Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Metal og maskiner - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 10
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsprocesser i metal- og maskinindustrien: 

  • Bearbejdning, fx brug af håndværktøj og maskiner samt svejsning
  • Overfladebehandling, fx slibning, galvanisering, sandblæsning, affedtning og malearbejde
  • Montagearbejde
  • Intern transport, fx kraner og palleløftere samt manuel håndtering
  • Jern- og metalstøberier, fx sandbehandling, formning, kernefremstilling, smeltning, støbning, udslagning, rensning, opstillingsarbejde ved model- og kernekasseskift samt reparation og vedligeholdelse af ovne, digler og skeer
  • Metalværker, fx koldvalsning, trækning, ekstrudering og presning
  • Forarbejdning af metalskrot, fx hydraulisk presning, opskæring, maskinel sønderdeling (shredder) og sortering.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/metal.   

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. 

Prioritering og handlingsplan 

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

APV2009.gif

Revision af APV’en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden for metal og maskiner. Her kan I også finde de APV-materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Eksempler på arbejde med APV

Hos Nielsens beslagfabrik har man gennem tre generationer fremstillet beslag og andre hjælpeprodukter til byggeindustrien. Tidligere har produktionen været lavteknologisk med en del enmandsbetjente presse- og stansemaskiner. 3. generationsejeren har dog indført flere fuldautomatiske produktionsmaskiner og på det seneste to robotter, der har overtaget en meget stor del af det ensidige, gentagne arbejde, der tidligere har været på fabrikken. Fabrikken har ca. 40 ansatte. Der har i mange år været et meget velorganiseret arbejdsmiljøarbejde. Fabrikken var bl.a. en af de første i branchen, der inddrog arbejdsmiljørådgivere og udarbejdede APV med et fast interval. APV-arbejdet har ført til, at problemer med henholdsvis støj, belysning, intern transport og muskel-skeletbesvær er blevet undersøgt grundigt og efterfølgende løst.

Der er et meget lavt sygefravær på fabrikken og ledelsen påpeger ofte, at medarbejdernes loyalitet er en af de væsentligste årsager til, at virksomheden stadig er konkurrencedygtig.

Tanlow Beholderfabrik fremstiller tryktanke og beholdere til kraftvarmeværker og andre formål, hvor kvaliteten skal være i top. Virksomheden beskæftiger ca. 25 personer. Halvdelen arbejder med administration, salg og design og den anden halvdel i produktionen. Det betyder, at der har været en lang række udfordringer i arbejdsmiljøet på virksomheden. Ud over en generel høj ulykkesrisiko flere steder i produktionen var der og- så et højt støjniveau, ligesom indeklimaet i administrationen var belastet af både støv, varme og tobaksrøg. To alvorlige arbejdsulykker i produktionen førte til, at Arbejdstilsynet krævede en APV og en systematiseret indsats. Der blev derfor valgt arbejdsmiljørepræsentant både for produktionen og for administrations- og designafdelingen. Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer kom på arbejdsmiljøuddannelse. I øjeblikket er de i gang med at nedbringe støjbelastningen og de tunge løft i produktionen. Arbejdspladserne i administration og design er blevet gennemgået og fornyet. Ledelsen overvejer at indføre sundhedsfremmeordninger og fast årlig MUS.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads, fx i en selvkørende maskine eller et teknisk hjælpemiddel, som en gaffeltruck. Det kan være nødvendigt at få maskinen indrettet på et specialværksted, hvor den tilpasses den ansattes behov.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, tage flere pauser, gå tidligere hjem eller varetage mindre tunge opgaver som kontakt med kunder eller reparation og vedligeholdelse af maskiner.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende:

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I mangler hjælpemidler til at flytte tunge emner, fx stanseværktøj, elmotorer og store metalplader - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne. Emner behøver ikke at være tunge, før håndtering af dem kan føre til en ulykke - fx hvis der er for lidt plads til håndteringen, eller metalpladen har en skarp kant, der skærer.

