Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Transportmidler - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 13
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsprocesser inden for fremstilling af transportmidler:

  • Polyesterstøbning
  • Brug af håndværktøj og maskiner herunder svejsning, slibning og spartling
  • Overfladebehandling som fx maling, lakering, rustbeskyttelse og sandblæsning
  • Intern transport, herunder manuel transport og transport med kran, truck og palleløfter
  • Rengøring ved forurenende processer
  • El-arbejde og installation
  • Skærebrænding - opskæring af plader
  • Samling af sektioner
  • Beddingsmontage
  • Rigger-/stilladsarbejde m.m.
  • Rørlæggerarbejde.
  • Fejlsøgning
  • Reparation, udskiftning, montage og test af mekaniske eller elektriske dele
  • Dækskift, lapning, afbalancering og oppumpning
  • Klargøring af biler, herunder rengøring
  • Lagerarbejde.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide


Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/auto.  

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.
Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. 

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.
Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.
APV2009.gif

Revision af APV’en

I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden for tekstil og papir. Her kan I også finde de APV-materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Eksempler på arbejde med APV

En stor tekstilvirksomhed med mere end 300 ansatte havde i et stykke tid haft problemer med at fastholde deres unge kreative medarbejdere. Tidligere havde virksomheden flere fabrikker i Danmark, men siden produktionen blev flyttet til Fjernøsten, har moderorganisationen i Danmark udelukkende taget sig af udvikling og design. Tidligere APV-gennemgange viste, at den største udfordring for virksomheden var af ergonomisk karakter. Den sidste APV viste imidlertid, at virksomheden efter omlægningen af produktionen til udlandet primært havde udfordringer inden for det psykiske arbejdsmiljø. De store organisationsændringer havde betydet, at mange følte, at kommunikationen var dårlig og kommandovejene uigennemskuelige. Flere medarbejdere havde også klaget over stress på grund af stramme tidsfrister. Derfor blev der iværksat vidtgående initiativer for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Bl.a. søgte man råd hos en professionel rådgiver, ledelsen kom på kursus i organisationskommunikation, og en foredragsholder blev indbudt til at komme med nye input. Virksomheden har på det seneste modtaget langt flere ansøgninger end før til de kreative stillinger.

Papirfabrikken HP-Emballage fremstiller emballage af genbrugsmaterialer, papir og pap. Virksomheden fik vind i sejlene i 80’erne, hvor genbrug af pap og papir blev systematiseret gennem kommunen. Virksomheden har 70 ansatte, som primært arbejder med at modtage og sortere genbrugsmaterialerne. Andre af de ansatte varetager vedligeholdelsen af det højteknologiske produktionsapparat samt transport, logistik og administration.

For to år siden blev virksomheden tvunget til at flytte på grund af nogle eksterne miljøkrav. Det gav anledning til at få vurderet arbejdsmiljøet, så den nye produktion kunne få nye og bedre vilkår.

Blandt forbedringerne var, at støvforureningen i modtagelsen blev mindsket ved hjælp af styret ventilation. Der blev lavet støjdæmpning ved monteringen af de nye maskiner, og i lagerhallen indførte man et fuldautomatisk robottrucksystem. APV’en bruger HP-Emballage nu til at sikre, at de gode initiativer fortsætter. Virksomheden har også tilmeldt sig en miljømærkning af produkterne. 
  

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads, fx i en selvkørende maskine eller et teknisk hjælpemiddel, som gaffeltruck eller kran. Det kan være nødvendigt at få maskinen indrettet på et specialværksted, hvor den tilpasses den ansattes behov. Det kan også være at sidde og udføre samlearbejde ved et arbejdsbord.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, tage flere pauser, gå tidligere hjem eller varetage mindre tunge opgaver.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Risikoen for ulykker kan opstå, når I løfter og bærer kasser, pakker mv. Andre eksempler er fald på glatte gulve, eller hvis én snubler over en papkasse, der står i vejen.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere følgende:

Håndværktøj og maskiner
Risiko for ulykker med håndværktøj og maskiner kan fx opstå ved kontakt med skarpe og spidse genstande i forbindelse med maskinel bearbejdning, eller hvis I bruger værktøjet eller maskinerne til noget andet, end de er beregnet til - eller hvis de er defekte. Der er også risiko, hvis maskinerne er dårligt vedligeholdt, eller emnerne ikke er korrekt opspændt. Endelig er der fare for at blive klemt eller presset i forbindelse med arbejdet med maskinerne eller under anhugning.

