Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Energi og råstoffer - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 7
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsprocesser i branchen:

  • Knusning, sigtning og oplag af sten og grus
  • Boring og sprængning
  • Grusgravning og sandsugning
  • Produktion af biogas
  • Håndtering af råvarer, herunder biomasse
  • Intern transport med fx kran og truck
  • Rengøring af anlæg og lokaler.
  • Håndtering af restprodukter
  • Arbejde ved maskiner og el-anlæg
  • Reparation og vedligeholdelse
  • Maste- og ledningsarbejde
  • Nedgravning af fjernvarmerør.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

 

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:.

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer på adressen www.at.dk/energi.  

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. 

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

APV2009.gif


Revision af APV’en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden for energi og råstoffer. Her kan I også finde de APV-materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Eksempler på arbejde med APV

Hansen og søn er en stor grusgrav i nærheden af Roskilde. Udvindingen af grus har fundet sted i mere end 20 år. Der arbejdes med tunge maskiner og maskinanlæg. Udstyret slides hårdt og kræver derfor overvågning og vedligeholdelse. Selve udgravningerne kan også være livsfarlige på grund af risikoen for sammenskridninger.

Virksomhedens ledelse og medarbejdere har arbejdet med disse udfordringer i mange år. Næsten alle medarbejderne har været ansat i mere end ti år. Arbejdet med at lave en APV har været svært på grund af modstand fra medarbejderne. En tydelig udmelding fra ledelsen førte dog til, at den blev gennemført. I handlingsplanen indgår især forhold, der vedrører forebyggelse af ulykker under udgravningsarbejdet og vedligeholdelse af maskinparken. I forbindelse med indkøb af nye maskiner har ledelsen valgt at være særligt opmærksomme på støjniveauet, da flere af de ældre medarbejdere har fået konstateret hørenedsættelse på grund af støj.

Betonfabrikken Aps. ligger på Midtsjælland og fremstiller mørtel og beton til  bygge- og anlægssektoren. Virksomheden er en del af en større koncern med lignende fabrikker i Danmark og Sverige. Den sidste APV viste, at betonfabrikken har problemer med støv, støj og ulykkesfare. APV’en indeholder også en vurdering af de farer, som chauffører på betonbiler udsættes for i trafikken.

Den øverste koncernledelse har gennem flere år lavet et systematisk arbejdsmiljøarbejde. Bl.a. indgår det nu i chefkontrakterne. Det har fremmet den lokale motivation for at forbedre arbejdsmiljøet. Betonfabrikken har i en årrække brugt den samme arbejdsmiljørådgiver. Han har bl.a. rådgivet i forbindelse med støjdæmpning i operatørrummene og færre tunge løft ved prøveudtagningen. Som det nyeste har ledelsen lavet aftaler med det lokale fitnesscenter, hvor medarbejdere kan træne gratis. To af fabrikkerne - Århus og København - deltager i den årlige DHL-stafet.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads, fx i en selvkørende maskine eller et teknisk hjælpemiddel. Det kan være nødvendigt at få maskinen indrettet på et specialværksted. Det kan også være hensigtsmæssigt at dele arbejdsprocesser op, så der er mulighed for at veksle mellem at stå og sidde.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde langsommere, få en anden fordeling af opgaver, gå tidligere hjem eller kunne tage flere pauser fx med mulighed for at have benene oppe eller strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere følgende:

Fald og snublen
Risiko for fald- og snubleulykker opstår, hvis gulvet ikke er ryddet, så der fx ligger brugt eller ødelagt emballage, paller m.v. Der kan også opstå risiko, hvis gulve, terræn eller andre overflader er glatte eller ujævne på grund af manglende vedligeholdelse. Yderligere risiko for fald opstår, hvis I arbejder på fx reposer, stilladser eller stiger.

Manuel håndtering
Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I mangler hjælpemidler til at flytte tunge emner, fx sække eller ved manuel nedstikning - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne. Ting behøver ikke at være tunge, før de fører til en ulykke - fx hvis der er for lidt plads til håndteringen.