Brug af maskiner og maskinanlæg samt anhugningsmateriel
Risiko for maskinulykker kan fx opstå, hvis sikkerhedsforanstaltningerne mangler eller er defekte, fx hvis der mangler afskærmning, eller låger er lusede. En anden risikofaktor er, hvis I ikke bliver instrueret grundigt i, hvordan I skal bruge maskinerne - fx presser, CNC-maskiner, drejebænke eller fræsemaskiner. Risikoen for ulykker øges også, hvis der ikke er nødstop - eller hvis det er uhensigtsmæssigt placeret.

Brug af håndværktøj
Der er især risiko for ulykker ved brug af håndværktøj, når medarbejderne arbejder med håndholdte maskiner som vinkelslibere og boremaskiner. Risikoen øges ved forkert brug af værktøjet eller manglende vedligeholdelse og eftersyn af værktøjet, fx slidte boltehoveder, så fastnøglen skrider.

Fald og snublen
Risiko for fald- og snubleulykker opstår, hvis gulvet ikke er ryddet, så der fx ligger brugt eller ødelagt emballage eller paller og flyder, eller dagens produktion står i vejen. Der kan også opstå risiko for fald og snublen, hvis gulve eller andre overflader er glatte eller ujævne på grund af manglende vedligeholdelse. I har en yderligere risiko for fald, hvis I arbejder på fx reposer eller stiger.

Andet
Der er risiko for ulykker, hvis de samme færdselsveje bruges af både trucks eller lastbiler og gående. Håndterer I materialer i mere end to meters højde - fx tæt ved andre arbejdspladser og gangarealer - er der også risiko for ulykker.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og en god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

Inden for metal- og maskinindustrien kan især følgende forhold medvirke til at I kan skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Grundig instruktion
Sørg for, at alle er grundigt instrueret i, hvordan arbejdet skal udføres, og på en måde og et sprog, som medarbejderen forstår. Sæt særligt fokus på de risici, I har i arbejdet, og på, hvordan I undgår, at de resulterer i ulykker. Motiver til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element og en vigtig del af en professionel hverdag.

Planlægning og orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for rengøring og oprydning af gulvet, så I ikke glider eller falder over dagens produktion. I planlægning indgår også faste rutiner for vedligeholdelse af maskiner, håndværktøj og andre hjælpemidler, så nedslidning ikke betyder større risiko for ulykker. Vurder risikoen ved de enkelte arbejdsopgaver, så det bliver tydeligt, hvad der skal til for at have sikker adfærd - fx at stiger er fastgjort, eller at der bliver brugt personløftere.

Brug af maskiner mv.
Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler og maskiner korrekt, og kontroller jævnligt sikkerhedsforanstaltningerne - fx at nødstop er tilgængeligt, vedligeholdt og virker. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler, fx slibebriller, når I bruger vinkelsliber.
 
Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke gentager sig.

Med baggrund i undersøgelserne kan I sammen tale om, hvor der i det daglige er risiko for ulykker, og lave rammer for, at I kan arbejde sikkert og forsvarligt. På den måde gør I sikkerhed til en fast rutine og den professionelle måde at arbejde på.

Med baggrund i undersøgelserne kan I sammen tale om, hvor der i det daglige er risiko for ulykker, og lave rammer for, at I kan arbejde sikkert og forsvarligt. På den måde gør I sikkerhed til en fast rutine og den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedspraksis. I kan finde materialerne på adressen www.at.dk/metal.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt i arme, nakke skuldre og ryg.

Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger, kan I risikere på længere sigt at få nedslidningsskader som f.eks. slidgigt. Desuden kan der være risiko for akut overbelastning fx i form af hold i ryggen. Hvis I arbejder med ensartede bevægelse i dårlige arbejdsstillinger gennem længere tid, har I risiko for nedslidningsskader. Arbejde i træk kan også øge risikoen for skader.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
I kan have tunge eller skæve løft ved fx ved ilægning og fratagning ved maskiner eller når maskinerne skal repareres. Løftene bliver mere belastende, hvis de bliver udført med strakte arme, hvis I løfter over skulderhøjde, hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet, eller hvis det, der løftes, er uhåndterligt fx glat eller stort. Hvis I på grund af pladsmangel ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger, kan dette også være en forværrende faktor. Mange gentagne løft eller løft af mange kilo over en dag, fx ved pakning af dagens produktion udgør også en risiko for skader på kroppen.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub ved fx transport af tungt læssede palleløftere til og fra produktionen. Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt underlag eller hvis vognen er indrettet med små hjul og uhensigtsmæssigt placerede greb. Mange opbremsninger og igangsætninger i forbindelse med intern transport kan også gøre belastningen større, fx hvis færdselsvejen er trang eller fyldt op.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger. Det kan fx være ved svejsning i dårlige arbejdsstillinger, arbejde ved arbejdsborde eller på større konstruktioner uden indstillingsmuligheder.

Skuldre og nakke bliver særligt belastet, hvis der arbejdes med strakte arme eller over skulderhøjde.

Risikoen for rygbesvær er stor, hvis I arbejder med foroverbøjet, sidebøjet eller drejet ryg, især hvis det foregår hyppigt eller hvis stillingen holdes længe, fx hvis arbejdsbordet ikke er indstillet efter medarbejderens højde.

Arbejde ved steder, hvor der er lidt plads og hvor bevægelsesfriheden er begrænset, kan være belastende. Hænder og arme belastes, hvis I skal holde et håndværktøj, eller hvis I laver mange vrid og drejninger med håndleddet. Hvis I derudover skal bruge mange kræfter ved arbejdet, er det særligt belastende, fx ved stykmontage og montage af maskinanlæg.

Ensidigt belastende og ensidigt gentaget arbejde
Arbejder I i en fastlåst arbejdsstilling i størstedelen af arbejdsdagen ved fx betjening af maskiner som excenterpresser eller søjleboremaskiner, har I ensidigt, belastende arbejde. Arbejder I fx med samme redskab og med ensartede bevægelser, som I gentager ofte i mere end halvdelen af arbejdsdagen, har I ensidigt, gentaget arbejde. Det kan fx være ved montage af seriefremstillede produkter.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for:
  • At bruge egnede tekniske hjælpemidler f.eks. rullevogne og sækkevogne, når I har tungt arbejde
  • At planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • At sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning
  • At arbejdet bliver afbrudt af pauser eller andet arbejde
  • At ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen
  • At arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder
  • At alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.

Tunge løft, træk og skub
Sørg for at bruge egnede tekniske hjælpemidler til at løfte, trække og skubbe byrderne, og sørg også for at sikre jer, at alle får grundig instruktion i, hvordan de tekniske hjælpemidler skal anvendes. Det kan fx være kraner, elektriske pallevogne eller vakuumløftere. I kan også overveje at automatisere processen. Det er vigtigt, at I planlægger og tilrettelægger arbejdet, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højest nødvendigt.

Endelig skal I sikre jer, at færdselsvejene er ryddet og plane og ryddet for ujævnheder, som fx huller i gulvet.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan begrænse de belastende arbejdsstillinger og bevægelser ved at sikre gode pladsforhold, og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar. Mennesker er meget forskellige af størrelse, og det kan være nødvendigt at have indstilleligt udstyr, som kan tilpasses den enkelte ansatte. Det kan fx ske ved at anskaffe et højdeindstilleligt montagebord eller en højdeindstillelig palleløfter. Undgå fejlindkøb ved at lave en liste med kravspecifikation, inden I køber nyt udstyr og inventar.

Begræns fastlåste arbejdsstillinger og -bevægelser ved at skifte mellem forskellige arbejdsfunktioner.

Ensidigt belastende eller ensidigt gentaget arbejde
I kan løse problemerne med ensidigt belastende og ensidigt gentaget arbejde ved at tilrettelægge arbejdet med passende variation i opgaverne eller pauser. Det er vigtigt, at de tekniske hjælpemidler samt udstyr er i orden, så der kan arbejdes i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det psykiske arbejdsmiljø har også indflydelse på, hvor hårdt arbejdet opleves.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/metal.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

I kan også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, hvis I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

De værste støjkilder i branchen er: Håndtering og transport af materialer, brug af håndværktøj som fx vinkelslibere og luftnøgler, bearbejdning, CO2-svejsning og skæring, rengøring med trykluft samt sandblæsning. Derudover er der en række støjende hjælpeudstyr som trykluftanlæg, kompressorer, hydraulikanlæg samt procesventilation.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj, som eksempelvis fra stansemaskiner og smedepresser.

