Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Installation og reparation af maskiner og udstyr - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 8
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner i forbindelse med installation og reparation af maskiner og udstyr:

  • Bearbejdning, fx brug af håndværktøj og maskiner samt svejsning og skæring
  • Overfladebehandling, fx slibning, galvanisering, glas- og sandblæsning,  affedtning, polering og malearbejde 
  • Montagearbejde 
  • Intern transport, fx transportruller, kraner, trucks og palleløftere samt  manuel håndtering 
  • Reparation og vedligeholdelse af maskiner
  • Afrensning ved forurenende processer.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:.

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer på adressen www.at.dk/maskiner

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. 

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

APV2009.gif

Revision af APV’en

I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden for installation og reparation af maskiner og udstyr. Her kan I også finde de APV-materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Eksempler på arbejde med APV

Niels Pedersens eftf. Maskinservice ligger i Fredericia. Virksomheden har tidligere serviceret den lokale fiskerflåde. I dag tager den sig mest af handel og reparation - især af motorer til fritidsfartøjer. Efter et uheld sidste år gennemgik indehaveren og to medarbejdere maskinparken. I den forbindelse kasserede de en ældre drejebænk.

Ventilationssystemet i værkstedet blev også fornyet, bl.a. ved at  opsætte to procesudsugninger, som kan bortlede svejserøgen. De anskaffede sig også en ny el-drevet truck, som kan løfte og transportere motorer, herunder de større påhængsmotorer, som er blevet mere almindelige de seneste år.

Børkop Kontormaskiner A/S er med i en kæde, der samarbejder om at indkøbe kontormaskiner bl.a.  printere, kopimaskiner og pc’er. Hovedafdelingen har to mindre salgs- og servicesteder i nærliggende provinsbyer.

Transport og installation af de store maskiner har krævet, at der blev taget tekniske hjælpemidler i brug. De steder, hvor der er mere end 20 ansatte, har virksomheden besluttet at formalisere arbejdsmiljøarbejdet ved at vælge en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanterne er alle blevet uddannet ligesom arbejdslederne i arbejdsmiljøorganisationen. En af de første ting, arbejdsmiljøorganisationen fik foranstaltet, var at indkøbe støvsugere, som firmaets seks kørende serviceteknikere nu har med i bilen. Det har betydet, at de langt mindre end tidligere bliver udsat for printerstøv.   

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads. Et eksempel kan være at maskinen tages ud og fikseres på et arbejdsbord, som den ansatte kan sidde ved. Herved kan man også undgå arbejde i foroverbøjede stillinger.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at varetage mindre tunge opgaver, arbejde langsommere, gå tidligere hjem eller tage flere pauser med mulighed for at sidde med benene oppe eller ligge ned og strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende:

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I ikke anvender tekniske hjælpemidler til at transportere og håndtere tunge og vanskeligt håndterbare byrder. Dårlige pladsforhold og vanskeligt tilgængelige steder kan gøre et løft risikofyldt - fx hvis der ikke er fuld ståhøjde, eller at byrder skal transporteres på en trappe. Husk fastsurring og sikring af emner under transporten.

Fald og snublen
Ulykker med fald og snublen kan fx forekomme, hvis adgangsveje og arbejdssteder ikke er ordentligt ryddet - fx at der ligger oplagrede materialer og reservedele, at der er spild af olie e.l., eller at vejrliget giver et glat underlag. Der kan også være en risiko for at falde og snuble ved arbejde fra en varebil, specielt når der flyttes på uhåndterlige byrder.

Fald og snublen til lavere niveau
Ulykker med fald og snublen til lavere niveau kan fx forekomme ved arbejde og færdsel på ramper, større maskindele, trapper, lejdere og andre steder med større eller mindre niveauforskelle. Risikoen kan forstærkes, hvis underlaget fx er glat, samt ved manglende belysning. Videre kan der opstå fare for gennemstyrtning, hvis lemme, ovenlysvinduer o.l. ikke er monteret. Der kan også være andre åbninger i bygninger eller konstruktions- og maskindele, som I skal være opmærksomme på.