Brug af værktøj, maskiner og maskinanlæg
Risiko for maskinulykker kan fx opstå, hvis I ikke bruger egnede sikkerhedsforanstaltninger, eller hvis I ikke bliver instrueret grundigt i, hvordan I skal bruge maskinerne - fx transportbånd, halmfremføringsbånd, halmsnittere, fyldeanlæg eller pakkemaskiner. Risikoen øges, hvis der ikke er nødstop, hvis det er uhensigtsmæssigt placeret, eller maskinerne ikke er afskærmet.

Andet
Der er risiko for ulykker, hvis de samme færdselsveje bruges af både trucks, lastbiler og gående. Håndterer I materialer i mere end 2 meters højde - fx tæt ved andre arbejdspladser og gangarealer - er der også risiko for ulykker. Der er risiko for forbrænding hvis I fx arbejder i nærheden af kedler i drift eller varme rør. Der er risiko for forgiftningsulykker, hvis der fx kan slippe ammoniak ud fra røgrensningsanlæg.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.
 
Følgende forhold kan medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø i branchen:
 
Grundig instruktion
Sørg for, at alle er grundigt instrueret i, hvordan arbejdet skal udføres, og på en måde og i et sprog, som medarbejderen forstår. Sæt særligt fokus på de risici, der findes i arbejdet, og på, hvordan I undgår, at de resulterer i ulykker. Motiver til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element og en vigtig del af en professionel hverdag. Instruktionen gælder også underentreprenører, der arbejder for jer.

Planlægning og orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for rengøring og oprydning af gulvet, så man ikke glider eller falder over fx slanger, der ikke er rullet op.

I planlægning indgår også faste rutiner for vedligeholdelse af maskiner, værktøj og andre hjælpemidler, så nedslidning ikke betyder større risiko for ulykker. Vurder risikoen ved de enkelte arbejdsopgaver, så det bliver tydeligt, hvad der skal til for at have sikker adfærd - fx at anlægget er spændingsløst ved mastearbejde, at stiger er fastgjort, eller der bliver anvendt personløftere, og der er ordentligt afstivet i udgravninger.

Brugsanvisninger
Sørg for, at alle bruger maskiner og de tekniske hjælpemidler korrekt - og kontroller jævnligt, at sikkerhedsforanstaltningerne virker - fx at nødstop er tilgængeligt, vedligeholdt og virker. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler, fx skal der bruges egnet åndedrætsværn ved arbejde på ammoniakanlæg.

Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.
 
Med baggrund i undersøgelserne kan I sammen tale om, hvor der i det daglige er risiko for ulykker, og lave rammer for, at I kan arbejde sikkert og forsvarligt. På den måde gør I sikkerhed til en fast rutine og den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedspraksis. I kan finde materialerne på adressen www.at.dk/energi.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan medvirke til, at I ikke får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg.
 
Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger, kan I risikere på længere sigt at få nedslidningsskader som fx slidgigt. Desuden kan der være risiko for akut overbelastning, fx i form af hold i ryggen. Hvis I arbejder med ensartede bevægelser i dårlige arbejdsstillinger gennem længere tid, har I også risiko for nedslidningsskader. Arbejde i træk kan ligeledes øge risikoen for skader.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft
I forbindelse med håndtering af fx maskindele kan I have tunge eller akavede løft. Hvis I foretager håndteringerne med strakte arme, under knæhøjde eller over skulderhøjde, eller hvis ryggen er bøjet eller vredet, vil det forværre løftene. Hvis I på grund af pladsmangel ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger, kan dette også være en forværrende faktor. Mange gentagne løft af fx forme eller løft af mange kilo over en dag udgør også en risiko for skader på kroppen.

Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub, fx når I trækker elkabler. Igangsætninger i forbindelse med arbejdet gør belastningen større.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Kroppens forskellige dele bliver belastet, alt efter hvilken arbejdsopgave man står ved. Risikoen for overbelastning er større, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger. Det kan fx være ved arbejde på stiger eller i master. Ved udendørs arbejde er der en risiko for, at kroppen bliver nedkølet efter at være blevet svedig af opklatringen, hvilket kan udgøre en sundhedsmæssig belastning på kroppen. Skuldre og nakke bliver særligt belastet, hvis I arbejder med strakte arme eller over skulderhøjde, fx ved reparationer af maskiner, hvor det ikke er muligt at komme tæt på arbejdsfeltet. Risikoen for rygbesvær er stor, hvis I arbejder med foroverbøjet, sidebøjet eller drejet ryg, især hvis det foregår hyppigt, eller hvis I skal holde stillingen længe. Dette kan fx være ved et pakkebord, som ikke er indstillet i højden. Reparation og vedligeholdelsesopgaver på steder, hvor der er lidt plads, og hvor bevægelsesfriheden er begrænset, kan være belastende. Hænder og arme belastes, hvis I skal holde et værktøj, eller hvis I laver mange vrid og drejninger med håndleddet. Hvis I derudover skal bruge mange kræfter ved arbejdet, er det særligt belastende.

Ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde
Arbejder I med fastlåst arbejdsstilling i størstedelen af arbejdsdagen, fx ved maskiner, har I ensidigt, belastende arbejde. Arbejder I fx med samme redskab og med ensartede bevægelser, der gentages ofte mere end halvdelen af arbejdsdagen, har I ensidigt, gentaget arbejde. Det kan fx være ved ilægning og fratagning fra maskiner eller ved bearbejdning af emner.
 
Fysisk anstrengende arbejde
Har I fysisk anstrengende arbejde, stiger pulsen, og I trækker vejret hurtigere. Det er godt, hvis det er i kort tid, men hvis det er en stor del af jeres daglige arbejde, risikerer I nedslidning på længere sigt. Fysisk anstrengende arbejde ses fx i omgivelser (udendørs og indendørs) med skiftende temperaturer gennem arbejdsdagen.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for
  • at bruge egnede tekniske hjælpemidler, fx rullevogne, sækkevogne eller kraner og eltaljer, når I har tungt arbejde
  • at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne
  • at sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning
  • at ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen
  • at arbejdet bliver afbrudt af pauser eller andet arbejde
  • at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder
  • at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder, det gælder også underentreprenører.
Tunge løft
Sørg for at bruge egnede tekniske hjælpemidler til at løfte, trække, skubbe eller på andre måder håndtere byrderne. I skal sikre jer, at alle får grundig instruktion i, hvordan de tekniske hjælpemidler skal anvendes. Det kan fx være kraner, elektriske afrullere eller vakuumløftere. Det er vigtigt, at I planlægger og tilrettelægger arbejdet, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt.
 
Sørg også for, at færdselsvejene er ryddet og plane og fri for ujævnheder som fx huller i gulvet.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan begrænse de belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre gode pladsforhold og bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar. Benyt personløftere i stedet for stiger ved arbejde i master. Mennesker er meget forskellige af størrelse, og det kan være nødvendigt at have indstilleligt udstyr, som kan tilpasses den enkelte. Det kan ske ved at anskaffe et løftebord til reparationsarbejde. Undgå fejlindkøb ved at lave en liste med kravspecifikationer, inden I køber nyt udstyr og inventar. Begræns fastlåste arbejdsstillinger og -bevægelser ved at skifte mellem forskellige arbejdsprocesser.

Ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde
I kan løse problemerne med ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde ved at tilrettelægge arbejdet med passende variation i opgaverne eller pauser. Det er vigtigt, at de tekniske hjælpemidler samt udstyr er i orden, så I kan arbejdes i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det psykiske arbejdsmiljø har også indflydelse på, hvor hårdt arbejdet opleves.