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvor andre udfører støjende arbejde. Adskil støjende og ikke-støjende arbejde ved at opdele lokalerne. Lav kontrolrum, hvorfra I kan overvåge de støjende maskiner.

Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).
 
Lav støjindkapsling af de støjende maskiner. I mange tilfælde bør I indkapsle maskinen og hele emnet, da arbejdsprocessen kan forårsage vibrationer, som forplanter sig ud i materialet, fx i båndstål, og som kan give anledning til kraftig støj. Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner. På faste arbejdssteder kan I forsyne svejsekabinerne med lydabsorberende materiale. På skiftende arbejdssteder benyttes støjskærme.

Opsæt i øvrigt støjskærme rundt om støjende maskiner og processer.

Sørg for at vedligeholde maskinerne godt.

Rummets akustik
Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer om akustik.

Høreværn
I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Andre råd
Håndtering af emner bør altid foregå så støjsvagt som muligt. Undgå at smide med emnerne. Støjende transportrender, hvor emner ruller eller glider, bør I støjdæmpe med stød- og vibrationsdæmpende materiale eller eventuelt indkapsle. Ruller kan med fordel beklædes med gummi eller indkapsles.

Slag og stød fra emner, som falder ned i en opsamlingsbeholder, får hele beholderens overflade til at udsende kraftig støj. I kan ofte dæmpe støjen ved at beklæde beholderen med gummi og vibrationsdæmpende materiale. Reducer eventuelt faldhøjden - det kan også dæmpe støjen meget.

Håndværktøj som vinkelslibere, mejselhamre, almindelige hamre og slagnøgler støjer meget, og støjen kan sjældent fjernes ved kilden. Derfor er det ofte nødvendigt at foretage en støjafskærmning af hensyn til de omkringstående. Især store eller tynde emner afgiver megen støj, da hele emnet sættes i vibrationer. I bør i disse tilfælde vibrationsdæmpe emnet. Det kan fx ske med tunge måtter eller magnetisk gummifolie, der nemt kan fjernes igen.

Drejning og fræsning giver skrigende lyde og anden støj, som I kan dæmpe ved indkapsling. I kan også begrænse støjen ved at vælge korrekt værktøj, tilspænding og antal omdrejninger.

Flyt kompressorer ud af arbejdsrum, hvis det er muligt. Forsyn luftafblæsningen fra trykluftstyresystemer med støjdæmpere. Rengør emner uden brug af trykluft.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/metal.
Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i lav produktivitet, konflikter, hyppig udskiftning og højt sygefravær.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt andet føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde, tidspres og høje krav til opmærksomhed og koncentration
Problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan fx vise sig ved, at I har svært ved at få tid til at holde pauser, at I ofte arbejder i højt tempo, eller at I har meget overarbejde. Høje krav til opmærksomhed og koncentration kan fx vise sig ved præcisionsarbejde og ved arbejde med manuelt betjente maskiner, fx drejebænke.

Ringe indflydelse på eget arbejde og ensformigt arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder og arbejdets tempo. Et andet eksempel er ringe indflydelse på mulighederne for at veksle mellem forskellige typer af opgaver. Ensformige arbejdsopgaver kan fx være rutineprægede, repetitive arbejdsprocesser eller overvågningsopgaver.

Manglende social støtte og anerkendelse
Manglende social støtte og manglende anerkendelse kan fx dreje sig om, at I arbejder meget alene som fx servicemontører og ikke taler med ledelsen om, hvor godt I udfører arbejdet.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Skiftende arbejdstider og natarbejde
Skiftende arbejdstider eller arbejde uden for dagtimerne er altid en fysisk og psykisk belastning. Men det er især et problem, hvis skiftene er planlagte, så aftenvagter kommer efter nattevagter, og dagvagter efter aftenvagter. Og hvis den enkelte medarbejder har mange nattevagter i træk, eller arbejdstiden er planlagt med kort varsel.

