Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Engros - Arbejdsmiljøvejviser

Arbejdsmiljøvejviser nr. 5
2009 - elektronisk version

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner ved engroshandel:

  • Manuel håndtering af gods og pakker
  • Arbejde med løfte- og transportredskaber
  • Intern transport.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljø

Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche - og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med - både i det daglige arbejde og når I laver APV. Samtidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.  

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren

I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringen

Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere

Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

Her kan I få mere at vide

Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/engros

Arbejdspladsvurdering, APV

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig - på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,
  • om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet
  • om problemet helt kan forhindres
  • om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. 

Prioritering og handlingsplan

Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den måde kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en.

APV2009.gif

Revision af APV’en
I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De områder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år - medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideer
Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. I kan vælge at bruge en af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller en anden ekstern rådgiver.

Mere viden om arbejdspladsvurdering

I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering på branchesiden for engros. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR Transport og Engros har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

 

Eksempler på arbejde med APV:

Anettes Import, startede efter en ferierejse i Spanien for tre år siden. Her besluttede Anette sig for at importere spansk olivenolie. Nu er det også blevet til import af økologisk kosmetik. Hun har tre medarbejdere primært til salg, pakning og forsendelser. Hun har indrettet garagen til lager og privatboligen som arbejdsplads. Årets APV viste meget tydeligt, hvor hun skal sætte ind i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet. Det psykiske arbejdsmiljø er i top, fordi hun gør meget for sammenholdet og personaleplejen, men det fysiske arbejdsmiljø skal gennemgås nøjere. I garagen har medarbejder- ne fx tunge og besværlige løft og vrid, når de stabler og pakker varer. En medarbejder er plaget af rygsmerter, der i perioder betyder, at han må sygemelde sig. For at forebygge skader og nedbringe risici har Anette nu fået en fysioterapeut til gennemgå hverdagens arbejdsstillinger hos alle medarbejdere. På en workshop vil fysioterapeuten vise, hvordan små ændringer i de daglige arbejdsgange kan nedsætte risici og bidrage til et væsentligt bedre arbejdsmiljø. 

ALT-Tronic er et engrosfirma, der indkøber alle slags elektroniske varer, som typisk afsættes til kiosker og mindre kædeforretninger. Firmaet er vokset til 40 medarbejdere. Den nye arbejdsmiljørepræsentant har været på arbejdsmiljøkursus. Sidste års APV viste, at lager- arbejderne har et stort sygefravær, som især skyldes skader fra mange tunge løft, træk og stress ved varekontrollen. Derfor har Birger, som ejer ALT-Tronic, i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten og en lagermedarbejder skrevet en handlingsplan, der skal sikre bedre arbejdsrutiner, finde en løsning for unødig træk og finde ud af, hvorfor medarbejderne bliver stressede. En fysioterapeut er ansat til at vise medarbejderne, hvordan de bryder dårlige vaner og får bedre ar bejds stil linger. For at undgå træk er der nu opsat en træksluse ved de store ind gangs døre. På næste personalemøde skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal gå videre med at finde løsninger til at komme stressen til livs.

Sygefravær

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdsplads

Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

Sygefraværsstatistik
I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik
Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftelserne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet

Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen
Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medarbejder med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler er at tale med medarbejderen om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdet
Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:
  • Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads, fx i en selvkørende maskine eller et teknisk hjælpemiddel, som en gaffeltruck. Det kan være nødvendigt at få maskinen indrettet på et specialværksted, hvor den tilpasses den ansattes behov.
  • Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at varetage mindre tunge opgaver, arbejde langsommere, gå tidligere hjem eller tage flere pauser med mulighed for at sidde med benene oppe eller ligge ned og strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær
Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsen
For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefravær

Her kan du læse mere om sygefravær: Videncenter for Arbejdsmiljø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Risiko for ulykker

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I særligt overveje følgende: 
 
Manuel håndtering
Risiko for fx knæk i ryggen ved manuel håndtering kan opstå, hvis I ikke har egnede hjælpemidler til af- og pålæsning af lastbilerne - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne. 
 
Tekniske hjælpemidler
Risiko for ulykker med tekniske hjælpemidler kan fx opstå, hvis reolsikkerheden ikke er i orden, fx hvis der mangler truckværn eller pallestop. Der er også risiko, hvis trucks eller andet løftegrej mangler eftersyn eller vedligeholdelse. I skal også passe på ved brug af fx håndværktøj.
 
Fald og snublen
Ulykker ved fald og snublen kan fx ske, hvis gulvet ikke er ryddet eller ordentligt vedligeholdt. 
 
Transport
Risikoen for ulykker med transport er til stede, hvis der kører elstablere eller trucks, hvor andre ansatte færdes - på fx lagre, hvor der ofte er dårligt overblik. Risikoen øges, hvis der ikke er afmærkning og skiltning til, hvem der færdes hvor. Der er også risiko for ulykker, hvis gods håndteres i mere end to meters højde på steder, hvor der samtidigt kan færdes andre ansatte, eller ved transport mellem rampe og bagsmæklift.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og en god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.
 