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I ikke har og eller ikke bruger fx trucks og kraner til at løfte og flytte store og uhåndterlige maskindele. Dårlige pladsforhold kan betyde, at løftet ikke er korrekt, og det kan øge risikoen for ulykker.

Fald og snublen
Ulykker med fald og snublen kan fx ske, hvis jeres gulv ikke er ryddet, eller hvis I falder på vej ned ad trappen. Risikoen øges, hvis I bærer noget, så I ikke kan se, hvor I går, eller hvis I har travlt. Der er desuden særlig risiko for at falde ned, hvis I fx arbejder oppe på lastbiler, tog, busser og skibe. Eller der kan være risiko, hvis I arbejder på stilladser. Vær også opmærksomme på gennemstyrtningsfare.

Intern færdsel
Risikoen for ulykker med transport er til stede, hvis kørende og gående trafik blandes. Risikoen er større, hvis der ikke er afmærkning og skiltning til, hvem der færdes hvor.

Andet
Der er risiko for alvorlige el-ulykker - fx ved arbejdet med styretavler eller strømførende ledninger, der kan være skjult bag paneler eller plader.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Mange ulykker kan undgås med almindelig omtanke, men I forebygger ofte ulykker bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

Følgende forhold kan medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Planlægning af arbejdet
Organiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. En risikovurdering af arbejdsopgaven gør det tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige - fx afmærkning af trafik for gående og kørende, eller at stilladser er opstillet korrekt. En del af planlægningen kan også være at have det rigtige løftegrej parat til opgaverne.

Brugsanvisninger og grundig instruktion
Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, og giv medarbejderne en grundig instruktion i det arbejde, de skal udføre, fx hvordan maskinerne og løftegrejet bruges sikkerhedsmæssigt korrekt. Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler korrekt. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler.

God orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for oprydning og rengøring på alle områder, så der aldrig ligger genstande eller står materialer på færdsels- og transportveje.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.

Med baggrund i undersøgelserne kan ledelsen og medarbejderne tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og lave rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikker og forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til en daglig rutine og den professionelle måde at arbejde på.

Lav sikkerhedsrunderinger
Lav sikkerhedsrunderinger på hele arbejdspladsen flere gange om året. Her kan I tjekke, om afskærmningen på maskinerne er i orden, om nødstop fungerer, at eftersyn er udført, og at anhugningsgrejet er intakt.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedsledelse på adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om risiko for ulykker.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan medvirke til, at I ikke får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg.

Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger eller under trange pladsforhold, fx i små rum, kan I risikere at få ondt i ryg, skuldre, arme eller knæ. Ondt i skuldre, nakke og arme kan også hænge sammen med ensidigt arbejde med håndværktøj, især når I samtidig arbejder i dårlige arbejdsstillinger, arbejder længe eller er udsat for vibrationer.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
I kan have tunge eller akavede løft, hvis I håndterer og flytter fx maskindele, værktøjer og tunge kasser. Tunge løft kan også give risiko for ulykker. Tunge eller akavede løft kan fx forekomme ved:
  • Maskinbetjening i forbindelse med ilægning, fratagning og reparation
  • Ophængning og nedtagning af emner ved conveyoranlæg i maleraf- delingen
  • Løft af emner til og fra paller, der står på gulvet
  • Løft af emner under knæhøjde og/eller over skulderhøjde
  • Løft af emner med vredet eller bøjet ryg
  • Pakning og lagerarbejde, herunder pålæsning af emner i lastbilerne
  • Håndtering af emner ved samling og montering, fx dæk, fælge, gear- kasser, bilruder og fjernsyn, pumper eller sæder.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub ved fx transport af tunge vogne eller vogne, der er svære at manøvrere med håndkraft, og ved træk og skub på rullebaner rundt i virksomheden. Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt underlag, eller hvis I bruger vogne med for små hjul.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for skader stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i dårlige arbejdsstillinger.

Skuldrene belastes, hvis I arbejder med armene løftede eller hænderne langt fra kroppen. Det kan fx være, fordi I arbejder i uhensigtsmæssige arbejdshøjder eller ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet, fx ved bearbejdning af emner ved slibning.

