Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Plast, glas og beton - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 11
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner:

  • Betonstøbning, klargøring og afrensning
  • Svejsning og jernbinding
  • Håndtering af råvarer, sten, fliser, planglas og mineraluld
  • Dekoreringsarbejde
  • Slibning, sandblæsning og stenhugning
  • Proceskemi inden for olie og asfalt
  • Håndtering af stoffer og materialer
  • Montering og sortering
  • Efterbehandling af emner
  • Maskinbetjening
  • Intern transport af varer
  • Opskæring og pakning af mineraluld
  • Pakke- og palleteringsarbejde samt lagerarbejde
  • Rengøring af materiel og arbejdslokaler.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:.

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/plast

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. 

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

APV2009.gif

Revision af APV’en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden for plast, glas og beton. Her kan I også finde de APV-materialer, som Industriens Branchesikkerhedsråd har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

 

Eksempler på arbejde med APV

Aabenraa Plast A/S er en virksomhed, der fremstiller ekstruderede plastrør. Virksomheden har bygget en ny produktionsbygning for få år siden og har i den forbindelse lavet en arbejdsmiljøgennemgang. Det medførte, at ventilationen og de interne transportveje for materialerne blev forbedret. Der blev også lavet ny belysning og nye overvågningspladser.

Efter Arbejdstilsynets screening sidste år blev Aabenraa Plast dog udtaget til et tilpasset tilsyn. Udtagelsen skyldtes, at arbejdsmiljøet i administrationsafdelingen skulle forbedres. Fx levede borde og stole ikke længere op til Arbejdstilsynets krav. I arbejdet med at sikre det gode arbejdsmiljø i produktionen var arbejdsmiljøet i administrationen desværre blevet forsømt. Derfor bliver der nu gennemført en særlig APV for administrationsafdelingen. Afdelingen er efterfølgende blevet bygget om, og medarbejderne har fået nye ergonomiske møbler, ligesom arbejdsmiljørepræsentanten bliver inddraget, hver gang der skal indkøbes nyt it-udstyr.

Petersens Teglværk har eksisteret i mere end 150 år og har overlevet på grund af en fremsynet ledelse, som har været meget opmærksom på hele tiden at udvikle og forny deres produkter. Teglværket har 20 ansatte, som primært beskæftiger sig med intern transport og med service og vedligeholdelse af det fuldautomatiske produktionsanlæg. Tidligere tiders problemer med tunge løft og støv og støj er for år tilbage reduceret gennem et godt samarbejde med BST. Dette samarbejde er nu videreført gennem en professionel arbejdsmiljørådgiver. Teglværkets største udfordring i dag er at fastholde sine specialiserede ansatte. For at sikre et attraktivt arbejdsmiljø revideres APV’en hvert andet år. Teglværket har knyttet sin arbejdsmiljøpolitik til personalepolitikken.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefravære

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en siddeplads, der tilpasses til deres behov, fx mulighed for at kunne veksle mellem at stå og sidde. Det kan være nødvendigt at inddrage en rådgiver for at finde frem til, hvordan arbejdspladsen bedst kan tilpasses den ansattes behov.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, få en anden fordeling af opgaver, gå tidligere hjem eller kunne tage flere pauser fx med mulighed for at have benene oppe eller strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere følgende:

Brug af værktøj, maskiner og maskinanlæg
Risiko for maskinulykker kan fx opstå, hvis I ikke træffer de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, eller hvis I ikke bliver instrueret grundigt i, hvordan I skal bruge de tekniske hjælpemidler, herunder løftevogne, transportbånd, rullebaner, pakkemaskiner eller hejseredskaber. Det er også vigtigt, at I ved, hvordan I skal håndtere situationer, hvor processen går galt, fx hvis et emne sætter sig fast i maskinen. Der er også en risiko, hvis nødstoppet er uhensigtsmæssigt placeret, når I skal vedligeholde eller rengøre en maskine, og der fx opstår problemer.

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I mangler hjælpemidler til at flytte tunge emner, fx sække med plastgranulat eller forme til plaststøbning - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne. Ting behøver ikke at være tunge, før håndtering af dem kan medføre ulykker. Det kan også være et problem, hvis der fx  ikke er plads nok.