Stationære maskiner og anlæg - herunder maskindele
Risiko for ulykker kan forekomme, ved at I under reparation kommer i klemme ved et større maskinanlæg, fx hvis maskindele pludselig sættes i bevægelse fordi anlægget ikke er afbrudt på forsvarlig vis. Ulykker kan også ske, ved at materiale eller maskindele frigøres og falder ned på en medarbejder. Pas også på berøring med skærende dele. Risiko for ulykker kan desuden opstå, ved at maskinen pludselig sætter sig i bevægelse - fx maskiner, der kan aktiveres fra flere betjeningssteder. I det hele taget er der risiko, hvis maskiner eller maskindele er placeret, så I ikke kan se, at de er i gang - fx ved dårlig belysning, eller ved at selve systemet er gemt bag beton, skørter eller pladebeklædning.

Elektrisk chok
Der er risiko for ulykker med elektrisk chok, når der arbejdes med åbne klemkasser på motorer, åbne el-tavler, åbne samlesteder eller uisolerede forsyningsanlæg - fx i forbindelse med fejlsøgning. Risiko for ulykker kan også opstå ved arbejde i nærheden af elektriske uisolerede installations- og transmissionssystemer.

Andet
Risiko for ulykker med håndværktøj kan opstå i forbindelse med mangelfuld vedligeholdelse eller på grund af, at det valgte værktøj ikke egner sig til opgaven. Husk også, at I kan arbejde steder, hvor energi - fx  hydraulikolie eller vand fra trykbærende anlæg - pludselig kan blive udløst og ramme jer. Meget installations- og reparationsarbejde foregår desuden på arbejdssteder og i virksomheder, I ikke nødvendigvis kender så godt, og ofte under tidspres, hvis materiellet skal sættes i gang hurtigst muligt - begge dele øger risikoen for en ulykke.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

Følgende forhold kan medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø i branchen:

Grundig instruktion
Sørg for, at alle er grundigt instrueret i, hvordan arbejdet skal udføres, og på en måde og i et sprog, som medarbejderen forstår. Sæt særligt fokus på de risici, der findes i arbejdet, og på, hvordan I undgår, at de resulterer i ulykker. Motiver til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element og en vigtig del af en professionel hverdag.

Planlægning og orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for rengøring og oprydning af gulvet, så man ikke glider eller falder over fx slanger eller ledninger, der ikke er rullet op. I planlægning indgår også faste rutiner for vedligeholdelse af værktøj og andre hjælpemidler, så nedslidning ikke betyder større risiko for ulykker. Adskil gående og kørende trafik. Mange mobile maskiner kan kræve opstilling og anvendelse på et plant og fast underlag, så de ikke vælter. Kort sagt: Vurder risikoen ved de enkelte arbejdsopgaver, så det bliver tydeligt, hvad der skal til for at have sikker adfærd - fx at der er sikkert fodtøj til rådighed.

Brugsanvisninger
Sørg for, at alle bruger maskiner og de tekniske hjælpemidler korrekt - sørg fx for, at nødstop er tilgængeligt og vedligeholdt. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.

Med baggrund i undersøgelserne kan I sammen tale om, hvor der i det daglige er risiko for ulykker, og lave rammer for, at I kan arbejde sikkert og forsvarligt. På den måde gør I sikkerhed til en fast rutine og til den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker og samlet forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedspraksis på adressen www.at.dk/maskiner.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt i arme, nakke skuldre og ryg.

Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger i et længere tidsrum, kan I risikere på længere sigt at få nedslidningsskader som fx slidgigt. Desuden kan der være risiko for akut overbelastning, fx i form af hold i ryggen. Hvis I arbejder med ensartede bevægelser i dårlige arbejdsstillinger gennem længere tid, har I risiko for nedslidningsskader. Arbejde i træk i længere tid kan også øge risikoen for skader.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
I kan have tunge eller skæve løft ved fx levering af maskiner hos kunder eller ved reparation af maskinerne. Løftene bliver mere belastende, hvis I udfører dem med strakte arme, hvis I løfter over skulderhøjde eller under knæhøjde, hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet, eller hvis det, der løftes, er uhåndterligt, fx glat eller stort.