Ryggen eller nakken belastes, hvis I bøjer eller drejer ryggen og nakken mange gange eller i længere tid. 

Hænder og arme belastes, hvis I skal holde værktøj eller emner i hånden, eller hvis I vrider eller drejer i håndleddet, fx i forbindelse med spartling og slibning. Arbejdet er særligt belastende, når det samtidig kræver kraft, eller der er vibrationer fra værktøj. Et eksempel kan være, når I skal sandblæse, pudse eller slibe. Arbejde under trange pladsforhold begrænser bevægelsesfriheden. Arbejde over hovedhøjde som fx montage nedefra samt arbejde i fodhøjde er særligt belastende.

Fysisk anstrengende arbejde
Har I fysisk anstrengende arbejde, stiger pulsen, og I trækker vejret hurtigere. Det er godt, hvis det er i kort tid, men hvis det er en stor del af jeres daglige arbejde, risikerer I nedslidning på længere sigt. Fysisk anstrengende arbejde ses fx ved længerevarende håndtering af emner. Belastningen hænger også sammen med arbejdets tempo.

Ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde
Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen ved maskiner i fastlåste arbejdsstillinger, med samme redskab eller på anden vis med ensartede bevægelser, har I ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde. Det kan fx være ved sprøjtelakering, rustbehandling, maling, montage eller bearbejdning af emner.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for
  • at bruge tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde
  • at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge   hjælpemidlerne
  • at sikre gode pladsforhold, stabilt plant underlag og god belysning
  • at ensidigt, gentaget og ensidigt, belastende arbejde bliver afbrudt   af andet arbejde eller af pauser
  • at arbejdshøjden er tilpasset medarbejderen
  • at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og   arbejdsmetoder.

Løft, træk og skub
Brug egnede tekniske hjælpemidler til at løfte, trække og skubbe. Det kan fx være kraner, lifte og pallevogne. Det er vigtigt, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan begrænse belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar. Da mennesker er meget forskellige i størrelse, kan det være nødvendigt, at udstyr og inventar kan tilpasses brugerne. Undgå fejlindkøb ved at lave en kravspecifikation, inden I køber nyt udstyr og inventar.

Sørg for at have redskaber og udstyr, fx autoløftere, løfteborde, el-lifte og stilladser, som kan begrænse arbejde i knæ- eller skulderhøjde mest muligt. Gode lys- og synsforhold har også betydning for arbejdsstillingen.

Fysisk anstrengende arbejde
Planlæg arbejdet, så I veksler mellem fysisk anstrengende arbejde og lettere opgaver, eller hold pauser. Arbejder I længe med flytning af emner, kan tekniske hjælpemidler og nye arbejdsmetoder også løse problemet.

Ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde
Problemer med ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde kan I fx løse, ved at I tilrettelægger arbejdet med passende variation i opgaverne, eller der indlægges pauser. Det er vigtigt, at det tekniske udstyr er i orden, så I kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser uden for store kraftkrav. Det psykiske arbejdsmiljø har også indflydelse på, hvor hårdt arbejdet opleves.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

I kan også finde relevant materiale, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

De kraftigste støjkilder i branchen er slibemaskiner, stiksave og luftmejsler, som bruges til fx pladearbejde, og møtrikspændere, der bruges til hjulmontage. Derudover er der også meget støj ved brug af almindelige hamre, ved sandblæsning, motorafprøvning og bremsetest.

Der er også en stor risiko for tinnitus, hvis dækket springer under oppumpning.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du taber et metalemne, smækker med en dør eller hvis I generes af støj på lang afstand.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvor andre udfører støjende arbejde. Lav kontrolrum, hvor medarbejderne kan overvåge og eventuelt styre de støjende maskiner.

Brug støjskærme rundt om støjende maskiner og processer. Udfør svejsning og plasmaskæring i særlige kabiner, hvor det er muligt. Brug skillevægge, flytbare skærme eller tunge gardiner til at adskille støjende arbejde fra ikke-støjende arbejde. Fjern støjende og langvarig motorafprøvning fra rum, hvor der udføres andet arbejde. Fjern også kompressorer, og sørg for, at der ikke er belastende støj fra ventilationsanlæg i rummet.

Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).

Erstat støjende processer med mindre støjende, fx ved
  • at bruge lydsvage sakse til skæring (fx ved karosseriarbejde) i stedet for små mejselhamre eller vinkelslibere
  • at bruge lufthydrauliske slagnøgler ved montage
  • at bruge excenterslibere til overfladebehandling - de støjer normalt mindre end rystepudsere.

Lav støjindkapsling af støjende maskiner. Det kan være nødvendigt at indkapsle både maskinen og hele emnet. Sørg for at vedligeholde håndværktøj og maskiner godt. Undgå ridser i lak ved at holde magnetpladerne rene.

Håndtering af emner bør altid foregå så støjsvagt som muligt. Undgå at smide med emnerne. Emner, der falder ned i en opsamlingsbeholder, får hele beholderens overflade til at udsende støj.

Beklæd beholderen med gummi eller vibrationsdæmpende materiale. Støjen kan også dæmpes ved at mindske emnernes faldhøjde.

Rummets akustik
Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer om akustik.

Høreværn
I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om støj.

Kemi

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Find jeres problemer

Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemiske stoffer, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Asbest
Der kan være asbestholdigt materiale i ældre skibe, lokomotiver og togvogne mv. Det asbestholdige materiale kan være brugt til isolering af bl.a. kedler, beholdere og rør. Asbest kan frigøres, når fx asbestholdigt kiselgur eller andet asbestholdigt isoleringsmateriale fjernes. Asbest kan være kræftfremkaldende ved indånding.

Svejsning, slibning og skæring
Sort stål, rustfrit stål og aluminium indeholder flere legeringsstoffer. De frigives som røg ved svejsning og skæring eller som støv ved slibning. Mængden afhænger af svejsetypen, elektrodetypen, beskyttelsesgasser, strømstyrker og det materiale, I bruger, samt af emnernes omfang og størrelse. Er materialet overfladebehandlet, fx olieret, primet, malet eller galvaniseret, eller indeholder det rester af affedtningsmidler, er røgen og dampene mere skadelige.

Røg fra svejsning anses for at være kræftfremkaldende. I skal have gennemgået en særlig uddannelse, før I svejser og skærer i metal og sliber i tilknytning hertil.

Ved lodning frigives også sundhedsskadelige dampe.

Maling og limning
Både primere og dækmaling kan have et stort indhold af organiske opløsningsmidler. Autolakker, rustbeskyttelsesmidler, malinger og fortyndere kan indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader samt luftvejslidelser.

Der er risiko for kemisk påvirkning via hud og luftveje, både når I maler og lakerer, fx når I sprøjter, ruller eller pensler. Også ved den efterfølgende tørrings-/hærdningsproces er der risiko for skadelig påvirkning fra opløsningsmidler og andre letfordampelige stoffer. Stofferne kan frigives til luften, så I risikerer at indånde dem.

Organiske opløsningsmidler i fx bilplejeprodukter, autolakker og rustbeskyttelsesmidler kan give  hudproblemer.

Anden overfladebehandling
Til afrensning af emner, som I skal svejse, male eller lime, kan I ofte bruge organiske opløsningsmidler eller produkter, der indeholder stærke, ætsende baser.

Ved sandblæsning kan I blive udsat for kvartsholdigt støv og støv, som indeholder rester fra overfladebelægninger, og som belaster luftvejene.

Kræftfremkaldende stoffer
Visse reparationsmalinger indeholder blychromat, som anses for at være kræftfremkaldende og reproduktionsskadende. I kan blive udsat for bly, når I sliber eller maler.

Spartelmasse indeholder normalt det organiske opløsningsmiddel styren, som anses for at være kræftfremkaldende. Styren kan også skade nervesystemet og forplantningsevnen.

I kan blive udsat for styren ved polyesterstøbning. Før I udfører polyesterstøbning, skal I have gennemgået en særlig uddannelse.

Brug af køle-smøremidler
Hvis I indånder olietåge fra køle-smøremidler, kan I få kemisk lungebetændelse. Køle-smøremidler kan også give hudbelastninger i form af eksem. Manglende vedligeholdelse af køle-smøremidler kan give lugtgener, men også hud- og luftvejsgener.