Fald og snublen
Risiko for fald- og snubleulykker opstår, hvis gulvet ikke er ryddet, så der fx ligger materialer, brugt eller ødelagt emballage, paller mv. Der kan også opstå risiko, hvis gulve, gangarealer eller andre overflader er glatte eller ujævne, fx på grund af manglende vedligeholdelse. Yderligere risiko for fald opstår, hvis I arbejder på fx reposer eller stiger, eller hvis I færdes på tværs af produktionslinjen.

Andet
Der er risiko for ulykker, hvis de samme færdselsveje bruges af både trucks, lastbiler og gående.

Håndterer I materialer i højden - fx tæt ved andre arbejdspladser og gangarealer - er der også risiko for ulykker, hvor ting falder ned. Tænk også på at forebygge ulykker, hvis der kan opstå eksplosiv atmosfære. Endelig er der risiko for fx forbrænding ved arbejde i høje temperaturer.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

Følgende forhold kan medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Grundig instruktion
Sørg for, at alle er grundigt instrueret i, hvordan arbejdet skal udføres, og på en måde og i et sprog, som medarbejderen forstår. Sæt særligt fokus på de risici, der findes i arbejdet, og på, hvordan I undgår, at de resulterer i ulykker. Motiver til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element og en vigtig del af en professionel hverdag.

Planlægning og orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for rengøring og oprydning af gulvet, så man ikke glider eller falder over fx materialer eller affald fra processen, der er faldet på gulvet eller ikke er fjernet. I planlægning indgår også faste rutiner for vedligeholdelse af maskiner, værktøj og andre hjælpemidler, så nedslidning ikke betyder større risiko for ulykker. Vurder risikoen ved de enkelte arbejdsopgaver, så det bliver tydeligt, hvad der skal til for at have sikker adfærd - fx at der er sikkert fodtøj til rådighed, og at I bruger sikkerhedsudstyret.

Brugsanvisninger
Sørg for, at alle bruger maskiner og de tekniske hjælpemidler korrekt - sørg fx for, at nødstop er tilgængeligt og vedligeholdt. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.

Med baggrund i undersøgelserne kan I sammen tale om, hvor der i det daglige er risiko for ulykker, og lave rammer for, at I kan arbejde sikkert og forsvarligt. På den måde gør I sikkerhed til en fast rutine og til den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedspraksis. på adressen www.at.dk/plast

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan medvirke til, at I ikke får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg.

Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger, kan I risikere på længere sigt at få nedslidningsskader som fx slidgigt. Desuden kan der være risiko for akut overbelastning, fx i form af hold i ryggen. Hvis I arbejder med ensartede bevægelser i dårlige arbejdsstillinger gennem længere tid, har I også risiko for nedslidningsskader. Arbejde i kulde og træk kan ligeledes øge risikoen for skader.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
I forbindelse med håndtering af maskindele og materialer, fx teglsten eller fliser, samt pakning og palletering af varer, er der risiko for, at I udfører tunge løft. Løftene bliver værre, hvis I udfører dem med strakte arme, hvis I løfter over skulderhøjde, eller hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet. Hvis I på grund af pladsmangel ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger, kan dette også være en forværrende faktor. Mange gentagne løft af fx sten eller løft af mange kilo over en dag udgør også en risiko for skader på kroppen.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger. Det kan fx være ved udstøbning af beton, glasmagerarbejde eller ved jernbinding, hvor I somme tider ligger på knæ eller med foroverbøjet ryg og lang rækkeafstand.

Skuldre og nakke bliver belastet, hvis I arbejder med armene over skulderhøjde. Hvis I har armene langt fra kroppen eller arbejder steder, hvor der er for lidt plads, uhensigtsmæssig arbejdshøjde, eller I ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet, belaster det også armene og skuldrene unødigt. Dette foregår fx ved pålægning og fratagning til og fra transportbånd.