Fysisk anstrengende arbejde
Planlæg arbejdet, så I veksler mellem fysisk anstrengende opgaver og lettere opgaver, eller sørg for, at der indlægges tilstrækkeligt med pauser. Tekniske hjælpemidler, egnet arbejdsbeklædning eller nye arbejdsmetoder kan også være en metode til at løse problemet.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/energi.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.
 
I kan også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.
 
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i lav produktivitet, konflikter, hyppig udskiftning blandt personalet og højt sygefravær.
 
På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter:
 
Stor arbejdsmængde, tidspres og ensformigt arbejde
Problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan fx vise sig ved, at I har svært ved at få tid til at holde pauser, at I ofte arbejder i højt tempo, eller at I har meget overarbejde. Problemer med ensformigt arbejde kan opstå, hvis I har mange rutineprægede gentagne opgaver eller overvågningsopgaver, hvilket fx kan være pakning, palletering eller truckkørsel.
 
Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder og arbejdets tempo. Et andet eksempel er ringe indflydelse på mulighederne for at veksle mellem forskellige typer af opgaver.

Manglende social støtte og manglende anerkendelse
Manglende social støtte og manglende anerkendelse kan fx dreje sig om, at I sjældent får hjælp til at prioritere jeres arbejdsopgaver eller taler med ledelsen om, hvor godt I udfører arbejdet. Eller hvis I sjældent får instruktion til jeres arbejdsopgaver.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Skifteholdsarbejde eller arbejde uden for dagtimerne
Skiftende arbejdstider eller arbejde uden for dagtimerne er altid en fysisk og psykisk belastning. Men det er især et problem, hvis skiftene er planlagt, så aftenvagter kommer efter nattevagter, og dagvagter efter aftenvagter. Ligeledes hvis den enkelte medarbejder har mange nattevagter i træk, eller arbejdstiden er planlagt med kort varsel.
 
Traumatiske begivenheder/hændelser
Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I kommer ud for, eller bliver vidne til, en alvorlig ulykke, fx i forbindelse med arbejde på transformerstationer.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisationen
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere løsninger, der afhænger af problemernes karakter. Følgende forhold kan medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø i branchen:
 
Forebyg stor arbejdsmængde og tidspres
Tilpas arbejdsmængden i forhold til medarbejdere. Sørg for, at der er de fornødne faglige og teknologiske ressourcer til rådighed. Undgå lange perioder med stort tidspres og en lønform, der belønner højt arbejdstempo i længere perioder.
 
Indflydelse på eget arbejde og forebyggelse af ensformigt arbejde
I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på arbejdet, ved at give mulighed for at påvirke arbejdsmængde, pauser, arbejdstider, arbejdstempo og arbejdsmetoder. I kan fx gøre det muligt at veksle imellem tempopræget og mere roligt arbejde ved fx jobrotation. I kan også indføre selvstyrende grupper, hvor en gruppe medarbejdere får til opgave at udføre planlægnings- og kontrolopgaver, som er knyttet til gruppens eget arbejde. Hvis I indfører selvstyrende grupper, er det vigtigt, at I forbereder ændringen grundigt. I bør fx inddrage alle berørte på virksomheden i forberedelserne og sørge for den nødvendige efteruddannelse.
 
Social støtte og anerkendelse
I kan fx give social støtte ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejdere, hyppige møder (fx personalemøder), fælles pauser og jævnlig kontakt med kolleger. Medarbejderne bør bl.a. modtage instruktion i forhold til arbejdsopgaver, have hjælp til at prioritere arbejdsopgaver og til at afstemme forventninger til arbejdet. Anerkendelse for godt udført arbejde er også med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Skifteholdsarbejde eller arbejde uden for dagtimerne
Reducer antallet af nattevagter i træk (højst tre), og sørg for, at der roteres med uret, så dagvagter efterfølges af aftenvagter, som efterfølges af nattevagter. Inddrag så vidt muligt medarbejderne i vagtplanlægningen, så de har indflydelse på bl.a. placeringen af arbejdstiden. Sørg for, at medarbejderne kender deres arbejdstider i god tid, og at der er mulighed for at bytte vagter.
 