Hvis I på grund af pladsmangel ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger, kan dette også være en forværrende faktor. Mange gentagne løft eller løft af mange kilo over en dag udgør også en risiko for skader på kroppen.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger. Det kan fx være ved montage af husholdningsmaskiner eller ved reparationer.

Skuldre og nakke bliver særligt belastet, hvis I arbejder med strakte arme eller over skulderhøjde. Risikoen for rygbesvær er stor, hvis I arbejder med foroverbøjet, sidebøjet eller drejet ryg, især hvis det foregår hyppigt, eller hvis stillingen holdes længe. Dette kan fx være ved slibeprocesser, arbejde ved drejebænke, svejseprocesser, pladebearbejdning, montage og reparation af maskiner.

Hvis I samtidigt udfører kraftbetonet arbejde, fx håndterer tunge eller mange varer i løbet af arbejdsdagen, øger det risikoen for skader.
 
Arbejde på steder, hvor der er lidt plads, og hvor bevægelsesfriheden er begrænset, kan være belastende. Hænder og arme belastes, hvis I skal holde et værktøj, eller hvis I laver mange vrid og drejninger med håndleddet. Hvis I derudover skal bruge mange kræfter ved arbejdet, er det særligt belastende.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub med fx palleløfter eller sækkevogne på skråt, ujævnt eller niveauforskudt underlag, samt ved vogne, hvor hjulene er små eller ikke er vedligeholdt. Ligeledes kan mange opbremsninger og igangsætninger i forbindelse med træk og skub gøre belastningen større, fx hvis færdselsvejen er trang eller fyldt op.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for
  • at bruge egnede tekniske hjælpemidler til tungt arbejde, fx palleløftere,  eltrappekravlere, lifte, kraner, hæve-sænkeborde, transportruller, løfteåg, stropper og kæder
  • at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge de  tekniske hjælpemidler
    at indrette lageret hensigtsmæssigt
  • at sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning 
    at arbejdspladsen er tilpasset medarbejderen
  • at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og  arbejdsmetoder.

Tunge løft, træk og skub
I skal sørge for at bruge egnede tekniske hjælpemidler til at løfte, trække og skubbe byrderne, og sikre jer, at alle får grundig instruktion i, hvordan de tekniske hjælpemidler skal anvendes. Det kan fx være kraner, transportruller, elektriske pallevogne eller eltrappekravlere.

Det er vigtigt, at I planlægger og tilrettelægger arbejdet, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt.

I skal sikre jer, at færdselsvejene er ryddede og plane og fri for ujævnheder som fx trin og huller i gulvet.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan begrænse de belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar. Mennesker er meget forskellige af størrelse, og det kan være nødvendigt at have indstilleligt udstyr som kan tilpasses den enkelte ansatte. Det kan fx ske ved at anskaffe et højdeindstilleligt reparationsbord eller en højdeindstillelig palleløfter. Undgå fejlindkøb ved at lave en liste med kravspecifikation, inden I køber nyt udstyr og inventar.

Begræns fastlåste arbejdsstillinger og -bevægelser ved at skifte mellem forskellige arbejdsfunktioner.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/maskiner.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

I kan også finde de materialer, som Industriens Branchesikkerhedsråd har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i lav produktivitet, konflikter, hyppig udskiftning og højt sygefravær.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde og tidspres
Problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan fx vise sig ved, at I har svært ved at få tid til at holde pauser, at I ofte arbejder i højt tempo, eller at I har meget overarbejde.

Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder og arbejdets tempo. Et andet eksempel er ringe indflydelse på mulighederne for at veksle mellem forskellige typer af opgaver.