I risikerer at belaste ryggen, hvis I står med foroverbøjet ryg i en stor del af arbejdsdagen, fx hvis arbejdspladsen ikke kan indstilles i højden.

Hænder og arme belastes, hvis I skal holde et værktøj, eller hvis I laver mange vrid og drejninger med håndleddet. Hvis I derudover skal bruge mange kræfter ved arbejdet, er det særligt belastende, fx i forbindelse med montering af emner, som skal skrues eller vrides.

Fysisk anstrengende arbejde
Har I fysisk anstrengende arbejde, stiger pulsen, og I trækker vejret hurtigere. Det er godt, hvis det er i kort tid, men hvis det er en stor del af jeres daglige arbejde, risikerer I nedslidning på længere sigt. Fysisk anstrengende arbejde ses fx ved kontinuerlig håndtering af emner.

Ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde
Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen ved maskiner i en fastlåst arbejdsstilling, med samme redskab eller med ensartede bevægelser, har I ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde. Det kan fx være ved dekorering af porcelæn og sten, maling af emner eller ved samle- og sorteringsarbejde og pakke- og palleteringsarbejde.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for
  • at bruge egnede tekniske hjælpemidler, fx rullevogne og sækkevogne, når I har tungt arbejde
  • at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • at sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning
  • at ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen
  • at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder
  • at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.

Tunge løft
Sørg for at bruge egnede tekniske hjælpemidler, fx vakuumløftere, elektriske palleløftere, transportbånd og kraner, og sørg for at give og få grundig instruktion i, hvordan de tekniske hjælpemidler skal bruges. I kan ligeledes sikre jer, at arbejdspladsen og inventaret så vidt muligt passer til de personer, som skal bruge det. I skal sikre jer, at færdselsvejene er ryddet samt plane og fri for ujævnheder som fx huller i gulvet. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt.

Belastende arbejdsstillinger
I kan begrænse belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre gode pladsforhold, bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar og sørge for, at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder. Begræns fastlåste arbejdsstillinger og -bevægelser ved at skifte mellem forskellige arbejdsfunktioner. Da mennesker er meget forskellige i størrelse, kan det være nødvendigt, at udstyr og inventar skal tilpasses brugerne, fx ved at anskaffe hæve-sænkeborde. Undersøg, hvad I har brug for, og skriv en liste med krav og ønsker, inden I køber nyt udstyr og inventar.

Fysisk anstrengende arbejde
Planlæg arbejdet, så I veksler mellem fysisk anstrengende arbejde og lettere opgaver, eller sørg for at indlægge pauser. Arbejder I længe med flytning af råvarer, kan tekniske hjælpemidler og nye arbejdsmetoder også løse problemet.

Ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde
Problemer med ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde kan I fx løse ved at tilrettelægge arbejdet med passende variation i opgaverne eller pauser. Det er vigtigt, at det tekniske udstyr er i orden, så I kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser uden for store kraftkrav. Det psykiske arbejdsmiljø har også indflydelse på, hvor hårdt arbejdet opleves.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/plast.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, hvis I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

De arbejdspladser, som er mest belastet af støj, findes i glas-, beton-, tegl- og mineraluldsindustrien samt ved fremstilling af gips og tildanning af sten. De kraftigste støjkilder og de mest støjende processer er: Vibrering af beton samt afforskalling, tildanning og afrensning af forme, blandeanlæg til beton og tegl, fremstilling af overliggere, stabling af tegl, automatiske anlæg, palletering af tegl og beton, spinderskift i mineraluldsindustrien, opskæring af mineraluld og tegl, herunder vandstråleskæring, maskinstøj generelt, proces- og ventilationsanlæg og IS-maskiner på glasværker.

Der findes også store støjproblemer på de virksomheder, hvor I arbejder med plastsprøjtestøbning og ekstrudering af plast. På raffinaderier og anlæg for behandling af olieprodukter til genbrug kan dele af procesanlæggene også være kraftigt støjende. De værste støjkilder er motorer, hydraulik- og pumpesystemer, luftkanaler med turbulent strømning, som frembringes af fx skarpe bøjninger i kanalerne, og andre rørsystemer med reguleringsventiler. Kompressorer kan også være støjende, ligesom transportbånd, rullebaner samt pakke- og palleteringsanlæg kan give støjgener.