Traumatiske hændelser
Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I kommer ud for, eller bliver vidne til, en alvorlig ulykke.

Sådan arbejder I videre med problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisationen
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere løsninger, der afhænger af problemernes karakter. I jern-, metalvare- og maskinindustrien kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Forebyg stor arbejdsmængde, tidspres og høje krav til opmærksomhed og koncentration
Tilpas arbejdsmængden i forhold til det personale, der er til rådighed. Sørg for, at der er de fornødne faglige og teknologiske ressourcer til rådighed. Undgå lange perioder med stort tidspres og en lønform, der belønner højt arbejdstempo i længere perioder.

Giv indflydelse på eget arbejde og forebyg ensformigt arbejde
I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på arbejdet ved at give mulighed for at påvirke arbejdsmængde, pauser, arbejdstider, arbejdstempo og arbejdsmetoder. I kan fx gøre det muligt at veksle imellem tempopræget og mere roligt arbejde og mellem forskellige typer af arbejdsopgaver. I kan også indføre selvstyrende grupper, hvor en gruppe medarbejdere får til opgave at udføre planlægnings- og kontrolopgaver, som er knyttet til gruppens eget arbejde. Hvis I indfører selvstyrende grupper er det vigtigt, at I forbereder ændringen grundigt. I bør fx inddrage alle berørte på virksomheden i forberedelserne og sørge for den nødvendige efteruddannelse.

Social støtte og anerkendelse
Social støtte kan fx gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejder, hyppige møder (fx personalemøder), fælles pauser og jævnlig kontakt med kolleger. Medarbejderne bør bl.a. modtage instruktion i forhold til arbejdsopgaver. Anerkendelse for godt udført arbejde er også med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Sørg også for at have en personalepolitik, der modvirker individualisering af problemerne, fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Skiftende arbejdstider og natarbejde
Formindsk forekomsten af natarbejde for den enkelte, reducer antallet af nattevagter i træk (højst tre). Sørg også for, at der roteres med uret, så dagvagter efterfølges af aftenvagter, som efterfølges af nattevagter. Inddrag så vidt muligt medarbejderne i vagtplanlægningen, så de har indflydelse på bl.a. placeringen af arbejdstiden. Sørg for, at medarbejderne kender deres arbejdstider i god tid, og at der er mulighed for at bytte vagter.

Traumatiske hændelser
Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer ved større uheld og arbejdsulykker. Sørg bl.a. for ledelsesmæssig støtte, psykisk førstehjælp, og at der bliver givet tilbud om krisehjælp.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. stress og kortlægning af psykisk arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/metal.

Her kan I også finde materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Kemi

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Find jeres problemer

Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Støv, svejserøg og slibestøv
I bliver udsat for støv, når I håndterer, regenererer og doserer råmaterialer, fx ler, kulmel samt retur- og nysand i støberier. Når I fjerner den ildfaste foring i induktionsovne, kupolovne og transportskeer, udvikles store mængder støv, som bl.a. indeholder kvarts og aluminiumsilikat. Ved udslagning af støbte emner og ved den efterfølgende rensning udvikles store mængder mineralsk støv og kvartsstøv.

Ved sand- og glasblæsning afrives rester af maling, rustbeskyttelsesmidler og forurening fra emnernes overflade. Forureningerne og slibemidlerne kan give jer luftvejsskader.

Stål og aluminium indeholder flere legeringsstoffer. De frigives som røg ved svejsning og skæring eller som støv ved slibning. Mængden afhænger af svejsetypen, elektrodetypen, beskyttelsesgasser, strømstyrken og af det materiale, I bruger. Er materialet overfladebehandlet, fx olieret, primet, malet eller galvaniseret, eller indeholder det rester af affedtningsmidler, er røgen og dampene mere skadelige.