Ætsende produkter
Bejdsemidler til bejdsning af svejsesømme og rustfrit stål kan bl.a. indeholde ætsende flussyre og salpetersyre.

Ætsende produkter kan give alvorlige skader på huden. Indånding af ætsende sprøjtetåger kan give alvorlige skader på åndedrætsorganerne.

Allergifremkaldende stoffer
Når I bruger 2-komponent epoxy- eller isocyanatholdige malinger og lime, skal I træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger. Produkterne er allergifremkaldende. Epoxyprodukterne kan give hudirritation og eksem. Isocyanater kan give hud- og slimhindeirritation, allergisk eksem samt allergisk astma. Der kræves en særlig uddannelse for at arbejde med produkterne.

Under bearbejdning af isocyanatholdige lakker er der risiko for udsættelse for isocyanater.

Lang tids hudkontakt med mineralolie kan give eksem.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.
 
kemisymboler.gif

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.

Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne 

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer og støv ved at sørge for følgende:

Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at
  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx svejserøg og slibestøv
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Ellers skal I sørge for, at der er udsugning fra støvende maskiner, og at svejserøg, lodderøg, udstødningsgasser eller afdampende opløsningsmidler fjernes ved udsugning. Vær opmærksom på efterrøg ved svejsning. Sørg for effektiv mekanisk rumventilation til at fjerne små, spredte forureninger.

Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det.

Undgå støv
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støvet, og støvsug i stedet for at feje. Undgå rengøring med trykluft.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler. Det kan fx være nødvendigt med personlige værnemidler, hvis der svejses på meget store emner, fx tanke, togvogne eller busser.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, arbejdspladsbrugsanvisninger, kræftrisikable stoffer og materialer, epoxyharpikser og isocyanater, ventilation, sandblæsning samt åndedrætsværn på adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om kemiske påvirkninger. 

Hudbelastninger

Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet for meget, så den tørrer ud og ikke kan nå at reparere sig selv, er der øget adgang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kan trænge igennem den hele hud og fremkalde eksem. Eksem viser sig ved, at huden bliver tør, rød og kløende. Der kan komme små vandblærer eller væskende revner i huden.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I være opmærksomme på følgende:

Hudskadende stoffer
Støv, opløsningsmidler og andre kemiske stoffer kan skade huden. Se eventuelt kapitlet om kemi.

Vådt arbejde
Arbejder I med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø mere end 1/4 af arbejdstiden (ca. 2 timer), så er I udsat for “vådt arbejde”, som kan være skadeligt for huden. En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejder med handsker.

 

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Uanset om hudbelastningen kommer fra vådt arbejde, arbejde med allergifremkaldende stoffer eller fra støv, som udvikles under arbejdet, gælder det om at reducere udsættelsen mest muligt. Først og fremmest skal I undersøge, om de hudbelastende stoffer og processer kan erstattes af mindre farlige eller ufarlige stoffer. Kan dette ikke lade sig gøre, skal I undersøge, om processen kan foregå i et lukket system, om der skal etableres procesventilation eller som en sidste udvej, om I skal benytte personlige værnemidler som fx handsker.

Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

Hele, rene og tørre handsker
Det er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt. Det vil sige, at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længere tid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld. Vær opmærksomme på, at opløsningsmidler og andet kan gå igennem handsken, uden at der er hul i den. Spørg derfor leverandøren om gennembrudstiden på handsken, og om I bruger de rigtige handsker.

Handsker uden pudder
Hvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder. I kan i mange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.

Brug koldt vand
I bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og tag ure og ringe af, når I arbejder. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet. Husk, at cremer ikke kan erstatte handsker.

Mere viden om hudbelastninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, epoxyharpikser og isocyanater på adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde de materialer, som flere branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om hudbelastninger. 

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Find jeres problemer

Når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I være opmærksomme på, at I skal se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde og tidspres
At der i virksomheden er problemer med stor arbejdsmængde viser sig fx ved, at der er meget overarbejde uden mulighed for afspadsering, at det er svært at få tid til at holde pauser, samt at I ofte arbejder i højt tempo under tidspres. I skal endvidere være opmærksomme på, om der er enkelte af jer, som er mere belastede end andre.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I fx sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder, valg af hjælpemidler og arbejdets kvalitet. Fx når korte tidsfrister giver ringe mulighed for at vælge de foretrukne arbejdsmetoder og arbejdsredskaber.