Rørinstallationer samt maskiner og motorer, der er fastgjort til gulve eller vægge, kan endvidere give lyd, der forplanter sig gennem bygningen.

Endelig udsender ultralydssvejsning ofte meget generende støj i et højt toneleje.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Der kan opstå impulsstøj ved afblæsning fra trykluftaktiverede ventiler og cylindre, samt når emner støder sammen eller mod hårde kanter.

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Isoler fx arbejdsprocesserne ved tildanning, afforskalling og rensning af forme i særlige rum. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvor andre udfører støjende arbejde. Lav kontrolrum, hvorfra I kan overvåge de støjende maskiner.

Brug skillevægge, flytbare skærme eller tunge gardiner til at adskille støjende arbejde fra ikke-støjende arbejde. Fjern også kompressorer, og sørg for, at der ikke er belastende støj fra ventilationsanlæg i rummet.

Automatiser så vidt muligt produktionen af fx overliggere. Det gælder især den mest støjende del af processen, det vil sige tildanning af sten og jern samt blanding af beton. Hvis det ikke er muligt at automatisere, bør disse arbejdsprocesser foregå i isolerede rum.

Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).

Lav støjindkapsling af støjende maskiner. Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner. Sørg for at vedligeholde maskinerne godt.

Monter gummibelægning på steder, hvor stål slår mod stål.

I kan fx løse støjproblemer med IS-maskiner på glasværker ved, at flest muligt af maskinernes støjkilder føres under gulvet. En anden mulighed er at ændre arbejdets organisering, så de nødvendige reparationer flyttes til andre lokaler, og samtidig sikre, at ingen uvedkommende personer opholder sig ved maskinerne. Det indebærer, at man så vidt muligt placerer operatørerne og styringen af maskinerne i kontrolrum.

Rummets akustik
Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer om akustik.

Høreværn
I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Andre råd
Undgå skarpe bøjninger på ventilationssystemer, så støjer de mindre.

Dæmp støj fra transportbånd o.l. med indkapsling og ved at køre med så lav hastighed som muligt. Sørg for at afbøde stop og fald af emner på båndene på en måde, så det støjer mindst muligt.

Beklæd transportbåndenes rullebaner og sider med gummi eller andet støjabsorberende materiale.

Prøv at undgå, at hårde emner kan støde sammen under transporten.
 
Sørg for, at luftstyrede ventiler og cylindre har egnede lyddæmpere på luftafgange.

Dæmp altid støjen fra trykluftdyser. En støjdæmpet dyse er indrettet med mange små huller i modsætning til den almindelige dyse, der kun har ét hul. I kan også ofte sænke lufttrykket, uden at det går ud over effekten. Jo lavere lufttryk, desto mindre støj.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/plast.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om støj.

Kemi

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år. Derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Find jeres problemer

De kemiske belastninger, I udsættes for, er især støv og dampe fra de produkter, som I arbejder med. Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemiske stoffer, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Støv
I kan blive skadet på luftvejene af støvende råvarer eller kemikalier, fx farver, glasurer og tilsætningsstoffer. Støvet irriterer luftvejene, fx når I afvejer, ophælder eller blander støvende produkter. Støv fra mineraluld, beton og cement kan også irritere. Yderligere er cementstøv ætsende, når det kommer i kontakt med fugtig hud og slimhinder. Også rengøring af arbejdslokalerne kan medføre unødig støvpåvirkning, hvis I tørfejer.

Organiske opløsningsmidler
I kan blive udsat for opløsningsmidler, når I udtager prøver, aftapper og håndterer destillatet og remanensen på olieraffinaderier. I plastindustrien kan I blive udsat for opløsningsmidler, hvis I efterbehandler plastemner, fx ved limning. I kan også blive udsat for opløsningsmidler, hvis I benytter dem til afrensning af materiel eller som hjælpestof.

Opløsningsmidler affedter huden og optages let i kroppen ved indånding. En del af dem kan også optages gennem huden.