Traumatiske begivenheder
Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer ved større uheld og arbejdsulykker. Sørg bl.a. for ledelsesmæssig støtte, psykisk førstehjælp, og at der bliver givet tilbud om krisehjælp.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. stress og kortlægning af psykisk arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/energi.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed m.v. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl.
 
Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj
Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, hvis I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

De værste støjkilder i branchen er: Maskiner, der bruges til grusgravning og sandsugning, sorteringsanlæg og boring og sprængning. Herudover også cementbrænding og procesanlæg til papirfremstilling. Hertil kommer kulmøller, når kul formales, dampledninger og ventiler i procesanlæg, samt gasmotorer og store maskiner som ventilatorer og fødepumper.

Dozere og andre transportmaskiner støjer, når I transporterer brændsel til siloer, og når kul vendes og flyttes for at undgå selvantændelse. Også transportsystemer støjer, når brændsel og restprodukter rammer de mekaniske dele i systemerne.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)
Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj), som fx fra mejsling ved kedelrens.

Rummets akustik
Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.

Planlægning
Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvor andre udfører støjende arbejde. Adskil støjende og ikke-støjende arbejde ved at opdele lokalerne. Placer støjende anlæg, fx sorteringsanlæg, i støjhuse eller så langt væk fra de øvrige arbejdspladser som muligt. Lav kontrolrum, hvorfra I kan overvåge de støjende maskiner.
 
Støjdæmpning ved kilden
Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).

Lav støjindkapsling af støjende maskiner. Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner. På varmeværker kan maskinerne ofte forsynes med flytbare indkapslinger på hjul. Dæmp støjen i maskinernes førerhuse, så føreren udsættes mindst muligt for støj. Opsæt i øvrigt støjskærme rundt om støjende maskiner og processer. Lav midlertidige afskærmninger af arbejdsområdet, når der udføres reparationsarbejde i et meget støjende miljø. Sørg for at vedligeholde maskinerne godt.

Rummets akustik
Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer om akustik.
 
Høreværn
I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Andre råd
Sørg for, at boringer og sprængninger foregår på tidspunkter, hvor der er færrest muligt i nærheden. Boring og sprængning skal altid foregå under forsvarlige arbejdsforhold, hvor der bl.a. tages hensyn til de nødvendige sikkerhedsafstande.

Mere viden om støj

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/energi.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om støj.

Hånd-arm vibrationer

I har risiko for at få en vibrationsskade, hvis I udsættes for kraftige hånd-arm vibrationer fra el-, luft- eller benzindrevet håndværktøj eller fra maskiner, der kører selv og blot føres. Vibrationer fra rat og betjeningsgreb på køretøjer er kun sjældent så kraftige, at der er risiko for vibrationsskader.

Det første tegn på en skade er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få ”hvide fingre”, der viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. Når man ikke kan føle, er det vanskeligt at udføre arbejde, der stiller krav til finere bevægelser. ”Hvide
fingre” gør derfor risikoen for arbejdsulykker større.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I værktøj, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 2,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende værktøj, der bruges i kort tid, og mindre vibrerende værktøj, der bruges i længere tid, kan være en risiko. Der er større risiko for skader, hvis I arbejder med dårligt vedligeholdt eller slidt værktøj.
 
De mest belastede arbejdspladser i branchen findes inden for reparations- og vedligeholdelsesopgaver af maskinanlæg og udstyr. De kraftigste vibrationskilder er slående eller roterende håndværktøj, fx mejsler til rensning af kedler.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 2,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.
 
Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Planlægning
Planlæg arbejdet, så den enkelte medarbejder udsættes mindst muligt for vibrationer.