Manglende social støtte og anerkendelse
Manglende social støtte og anerkendelse kan fx dreje sig om, at I arbejder alene og ikke taler med ledelsen om, hvor godt I udfører arbejdet. Det kan også handle om, at en eller flere medarbejdere udsættes for krænkende handlinger.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Traumatiske begivenheder
Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I kommer ud for, eller bliver vidne til, en alvorlig ulykke.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisationen
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. I installations- og reparationsbranchen kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Tilpas arbejdsmængden og forebyg tidspres
Tilpas arbejdsmængden i forhold til det mandskab, der er til rådighed, så vidt det er muligt. Sørg for, at der er de fornødne faglige og teknologiske ressourcer til rådighed. Sørg for god overordnet planlægning og koordinering, så det er muligt at udføre arbejdsopgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge og således, at der ikke er medarbejdere, som konstant udsættes for en stor arbejdsmængde eller et stort tidspres. Tilpas forholdet, når der sker ændringer. Prioriter arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres.

Giv indflydelse på eget arbejde
I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at give mulighed for at påvirke arbejdsmængde, pauser, arbejdstider, arbejdstempo og arbejdsmetoder. I kan fx gøre det muligt at veksle imellem tempopræget og mere roligt arbejde og mellem forskellige typer af arbejdsopgaver.

Social støtte og anerkendelse
Social støtte kan fx gives ved hyppige møder (fx personalemøder), fælles pauser og jævnlig kontakt med kolleger og leder. Medarbejderne skal have instruktion i deres opgaver. Anerkendelse gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejder. Anerkendelse for godt udført arbejde er også med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Traumatiske begivenheder
Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer ved større uheld og arbejdsulykker. Sørg bl.a. for ledelsesmæssig støtte, psykisk førstehjælp, og at der bliver givet tilbud om krisehjælp.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. stress og kortlægning af psykisk arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/maskiner.

Her kan I også finde materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, hvis  I på ½-1 meters afstand skal råbe til hinanden for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

De værste støjkilder i branchen er: Håndtering og transport af materialer, brug af håndværktøj som fx vinkelslibere og luftnøgler, bearbejdning, opretning, svejsning og skæring, rengøring med trykluft samt glas- og sandblæsning. Derudover er der en række støjende hjælpeudstyr såsom trykluftanlæg, kompressorer, hydraulikanlæg samt procesventilation.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj, som eksempelvis fra stansemaskiner, opretning, revolverstansemaskiner, pladesakse og excenterpresser.

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne, eller hvis rummet har hårde begrænsningsflader (gulve, vægge og lofter).

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvor andre udfører støjende arbejde. Adskil støjende og ikke-støjende arbejde ved at opdele lokalerne.

Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner og håndværktøj på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).

Lav støjindkapsling af de støjende maskiner. Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner. I kan forsyne svejsekabinerne med lydabsorberende materiale.

Opsæt i øvrigt støjskærme rundt om støjende maskiner og processer.

Sørg for at vedligeholde maskinerne godt.

Rummets akustik
Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer om akustik.

Høreværn
I skal altid bruge egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/maskiner.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet.

Kemi

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.

Find jeres problemer

Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Støv, svejserøg og slibestøv
Ved sand- og glasblæsning afrives rester af maling, rustbeskyttelsesmidler og forurening fra emnernes overflade. Forureningerne og slibemidlerne kan give jer luftvejsskader.

Stål og aluminium indeholder flere legeringsstoffer. De frigives som røg ved svejsning, lodning og skæring eller som støv ved slibning. Mængden afhænger af svejsetypen, elektrodetypen, beskyttelsesgasser, strømstyrken og af det materiale, I bruger. Er materialet overfladebehandlet, fx olieret, primet, malet eller galvaniseret, eller indeholder det rester af affedtningsmidler, er røgen og dampene mere skadelige.

Røg fra svejsning, termisk skæring samt slibning i tilknytning hertil anses for at være kræftfremkaldende. I skal have gennemgået en særlig uddannelse, før I svejser og skærer i metal og sliber i tilknytning hertil.