Kræftfremkaldende stoffer
Der anvendes kræftfremkaldende stoffer i forskellige arbejdsprocesser, og de kan også udvikles undervejs i processerne.

I kan blive udsat for styren, acrylonitril og butadien, der kan forekomme som restmonomerer eller nedbrydningsprodukter ved opvarmning af plast eller gummi. Vinylchlorid kan være restmonomer i plastholdige varer. Ved oparbejdning af visse typer plast frigives formaldehyd, der også kan give allergi.

Dichlormethan anvendes i plastindustrien til afrensning af særlige værktøjer, fx dyser, for hærdet polymer.

I oliedestillater forekommer benzen.

Bruger I kvartssand til sandblæsning, eller sliber I på beton, kan der opstå respirabelt kvarts, som er kræftfremkaldende. Håndterer I mineraluld, hvor binderen ikke er hærdet, fx ved produktion af rørisolering, kan I risikere at blive udsat for formaldehyd fra phenol-formaldehydbinderen. Formaldehyd anses for at være kræftfremkaldende og kan give allergi.

Syrer og baser
Når I bruger syrer til efterbehandling af beton, opstår der sundhedsskadelige dampe. Rengøringsmidler kan indeholde syrer eller baser, som virker irriterende på huden.

Når I bruger rengøringsmidler, kan der ske affedtning af huden. Hvis det sker, bliver der lettere adgang for stoffer, der kan medføre allergiske reaktioner, og I får en øget risiko for at udvikle hudirritation og eksem.

Formolier
Formolier anvendes som slipmidler til overfladebehandling af støbeforme, forskallinger o.l. i betonindustrien. Påfører I formolier ved sprøjtning, opstår der dampe og olietåger, som kan irritere luftvejene. Formolier på mineraloliebasis kan endvidere give betændelse i lungerne.

Når I kommer formolie på de varme forme i glasindustrien, udvikles en kraftig røg, som irriterer luftvejene.

Affaldsstoffer fra raffinering
Svovlbrinte, svovldioxid og andre organiske svovlforbindelser opstår som affaldsstoffer fra destillation. I kan få akutte og kroniske skader i luftvejene ved indånding af stofferne.

Luftforureninger
I forbindelse med opvarmning af plast, gummi, asfalt mv. vil forskellige stoffer afgives til omgivelserne. Ved fremstilling af plastemner kan det fx være aldehyder og organiske syrer. Røg kan opstå, hvis maskinerne ikke holder de korrekte temperaturer.

Ved fremstilling af acrylplast kan I blive udsat for acrylatmonomerer som fx methylmetacrylat, der både kan give skader på nervesystemet og allergi.

Ved fremstilling af polyurethanplast kan I blive udsat for isocyanater, der kan give allergi.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
Oplysninger om de kemiske stoffer og produkter kan findes på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.

kemisymboler.gif
  Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler. 

Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at
  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx stoffer der frigives ved opvarmning af plast ved sprøjtestøbning stoffer fra vulkaniseringsprocessen under gummiproduktion eller generende røg fra påføring af formolie på varme forme
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, eller hvis farlige stoffer opstår i forbindelse med arbejdsprocessen, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Hvis det ikke er muligt, skal der ventileres. Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det. Brug støvsugning eller vådrengøring i stedet for tørfejning.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer og grænseværdier på adressen www.at.dk/plast

Her kan I også finde de materialer, som flere branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om kemiske påvirkninger. 

Hudbelastninger

Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet for meget, så den tørrer ud og ikke kan nå at reparere sig selv, er der øget adgang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kan trænge igennem hel hud og fremkalde eksem. Eksem viser sig ved, at huden bliver tør, rød og kløende. Der kan komme små vandblærer eller væskende revner i huden.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I være opmærksomme på følgende:

Vådt arbejde og handsker
Arbejder I med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø mere end 1/4 af arbejdstiden (ca. 2 timer), så er I udsat for “vådt arbejde”, som kan være skadeligt for huden. En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejder med handsker.