Vibrationssvage processer og værktøj
Indfør vibrationssvage arbejdsprocesser og værktøj, og vurder, om påvirkningstiden bør være kortere.

Det håndværktøj, I allerede har købt, er svært at forbedre. Køb derfor vibrationssvagt værktøj. Leverandørens brugsanvisning skal oplyse om vibrationer. Vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag.

Efterse håndværktøj i en fast rutine, og sørg for, at det er holdt ved lige.

Nedsæt påvirkningstiden
Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, I udsættes for vibrationer.

Handsker
Handsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer. De vil dog sjældent reducere risikoen for at få ”hvide fingre” væsentligt. Håndteringen bliver derimod vanskeligere, hvis I arbejder med handsker.

Mere viden om hånd-arm vibrationer

I kan læse mere i At-vejledningen om hånd-arm vibrationer på adressen www.at.dk/energi.

Helkropsvibrationer

Når I kører i et køretøj eller en maskine, er I udsat for vibrationer, som virker ind på hele kroppen, og som først og fremmest kan skade ryggen. I risikerer især at få smerter i lænderyggen, men også diskusprolaps og skader på rygsøjlen.

Find jeres problemer

For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I køretøjer, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 0,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i kort tid, og mindre kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Jo flere hvileperioder, desto mindre risiko.
 
Risikoen for skader bliver større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes et ujævnt underlag, er også med til at øge risikoen for skader.

Belastende forhold finder I i følgende situationer:
  • Hvor køretøjet er dårligt affjedret eller har et dårligt eller slidt sæde
  • Ved lang tids kørsel over ujævnt terræn, herunder vejbump
  • Kørsel med høj fart.

De udsatte medarbejdere er bl.a. chauffører og førere af entreprenørmaskiner samt beskæftigede ved arbejde på platforme for sorteranlæg og sigter, som vibrerer.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 0,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 1,15 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.
 
Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Underlag
Afstem hastigheden i forhold til underlaget. Vær opmærksom på, at kørevejen så vidt muligt bør føre uden om kloakdæksler, huller, brosten, vejbump m.v. Vær især opmærksom på, om vejen er jævn på de strækninger, der ofte køres på. Køreplaner bør udarbejdes med hensyn til fx vejbump.

Vibrationssvage køretøjer
De køretøjer, I allerede har købt, er svære at forbedre. Køb derfor vibrationssvage køretøjer. Leverandøren skal i brugsanvisningen oplyse om vibrationer.

Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring er i orden, og om hjulene har det rette dæktryk.

Vibrationsdæmpende sæde
Brug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til køretøjet. Der findes nye køretøjer og typer af sæder, hvor vibrationsbelastningen er væsentligt nedsat. Sørg for god rygstøtte i forhold til de bevægelser, medarbejderen foretager. Sædet skal være nemt at indstille både i forhold til frem-/tilbagebevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og eventuel variabel lændestøtte. Især god lændestøtte er vigtig. Sædet bør have drejefunktion for chauffører og førere. Husk også at indstille styretøj og betjeningsgreb, så de passer til føreren.

Nedsæt påvirkningstiden Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, føreren udsættes for vibrationer.

Mere viden om helkropsvibrationer

I kan læse mere i At-vejledning om helkropsvibrationer på adressen www.at.dk/energi. 

Kemi

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år. Derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt. 

Find jeres problemer

En række stoffer er skadelige for hud og luftveje, så når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemiske stoffer, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Støv
I kan få skader på luftvejene og på huden af støv, når I laster og losser brændsel til siloer og transportanlæg, og når I vender eller flytter kul for at undgå selvantænding. Når I flytter affald og halm, kan I blive udsat for skimmelsvampe og bakterier. Også når I renser og reparerer transportanlæg, kedler og maskiner, kan I blive udsat for støv.
 
Ved fremstilling af cement og beton udvikles støv, når I håndterer rå- og færdigvarer. Også knusning, sigtning, oplagring og intern transport med grus og sand uvikler store støvmængder.
 