Metaller
Ved galvaniske processer kan udvikles dampe der indeholder tungmetaller som krom, nikkel, kobber, zink, tin, sølv, guld og mangan. Ved fremstilling af blyanoder til forkromningsprocesser er der risiko for udsættelse for bly-dampe. Udsættelse for bly kan bl.a. give skader på nervesystemet, give blodmangel, fordøjelsesbesvær og nedsat nyrefunktion. Mangan kan give nerveskader.

Organiske opløsningsmidler
Malinger og lakker kan indeholde organiske opløsningsmidler. De kan give hjerne- og nerveskader samt luftvejslidelser.

Der er risiko for kemisk påvirkning via hud og luftveje, når I maler og lakerer, fx når I sprøjter eller anvender ruller eller pensler. Også ved den efterfølgende tørrings-/hærdningsproces er der risiko for skadelig påvirkning fra opløsningsmidler og andre letfordampelige stoffer. Stofferne kan frigives til luften, så I risikerer at indånde dem.

I skal være opmærksomme på, at I ofte bruger organiske opløsningsmidler eller produkter, der indeholder stærke, ætsende baser, når I afrenser emner, som I skal svejse, male eller lime.

Kræftfremkaldende stoffer
Visse reparationsmalinger indeholder blychromat, som anses for at være kræftfremkaldende og reproduktionsskadende. I kan blive udsat for bly, når I sliber eller maler.

TIG-svejseelektroder (wolfram-elektroder) kan indeholde thorium, der udgør en risiko, når elektroderne slibes.

I galvanoindustrien udgør visse krombade (chrom VI) og nikkelbade en kræftrisiko.

Trichlorethylen og trichlorethan, der anvendes enkelte steder som affedtningsmidler, er kræftfremkaldende.

Kvartsholdigt støv fra sandblæsning kan være kræftfremkaldende ved indånding.

Endelig kan olieproduktbaserede afrensningsprodukter være kræftfremkaldende, men det er dog ikke alle, der er det.

Ætsende produkter
Bejdsemidler til bejdsning af svejsesømme på rustfrit stål kan bl.a. indeholde ætsende flussyre og salpetersyre.

Til forbehandlinger i forbindelse med galvaniske processer bruges typisk syrer som svovlsyre og stærke baser i form af natriumhydroxid og natriumcarbonatholdige bade. Ved disse processer dannes ætsende dampe, hvorfor der skal være effektiv udsugning over disse processer.

Ætsende produkter kan give alvorlige skader på huden. Indånding af ætsende sprøjtetåger kan give alvorlige skader på åndedrætsorganerne.

Allergifremkaldende stoffer
Nikkel er et allergifremkaldende stof, som man kan komme i kontakt med ved forniklingsprocesser og ved bearbejdning af rustfrit stål eller andre nikkelholdige legeringer.

Lang tids hudkontakt med mineralolie kan give eksem.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.


kemisymboler.gif

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.  


Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer og støv ved at sørge for følgende:

Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at
  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx svejserøg og slibestøv
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen, kodenummeret og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen)
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt eller andet. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Ellers skal I sørge for, at der er udsugning fra støvende maskiner, og at svejserøg, lodderøg og udstødningsgasser fjernes ved udsugning, fx skal der anvendes udsugning efter lavtryksprincippet ved svejsning på faste arbejdspladser. Sørg for effektiv mekanisk rumventilation til at fjerne små, spredte forureninger. For store konstruktioner eller brug af kodenummererede produkter gælder der særlige krav til ventilationen.

Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det.

Undgå støv
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støvet, og støvsug i stedet for at feje eller bruge trykluft.

Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler. Der skal fx typisk bruges friskluftforsynet åndedrætsværn ved svejsning af store konstruktioner, hvis der kan udvikles røg.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer og grænseværdier på adressen www.at.dk/maskiner.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om kemiske påvirkninger.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.
 
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.
 
Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/maskiner.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere  i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/maskiner.