Manglende støtte
Manglende støtte er især et problem, hvis I sjældent får hjælp til prioritering og fordeling af arbejdsopgaver, ikke får hensigtsmæssige arbejdsredskaber stillet til rådighed, ikke får afløsere ved fravær eller ikke modtager nødvendig information om fx fremtidsplaner. Det kan også handle om, at I ikke taler med ledelsen om, hvilke forventninger ledelsen har til jeres arbejde, og hvor godt I udfører arbejdet.

Mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Traumatiske begivenheder, herunder alvorlige ulykker
Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I kommer ud for, eller bliver vidne til, en alvorlig ulykke, fx i forbindelse med betjening af maskiner, uheld med kørende materiel som palleløftere, gaffeltrucks og kraner eller fald fra stiger og stilladser, fx ved fly-, skibs- eller lokomotivreparationer.

Manglende udviklingsmuligheder og ensformigt arbejde
Problemer med manglende udviklingsmuligheder kan fx forekomme, hvis I har mange rutineprægede eller længerevarende ensformige arbejdsopgaver, fx i forbindelse med montagearbejde, pakning eller overfladebehandling af store flader ved fremstilling af skibe. Det kan også være, at I ikke har mulighed for at anvende jeres færdigheder, ikke får mulighed for at lære nyt eller ikke tilbydes relevant efteruddannelse.

Sådan arbejder I videre at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, fx i sikkerheds- og samarbejdsorganisationen
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Inden for fremstilling af transportmidler kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Forebyg stor arbejdsmængde og tidspres
Tilpas arbejdsmængden, så I får den ønskede kvalitet med det personale, der er til rådighed. Prioriter arbejdsopgaverne, og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. Sørg for god overordnet planlægning og koordinering, så det er muligt at udføre arbejdsopgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge. Sørg for, at kunder ved, hvornår de kan forvente at få leveret produkterne. Undgå en lønform, der medfører højt arbejdstempo i længere perioder.

Indflydelse på eget arbejde
I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at give medarbejderne mulighed for at påvirke udformningen og rækkefølgen af de enkelte arbejdsopgaver. Medarbejderne bør være i løbende dialog med ledelsen om eget arbejde, arbejdsbetingelserne og arbejdsopgavernes udførelse, herunder arbejdets kvalitet. Jævnlige møder, hvor I konstruktivt forholder jer til resultater og behov i forhold til arbejdsopgaverne, kan også være med til at give medarbejderindflydelse.

Social støtte
Social støtte kan fx gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejdere, hyppige møder (fx personalemøder) samt jævnlig kontakt med kolleger (fx fælles pauser). Medarbejderne bør have hjælp til at prioritere arbejdsopgaver, at afstemme forventninger til arbejdet og at få nødvendig efteruddannelse for at kunne udføre arbejdsopgaverne. Endvidere bør medarbejderne have information om væsentlige ændringer og få anerkendelse for godt udført arbejde.

Mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Oplever en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og gøre det til et fælles problem. Der kan være brug for at anvende ekstern konfliktmægling.

Traumatiske begivenheder, herunder alvorlige ulykker
Sørg for, at alle ved, hvad der skal ske, umiddelbart efter at en alvorlig ulykke er indtruffet. Udarbejd en beredskabsplan, som indeholder tiltag til forebyggelse og håndtering af alvorlige ulykker, herunder retningslinjer for eventuelt alenearbejde.

Efteruddannelse
Grundig efteruddannelse sikrer, at medarbejdernes faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, de skal udføre. Det kan være nødvendigt med målrettet efteruddannelse til nye arbejdsmetoder.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbindelse med arbejdet samt mobning og seksuel chikane på adressen adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø. 

Hånd-arm vibrationer

I har risiko for at få en vibrationsskade, hvis I udsættes for kraftige hånd-arm vibrationer, fx fra el- og benzindrevet håndværktøj eller fra maskiner, der kører selv og blot føres. Vibrationer fra rat og betjeningsgreb på køretøjer er kun sjældent så kraftige, at der er risiko for vibrationsskader.