Hudskadende stoffer
Organiske opløsningsmidler affedter huden, og affedtningen kan føre til eksem. Cement, uafhærdet beton, formolier, syrer og rengøringsmidler og andre kemiske stoffer kan skade huden. Når I bruger rengøringsmidler, kan der også ske affedtning af huden. Der bliver lettere adgang for stoffer, der kan medføre allergiske reaktioner, og I har en øget risiko for at udvikle hudirritation og eksem. Se eventuelt kapitlet om kemi.

Se efter, om de kemiske produkter, I arbejder med, har fareklassen “Lokalirriterende” eller “Ætsende”, eller om der i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen) er oplysninger om, at produktet kan give allergi eller virke irriterende eller ætsende.

Det er ikke kun stoffer og materialer, der er faremærket “Ætsende” eller “Lokalirriterende”, der kan være årsag til hudlidelser. Også stoffer, der er mærket “Sundhedsskadelig”, og materialer uden faremærkning kan give hudproblemer.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Lige meget om hudbelastningen kommer fra vådt arbejde eller fra arbejde med allergifremkaldende stoffer, gælder det om at reducere udsættelsen mest muligt. Først og fremmest skal det være undersøgt, om de hudbelastende stoffer og processer kan erstattes af mindre farlige eller stoffer, der ikke er farlige.

Brug altid handsker ved våde og snavsede arbejdsprocesser.

Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

Hele, rene og tørre handsker
Det er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt.

Det vil sige, at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længere tid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld.

Handsker uden pudder
Hvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder. I kan i mange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.

Brug koldt vand
I bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og I bør tage ure og ringe af, når I arbejder. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet. Husk, at cremer ikke kan erstatte handsker. I kan bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.

Mere viden om hudbelastninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer og grænseværdier på adressen www.at.dk/plast

Her kan I også finde de materialer, som flere branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om hudbelastninger.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i lav produktivitet, konflikter, hyppig udskiftning blandt personalet og højt sygefravær.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Traumatiske begivenheder/hændelser
Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I kommer ud for, eller bliver vidne til, en alvorlig ulykke. Større uheld på olieraffinaderier kan fx medføre alvorlige arbejdsulykker, produktionstab og miljøforurening. Medarbejderne skal i sådanne situationer pludselig omstille sig fra fredelig overvågning til en mulig katastrofesituation.

Stor arbejdsmængde og tidspres
Problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan fx vise sig ved, at I har svært ved at få tid til at holde pauser, at I ofte arbejder i højt tempo, eller at I har meget overarbejde. Tidspres kan fx opstå ved maskinstyrede arbejdsopgaver i plast- og gummiindustrien, hvor medarbejderen arbejder som led i en kæde.

Monotont arbejde
Arbejde med ringe eller ingen fysisk aktivitet eller variation findes især i forbindelse med overvågnings-, sorterings- og kontrolarbejde. I asfaltindustrien er der en del arbejde i kontrolrum på de større anlæg. I plast- og gummiindustrien forekommer der overvågning af mindre procesanlæg. Det er også psykisk anstrengende at arbejde med konstant opmærksomhed og præcision, fx præcisionsarbejde ved maling på porcelæn, kvalitetskontrol og sorteringsarbejde.

Monotont arbejde kan føre til en monotonitilstand, hvor medarbejderen oplever, at arbejdet er trættende og sløvende. I denne tilstand arbejder medarbejderen med nedsat arbejdstempo og med øget fejlrisiko.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder og arbejdets kvalitet. Et andet eksempel er, hvis arbejdet er styret af en maskine. Der kan også være ringe indflydelse på arbejdets tempo og på mulighederne for at veksle mellem forskellige typer af opgaver.

Manglende social støtte, manglende anerkendelse
Manglende social støtte og manglende anerkendelse kan fx dreje sig om, at I sjældent får hjælp til at prioritere jeres arbejdsopgaver og ikke taler med ledelsen om, hvor godt I udfører arbejdet.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Skifteholdsarbejde eller arbejde uden for dagtimerne
Skiftende arbejdstider eller arbejde uden for dagtimerne er altid en fysisk og psykisk belastning. Men det er især et problem, hvis skiftene er planlagt, så aftenvagter kommer efter nattevagter, og dagvagter efter aftenvagter. Ligeledes hvis den enkelte medarbejder har mange nattevagter i træk, eller arbejdstiden er planlagt med kort varsel.

