlægning af produktionen kan I fx sikre, at der er passende kvalifikationer, udstyr og råvarer i forhold til arbejdsopgaverne, og I kan sørge for, at der er mulighed for variation i arbejdet. I kan også udnytte rolige perioder til at planlægge de travle perioder. I kan automatisere ensidigt, gentaget arbejde (men indfør jobrotation for at undgå rene overvågningsjob). I kan lette generne ved skifteholdsarbejde ved at sørge for, at der er så få nattevagter i træk som muligt (højst tre), og lade skiftene rotere fra dag til aften til nat.

Indflydelse på eget arbejde
I kan sikre medarbejderne indflydelse på eget arbejde ved fx at inddrage ope ratører, når I skal købe nye maskiner. Eller I kan lade værkførerne tager de overordnede beslutninger og lade medarbejderne arbejde i team eller selvstyrende grupper. Sørg for, at de nødvendige kvalifikationer er til stede.

Regelmæssige produktionsmøder kan være en god idé. Her kan ledelse og medarbejdere tale om, hvordan det går, og hvordan I bør organisere produktionen fremover.

Social støtte og anerkendelse
I kan øge støtten og anerkendelsen ved fx at fokusere på, hvad den enkelte behøver for at løse sine arbejdsopgaver, og ved at sørge for, at der er mulighed for at holde fælles pauser, så det er muligt at ”læsse af” og ”lade op”. I kan give konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Udviklingsmuligheder
I kan skabe udviklingsmuligheder ved at tilbyde uddannelse i nye funktioner, fx efteruddannelse af ufaglærte og uddannelse ved indførelse af ny teknologi. Eller I kan lade medarbejderne overtager flere funktioner, fx planlægning, administration og kontrol af eget arbejde.

Mindske uforudsigelighed og jobusikkerhed
For at mindske uforudsigelighed og jobusikkerhed er det vigtigt, at I inddrager og informerer medarbejderne så tidligt som muligt om væsentlige begivenheder, fx ændringer af produktionen, omstruktureringer, planlagt fusion eller lukning.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/mobel.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø. 

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må ar bejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/mobel.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.
Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/mobel.