Røg fra svejsning, termisk skæring samt slibning i tilknytning hertil anses for at være kræftfremkaldende. I skal have gennemgået en særlig uddannelse, før I må udføre arbejdet.

Metaller
I støberier udvikles røg, som indeholder forskellige metalforbindelser af aluminium, kobber, zink og tin. Røgen kan give metalrøgsfeber. Når I smelter skrot og fremstiller særlige metallegeringer til fx rødgods, er der risiko for, at I kan blive udsat for bly- og mangandampe. Udsættelse for bly kan bl.a. give skader på nervesystemet, give blodmangel, fordøjelsesbesvær og nedsat nyrefunktion. Mangan kan give nerveskader.

Organiske opløsningsmidler
Malinger og lakker kan indeholde organiske opløsningsmidler. De kan give hjerne- og nerveskader samt luftvejslidelser.

Der er risiko for kemisk påvirkning via hud og luftveje, når I maler og lakerer, fx når I sprøjter, ruller eller pensler. Også ved den efterfølgende tørrings-/hærdnings proces er der risiko for skadelig påvirkning fra opløsningsmidler og andre letfordampelige stoffer. Stofferne kan frigives til luften, så I risikerer at indånde dem.

I skal være opmærksomme på, at I ofte bruger organiske opløsningsmidler eller produkter, der indeholder stærke ætsende baser, når I afrenser emner, som I skal svejse, male eller lime.

Slipmidler, fx formspray, indeholder ofte forskellige mineralolier og opløsningsmidler, fx sprit.

Kræftfremkaldende stoffer
Visse reparationsmalinger indeholder blychromat, som anses for at være kræft fremkaldende og reproduktionsskadende. I kan blive udsat for bly, når I sliber eller maler.

TIG-svejseelektroder kan indeholde thorium, der udgør en kræftrisiko, når elektroderne slibes.

I galvanoindustrien udgør visse chrombade (chrom VI) og nikkelbade en kræft risiko.

Trichlorethen, der anvendes som affedtningsmiddel, er kræftfremkaldende.

Kemiske bindere til formsand kan afgive forskellige dampe afhængigt af bindertypen. I kan blive udsat for formaldehyd, som ud over kræft også kan give allergi.

Kvartsholdigt støv kan være kræftfremkaldende ved indånding.

Ætsende produkter
Bejdsemidler til bejdsning af svejsesømme på rustfrit stål kan bl.a. indeholde ætsende flussyre og salpetersyre.

Ætsende produkter kan give alvorlige skader på huden. Indånding af ætsende sprøjtetåger kan give alvorlige skader på åndedrætsorganerne.

Allergifremkaldende stoffer
Når I bruger isocyanatholdig hærder ved fremstilling af kerne ved Cold-boxmetoden, skal I træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger. Produkterne er allergifremkaldende. Isocyanater kan give hud- og slimhindeirritation, allergisk eksem samt allergisk astma. Der kræves en særlig uddannelse for at arbejde med isocyanater.

Under bearbejdning af isocyanatholdige lakker er der risiko for udsættelse for isocyanater.

Lang tids hudkontakt med mineralolie kan give eksem.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.

kemisymboler.gif
 
Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.


Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer og støv ved at sørge for følgende:

Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at
  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx svejserøg og slibestøv
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt eller andet. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisning).

Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Ellers skal I sørge for, at der er udsugning fra støvende maskiner, og at svejserøg, lodderøg og udstødningsgasser fjernes ved udsugning, fx anvendes lavtryksudsugning ved svejsning. Sørg for effektiv mekanisk rumventilation til at fjerne små, spredte forureninger. For de kodenummererede produkter gælder særlige krav til ventilation.

Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det.

Undgå støv
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støvet, og støvsug i stedet for at feje eller bruge trykluft.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler. Fx skal der typisk bruges friskluftforsynet åndedrætsværn ved svejsning af store konstruktioner.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer og grænseværdier på adressen www.at.dk/metal.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om kemiske påvirkninger.