Manglende udviklingsmuligheder
Problemer med manglende udviklingsmuligheder kan opstå, når medarbejdere har rutineprægede opgaver, ikke har mulighed for at lære nyt og dygtiggøre sig i arbejdet og ikke tilbydes relevant efteruddannelse.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisationen
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere løsninger, der afhænger af problemernes karakter. I plast-, glas- og betonindustrien kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Traumatiske begivenheder
Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer ved større uheld og arbejdsulykker. Sørg bl.a. for ledelsesmæssig støtte, psykisk førstehjælp, og at der bliver givet tilbud om krisehjælp.

Forebyg stor arbejdsmængde og tidspres
Tilpas arbejdsmængden i forhold til medarbejdere. Sørg for, at der er de fornødne faglige og teknologiske ressourcer til rådighed. Undgå lange perioder med stort tidspres og en lønform, der belønner højt arbejdstempo i længere perioder.

Monotont arbejde
Gør arbejdet så aktivt som muligt for at forhindre sløvhed og træthedsfølelse.

Indflydelse på eget arbejde og forebyggelse af ensformigt arbejde
I kan sikre, at medarbejderne får indflydelse på arbejdet, ved at give mulighed for at påvirke arbejdsmængde, pauser, arbejdstider, arbejdstempo og arbejdsmetoder. I kan fx gøre det muligt at veksle imellem tempopræget og mere roligt arbejde og mellem forskellige typer af arbejdsopgaver. I kan også indføre selvstyrende grupper, hvor en gruppe medarbejdere får til opgave at udføre planlægnings- og kontrolopgaver, som er knyttet til gruppens eget arbejde. Hvis I indfører selvstyrende grupper, er det vigtigt, at I forbereder produktionsændringen grundigt. I bør fx inddrage alle berørte på virksomheden i forberedelserne og sørge for den nødvendige efteruddannelse.

Social støtte og anerkendelse
I kan give social støtte ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejdere, hyppige møder (fx personalemøder), fælles pauser og jævnlig kontakt med kolleger. Medarbejderne bør have hjælp til at prioritere arbejdsopgaver og til at afstemme forventninger til arbejdet. Anerkendelse for godt udført arbejde er også med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Skifteholdsarbejde eller arbejde uden for dagtimerne
Formindsk forekomsten af natarbejde for den enkelte, reducer antallet af nattevagter i træk (højst tre) og sørg for, at der roteres med uret, så dagvagter efterfølges af aftenvagter, som efterfølges af nattevagter. Inddrag så vidt muligt medarbejderne i vagtplanlægningen, så de har indflydelse på bl.a. placeringen af arbejdstiden. Sørg for, at medarbejderne kender deres arbejdstider i god tid, og at der er mulighed for at bytte vagter.

Udviklingsmuligheder
I kan skabe udviklingsmuligheder ved at tilbyde uddannelse i nye funktioner, fx efteruddannelse af ufaglærte og uddannelse ved indførelse af ny teknologi. Eller I kan lade medarbejderne overtage flere funktioner, fx planlægning, administration og kontrol af eget arbejde.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. stress og kortlægning af psykisk arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/plast.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Helkropsvibrationer

Når I kører i et køretøj eller en maskine, er I udsat for vibrationer, som virker ind på hele kroppen, og som først og fremmest kan skade ryggen. I risikerer især at få smerter i lænderyggen, men også diskusprolaps og skader på rygsøjlen.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I køretøjer, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 0,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i kort tid, og mindre kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Jo flere hvileperioder, desto mindre risiko.

Risikoen for skader bliver større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes et ujævnt underlag, er også med til at øge risikoen for skader.

Belastende forhold finder I i følgende situationer:
  • Hvor køretøjet er dårligt affjedret eller har et dårligt eller slidt sæde
  • Ved lang tids kørsel over ujævnt terræn, herunder vejbump
  • Kørsel med høj fart.