Det første tegn på en skade er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få “hvide fingre”, der viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. Når man ikke kan føle, er det vanskeligt at udføre arbejde, der stiller krav til finere bevægelser. “Hvide fingre” gør derfor risikoen for arbejdsulykker større.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I værktøj eller maskiner, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 2,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende værktøj, der bruges i kort tid, og mindre vibrerende værktøj, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Der er større risiko for skader, hvis I arbejder med dårligt vedligeholdt og slidt værktøj.

De kraftigste vibrationskilder i branchen generelt er slående eller roterende håndværktøj. På pladeværksteder er det typisk mejselhamre, stiksave og slibemaskiner, og på malerværksteder er det rystepudsere og slibere. På dæk- og lydpottecentraler giver møtrikspændere ofte stor vibrationsbelastning.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, kan I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.
I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 2,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Planlægning
Planlæg arbejdet, så den enkelte medarbejder udsættes mindst muligt for vibrationer.

Vibrationssvage processer og værktøj
Indfør vibrationssvage arbejdsprocesser og værktøj, og vurder, om påvirkningstiden bør være kortere.

Det håndværktøj, I allerede har købt, er svært at forbedre. Køb derfor vibrationssvagt værktøj. Leverandørens brugsanvisning skal oplyse om vibrationer. Vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag. Varier arbejdsstillingen, så belastningen skifter, også selv om det kun er en lille smule, og undgå at spænde i musklerne i hånden, når du arbejder.

Efterse håndværktøj i en fast rutine. Sørg for, at vibrationsdæmpere mellem maskine og håndtag er i god stand.

Slib eller bor svejsepunkterne bort ved skærmarbejde i stedet for at bruge luftmejsel. Erstat rystepudsere med excenterslibere på malerværksteder. Anvend vibrations- og støjsvage slagnøgler, fx lufthydrauliske på dæk- og lydpottecentraler.

Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, I udsættes for vibrationer.

Handsker
Handsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer. De vil dog sjældent reducere risikoen for at få “hvide fingre” væsentligt. Håndteringen bliver derimod vanskeligere, hvis I arbejder med handsker.

Mere viden om hånd-arm vibrationer

I kan læse mere i At-vejledningen om hånd-arm vibrationer på adressen www.at.dk/auto.

Helkropsvibrationer

Når I kører i et køretøj eller en maskine, er I udsat for vibrationer, som virker ind på hele kroppen, og som først og fremmest kan skade ryggen. I risikerer især at få smerter i lænderyggen, men også diskusprolaps og skader på rygsøjlen.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I køretøjer, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 0,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i kort tid, og mindre kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Jo flere hvileperioder, desto mindre er der risiko for skader.

Risikoen for skader bliver større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes en eller flere ujævnheder, er også med til at øge risikoen for skader.

Belastende forhold finder I i følgende situationer:
  • Hvor køretøjet er dårligt affjedret eller har et dårligt eller slidt sæde
  • Ved lang tids kørsel over ujævnt terræn
  • Kørsel med høj fart
  • Bakke med højt læs.

Det mest vibrationsbelastende arbejde er kørsel med truck.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, kan I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 0,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 1,15 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Underlag
Sørg for at vedligeholde underlaget, og undgå at køre over ujævnheder. Afstem hastigheden i forhold til underlaget.

Vibrationssvage køretøjer
De køretøjer, I allerede har købt, er svære at forbedre. Køb derfor vibrationssvage køretøjer, når I skal have nye. Leverandøren skal i brugsanvisningen oplyse om vibrationer.

Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring og sæde er i orden, og om hjulene har det rette dæktryk.

Vibrationsdæmpende sæde
Brug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til køretøjet. Der findes i reglen nye maskiner og typer af sæder, hvor vibrationsbelastningen er væsentligt nedsat. Sørg for god rygstøtte i forhold til de bevægelser, medarbejderen foretager.

Sædet skal være nemt at indstille både med hensyn til frem-/tilbagebevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og eventuel variabel lændestøtte. Især god lændestøtte er vigtig. Husk også at indstille styretøj og betjeningsgreb, så de passer til føreren.

Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, føreren udsættes for vibrationer.

Bakning
Begræns bakning i truck o.l.

Mere viden om helkropsvibrationer

I kan læse mere i At-vejledningen om helkropsvibrationer på adressen www.at.dk/auto.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.
 
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.
 
Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/auto.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.
Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/auto.