Hudbelastninger

Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet for meget, så den tørrer ud og ikke kan nå at reparere sig selv, er der øget adgang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kan trænge igennem den hele hud og fremkalde eksem. Eksem viser sig ved, at huden bliver tør, rød og kløende. Der kan komme små vandblærer eller væskende revner i huden.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I være opmærksomme på følgende:

Hudskadende stoffer
Støv, opløsningsmidler og andre kemiske stoffer kan skade huden. Se eventuelt kapitlet om kemi.

Vådt arbejde
Arbejder I med “vandtætte” beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø mere end ¼ af arbejdstiden (ca. to timer), så er der tale om “vådt arbejde”. En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejder med handsker.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal i APV’en kortlægge og vurdere, hvor der er risiko for skader på huden. Lav arbejdspladsbrugsanvisninger ud fra leverandørens sikkerhedsdatablade.

Uanset om hudbelastningen kommer fra vådt arbejde, arbejde med allergifremkaldende stoffer eller fra støv, som udvikles under arbejdet, gælder det om at reducere udsættelsen mest muligt. Først og fremmest skal I undersøge, om de hudbelastende stoffer og processer kan erstattes af mindre farlige stoffer eller af stoffer, der ikke er farlige. Kan dette ikke lade sig gøre, skal det undersøges, om processen kan foregå i et lukket system, om der skal etableres procesventilation eller som en sidste udvej, om I skal benytte personlige værnemidler som fx handsker.

Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

Hele, rene og tørre handsker
Det er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt. Det vil sige, at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længere tid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld. Vær opmærksom på, at opløsningsmidler og andet kan gå igennem handsken, uden at der er hul i den. Spørg derfor leverandøren om gennembrudstiden på handsken, og om I bruger de rigtige handsker.

Handsker uden pudder
Hvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder. I kan i mange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.
 
Brug koldt vand
I bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og I bør tage ure og ringe af, når I arbejder. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet. Husk, at cremer ikke kan erstatte handsker.

Mere viden om hudbelastninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer og grænseværdier på adressen www.at.dk/metal.

Hånd-arm vibrationer

I har risiko for at få en vibrationsskade, når I udsættes for kraftige hånd-arm vibrationer, fx fra el- og luftdrevet håndværktøj eller fra maskiner, der kører selv og blot føres. Vibrationer fra rat og betjeningsgreb på køretøjer er kun sjældent så kraftige, at der er risiko for vibrationsskader.

Det første tegn på en skade er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få “hvide fingre”, der viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. Når man ikke kan føle, er det vanskeligt at udføre arbejde, der stiller krav til finere bevægelser. “Hvide fingre” gør derfor risikoen for arbejdsulykker større.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I håndværktøj eller maskiner, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 2,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende håndværktøj, der bruges i kort tid, og mindre vibrerende håndværktøj, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Der er større risiko for skader, hvis I arbejder med dårligt vedligeholdt og slidt håndværktøj.

De kraftigste vibrationskilder er slående eller roterende håndværktøj.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I gøre noget ved dem. Alternativt kan I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 2,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Planlægning
Planlæg arbejdet, så den enkelte medarbejder udsættes mindst muligt for vibrationer.

Vibrationssvage processer og håndværktøj
Indfør vibrationssvage arbejdsprocesser og håndværktøj, og vurder, om påvirkningstiden bør være kortere.

Det håndværktøj, I allerede har købt, er svært at forbedre. Køb derfor vibrationssvagt håndværktøj. Leverandørens brugsanvisning skal oplyse om vibrationer. Vælg håndværktøj med vibrationsisolerende håndtag.

Efterse håndværktøj i en fast rutine. Sørg for, at det er holdt godt ved lige.
 
Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, I udsættes for vibrationer.

Handsker
Handsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer. De vil dog sjældent reducere risikoen for at få “hvide fingre” væsentligt. Håndteringen bliver derimod vanskeligere, hvis I arbejder med handsker.

Mere viden om hånd-arm vibrationer

I kan læse mere i At-vejledningen om hånd-arm vibrationer på adressen www.at.dk/metal.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.

Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/metal.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere i At-vejledningen om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/metal.