Støv opstår, når papir og pap opskæres eller transporteres internt, og når I håndterer råvarer og tilsætningsstoffer.

Svejserøg og slibestøv
Når I svejser, sliber og skærer på fx anlæg og fjernvarmerør, kan I blive udsat for dampe samt støv og røg, der indeholder metalpartikler. Er materialet overfladebehandlet, fx olieret, primet, malet eller plastbelagt, eller indeholder det rester af affedtningsmidler, er røgen og dampene mere skadelige.
 
Røg fra svejsning, termisk skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil anses for at være kræftfremkaldende, og I skal have gennemgået en særlig uddannelse, før I må udføre arbejdet.

Organiske opløsningsmidler
Midler til overfladebeskyttelse, lim og affedtningsmidler kan indeholde organiske opløsningsmidler.  De fordamper let og kan give hjerne- og nerveskader samt luftvejslidelser. De optages i kroppen ved indånding, men hudkontakt spiller også en rolle.
 
I skal være opmærksomme på, at I ofte bruger organiske opløsningsmidler eller produkter, der indeholder stærke, ætsende baser, når I afrenser emner, som I skal svejse, male eller lime.

Kræftfremkaldende stoffer
Der er risiko for udsættelse for kræftfremkaldende påvirkning ved kontakt med restprodukter fra forbrænding i form af gasser, faste partikler som fx dieselos, flyveaske og slagger. Vær opmærksom på luftforurening fra udstødningsgas fra dozere og andre transportmaskiner.
 
Svejserøg og slibestøv kan indeholde sundhedsskadelige bly-, nikkel- og kromforbindelser afhængigt af materialet, I arbejder med.
 
Gammel asbest i isolering udgør en særlig risiko ved reparation og nedrivning.

Ætsende produkter
Bejdsemidler til bejdsning af svejsesømme på rustfrit stål kan bl.a. indeholde ætsende flussyre og salpetersyre. Ætsende produkter kan give alvorlige skader på huden.
 
Ammoniak til røgrensning er giftigt og ætsende. Ammoniakdampe virker irriterende og kan ætse luftvejene.
 
Cement og beton, der ikke er afhærdet, kan give ætsningsskader på huden.
 
Rengøringsmidler, der indeholder organiske opløsningsmidler, syrer eller baser, virker irriterende eller ætsende på huden.

Allergifremkaldende og luftvejsskadende stoffer
I kan få astma, allergi og andre luftvejssygdomme, fx tærskerlunge, hvis I indånder visse stoffer og mikroorganismer fra biobrændelsanlæg. Høje temperaturer og tør luft forstærker symptomerne.
 
Isocyanater kan frigives fra lak og polyurethanholdigt isoleringsmateriale, når det opvarmes kraftigt, fx ved svejsning. Isocyanater er allergifremkaldende. De kan give hud- og slimhindeirritation, allergisk eksem samt allergisk astma.
 
Lang tids hudkontakt med mineralolie kan give eksem. Køle-smøremidler kan give hudirritation og eksem.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet
Oplysninger om de kemiske stoffer og produkter kan findes på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.

kemisymboler.gif

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.


Nye-faresymboler.png

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer ved at sørge for følgende:
 
Få viden om stofferne og produkterne
For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at

  • finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx svejserøg og slibestøv
  • få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet
  • finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer, fx om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte udsættelsen finder sted
  • lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).
Udskift farlige produkter
Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).
 
Indkapsling og udsugning
Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det. Ved svejsning af fx fjernvarmerør kan I anvende mobile udsugningsanlæg.
 
Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler. Fx P3-filtre ved arbejde med halm i biobrændselsanlæg.

Mere viden om kemiske påvirkninger

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger m.v. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer og grænseværdier på adressen www.at.dk/energi.

Her kan I også finde de materialer som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om kemiske påvirkninger.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.
 
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.
 
Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/energi.

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn. 
 
I kan læse mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/energi.