Inden for engroshandel kan især følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:
 
Planlægning af arbejdet
Organiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. En risikovurdering af arbejdsopgaven gør det tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige - fx afmærkning af trafik for gående og kørende, eller at lagerreoler er sikret mod at vælte.
 
Brugsanvisninger og grundig instruktion
Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag, og giv medarbejderne en grundig instruktion i det arbejde, de skal udføre. Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler korrekt, så der fx ikke køres med hævede gafler på trucken. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også altid personlige værnemidler som fx sikkerhedssko.
 
God orden på arbejdspladsen
Lav faste rutiner for oprydning og rengøring på alle områder, så der fx aldrig ligger emballage eller står varer på færdsels- og transportveje.
 
Undersøg ulykker
I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig.
 
Ledelsen og medarbejderne skal tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og lave rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikker og forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til en fast rutine og den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykker

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker samt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedsledelse. I kan finde materialerne på adressen www.at.dk/engros.   
 
Her kan I desuden finde 30 konkrete metoder til arbejdet med god sikkerhedskultur.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø nedsætter risikoen for, at I får ondt i arme, nakke, skuldre, ryg og knæ.
 
Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger, kan I risikere at få ondt i arme, nakke, skuldre, ryg og knæ. Desuden kan der være risiko for akut overbelastning. Hvis I arbejder med ensartede bevægelser og i dårlige arbejdsstillinger gennem længere tid, har I risiko for nedslidningsskader. Arbejde i kulde og træk kan også øge risikoen for skader.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende: 
 
Tunge løft
I kan have tunge eller akavede løft fx ved håndtering af vare på lageret. Løf tene bliver mere belastende, hvis de udføres med strakte arme, hvis der løftes over skulderhøjde, hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet, eller hvis det, der løftes, er uhåndterligt fx glat eller stort. Hvis der pga. pladsmangel ikke kan løftes i gode arbejdsstillinger, fx hvis der ikke er fri ståhøjde under nederste reolhylde, kan dette også være en forværrende faktor. Mange gentagne løft eller løft af mange kilo over en dag udgør også en risiko for skader på kroppen. 
 
Belastende træk og skub
I kan have belastende træk og skub med fx palleløfter på skråt, ujævnt eller niveauforskudt underlag, samt ved vogne, hvor hjulene er små eller ikke er vedligeholdt. Ligeledes kan mange opbremsninger og igangsætninger i forbindelse med intern transport gøre belastningen større, fx hvis færdselsvejen er trang eller fyldt op. 
 
Ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde
Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen med kørsel i en fastlåst arbejdsstilling med ensartede bevægelser, har I fysisk inaktivt og ensidigt, belastende arbejde. Det kan fx være ved kørsel i truck. Her er der ikke kun risiko for muskel-og skeletbesvær, men også på længere sigt for hjerte-karsygdomme, som følge af det stillesiddende arbejde. Risikoen for løfteskader er desuden større efter flere timers truckkørsel, da ryggen er blevet udsat for vibrationer.
 
Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger.
 
Skuldrene bliver belastede, hvis I arbejder med armene løftede eller langt fra kroppen. Det kan fx være, fordi førerpladsen i trucken er uhensigtsmæssigt indrettet, ikke er tilpasset til føreren, eller fordi af- og pålæsningsforholdene er uhensigtsmæssige.
 
Risikoen for rygbesvær er stor, hvis I arbejder med foroverbøjet, sidebøjet eller drejet ryg, især hvis det foregår hyppigt eller hvis I samtidigt udfører kraftbetonet arbejde, fx håndterer tunge eller mange varer i løbet af arbejdsdagen.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for: 
  • At bruge egnede tekniske hjælpemidler til tungt arbejde, fx palleløftere, vakuumsug, griberedskaber og elhejs
  • At planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge de tekniske hjælpemidler
  • At indrette lageret hensigtsmæssigt
  • At sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning
  • At ensidigt, belastende arbejde er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen
  • At langvarigt stillesiddende arbejde afbrydes af pauser med fysisk aktivt arbejde eller anden fysisk aktivitet, fx ved jobrotation eller sundhedsfremmeaktiviteter
  • At arbejdspladsen er tilpasset medarbejderen
  • At alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder.

Manuel håndtering, løft, træk og skub
I skal bruge egnede tekniske hjælpemidler til at minimere belastningerne ved løft, træk og skub, fx plukkevogne og elstablere ved tømning af containere. Sørg for, at færdselsvejene er plane, skridsikre, ryddede og uden ujævnheder som trin eller huller. Sørg for at bruge udstyr, der både egner sig til byrderne, til de steder, hvor transporten foregår, og til den person, der udfører opgaven. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I ikke kommer til at flytte tingene flere gange end højst nødvendigt.
 
Det er vigtigt med oplæring og instruktion i gode arbejdsmetoder, fx hvordan man bruger hjælpemidlerne korrekt.
 
Ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde
Problemer med ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde ved kørsel kan undgås, dels ved at det tekniske udstyr er i orden, så der kan arbejdes med hensigtsmæssige arbejdsstillinger uden for store kraftkrav, dels ved at arbejdet tilrettelægges med passende variation eller med pauser med mulighed for fysisk aktivitet.
 
Andre arbejdsmiljøproblemer kan også spille en væsentlig rolle for risikoen for at få muskel- og skeletbesvær eller hjerte-karsygdomme, fx dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres.
 
Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I kan undgå dårlige arbejdsstillinger ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr. Da mennesker er meget forskellige i størrelse er det nødvendigt, at førerpladsen i køretøjer er tilpasset føreren og hvis der er mere end en, at der er mulighed for at indstille pladsen til den enkelte.
 
Undgå fejlindkøb af udstyr og tekniske hjælpemidler ved at undersøge, hvad I har brug for, og skrive en liste med krav, inden I køber nyt udstyr. Vær bl.a. opmærksom på, hvordan placering og flytning af varer i vognens ladrum udføres. Begræns fastlåste arbejdsstillinger og -bevægelser ved at skifte mellem forskellige arbejdsfunktioner.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægelser på adressen www.at.dk/engros.

Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.
 
Her kan I også finde de materialer, som BAR Transport og Engros har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.
 
På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjertekarsygdomme.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer med det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter: 
 
Stor arbejdsmængde og tidspres
Hvis virksomheden har problemer med stor arbejdsmængde viser det sig fx ved, at der er meget arbejde over en længere periode, og at det er svært at få tid til at holde pauser, samt at I ofte arbejder i højt tempo under tidspres. Det kan yderligere øge belastningen, hvis arbejdet kræver konstant opmærksomhed eller præcision, fx ved sorteringsarbejde. I skal endvidere være opmærksom me på, om der er enkelte af jer, som er mere belastede end andre. 

Mangel på forudsigelighed ved væsentlige ændringer og jobusikkerhed
Det kan være et problem, hvis ledelsen ikke giver medarbejderne information om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner. Desuden kan fx svingende ordrer, omstrukturering eller rationalisering give jobusikkerhed. 
 
Ensformigt arbejde
Problemer med mangel på indhold og variation i arbejdet kan opstå ved ensformige arbejdsopgaver som fx palletering, plukkearbejde, pakning, sortering eller mærkning. Det kan være psykisk belastende, hvis der ikke er mulighed for at veksle mellem forskellige typer af arbejde.
 
Ringe indflydelse på eget arbejde
Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, når I sjældent kan påvirke arbejdsmængde, arbejdstempo, pauser, arbejdstider og arbejdsmetoder.
 
Manglende social støtte
Manglende social støtte og konflikter kan fx handle om, at I ikke taler med ledelsen eller arbejdsleder om, hvor godt I udfører arbejdet.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,
  • at I fokuserer på de forhold, der kan ændres
  • at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang
  • at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet
  • at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisation
  • at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. Inden for engroshandel kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:
 
Tilpasning af arbejdsmængden
Tilpasning af arbejdsmængden skal tage hensyn til de faglige, personlige og sociale ressourcer. Undgå lange perioder med stort tidspres. Automatiser ensidigt, gentaget arbejde, hvor det er muligt, fx ved hjælp af højteknologisk lager.
 
Indflydelse på eget arbejde
I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at give mulighed for at veksle mellem tempopræget og mere roligt arbejde. Medarbejderne bør også kunne påvirke udformningen og rækkefølgen af de enkelte ar bejds opgaver. I kan sikre medarbejderne indflydelse på eget arbejde ved fx at inddrage medarbejderne i planlægningen af arbejdet. Indfør eventuelt jobrotation eller selvstyrende grupper, hvor medarbejderne i fællesskab planlægger deres arbejdsopgaver.
 
Social støtte
God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når en medarbejder mangler de nødvendige forudsætninger for at udføre opgaverne, eller føler sig utryg ved selv at tage ansvaret for opgaverne. Fælles pauser og jævnlige møder giver mulighed for at holde kontakt med kolleger og ledelse, snakke om arbejdsmæssige problemer og få gode ideer til, hvordan arbejdet kan udføres. Støtte kan også gives i form af anerkendelse for godt udført arbejde og respektfuld dialog. På personalemøder kan ledelsen give relevant information og konstruktiv feedback på arbejdet.

Konflikter, mobning og seksuel chikane
Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.
 
Informationer om væsentlige begivenheder
For at øge forudsigeligheden og mindske jobusikkerhed er det vigtigt at inddrage og informere medarbejderne så tidligt som muligt om væsentlige begivenheder, fx omstruktureringer, planlagt fusion eller lukning. 

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø

Vi har samlet de vigtigste At-materialer om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbindelse med arbejdet samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/engros.  
 
Her kan I også finde de materialer, som BAR Transport og Engros har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø, herunder branchevejledninger.

Unge, gravide og ammende

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.  

Unge

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.
 
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må ar bejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.
 
Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/engros

Gravide og ammende

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.
 
Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn. 
 
Læs mere i At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø på adressen www.at.dk/engros.