De udsatte medarbejdere er bl.a. dem, der arbejder tæt ved betonvibratoren på produktionslinjen, truckførere og kranførere.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 0,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 1,15 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Underlag
Afstem hastigheden i forhold til underlaget. Vær opmærksom på, at kørevejen så vidt muligt bør føre uden om kloakdæksler, huller, brosten, vejbump mv. Vær især opmærksom på, om vejen er jævn på de strækninger, der ofte køres på. Køreplaner bør udarbejdes med hensyn til fx vejbump.

Vibrationssvage køretøjer
De køretøjer, I allerede har købt, er svære at forbedre bortset fra eventuel udskiftning af sædet. Køb derfor vibrationssvage køretøjer. Leverandøren skal i brugsanvisningen oplyse om vibrationer.

Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring er i orden, og om hjulene har det rette dæktryk.

Vibrationsdæmpende sæde
Brug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til køretøjet. Der findes nye køretøjer og typer af sæder, hvor vibrationsbelastningen er væsentligt nedsat. Sørg for god rygstøtte i forhold til de bevægelser, medarbejderen foretager.
 
Sædet skal være nemt at indstille både med hensyn til frem-/tilbagebevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og eventuel variabel lændestøtte. Især god lændestøtte er vigtig. Sædet bør have drejefunktion for chauffører og førere. Husk også at indstille styretøj og betjeningsgreb, så de passer til føreren.

Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, føreren udsættes for vibrationer, fx ved hjælp af jobrotation.

Mere viden om helkropsvibrationer

I kan læse mere i At-vejledningen om helkropsvibrationer på adressen www.at.dk/plast.

Hånd-arm vibrationer

I har risiko for at få en vibrationsskade, hvis I udsættes for kraftige hånd-arm vibrationer fra el- og luftdrevet håndværktøj. Vibrationer fra rat og betjeningsgreb på køretøjer er kun sjældent så kraftige, at der er risiko for vibrationsskader.

Det første tegn på en skade er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få “hvide fingre”, der viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. Når man ikke kan føle, er det vanskeligt at udføre arbejde, der stiller krav til finere bevægelser. “Hvide fingre” gør derfor risikoen for arbejdsulykker større.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I værktøj, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 2,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende værktøj, der bruges i kort tid, og mindre vibrerende værktøj, der bruges i længere tid, kan være en risiko. Der er større risiko for skader, hvis I arbejder med dårligt vedligeholdt og slidt værktøj.

De mest belastede arbejdspladser i branchen findes inden for fremstilling af betonvarer og -elementer samt i forbindelse med stenhuggerarbejde. Men vibrationsskader kan opstå alle steder, hvor I udsættes for vibrationer gennem længere tid.

Det er især medarbejdere, der bruger betonvibratorer, mekanisk håndværktøj samt roterende slibe- og boreværktøj, som udsættes for de skadelige vibrationer. De kraftigste vibrationskilder er vibratorborde, bjælkevibratorer, stavvibratorer, mejselhamre, vinkelslibere og slagboremaskiner.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, kan I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 2,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Planlægning
Planlæg arbejdet, så I udsættes mindst muligt for vibrationer.

Vibrationssvage processer og værktøj
Indfør vibrationssvage arbejdsprocesser og værktøj, og vurder, om påvirkningstiden bør være kortere.

Det håndværktøj, I allerede har købt, er svært at forbedre. Køb derfor vibrationssvagt værktøj. Leverandørens brugsanvisning skal oplyse om vibrationer. Vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag.

Efterse håndværktøj i en fast rutine, og sørg for, at det er holdt ved lige.

Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, I udsættes for vibrationer.

Handsker
Handsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer. De vil dog sjældent reducere risikoen for at få “hvide fingre” væsentligt. Håndteringen bliver derimod vanskeligere, hvis I arbejder med handsker.

Mere viden om hånd-arm vibrationer

I kan læse mere i At-vejledningen om hånd-arm vibrationer på adressen www.at.dk/plast.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.
 
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.
 
Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/plast.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/plast.